hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Mordet på Jens Madsen Sønderup - Mindetale og sang over Jens Madsen Sønderup
Jens Madsen Sønderup (bedstefar til den kendte politikker Jens Sønderup) er født 28 mar 1842 i Vester Herborg i Vorgod sogn.

I 1865 bliver han gift med Ide Svendsdatter fra Sønderupgaard i Nr. Vium og kun 23 år gammel overtager han denne ret store gård. Mens han ejer gården bliver den drevet frem til et moderne landbrug med eget mejeri osv. Han flytter også gården og opfører nye bygninger på den nuværende plads. Efter hans pludselige død blev der som skik og brug var lavet flotte trykte mindetaler og ditto sange.

Og man kan vist roligt sige, at især mindetalen bærer præg af, at vi befinder os i vækkelsestiden og i eet af de sogne hvor "Dømmerne" eller "De højhellige" havde godt fat. Selv var Jens Madsen ikke tilknyttet Dømmerbevægelsen, men det virker unægtelig som om den der har skrevet talen hører til på den fløj. Det er jo lige før man kommer til at tænke på pastor Moes berømte / berygtede begravelsestale 10 år senere over de druknede fiskere i Harboøre.

Kopi af mindetale og sang er venligst stillet til rådighed af Egon Vestergaard
Soenderup.pdf pdf-fil 660 kiloBytes.



Jens Madsens død er beskrevet i bogen "Nr. Vium Sogn" på side 237:
Jens Madsen der døde i 1884 fik en meget dramatisk endelig. Følgende fortælles om hans død. Her gengivet efter Carl Haahr:
Først i slutningen af 1800-tallet - efter opfindelsen af centrifugen - begyndte man at oprette andelsmejerier. Før den tid kærnede man smørret rundt om på herregårdene og andre større gårde og således også på Sønderupgaard, som dengang ejedes af Jens Sønderups bedstefar.

Smørret blev leveret til en aftager i Esbjerg. Jens Madsen var i efteråret 1884 taget til Esbjerg, formodentlig for at modtage afregning for smørret. Pa tilbageturen var han åbenbart alene med en medpassager i kupeen. Den gang kunne man jo ikke færdes langs kupeerne, og konduktøren måtte gå udenfor kupeerne og billettere gennem vinduerne.

Den pågældende medpassager må have været fristet af Jens Madsens penge; thi næste dag fandt man Jens Madsens lig på baneskråningen i nærheden af Guldager, og tegnebog og penge var væk. Politiet fandt senere ud af, hvem morderen var, men han var forduftet til Amerika og blev aldrig fundet.


Skrevet af feldborg d. 21/12/2006 16:270 Kommentar(er) · 14708 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk