Den tidligere nævnte opdatering af hardware er afsluttet og hammerum-herred.dk skulle nu køre normalt igen. Det kan dog forekomme, at der måtte være links der ikke er blevet opdaterende eller sider der ikke kan kaldes, i så fald kontakt mig venligst.
Flytningen / opdateringen skulle gerne betyde kortere svartider for de "tunge" ting som scannede kirkebogssider, skifter og tingbøger mv. især i eftermiddags- og aftentimerne hvor belastningen normalvis er størst.
Samtidig bliver den oprindelige server, der stadigvæk står her på stedet, aflastet fra det mere rutinemæssige fil-server arbejde, og skulle så få mere tid til at tage sig af de øvrige opgaver så som søgning i databaser, præsentation af materialet osv.
For de mere teknisk interesserede kan det oplyses, at der er installeret en såkaldt NAS-server på en lokalitet hvor der er ægte fiberbredbånd. NAS-serveren indeholder 2 stk. 500 GigaByte SATA-harddiske (opsat i Raid_1), 128 Mb ram og en Linux kernel med Apache web-server, php og MySql, kørende på en 500 Mhz processor. Alt sammen indbygget i en kasse på størrelse med 2 cigaræsker.!
NAS-serveren fungerer så som en egentlig filserver og tager sig udelukkende af de ting der kræver kapacitet og båndbredde, nemlig at spytte billeder ud - mens selve præsentationen og alt det øvrige stof fortsat styres fra, og udføres af, den lokale server her på stedet.
mvh, a.f.
Skrevet af feldborg d. 18/05/2008 00:40 | 52 Fremvisninger - |
|