hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Rasmus Jersens død 1888 - Beretningen om en ulykkelig mands selvmord.
Modtaget fra Grethe Døpping 20 apr 2009

Udskrift af Hatting Herreds Fogedprotokol

Aar 1888 den 22de November Formd. Kl. 10 blev Hatting Herreds Fogedret sat i Husmand Rasmus Jensens Hus på Store Dalby Mark i Fogdens forfald af hans ast. Fuldmægtig Møller med vidnerne J.J. Sørensen af St. Dalby og Detailst H.A.(F.R.) Albertsen af Daugaard for at foretage den befalede Undersøgelsesforretning i anledning af en Gaars Eftermiddag Kl. ca.5 til Hatting Herredskontor indløben telegrafisk Meddelelse om at fornævnte Rasmus Jensen St. Dalby havde aflivet sig ved Hængning.

Fogden bemærkede, at han i Forening med Distriktslæge Hastrup af Hornsyld havde synet Liget af Afdøde, der nu kun iført sit Linned var henlagt på en Seng i et Værelse her i Huset. Paa Liget fandtes intet Spor af ydre Vold med undtagelse af en svag Hængningsfure på Halsen. Distriktslægen afgav strax den befalede Dødsattest, hvoraf en Gjenpart vil følge nærværende Forretning.

Fremstod Afdødes datter Kristine Sørensen f. Jensen, 26 Aar gl., der forklarede, at da hun Kl. ca. 11 i gaar Formiddag sad inde i Husets Dagligstue og syede, kom hendes Broder Anton 9 ¾ Aar gl. ind i Stuen og raabte til Komparentinden, at Faderen havde hængt sig. Komparentinden løb strax med
Broderen, der førte hende op paa Husets Loft, hvortil Opgangen er en Stige i Husets Lo. Da Komparentinden kom derop, saa hun Afdøde ligge paa Ryggen paa Loftet, saaledes at kun Hovedet var hævet nogle faa Tommer fra Loftet ved en om Halsen anbragt Strikke, hvis anden Ende var fastgjort til en ca. 1 Alen over Loftet værende Lægte i Husets Tagværk. Komparentinden kastede sig strax ned og tog Strikken, der ikke var trukken videre stærkt sammen, af Halsen paa Afdøde, hvorefter hun opknappede og løsnede Afdødes Klæder og ved at ryste og tumle med ham søgte at gjenkalde Livet hos ham, men uden at dette lykkedes, og Komparentinden er aldeles forvisset om, at Afdødes Liv var fuldstændig udslukt strax da hun tor fat paa ham, idet der ikke mærkedes mindste Bevægelse eller Lyd hos ham, ligesom ogsaa hans Aandedræt og Pulsslag, hvad Komparentinden strax overbeviste sig om, var aldeles standset. Broderen Anton var imidlertid efter Komparentindens Opfordring løben over til Christian Mikkelsens Gaard på Rimmerslund Mark, der er Husets nærmeste Nabo Ejendom, og kom kort efter tilbage med Chr. Mikkelsens søn Jens Peter Mikkelsen. I forening med ham fortsatte Komparentinden nu Oplivningsforsøgene, som hun uafbrudt var vedblevet med under Broderens Fraværelse, men da ikke det mindste Livstegn var at opnaa hos Afdøde, der efter de Tilstedeværendes Formeningvar aldeles Død, bleve Oplivningsforsøgene opgivne og Afdøde ved nogle flere imidlertid Tilstedekomnes Hjælp bragt ned i sin Seng i Husets Soveværelse og afklædt.
Fornævnte Jens Peter Mikkelsen løb nu hjem til sin Faders Gaard og tog en Hest, hvorpaa han red over til Hedensted for at hente den derboende læge Finsen, som kom til stede her til Huset en god Times Tid efter at Afdøde var funden og efter at have undersøgt Afdøde erklærede, at der ikke var noget at gjøre, da han var aldeles død. Lægen skrev nu et Telegram, som med et af Afdødes Børn blev sendt til Daugaard Station for at underrette Herredskontoret om det passerede.

Efter hvad Komparentindens Broder Anton har fortalt hende, havde han talt med Afdøde ganske kort forinden denne blev funden, idet Sidstnævnte da opholdt sig sammen med Anton i det Lokale, der er lige under den Del af Loftet, hvor Afdøde fandtes, og der ytrede til ham, at han skulde komme op til Afdøde paa Loftet om et Øjeblik for at hjælpe ham. Afdøde havde dengang en Snor i Hånden, og da Anton kort efter hørte en Lyd fra Loftet, som om noget faldt ned derpaa, løb han strax op paa Loftet og fandt Afdøde i den af Komparentinden beskrevne Stilling. Anton forsøgte nu at tage Strikken af halsen på Afdøde, men da denne var for tung, var det, at han løb ned i Husets Dagligstue og tilkaldte Komparentinden.

Angående Motivet til Afdødes Selvmord, forklarede Komparentinden, at efter hendes Formening er det nærmest Næringssorger i forbindelse med en høj Grad af Tungsindighed, der har bevæget Afdøde til at aflive sig. Han har flere Gange beklaget sig til Komparentinden, der kun har opholdt sig hos ham siden 1ste November d.A. da hun kom hjem og overtog Husets Styrelse, over, at det saa strengt ud for ham og at selv om han fik det Laan, som han søgte til førstkommende Termin, ville Pengene ikke kunde strække til til Foraaret, da han havde megen løs Gjæld paa forskjellige Steder. Afdøde var meget Tungsindig vel nærmest begrundet i, at han Tid efter anden har haft flere større Sorger.
For ca. 7 Aar siden døde hans Hustru med hvem han havde 13 Børn, hvoraf Afdøde nu havde 3 ukonfirmerede Drenge hjemme, som han, der er 58 Aar gl. maatte forsørge, og senere har en af hans voksne Sønner faaet Armen knust, saa at den maatte amputeres. Komparentindens mand, der var Bager ombord paa Dampskibet ”Geyser” som i August Maaned d.A. Forliste, omkom ved denne Lejlighed. Afdøde, der stedse har taget sig disse sørgelige Begivenheder meget nær, har da søgt at oplive sig ved at nyde spirituøse Drikke, navnlig Brændevin, og det i saa høj Grad, at han især tidligere maatte betegnes som temmelig forfalden. Den Dag Komparentinden flyttede her til Huset – altsaa den 1ste November d.A. Havde Afdøde noget i Hovedet, men siden den Tid havde han, saa vidt Komparentinden kunne mærke fuldstændig lagt det af, saa at han vist nok ikke har været beruset i løbet af de sidste Tre Uger før sin Død.

Komparentinden bemærkede, at Afdøde i SøndagsNat og navnlig Natten til i Gaar gjentagne Gange klagede over stærke Smerter i Brystet, der forhindredeham i at falde i Søvn, og det er derfor muligt, at disse legemlige Smerter have været en medvirkende Aarsag til Afdødes Beslutning om Selvmord.
Oplæst og Ratihaberet med tilføjende, at Afdøde stedse har stået i det bedste Forhold til sin Familie, Naboerne og alle med hvem han kom i Berøring, saa at det efter Komparentindens faste Overbevisning er aldeles utænkeligt, at Nogenanden end Afdøde selv skulde have forvoldt eller medvirket til hans Død. Komparentinden talte et par Ord med Afdøde i Gaar Formiddag ca. 10 Minetter før Anton kom og kaldte paa hende, og Afdøde var dengang som sædvanligt i den senere Tid meget ordknap og indesluttet, hvorimod der ikke var noget særligt i nogen Retning at mærke paa ham. Afdøde har, saa vidt Komparentinden ved aldrig til nogen talt om, at ville aflive sig.
Aftrådt

Fremstod derefter Ungkarl Jens Peter Mikkelsen af Rimmerslund Mark, 19 Aar gl., der forklarede overensstemmende med forrige Komparentinde om, at han, efter i Gaar Formiddags Kl. ca. 11 af Afdødes Søn at være tilkaldt fra sin Faders Gaard,- fandt Afdøde liggende udstrakt paa Loftet her i Huset, hvorefter han i forbindelse med forrige Komparentinde søgte at faa Afdøde kaldt til Live ved at ryste og tumle med ham, hvis Klæder dengang vare opknappede og løsnede, men da Komparenten havde overbevist sig om, at Aandedræt og Pulsslag hos Afdøde var fuldstændig standset og da ikke de mindste Livstegn uagtet de Tilstedeværendes Bestræbelser var at opnaa hos ham, maatte Oplivningsforsøgene opgives som forgjæves. Komparenten red strax derefter til Hedensted og anmodede den derboende Læge om, at komme til stede, og denne, der strax blev truffen Hjemme, begav sig ogsaa uopholdeligt paa Vejen til Afdødes Hjem.- Afdøde har efter Komparentens faste Overbevisning selv aflivet sig, idet han stod i det bedste Forhold til de Omboende og sin Familie, saa at Komparenten ikke kan tænke sig, at Nogen af Fjendskab til Afdøde skulle have søgt at fremkalde hans Død. Det er nærmest stærk Tungsindighed og Næringssorg, der efter Komparentens Formening maa antages som Grunden til, at Afdøde har taget sig selv af Dage, og Afdøde har, efter hvad Komparenten, der temmelig nøje kjendte ham, vist være meget forfalden til Drik før forrige Komparentinde den 1ste November d.A. Kom Hjem til ham, hvorimod han, saavidt Komparenten ved, ikke siden den Tid har været beruset.- Han har aldrig til Komparenten og, saavidt denne ved, heller ikke til Andre, talt om at ville aflive sig.
Opl. og Rat.

Fremstod derefter Husmand af Store Dalby Mark Vilhelm Nielsens Hustru, Sørine, der i overenssemmelse med de Forrige Komparenter forklarede, at efter at hun i Gaar Formiddag Kl. ca. 11 – tilkaldt af nogle af Afdødes Børn, var kommen tilstede her i Huset, var hun behjælpelig med at tage Afdøde ned fra Loftet, hvor han var fundet. Komparentinden, der føler sig aldeles overbevist om, at Afdøde strax, da hun kom tilstede var fuldstændig Død, kan i Et og Alt henholde sig til forrige Komparents Forklaring, der blev oplæst for Hende, og det er endes fulde Forvisning, at Afdøde selv har aflivet sig ved Hængning i et Anfald af dyb Tungsindighed, der vel nærmest skyldes Næringssorg og Familiesorg. Afdøde har tidligere været meget Forfalden til Brændevinsdrik
Opl. og Rat. Aftrådt

Fremstod derefter Afdødes Søn Anton Bartoldi Jensen, 9 ¾ Aar gl., der forklarede, at hans Fader, der i Gaar Formiddag opholdt sig sammen med Komparenten i det Værelse, der er indrettet i et Hjørne af Husets Lo, under det Sted af Loftet, hvor Afdøde fandtes hængt, dengang paalagde ham et øjeblik efter at komme op paa Loftet for at hjælpe sig med at fejenogen Rug sammen.- Faderen havde dengang den Snor, hvori han senere fandtes hængt, i haanden. Komparenten hørte kort efter gjennem Værelsets ud til Loen aabentstaaende Dør, at faderen puslede ved Taget og ytrede noget som: Aaja” eller lignende og klatrede derfor strax derpaa op ad en i Loen liggende stor Bunke utærsket Havrehalm til Loftet. Saasnart Komparenten kom saa høt op på Havrehalmbunken, at han kunne se ind paa Loftet, saa han Afdøde fra en siddende Stilling kaste sig eller falde bagover, hvorefter han blev liggende aldeles ubevægelig og uden Lyd.- Komparenten skyndte sig nu helt op paa Loftet og tog i Afdødes Arm for at rejse ham op, men han mærkede da, ar Afdøde hængte i Strikken, og da hans Forsøg paa at løse denne mislykkedes, idet Afdøde var for tung for Komparenten, løb han, der ingen Kniv havde hos sig, uopholdeligt ned til søsteren Kristine og fik hende med op paa Loftet, hvorefter de i forening løste Afdøde ned. Komparenten lø nu efter Søsterens Opfordring strax over til Chr. Mikkelsens Gaard, udenfor hvilken han traf Sønnen Jens Peter, der stod og murede og som strax saa stærkt han kunde løb her over til Huset, saa at Komparenten ikke kunde følge med ham, og Komparenten, der strax efter sin ankomst til Huset, af Kristine, som da sammen med Jens Peter befandt sig oppe på Loftet hos Afdøde, blev anmodet om at gaa over til Vilhelm Nielsens sammen med sine sødskende for at opholde sig der, saa ikke hvad der derefter passerede med Afdøde. Komparenten er aldeles overbevist om, at Afdøde selv alene er skyld i sin Død, idet der ikke i det par Minutter, der forløb fra Faderen forlod ham i Værelset og indtil Komparenten kom til og saa ham falde bagover paa Loftet, kan have været nogen anden tilstede der, da Komparenten utvivlsomt måtte have set enhver, som havde begivet sig derop. Med undtagelse af de fornævnte Anmodning om at hjælpe sig med at feje Rugen sammen talte Afdøde aldeles ikke til Komparenten under deres Ophold i det paagjældende Værelse, hvor de vare beskjæftigede med at tærske Rug.
Opl. Og Rat. Aftr.

Begge Vidnerne, der nøje kjendte Afdøde og af hvilke Vidnet Sørensen har kjendt ham siden de i sin Tid gik i Skole sammen, maa bemærke, at efter deres fulde Forvisning har Afdøde selv aflivet sig i et Anfald af dyb Tungsindighed, fremkaldt ved Næringssorg og de af første Komparentinde omtalte Familiesorger, som han har taget sig meget nær. Afdøde har tidligere været stærkt forfalden til Brændevinsdrik, men i den senere Tid havde han tildels lagt det af, saa at han sjældnere befandt sig i beruset Tilstand.

Fogden med Vidnerne tage Stedet, hvor Afdøde var funden, i Øjesyn, og fandtes Strikken, der bestod af et almindeligt ca. ¼ Tomme tykt, 1½ Alen langt Stykke almindeligt Hovedlavren liggende paa Loftet, der var bedækket med et tyndt Lag Rughalm. Paa en Taglægte i ca. en Alens Afstand fra Loftet manglede paa den øverste Kant en lille Splint som tilsyneladende nylig var afrevet, mulig ved at Strikken har været anbragt paa det paagjældende Sted. I øvrigt fandtes ikke Spor af at noget usædvanligt var passeret paa Loftet.

Forretningen afsluttet.
Vidner Fogedrettet hævet
Hans Albertsen J.J.Sørensen S.J.N.Møller

Skrevet af feldborg d. 24/05/2009 00:211 Kommentar(er) · 13396 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer

feldborg d. 24/05/2009 00:26
Grethe Døpping oplyser, at sønnen Anton, der fandt den afdøde, blev politibetjent i Kbh. Til historien hører også, at Rasmus' højt elskede (forlyder det) kone døde i barselsseng efter det 13. barn, og så stod han der med en kæmpebørneflok helt alene. Det klarede han i ca. 7 år.

Men kirkebogen synes altså noget mere uforsonlig i sin anmærkning.

 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk