hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Paternitetssag Klattrup - Tjenestekarl Mikkel Mikkelsen Svejgaard Christensen, St. Velling som udlag .....
Sveigaardfamilien har jo flere gange været omtalt her på siderne. Det gennemgående navn i familien er jo Mikkel og også i fjerde generation er der en Mikkel Mikkelsen Sveigaard.

Det er Anne Kristines søn Mikkel Mikkelsen Sveigaard, han har sit navn fra bedstefaren som blev kørt over af toget.

Marianne Christensen har sendt et referat af en alimentationssag i 1904 som han blev indkaldt til.

Paternitetssag Klattrup

Tjenestekarl Mikkel Mikkelsen Svejgaard Christensen, St. Velling.
Der fremlagdes skrivelse af 6’ ds. Fra Vejle Amt, bilagt dåbsattest og leveattest for et af Bodil Marie Margrethe Borch af Klattrup den 14’ dec. Født barn Carl Christensen.

Klagerinden mødte og begærede i henhold til den fremlagte paternitetssag anlagt mod den udlagte barnefader tjenestekarl Mikkel Mikkelsen Svejgaard Christensen af St. Velling.

Denne var mødt. Gjort bekendt med det fremlagte erkender han at have haft samleje med klagerinden både i sommeren 1902 og 2 gange i vinteren 1902 – 1903, nemlig engang i julen 1902 og engang senere på vinteren 1903, men hvornår kan han ikke bestemt sige, men det var noget før påske, og da påsken faldt i begyndelsen af april, må det jo have været i marts måned.

Klagerinden oplyser, at det var den sidste eller næstsidste søndag før Palmesøndag.

Dette kan indklagede ikke benægte. Han tilbyder derefter at betale til barnets underhold, men da han kun tjener 220 kr. om året foruden kost og logis, kan han ikke godt betale mere end 40 kr. årlig. Han har ingen formue af nogen art men kun hvad han tjener. Han er ugift og har ikke flere børn at alimentere til. Han tilbyder derhos at betale 10 kr. til hjælp til omkostningerne til barselsfærden.

Dette sidste tilbud modtog klagerinden, men tilbudet om det årlige bidrags størrelse kan hun ikke modtage, da hun skal have barnet ind i plejehjemmet for Vejle amt, hvor hun i de 2 første år skal give 110 kr. om året, senere lidt mindre, men hvor meget ved hun ej. Hun må derfor fordre 50 kr. om året af indklagede. Hun har nemlig ikke selv nogen formue og tjener kun 135 kr. om året foruden kost og logis og er ikke stærk af sig.

Begge parter enedes om at begære bidragets størrelse fastsat ved amtets resolution.

Indklagede oplyser på anledning at hans fulde navn er som anført samt at han er født den 22’ marts 1880 i Brande sogn af forældrene Jens Peter Kristensen og hustru Kristine, der var gift, da han blev født. Da han var 18 år gammel tjente han hos Monrad Thomsen, St. Velling, Smidstrup sogn, hvor han var til maj 1898. derefter havde han plads i Bredballe, Hornstrup sogn, hos gårdmand Clausen til november 1898. derefter var han i tjeneste hos Kyed i Julianebjerg, Engum sogn til 1’ nov. 1899, derefter hos h. p. Kyed, St. Velling til nov 1901, derefter hos H. P. Hansen, sammesteds, til nov. 1902, derefter hos Søren Knudsen til nov. 1903 og nu har han plads fra 1’ nov. Hos Holger Buhl, sammesteds.

Da han således endnu ikke har haft ophold i St. Velling i 5 år, anser han sig forsørgelsesberettiget på fødestedet. Han har ikke fået fattighjælp, i al fald ikke efter hvad han ved af og ikke efter sin konfirmation.


Skrevet af feldborg d. 28/10/2007 00:080 Kommentar(er) · 12820 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk