hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Folketælling Ring. amt-ny
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger

Besøgende
hammerum-herred.dk
byder
Inger Munk
VELKOMMEN
som nyt medlem

Antal Medlemmer: 3459
SuperAdmins: 1 (feldborg)

Medlemmer online:
pallehm

Timer siden sidste besøg:
feldborg00:06
Erna00:41
Groth03:18
Ruth Neumeister05:19
Glennieelver05:30
Svend Aage Nielsen06:14
erling leerhøy18:48
Niels Okkels Folkj20:45
Kirsten Korsgaard 1 Dag
jytteduholm 1 Dag
dupont 1 Dag
Kai-Erik Wedel Bru 1 Dag
Anne E Toft 1 Dag
jens madsen 1 Dag

Gæster online: 2

Din IP-adresse: 54.204.249.55

Nyeste artikler
Jørgen Jakobsen lære...
Anders (Thornberg) J...
Tvis Asyl – Frydenlund
Anders Kjærs erindri...
Hans Nielsen Herning
Sarpsborgpigen på St...
3 blink med lyset
Kræ Laursen i æ Bjerre
Korntyveriet på Tand...
Og en Comet lod sig ...
Den gode, den onde o...
En ældgammel hun
Degnekones begravelse
Stine Axels
Den ihjelkørte pige
Svaneklink
Barnefødsel i dølgsmål
Mikkelborg, Vind sogn
Hittebarnet Eulalia
Selvbiografi af Ferd...
Johanne Jensdatters ...
Løsagtighed i Guldfo...
Margaretha Iisager
Peder Iisager
Rasmus Jersens død 1888
Jagten på ulovlig br...
Granly i Fjelstervang
Forstander J. C. Ove...
de Linder'nes præste...
Oluf Pedersen kaldelse
Gården Pedersminde i...
Christen Lassens Kla...
Jens Peder Josvasens...
Mads Holt' erindringer
Natmandstandens Fors...
Paternitetssag Klattrup
Mordet på soldemageren
Ørregårdene - efter ...
Gustav Chr. Poulsen,...
En Gudstjenste bland...
Jens Provst i Arnborg
Mordet i Tjørring Br...
Skræderen i Vinding
Ole Veed-Fald på Age...
Evald Tang om vejen ...
Mordet på Jens Madse...
Benedikte Andersens ...
Røveriet i Gedhus
Mikkel Sveigaards død
Ane Kirstine Sveigaa...
Benådning efter hede...
Branden i Gjelleruplund
Ansøgning om pas som...
Jørgen Christen Chri...
Den uheldige konstit...
Nok en løbskkørsel m...
En løbskkørsel med d...
Søren Kierkegaards s...
Jomfru Rist
Sidsel Sjællænder
Morten Pedersen og A...
Dannebrogsmand Ove H...
Lars Sjællænder fra ...
Lidt om lokalhistori...
Lars Post i Ørre-Sin...
Mads Dyrlæge i Sinding
Et sted – Bakhuset -...
Stoffer og Else
Store Langlund i Gje...
Gården Tusing i Rødd...
Gården Feldbjerg i T...
Falskmønterbanden i ...
Gårdene i Rødding, V...
Skolelærer Johs. Hvi...
Jens Vejmand
Hittebarnet fra Sunds
Singapore faldt, men...
Den døde brudgom
Kasper Hoddes endeligt
Sidsel Sjællænder - Da Sidsel Sjællænder i 1847 som fattig enke slog sig ned i Lundgårde i Gjellerup .....
”Nu bestemte jeg mig til at opsøge Sidsel Sællænder, som flere anbefalede mig

Sidsel Sjællænder

 

Da Sidsel Sjællænder i 1847 som fattig enke slog sig ned i Lundgårde i Gjellerup sogn, var der ikke meget der tydede på, at hun skulle få et navn i eftertidens danske folkeviselitteratur.

 

Heller ikke ved hendes fødsel anedes noget stort. Tjørring kirkebog meddeler kort under uægte fødte børn:

 

 

”1793 d. 29de Nov. hiemmedøbt Maren Christensdt. Hesselberg i Østergd. i Tjørring hendes uægte Barn, blev kaldet Zidsel. Barnets Fader blev angivet at være Jens Podemester, hendes Medtiener paa Møltrup, hvor Besvangrelsen og er sket”

 

Forældrene og deres slægt

 

Hans Ellekilde fra Dansk Folkemindesamling mener, at Jens Podemester er identisk med sønnen i Østergaard, Jens Thomsen(1762-1840), hvis moder hed Sidsel Jensdatter, som Sidsel Sjællænder så skulle være kaldt op efter. Jens Thomsen var ud af Hagelskjær-slægten. Han blev gårdmand i Holing og gift med Karen Jensdatter, også deres ældste datter fik navnet Sidsel.

 

Sidsel Sjællænders moder, Maren Christensdatter Hesselbjerg, var født i Tjørring i 1767. Om hendes forældre kan der ikke oplyses meget. Faderen Christen Pedersen Hesselbjerg stammer formodentlig fra Hesselbjerg i Ikast, her får Peder Christensen og hustru Margrethe Christensdatter af Hesselbjerg den 22. maj 1729 døbt en søn ved navn Christen, og mon ikke det skulle være ham.

 

Ellers kender vi ikke noget til ham, før han i 1766 dukker op i Trælund i Tjørring  sogn. Her bliver han de 1.10.1766 viet til Esther Pedersdatter, der nok på det tidspunkt har tjent i Trælund. Hun var ellers fra Linå i Sunds, hvor forældrene Inger og Peder Herning var bosat, de var formodentlig fæstebønder.

Den første tid bliver Christen Hesselbjerg og Esther Pedersdatter boende i Trælund, hvor Maren kommer til verden først på året 1767, hun bliver døbt i Tjørring kirke den 22. februar, og blandt fadderne er Esther fader og søskende samt en pige og en kone fra Trælund, men ingen af Christen Hesselbjergs familie.

 

Også det næste barn, datteren Mette Kirstine, kommer til verden i Trælund i 1769, hvorimod de to yngste børn, Peder i 1774 og Inger i 1774, bliver født i Sivebæk i Tjørring. Ved datteren Ingers død i 1853 oplyses, at Christen var husmand.

 

Tilsyneladende er de senere flyttet fra sognet, idet Christen Pedersen dør inden 1787, men ikke er registreret som død i Tjørring. Måske er han død i 1781, da en enke ved navn Es­ther Pedersdatter den 29.7.1781 får døbt en datter Christiana i Sunds sogn - det kunne være Christens enke, der så har opkaldt datteren efter ham, og det er vel ikke utænkeligt, at hun er vendt tilbage til fødesognet, men bevises kan det ikke (heller ikke i Sunds sogn er Chri­sten Pedersens død registreret).

 

Ligeledes får en enke, Esther i Kiergaard, sin datter Maren Christensdatter konfirmeret i Sunds i 1784, men samme år optræder Esther i Sivebæk som fadder i Tjørring sogn, så må­ske har hun opholdt sig her hele tiden.

 

I 1787 bor hun hos Peder Gadgaard i Tjørring sammen med datteren Inger, hun er da enke efter 1. ægteskab og lever som almisselem. I 1801 bor hun hos selvejeren Hans Jensen Østergaard i Tjørring by. Hun omtales nu ikke længere som almisselem, men bor her sam­men med sønnen Peder, der er landsoldat.

 

Esther Pedersdatter døde som indsidder hos Niels Særkjær i Tjørring by og blev begravet den 10.1.1802 på Tjørring kirkegård. Den 8. februar blev der  holdt registreringsforretning over hendes få efterladenskaber, der blev vurderet til godt 7 rdl., og ved skiftets endelige afslutning den 13.3.1802 blev de overladt til sønnen Peder, der havde bekostet moderens begravelse med 7 rdl., dog fik hans umyndige søster, Inger, moderens seng.

 

Sidsels barndom

 

Omkring 1795/1796 rejser Maren Hesselbjerg til København for at blive uddannet på jordemoderskolen. Det må formodes, at Sidsel bliver hjemme hos mormoderen i Tjørring, og meget tyder på, at hun her har hørt en masse af de folkeviser og eventyr, hun senere skulle viderebringe til eftertiden. I hvert fald skriver Hans Ellekilde i 1956, at vi ”desværre ikke ved nøjagtigt, hvor Sidsel har lært sine viser og æventyr… Mest tilbøjelig er jeg til at tro, at Sidsels overlevering stammer fra Sunds sogn… for der synes at være ret nær berøring mellem Sidsels og den ypperlige Sunds-sangerinde Ane Povlsdatter i Tværmoses viseoverlevering.” Og Hans Ellekilde vidste på det tidspunkt ikke, at mormoderen stammede fra Sunds.

 

I september 1797 får Maren Hesselbjerg sin eksamen fra jordemoderskolen og i samme måned bliver hun i København gift med Lars Madsen (Sjællænder). De rejser kort efter til Tjørring, hvor datteren Ane bliver født i 1798, derefter til Snejbjerg, hvor Mads og Esther Christine bliver født i henholdsvis 1800 og 1802, og endelig til Herning, hvor sønnerne Christen og Anders fødes 1805 og 1807.

 

Formodentlig er Sidsel kommet hjem til moderen og stedfaderen, da de vendte tilbage til Jylland, men da familien tilsyneladende er glemt i folketællingen 1801, kan det ikke påvises.

 

Hans Ellekilde mener, at hun i perioden 1898-1815 det meste af tiden har opholdt sig hjemme hos stedfaderen, siden hun har arvet hans tilnavn, Sjællænder.

 

Ægteskab

 

Den 10. november 1815 viedes i Herning kirke ungkarl Anders Jensen, 29 år, tjenestekarl i Herningby, og pigen Sidsel Jensdatter, 21 år, hjemme hos sin fader i Herningby. Forlovere var sognefogeden Peder Møller og Jens Møller ved Herning kirke.

 

Anders Jensen blev døbt i Herning den 19. feb. 1786 som søn af Jens Svendsen og hustru Birthe Andersdatter. I 1807 blev han soldat ved andet jyske regiment, og her var han endnu i 1813.

Efter vielsen kommer de til Snejbjerg, hvor datteren Birthe Marie bliver født i 1816. Senere bliver de husmandsfolk i Herning By, hvor de får endnu 5 børn, Jens i 1820, Maren i 1824, Mette Kirstine i 1829 og Lars i 1835.

 

Derefter avancer Anders Jensen til at blive gårdmand i Lind, hvor han er i 1840, men det bliver en kort fornøjelse, for han dør allerede den 23. maj 1842 i en alder af 56 år. Endnu i 1845 sidder Sidsel ved gården med 4 hjemmeboende børn, kun den ældste datter er gift og flyttet fra hjemmet. Men i maj 1845 dør den ældste søn, Jens, af tæring. Den yngste, Lars, er da kun 10 år gammel. 2 år senere må hun give op, og den 1. maj 1847 flytter hun så til Lundgårde i Gjellerup sogn, velsagtens fordi den ældste datter bor i dette sogn.

 

Tiden i Gjellerup

 

Havde vi kun haft de officielle kilder, kirkebøger og folketællinger, havde der ikke være meget at berette om Sidsel Sjællænders liv i Gjellerup. Efter folketællingernes oplysning ernærer hun sig ved uldbinding.

 

I 1852 bliver datteren Maren gift med Niels Pedersen, der bliver husmand i Bjødstrup, senere i Birk, og ender som slagter i Herning.

 

I 1857 mister hun sin yngste datter Mette Kirstine, der døde efter kun 1½ års ægteskab med Jacob Christensensen i Vasehusene.

 

Den yngste søn bliver gift og slår sig ned i Vasehusene, han boede endnu i 1860 hjemme hos Sidsel.

 

I slutningen af 1860erne flytter Sidsel ind hos den ældste datter og hendes mand Clemmen i Birk, og her dør hun som almisselem den 17. januar 1871, hun bliver begravet på Gjellerup kirkegård den 22. januar.

 

Evald Tang Kristensens beretninger om Sidsel

 

Heldigvis flyttede folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929) til Gjellerup i 1866, da han blev ansat som lærer og kirkesanger ved Gjellerup kirke.

 

Han var allerede da meget optaget af indsamlingen af folkeminder, og i den forbindelse besøgte han i 1868-1869 adskillige gange Sidsel, som han flere gange har skrevet om:

 

I fortalen til Jydske Folkeminger I. 1871. Side XI:

”Nr. 1. Sidsel Jensdatter. Hendes Fader var fra Sjælland, hvorfor hun i daglig Tale kaldtes Sidsel Sællænder. Men Moderen var fra Herning, og af hende har hun vel lært sine fleste Viser. Da jeg fik dem, boede hun i Lundgaard, Gjellerup Sogn, i et lille Hus, der havde været hendes eget, men nu var Fattigvæsenets. Det var faldefærdigt, og dog kunde hun ikke med det gode skilles fra det. I hendes lille Kammer, hvor der knap var Plads til at vende sig ved siden af Kakkelovnen, der bestod af en sammenrullet Jærnplade, som hun selv havde muret ind i Væggen, har jeg siddet mange Aftener og levet mig ind i de svundne Tider. Da Huset faldt ned om hende, blev hun saa Syg, at Sognet maatte tinge hende i Kost hos en Datter i Birk, Gjellerup Sogn, og her døde hun for et Par Uger siden, 81 aar gammel.”

 

Senere i efterskriften til Jydske Folkeminder XI s. 327:

”Gamle Sidsel, med tilnavn Sællænder, var opfødt i egnen. Hendes fader var fra Sælland og kaldtes til daglig Lars Sællænder, men fra moderen havde hun sine overleveringer… Jeg mærkede snart, at livet havde taget hårde tag i hende, også mens manden levede, og at det nu var dobbelt hårdt. Samtidig kunde der komme noget forunderligt blidt frem. Det var vel barndomsminderne, der da herskede over de andre mørke punkter i hendes liv, og for visse øjeblikke kunde få hende til at glemme alt det tunge og knugende. Man havde ymtet om, at hun ikke havde levet godt med sin mand, men det omtalte hun ikke eller rørte ved til mig, og jeg spurgte hende ikke ud om hendes hjærtes hemmeligheder. Dertil var jeg for ung, hun var jo min første egentlige kilde – og for uerfaren, men glad var jeg ved, at hun så uforbeholdent, så gladelig gav til bedste, hvad hun kunde.”

 

(Det bemærkes, at de biografiske oplysninger ikke er helt korrekte: det er stedfaderen, der er fra Sjælland, moderen er ikke fra Herning, men fra Tjørring, og Sidsel blev ikke 81, men kun 77 år)

 

 

Endelig i Minder og Oplevelser, bd. II, 1924:

 

”Nu bestemte jeg mig til at opsøge Sidsel Sællænder, som flere anbefalede mig. Hun skulde have en aldeles udmærket Hukommelse og skulde kunne mange gamle Viser. Det lille Hus, hun boede i, laa for sig selv noget fra Vejen. Lundgaard, der sikkert oprindelig, hvad Navnet jo tydede paa, havde været en samlet større Gaard og efter Sagnet en Herregaard, bestod nu af 4 større Bøndergaarde. Imellem de to vestligste, Peder Eriksens og Dynes Graversens, der laa tæt sammen, og de to østligste, der laa noget mere spredt, var en Dam, som jeg skulde forbi, og saa laa Huset lidt sydøst for Peder Eriksens Gaard. Det var et elendigt, helt faldefærdigt Hus, og jeg havde saa godt som aldrig før set saadan en Rønne. Der var en Smule Have rundt omkring, men den kunde ikke rumme ret mange Køkkenurter. Man kom først ind i et lille bitte Tørvehus, der tillige var Forstue, og saa til venstre ind i en lille bitte Stue med to smaa Døre paa den modsatte Side. Den ene førte ud til et lille bitte Køkken, og den anden ind til et lille bitte Sovekammer, hvor der stod en Seng, og noget, der skulde forestille en Kakkelovn. Det var en noget krumbøjet Jærnplade med den runde Side ind imod Kammeret. Den stod paa en Lerfod, som hun selv havde klistret op, og ovenpaa den laa Ler, der hvilede paa noget Jærnstænger. Det hele saa yderest primitivt ud, og jeg havde aldrig før set saadan en Kakkelovn. Aabningen vendte ud imod Køkkenet, og derfra fyredes ind i den ligesom i en anden Bilægger. Husets Grundtegning var saadan:

 

sidsel_hus.jpg

 

1. Tørvehus og Forstue.  2. Stue.  3. Køkken.  4. Kammer.  a. Seng uden Sengeklæder.  b. Skorsten.  c. Sengested.  d. Bord.  e. Kakkelovn.

 

I Sengen a stod blot noget Skrammel paa Sengebunden, en gammel Rok, Garnvinde o. s. v. Der var en lille Smule Have ogsaa syd for Huset. Inde i Kammeret var der en et lille bitte Vindue, jeg tror med to smaa Ruder… Sidsel var en ret høj Skikkelse, noget knoklet og med et karakteristisk Ansigt. Hun var ikke vanskelig at komme i Tale, og da jeg først havde vundet hendes Fortrolighed, blev vi de bedste Venner af Verden. Hun elskede de gamle Viser, var et poetisk Gemyt og kunde, naar hun sang, gaa helt op i det. Det var altsaa ligefrem en Nydelse for mig at sidde og høre hende synge. Stemmen var endnu helt kraftig, og hun kunde meget godt fastholde Tonen. Uøvet, som jeg endnu var i at sætte Toner op, var jeg hende meget taknemmelig for hendes store Udholdenhed. Hun blev aldrig træt af at synge eller viste nogen Utaalmodighed, saa jeg jo maatte være særdeles glad for den Skole, jeg kom til at gaa i der i det lille faldefærdige Hus. Nu skal det heller ikke nægtes eller lades ude af Betragtning, at hun ogsaa havde Glæde og Ro af mig. Jeg sad der jo mange Aftener i Februar og Marts, og hendes gamle Minder levede op i hende igjen. Denne enlige gamle Kvinde med den rige Følelse og det poetiske Sind kunde gjærne føle sig trykket af Ensomhed. Hun havde vel for Sædvane jævnlig at gaa om i Nabogaarden for at forslaa Tiden, men dette var dog mere rosomt for hende. Der var ogsaa noget usædvanligt i, at Sognets Degn saa tit søgte ind i den faldefærdige Hytte og tilbragte mange Timer der, men gik forbi de store velbyggede Gaarde med den større Hygge. For øvrigt var hendes Omgangskreds ikke stor, som man nok kan tænke, da der i Grunden ingen Smaafolk var i Nærheden, som kunde passe for hende. Den eneste skulde være Søren Dato, der boede oppe ved Vejen i et andet lille Hus, men han var Tunghør, og det var ogsaa ensomme Folk. Sidsel var ikke missionsvenlig og kom ikke til disse Mennesker. Missionsfolkene kunde heller ikke godt finde sig i, at jeg gik til hende, de ansaa det for under min Værdighed, men det anfægtede jo ikke mig, jeg gik min Gang og tilbragte mange fornøjelige Læretimer inde i dette elendige Hus, der knap egnede sig til menneskelig Beboelse. Sin afdøde Mand og sine Familieforhold overhovedet talte hun aldrig om; vi talte i det hele aldrig om andet, end hvad der angik Folkeminderne. Heller ikke gav hun sig af med at snakke om Folk. Den eneste Smule Bitterhed, der kunde spores i hendes Tale, var, naar hun talte om Missionsfolkene og deres Fordømmelse af, at hun holdt paa sine gamle Minder og gjærne vilde synge gamle Viser, og jeg kan ikke nægte, at jeg styrkede hende i disse Udtalelser og kaldte dem rigtige. Jeg blev ved at besøge Sidsel saa, tit, som jeg kunde faa Aftener til min Raadighed, og da sad Ane jo ene hjemme, og det var sikkert ikke helt morsomt. Jeg havde jo jævnlig min Fiolin med mig henne hos Sidsel, og der har sagtens af og til staaet en nysgjerrig fra Gaardene der udenfor og lyttet efter, hvad vi to bedrev der inde. Hun havde efter sit eget Udsagn undertiden givet sig lidt af med at forfatte Gravvers og Lykønskningsvers, men deri var hun for længst bleven overfløjet af gamle Maren Østergaard i Gjellerup-By, der var en Digter om en Hals, og hun havde den store Fordel, at Hendes Søn Ole Frølund kunde prænte dem og indfatte dem i kjønne tegnede Rammer.”

 

Folkeminderne

 

Under sine besøg hos Sidsel i 1868 og 1869 lykkedes det Evald Tang Kristensen at få optegnet ikke mindre end 70 folkeviser og melodier foruden nogle folkesagn og folkeeventyr.

Blandt viserne kan nævnes Elverhøj, Elverskud, Ungen Svejdal og Moderen under Mulde, hvor hun ikke blot synger efter forlægget, men selv digter til.

 

Hans Ellekilde giver hende dette skudsmål:

”Sidsel Jensdatter lever så stærk med i sin visesang, at hun bliver, man kan næsten sige selvstændig visedigter. Sidsel er ikke helt let at have med at gøre for den lærde danske viseforskning, som tager afstand fra hendes mange nydannelser. Ikke blot i den overlevering, der tager sit udspring i trykte tekster af de store viseudgivere Anders Sørensen Vedel og Peder Syv og de ikke helt sjældne flyvebladstekster, men selvfølgelig også i den mundtlige overlevering…

Hvorledes har mon denne ældre mundtlige overlevering lydt, før Sidsel tog den under sin, det kan vi være sikker på, stærkt omformede digteriske behandling?

Hun er i virkeligheden selv adelsvisedigter og ingenlunde platfodet udvandingsdigter, nej fuldblods romantiker og svoren elsker af den gamle herlige fra fædrene og mødrene nedarvede middelalderlige adelsvisedigtning. For Evald Tang Kristensen har hun været den store inspirator og muse… Hun blev den store oplevelse i hans folkeviseindsamling… Hun gav ham den store lyst til at indsamle og optegne og vel også til at udgive, som fulgte ham hele hans dådrige liv.”

 

Kilder:

Hans Ellekilde: Sidsel Jensdatter. Artikel i Hardsyssels Årbog 1956, side 150-183.

Evald Tang Kristensen: Jydske Folkeminder bind I og XI.

Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser. Bind II, 1924. Side 49-53.

H. Grüner Nielsen: Folkeviser fra Hardsyssel. Artikel i Hardsyssels Aarbog 1934. Side 1-27

Ringkøbing Amts Skifteprotokol, bd. IX (B8-1097), side 31-32.

Diverse kirkebøger og folketællinger.

 

 

Familieoversigt:

------------------------------------------------------------------------------

        Hustru: Sidsel Jensdatter 

------------------------------------------------------------------------------

          Født: 1793                 i Østergaard i Tjørring sogn 

          Døbt: 29.11.1793           i Tjørring kirke 

           Død: 17.01.1871           i Birk i Gjellerup sogn 

      Begravet: 22.01.1871           på Gjellerup kirkegård 

           Far: Jens Thomsen

           Mor: Maren Christensdatter Hesselbjerg

------------------------------------------------------------------------------

          Mand: Anders Jensen 

          Gift: 10.11.1815           i Herning kirke 

------------------------------------------------------------------------------

          Født: 1786                 i Herning sogn 

          Døbt: 19.02.1786           i Herning 

           Død: 23.05.1842           i Lind i Rind sogn 

           Far: Jens Svendsen

           Mor: Birthe Andersdatter

Indsidder i Fonvad i Snejbjerg 1816. hmd. (1820)-40 Herning, gmd. 1840-42 Lind.

------------------------------------------------------------------------------

      K Barn 1: Birthe Marie Andersdatter 

          Født: 05.06.1816           i Fonvad i Snejbjerg sogn 

          Døbt: 05.06.1816           i hjemmet 

           Død: 04.11.1899           i Birk i Gjellerup sogn 

      Begravet: 12.10.1899           i Gjellerup 

      Ægtefælle Clemmen Christensen  født 1811  død 08.12.1897 

------------------------------------------------------------------------------

      M Barn 2: Jens Andersen 

          Født: 09.01.1820           i Herning 

          Døbt: 12.01.1820           i hjemmet 

           Død: 23.05.1845           i Lind i Rind sogn 

      Begravet: 01.06.1845           i Rind 

Døde af langvarig tæring.

------------------------------------------------------------------------------

      K Barn 3: Maren Andersdatter 

          Født: 06.06.1824           i Herning 

          Døbt: 06.07.1824           i hjemmet 

      Ægtefælle Niels Pedersen  født ca. 1824  død før 1877 

          Gift: 22.10.1852           i Gjellerup kirke 

      Ægtefælle Ole Møller Jensen  født ca. 1830  

          Gift: 23.02.1877           i Herning kirke 

------------------------------------------------------------------------------

      K Barn 4: Mette Kirstine Andersdatter 

          Født: 10.04.1829           i Herning 

           Død: 28.07.1857           i Vasehusene i Gjellerup sogn 

      Begravet: 03.08.1857           i Gjellerup 

      Ægtefælle Jacob Christensen  født ca. 1824 

          Gift: 25.01.1856           i Gjellerup kirke 

------------------------------------------------------------------------------

      M Barn 5: Lars Andersen 

          Født: 16.10.1835           i Herning 

      Ægtefælle Karen Christine Jensen  født 1849 

1870 i Vasehuse i Gjellerup sogn.

-----------------------------------------------------------------------------

 


Skrevet af Svend Aage Nielsen d. 25/04/2006 22:253 Kommentar(er) · 12299 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer

feldborg d. 28/04/2006 19:42
Se også nr 11 på siden: http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=27
 

Ingrid d. 10/04/2007 18:15

Denne hjemmeside ny for mig, min søster gjorde mig opmærksom på den, idet hun mener at Sidsel Sjællænder er mor til den Birthe Marie Andersdatter som var gift med Clemmen Christensen, der var min farmors farmor og farfar. Jeg har fundet dem i FT-1834, 1840, 1845 og 1850.
Med venlig hilsen Ingrid Rørbæk, sønnedatter af Birthe Marie Clemmensen, gift Knudsen, (død 1938.) Min fader Laurids Lund Knudsen f.1907 og død 1988 (stikord Hammerthor og Elgko) var meget interesseret i slægthistorie, og grundlaget for mine oplysninger stammer fra ham.
 

Ingrid d. 10/04/2007 18:30
UPS, - så først bagefter kommentar fra feldborg, - teorien er rigtig, - og der er nu grundlag for ajourføring af stamtavle. Tak for oplysningerne.
 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
feldborg@haunstrup.dk