hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
de Linder'nes præsterokade - En beskrivelse af hvordan man tilgodeser håbefulde unge medlemmer a .....
I første halvdel af 1700 tallet var de Lindefamilien Danmarks største jordbesiddere. Tilsammen ejede de 22 hovedgårde med i hundredvis af underliggende bøndergårde, 54 andre større gårde, og et betydeligt antal kirker. Ialt ca. 7.000 Tdr. hartkorn og tiender på ca. 1.100 Tdr. hartkorn. Her på egnen ejede familien bla. hovedgårdene Møltrup og Tanderup med tilhørende børndergods, men også flere større selvejergårde som feks. Ejsingkjær, Lysgaard, Trøstrup og Tiphede, samt kirkerne i Vildbjerg, Timring, Snejbjerg, Tjørring og Gjellerup.

Datidens kirkeejere sørgede jo i høj grad for at tilgodese unge mænd i deres egen slægt når embeder skulle besættes. Og de Lindefamilien var absolut ingen undtagelse på det område, tværtimod. Som Sulkjær spøgende udtrykker det: "Den, der har Korset, signer først sig selv". I det efterfølgende berettes om det, der senere er blevet kendt som "Linder'nes præsterokade", og som Oluf Pedersens ansættelse i Snejbjerg-Tjørring var en del af.

Linde'rnes præsterokade
(Fra bogen "Vesterlandets Konge", side 217ff)

Henrik Johan de Leth døde i 1754, og efter sigende gik han så meget igen at det blev for meget selv for hans efterladte hustru, og han måtte ifølge overleveringen manes i jorden. Ovenpå stridighederne var det sikkert ikke ukært for familien at Hans Lassen (sognepræsten i Ulfbrg-Raasted) døde i 1757 et par år efter sin modstander .

Hans Lassen må antages at have haft et vist spillerum i kraft af at det var hans egen fætter som ejede kirken.

Men i 1747 havde Franz de Linde overtaget Sdr. Vosborg samt Ulfborg og Råsted kirker, og med Hans Lassens død var der mulighed for at familien på Nr. Vosborg selv kunne få lidt indflydelse på hvem der kom til at bo i præstegarden. Dødsfaldet gav således anledning til en decideret præsterokade i kirkerne og er et eksempel på at Lindekredsens familiebånd kombineret med besiddelsen af kaldsretten kunne skabe forsørgelse for de familiemedlemmer der ikke var en hovedgård beskåret.

Kaldsretten gav privatpersoner en meget direkte indflydelse ved udnævnelsen af statens embedsmænd. Svenskekrigenes økonomiske uføre havde fremtvunget bortsalget, og privilegerede ejere som kunne udøve kaldsretten i sammenhæng med godsbesiddelse i det pågældende område, kunne have en betydelig lokal indflydelse. Kaldsretten var endnu en herlighed i forbindelse med godsbesiddelse, som i der foreliggende tilfælde kunne komme kirkeejernes familie til gode. Marie de Leth (1706-1780) gift med Jacob Schou i Gjellerup tilhørte den "fattigste" del af Linde-kredsen.

Hendes ægteskab med den østjyske præstesøn Jacob Schou havde ikke sat hende i en position der tillod parret en livsførelse som resten af familien. Jacob Schou blev i I728 kaldet til Gjellerup efter en henvendelse til Maren de Linde fra lensgreve Scheel på Gammel Estrup, der var Jacob Schous faders velgører. Straks efter blev han gift med kirkeejerens datter og blev i det midtjyske kald i de næste 30 år indtil det belejlige dødsfald i Ulfborg ændrede billedet. Bevæggrunden for Marie de Leth til at søge tilbage til sin hjemegn kunne være et udslag af hjemve, men mere sandsynlig er dog den helt konkrete økonomiske gevinst der lå i at få det godt aflagte embede i Ulfborg-Råsted

Forflyttelsen betød en indtægtsfremgang på 50% da Ulfborg-Raasted hørte til den bedre aflagte halvdel af amtets kald. Det var Marie de Leths fætter Christian Daniel de Friedenreich til Sdr. Vosborg der overfor kancelliet ønskede kaldsbrevet på Ulfborg-Råsted udstedt ti l Jacob Schou.

Den nye præst blev herefter formelt udnævnt af kongen 18. nov. 1757, og derefter havde Ribe-bispen blot at sørge for udstedelse af kollats og den faktiske indsættelse. Dermed var Gjellerup kald blevet ledigt, og Friedenreich kaldte Schou-parrets ældste datter Mette Augusta Schou og hendes mand Oluf Petersen til nyt præstepar i hendes fars tidligere embede, efter at de i kun fire år havde haft deres hjem i Snejbjerg-Tjørring. Kaldsbrevet blev udstedt 13. jan. 1758.

Atter engang gentog seancen sig, nu i det ledige Snejbjerg-Tjørring kald. Sognepræsten i Sunds, Jacob Gjesten, trolovet med Schou-parrets yngste datter Christiane Margrethe Schou, blev efter ønske fra sin kommende svigermors fætter Rudolph de Linde til Moltrup kaldet 1. apr. 1758. Dermed var der rokeret i de tre kald, med aktorer fra Linde-kredsen på alle poster, og med statsmagten udelukkende i rollen som tilskuer.

For fuldstændighedens skyld skal det bemærkes, at det nu tiloversblevne kald i Sunds blev overtaget af en ung teolog Hans Adolph Høeg, der såmænd blev kaldet af sin slægtning på Herningsholm. Schouparrets eneste son Janus Schou var der sørget for, da han samtidig med faderens udhævelse blev dennes substitut og umiddelbart overtog Ulfborg-Råsted kald efter Jacob Schous død i 1770. Jacob Gjesten døde efter et par år i embedet, og Rudolph de Linde måtte i 1769 atter kalde en ny præst til Snejbjerg-Tjorring, og vanen tro blev der skabt forsørgelsesgrundlag for endnu et ungt familiemedlem - nemlig hans fætters søn Nicolaj Peter de Leth (1740-1807) fra Koustrup på Thyholm. Ikke overraskende ægtede Nicolaj sin forgængers enke i præstegården ved Gødstrup Sø - og dermed sin egen kusine - Christiane Margrethe Schou!


Provst Oluf Petersen 1726-1800
Præstesøn fra Ørum ved Viborg. Faderes embede gik til en svigersøn, og selv ægtede has Mette Augusta Schou og overtog efter få års tjeneste i Snejbjerg i 1758 svigerfaderens embede i Gjellerup som han betjente i en menneskealder.
Han var desuden mangeårig provst i Hammerum herred. Efter sin førte kones død ægtede han Johanne Krag, datter af Varde-borgmesteren Johan Krag.


Se også:
Gjellerup sogns Menighedsråd: "Gjellerup Kirke 1140-1990", Side 35ff
Johan C. Sulkjær: "Snejbjerg Sogn II", side 86ff
Konrad Understrup: "Timring Sogn", side 81ff
Alfred Kaa: "Ulfborg sogn II", side 113ff
Esben Graugaard: "Vesterlandets Konge"


Skrevet af feldborg d. 14/03/2008 00:560 Kommentar(er) · 12827 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk