Natten mellem d. 22. og 23. november 1866 døde Jens Nielsen Kirkebeks hustru Else Jensdatter på Brogaard Mark i Tjørring. Angivelig af de kvæstelser hun havde fået dels ved at falde op mod en dørkarm og dels ved at blive væltet og trådt på af en stud den foregående søndag.
Ret hurtigt opstod der rygter om, at dette måske kun var en del af sandheden. Sognefoged Christen Mouritzen henvendte sig derfor til herredsfoged Feddersen og opfordrede ham til at iværksætte en undersøgelse.
Fra Henning Karlsmose har vi modtaget en både spændende og velskrevet beretning om de nærmere omstændigheder i forbindelse med dødsfaldet og den efterfølgende efterforskning.