hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Evald Tang om vejen til Tværmose - Evald Tang Kristensens beskrivelse af er tur fra Gjelleruplund ti .....

Nedenstående artikel er modtaget fra Knud Foldager

Om mine tip2 oldeforældre Ane Jensdatter, 8 okt. 1780 i Gellerup -22 febr. 1838 i Sunds, og Poul Pedersen, 6 feb.1780 i Sunds - 5 jun. 1842 i Sunds, har jeg fundet nedenstående, hvor det måske kan være af interesse for andre at læse, hvordan færdselsforholdene var mellem Gjellerup og Tværmose for 134 år siden

Den kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen, - og man må vel også sige berømte, idet han omkring 1880-90 blev tildelt understøttelse af finansministeriet for sit virke -, fortæller et sted i sine erindringer om vanskelighederne ved at gå fra Gjellerup, hvor han i nogle år var degn, til Tværmose i Sunds sogn, " og der holder jeg endda så meget af at komme", skriver han.

I efterskriften, side 331, i bogen "Gamle Viser I Folkemunde" skriver E.T. Kristensen, -efter forud at have rost, (citat fra bogen): "en anden familie af begavede Mennesker", - citat slut, - følgende om Ane Jensdatter og Poul Pedersens børn,

citat:

"En meget lignende minderig Familie var Ane Povlsdatter i Tværmose tilligemed sine Brødre Jens og Peder Povlsen. Besøgene hos disse tre Mennesker har præntet sig uudslettelig i min Hukommelse. Det var Vintertid eller rettere den sildige Efteraarstid, jeg fik Gang over til Tværmose, en Mils Vej fra mit Hjem, men der lå en særdeles ufarbar Strækning imellem de to Steder. Det var et meget vandet Efteraar og alle Engdrag var oversvømmede. Fra Lund Skole, hvor jeg underviste saa godt som til Aften, kunne jeg vel finde Vejen til Sønderbjærg, men derfra var næsten hverken Vej eller Sti, kun en sort Hede. Efter at have naaet over den kom jeg til en Kjærstrækning fuld af Vand, hvilken jeg maatte vade igjennem, kun rettende mig efter en Tue hist og her, som jeg havde bidt Mærke i. Dernæst kom atter en Hedestrækning, lige saa uvejsom som den foregaaende, og derefter en Engdrag med en Bæk, som jeg skulle springe over, hvilket kunne være svært nok, da den var meget opsvulmet. Igjennem Vandet paa Engen kunde jeg redde mig nogenledes over paa en opkastet Grøfteskrænt, men der skulde lige godt gaaes meget forsigtigt for ikke at falde i Grøften. Efter saa at have naaet over nok en mørk Hede kom endelig det brede Engdrag langs Storaaen, der var som en stor Sø, da Vandet var stemt op, og Landgrøfterne flød saaledes formelig over af Vand. To Længdegrøfter og en Tværgrøft maatte jeg saa næsten med Livsfare over, og derpaa kom den meget opsvulmede Aa, hvor jeg skulde færdes over en slet og ret Bjælke, der dannede den øverste Kant af Stemmeværket. Den modsatte Landgrøft var ikke saa slem at komme over, men der maatte passes særdeles nøje paa, at jeg ikke skulde gaa fejl og plumpe i en eller anden af de skjulte Grøfter, alt var jo ogsaa her en hel Sø, uden andet synligt Mærke end nogle spredte Tuer og enkelte Rester af Grøftebrinker, som endnu ikke var blevne oversvømmede. Det var nu Udrejsen.

Tilbagerejsen var om muligt endnu mere farlig. Det var næsten ved Midnatstid, og hvis jeg var falden i, kunde mine Raab ikke have kaldt nogen til Hjælp, da folk var gaaede i Seng, og jeg færdedes paa et Strøg, der laa meget langt borte fra beboede Steder. Over Hederne havde jeg ikke andet at rette mig efter end Stjærnerne og det fjærne Lys i Krøjgaard i Gjellerup By, næsten tre Fjerdingvej borte, en Gaard, hvor man gik meget sent i Seng. Det var ligefrem en Guds Beskjærmelse, at jeg kom levende fra disse Ture, og det lettede hver Gang forunderligt i mig, naar jeg paa Tilbagevejen kom til Sønderbjærg, hvor jeg jo var i Menneskers, om end sovendes, Nærhed.

Efter at jeg flere Aftener saaledes havde opholdt mig hos Ane, der havde sit Værelse i et af Sidehusene til Gaarden, hvor Peder hendes Broder boede, som havde taget sig paa at forsørge denne hans ældste ugifte Søster ( forkert, det var yngste ) til hendes Dødsdag, gjorde vi den Aftale med hinanden, at jeg skulde komme igjen om en Uges Tid en Fredag Aften, men om Tirsdagen før vilde jeg over til hendes Broder Jens, der boede et Stykke vesten for i et større Hus. Jeg mødte hos Jens efter Bestemmelsen Tirsdag Aften, og da fortalte han mig saadan leilighedsvis, at hans Søster Ane ikke befandt sig rigtig godt og i Dag havde været ovre hos Doktoren i Herning. Jeg beklagede, at jeg ikke kunde faa Tid til at se ind til hende i Aften, og da det nu var sent, og jeg havde Tanker til at komme over til hende Fredagen efter, gik jeg hjem i Haabet om at faa endnu et godt Udbytte hos hende, hvilket hun forøvrigt sidste Gang havde givet mig Udsigt til.

Fredag Aften i den sildige Mørkning traadte jeg ind i Gaarden, og hen til den velbekjendte Dør. Men da jeg nu havde aabnet den indre Dør og kastede Blikket frem i Stuen, blev jeg greben af en forunderlig Rædsel. Jeg saa noget langstrakt hvidt ved den modsatte Væg, og det slog ned i mig som et Lyn:"Det er jo hendes Lig, der ligger". Man tænke sig min Skræk ved uden at tænke paa nogen Ting, der havde fjærneste Lighed med Døden, at faa denne Tanke til at slaa ned i mig og saa blive stillet over for den gribende Virkelighed. Jeg foer ud af Døren og over til Peder Povlsen i Vaaningshuset, hvor jeg nu fik fuld Bekræftelse paa min Gisning.

Efter at have faaet Lægemidler, havde hun været saa begjærlig efter at blive rask igjen, at hun havde taget mere til sig end foreskrevet, var bleven daarligere og var død meget hurtig. Jeg bebrejdede Folkene, at de ikke havde laaset Døren af, og derved havde voldt mig den store Forskrækkelse, men de undskyldte sig med, at der kom aldrig nogen fremmede til hende, og mig havde de ikke tænkt paa.

Ane Povlsdatter var lille og uanselig af Ydre, men hun havde meget udviklede Sjæleevner, og hvad der gjaldt om den forrige af mig omtalte Familie, gjaldt visselig ogsaa om denne. En udviklet poetisk Sans, en stor Fremstillingsgave var det fremtrædende under Samtale med disse tre Søskende. Senere fik jeg Broderen Peder til at meddele mig alt hvad han kunde af Viser, hvoraf han havde et rigt Forraad, dog ikke i Lighed med Søsteren. Jens derimod kunde egentlig ikke andet end Æventyr, dem han fremsatte paa en særegen pyntelig Maade. Man mærkede stadig paa ham, at han havde været Soldat og med i Krigen, og næst efter de gamle Æventyr vilde han helst give Soldaterhistorier til Bedste."

citat slut.


Se, det var jo smukke ord om mine tip-tip oldeforældres børn, så det giver selvfølgelig blod på tanden efter at følge denne families videre færden, og til slut skal her blot tilføjes, at familiens bidrag til Evald Tang Kristensens folkemindeindsamling består af eventyr og viser, som bedst kan læses i hans bøger, der jo kan hjemlånes fra bibliotekerne.

Ane Povlsdatter døde 12. december 1872.

Jeg har ikke kunnet finde ud af, om familien Poul Pedersen boede på Tværmosegård. Har nogen et bud på det, hører jeg gerne derom.

mvh. Knud Foldager


Skrevet af feldborg d. 21/01/2007 17:164 Kommentar(er) · 13752 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer

feldborg d. 21/01/2007 17:18

Her er lige et lille kort der viser området på ca. den tid Evald Tang Kristensen var Degn i Gjellerup.

http://hammerum-herred.dk/medlemmer/lund_tvermose.html

 

Ingrid d. 05/06/2007 12:43
Meget sjovt at se kortet, - men kun mangler jeg en kilderef.
I øverste højre hjørne af kortet samt den nederste del er der en linjemarkering, som ligner et jernbanespor. Har der været en jernbane nordøst for Sunds? eller planlagt een? Mon ikke kortet stammmer fra slutningen af 1800-tallet?
 

AE Østergaard d. 17/01/2010 22:45
Meget interessant historie! Jeg tror jeg kan bekræfte at Poul Pedersen boede på Tværmosegård. Da denne artikel er forholdsvis gammel kan det være at du allerede har fundet ud af det. Under alle omstændigheder findes der en avisartikel fra Herning Folkeblad skrevet af Chresten Tvermose i 1964 med titlen "Af Tvermosegaards historie" hvori han beskriver Tvermosegaard-slægten som jeg forøvrigt selv er en del af.
Jeg har et scan af artiklen, hvis du er interesseret?

mvh
Anders E. Østergaard
 

feldborg d. 11/09/2010 10:25
Jernbanesporet øverst er et tipvognspor - mergelspor - som har gået fra Damholt ved Bording over Linnebjerg, Sunds, Simmelkjær til Hodsager, anlagt 1877-78.

Da den rigtige jernbane kom i 1906 blev sporet overflødigt. Skinnerne blev taget op under første verdenskrig, da jernpriserne steg til skyhøjde.
 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk