hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Folketælling Ring. amt-ny
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger

Besøgende
hammerum-herred.dk
byder
ruthborg
VELKOMMEN
som nyt medlem

8 nye medlemmer
afventer godkendelse

Antal Medlemmer: 3482
SuperAdmins: 1 (feldborg)

Medlemmer online:

Timer siden sidste besøg:
Groth02:55
Per Vig03:21
Erik Brejl04:40
jlarsen05:49
feldborg09:21
lindkær10:11
Nik Okkels13:32
ivanhoe9 1 Dag
Holger Almholt 1 Dag
conradsen@outlook. 1 Dag
moras 1 Dag
Karlsen 2 Dage
pallehm 3 Dage
Karen Arvad Ottose 3 Dage
Peter Henningsen 3 Dage

Gæster online: 7

Din IP-adresse: 54.144.21.195

Nyeste artikler
Jørgen Jakobsen lære...
Anders (Thornberg) J...
Tvis Asyl – Frydenlund
Anders Kjærs erindri...
Hans Nielsen Herning
Sarpsborgpigen på St...
3 blink med lyset
Kræ Laursen i æ Bjerre
Korntyveriet på Tand...
Og en Comet lod sig ...
Den gode, den onde o...
En ældgammel hun
Degnekones begravelse
Stine Axels
Den ihjelkørte pige
Svaneklink
Barnefødsel i dølgsmål
Mikkelborg, Vind sogn
Hittebarnet Eulalia
Selvbiografi af Ferd...
Johanne Jensdatters ...
Løsagtighed i Guldfo...
Margaretha Iisager
Peder Iisager
Rasmus Jersens død 1888
Jagten på ulovlig br...
Granly i Fjelstervang
Forstander J. C. Ove...
de Linder'nes præste...
Oluf Pedersen kaldelse
Gården Pedersminde i...
Christen Lassens Kla...
Jens Peder Josvasens...
Mads Holt' erindringer
Natmandstandens Fors...
Paternitetssag Klattrup
Mordet på soldemageren
Ørregårdene - efter ...
Gustav Chr. Poulsen,...
En Gudstjenste bland...
Jens Provst i Arnborg
Mordet i Tjørring Br...
Skræderen i Vinding
Ole Veed-Fald på Age...
Evald Tang om vejen ...
Mordet på Jens Madse...
Benedikte Andersens ...
Røveriet i Gedhus
Mikkel Sveigaards død
Ane Kirstine Sveigaa...
Benådning efter hede...
Branden i Gjelleruplund
Ansøgning om pas som...
Jørgen Christen Chri...
Den uheldige konstit...
Nok en løbskkørsel m...
En løbskkørsel med d...
Søren Kierkegaards s...
Jomfru Rist
Sidsel Sjællænder
Morten Pedersen og A...
Dannebrogsmand Ove H...
Lars Sjællænder fra ...
Lidt om lokalhistori...
Lars Post i Ørre-Sin...
Mads Dyrlæge i Sinding
Et sted – Bakhuset -...
Stoffer og Else
Store Langlund i Gje...
Gården Tusing i Rødd...
Gården Feldbjerg i T...
Falskmønterbanden i ...
Gårdene i Rødding, V...
Skolelærer Johs. Hvi...
Jens Vejmand
Hittebarnet fra Sunds
Singapore faldt, men...
Den døde brudgom
Kasper Hoddes endeligt
Gården Tusing i Røddinglund, Vildbjerg sogn - Bidrag til slægtshistorie og ejendomshistorie i Vildbj .....
De kom fra Vinding sogn, Maren og Laurits, og blev fæstere i ”Tusing” i Vildbjerg sogn. Deres forfædre havde boet i Vinding sogn gennem mindst 300 år. Maren Lauridsdatter var født i ”Nørre Svendstrup” i Vinding sogn og Laurids Thomsen var født i ”Tyrgaard” i Vinding sogn i 1747. De blev gift i Vinding 14. maj 1786, og det er nævnt i kirkebogen, at de da boede i ”Tusing”.

I forbindelse med, at Christen de Linde på Møltrup i 1791 solgte sine bøndergårde til fæsterne, fik Laurits mulighed for at blive selvejer. Formedelst 160 rigsdaler købte han i følge skødet dateret 4. oktober 1791 gården ”Tuusing Kaldet Beligende i Vildberg Sogn Ulfborg Herred, Bøufling Amt, Riiber Stift, hvis contribuerende Hartkorn er ager og eng 1 Tønde 4 Skpr 2 Fierdingkar, hvilken Gaard med sin Bygning Besætning og Inventario, samt jorder og Eiendomme af ager eng Heede og Moeser Aldt ligesom ieg det har Eiet og Kiøberen Tilforn været forundt udi Fæste, skal fra denne dag af Tilhøre Laurs Thomasen og hans Arvinger ….”

Maren og Laurits fik datteren Else Marie i 1788 og sønnen Thomas i 1792. Kun få måneder efter Thomas’s fødsel døde både Thomas og Laurits, og allerede 4 måneder senere blev Maren gift med Laust Pedersen, ligeledes fra Vinding sogn. Der skulle jo en hel familie til at drive en gård, og en enke med egen gård var et godt parti. Det gjaldt familiens overlevelse, og der var ikke plads til mange følelser.

Maren og Laust fik en datter Mette, der senere blev gårdmandskone i Neder Bjerre og døde i 1872.
Laust døde allerede i 1796 kun 41 år gammel, og den 12. oktober 1797 blev Maren gift for tredje gang, med ungkarl Jens Hansen, der tjente hos Jens Riis i Birkemose i Timring sogn.
Jens Hansen var fra ”Slumstrup” i Rind sogn, hvor han var født 1767.
I de næste mere end 30 år – fra 1797 til 1830 – var det Jens Tusing og Maren, der drev gården. De fik ét barn, Lars Jensen, som var født 1799.

”Tusing” er beliggende mellem Rødding og Røddinglund i den vestligste del af Vildbjerg sogn, og hører til ejerlavet Røddinglund. Det var ikke nogen stor gård. Der var ager og eng sat til Hartkorn 1 tønde 4 skæpper og 2 fjerdingkar. Dertil var der hede og mose, som ikke bidrog til Hartkornet.

Bygningerne kan vi få et indtryk af gennem den første bevarede brandtaksation, som er fra 1809. De tre bygninger er beskrevet og vurderet således:

Stuehuset i Nord 10 Fag 8 Alen Dyb Eege under og Fyrre over Tømmer, Leer Væge, Straae og Lyng Tække, Fyrre Loft over 5 Fag, Fornødne Vinduer og Dørre, nu indrettet til een Stue, et Kammer, Forgang Kiøkken, Brygger Huus samt Høelade og …… Taxeret og Forsikkret for 200 rigsdaler.

Det sønder Huus, 12 Fag, 7½ Alen Dyb Eege under og Fyrre overtømmer, Leer væge, Straae og Lyng Tække, Indrettet til Tærske loe og Høe Lade 100 rigsdaler.

Det vester Huus, 7 Fag, 5½ Alen Dyb Eege under og Fyrre Overtømmer, Leer væge, Straae og Lyng Tække, Indrettet til Fæe Huus, Faarestie og Høelade 50 rigsdaler.

Den samlede vurdering til brandforsikring var altså 350 rigsdaler.

I 1812 købte Jens Hansen tienderne i gården for 170 rigsdaler. Det var mange penge, men altså en stor fordel, at han ikke længere skulle svare en tiendedel af høsten i skat til kongen og kirken. På den anden side påtog han sig, sammen med de øvrige tiendeejere, at holde Vildbjerg kirke ved lige.
De første årtier i 1800-tallet var ellers en vanskelig tid for landbruget i Danmark, og vi skal frem mod 1830 før der igen kom vækst og høj indtjening. Det afspejler sig også i, at der i Jens Hansens tid ikke blev råd til at investere meget i nye bygninger. Det skete først under hans søn.

Jens Tusing var en kendt mand i sognet. Det viser en lille anekdote fra dagligdagen, som hans oldebarn, Christen Feldbjerg Larsen (1860 – 1931) i ”Nybo” ved Najbjerg, har fortalt til Konrad Understrup omkring 1920, så det må være en mundtlig overlevering i familien. Her er den gengivet direkte efter K. Understrup: Timring Sogn, 1929, side 68:

Det var en stor dag. når kornet skulle køres til mølle. Der var forskel på møllernes kvalitet, og det gjaldt om at være på god fod med mølleren. Fra Tusing kørte man den gang til Grimstrup Mølle.
”Sagen var den, at Malningen helst skulde bestilles forud. Vandet skulde der økonomiseres med og Mølleren vidste jo ogsaa, at der var langt til andre Møller.
Det var i gamle Dage en ret stor Begivenhed, naar Folk i Gaardene skulde have malet. Dagen, da der skulde males, maatte tinges hos Mølleren, man kaldte det Stævne. Og hjemme havde man jo travlt med at faa Kornet fyldt i de tætte Melsække. Der var Sække særlig til Rugen, saa var der jo til Malt og Gryn. Der var jo intet at købe hos Købmanden.
Kræ Nybo fortæller:
Min Oldefader i Tusing, Jens Tusing, kørte hjemmefra med 5 Stude for, de 2 var for Stjertenden og dem kørte Sønnen, til Grimstrup Mølle. Han kørte før Dag, man skulde altid komme tidligt, ellers var Mølleren ikke god.
Paa Vognen var 4 Tdr. Rug m. m. Det var Møllekornet til Jul, ja for hele Vinteren. Kreaturerne fik jo intet deraf dengang. Jens Tusing sidder jo selv paa Vognen. Vejret var den Dag noget taaget, og man kunde høre Tusingmanden raabe gennem Rødding, for at der ikke skulde ske Sammenstød, hvis Folk da var oppe. Jens havde en stor Stemme, og han raabte, da han kom Møllen nær, for at man der kunde være forberedt paa hans Komme.
Han blev i Møllen hele Dagen, han havde Mad med, og han fik Kornet malet og med hjem.”

Da Maren og Jens Hansen gik på aftægt i 1830, blev der udfærdiget en omfattende kontrakt med sønnen Lars Jensen, der overtog gården og skulle yde aftægt til forældrene, så længe de levede. Der skulle opføres et aftægtshus: ”Opfører han os saasnart vi forlanger det 5 Faag Huus i forsvarlig Stand, indrettet til Stue, Spisekammer og Kjøkken, forsynet med Loft, de fornødne Vinduer og Døre, Kakkelovn, et Sengested, Skorsteen og Ovn, hvilket Huus, som vores Søn eller Gaardens Eier i enhver henseende aarlig holder forsvarlig ved lige, sættes paa hvilken Plads ved Gaarden vi maatte ønske det”. Desuden var der faste leverancer af alle fornødenheder til brændsel og føde, kørsel til kirke samt opvartning og pleje i tilfælde af sygdom eller alderdomssvaghed. Aftægtens værdi var sat til 292 rigsdaler. Når man var gårdmand, var der altså mulighed for at sikre alderdommen ved rettigheder, der blev tinglyst som første prioritet i ejendommen, og det fremgår tydeligt, at det er aftægtsnyderen, der sætter betingelserne.

Aftægten udgjorde i virkeligheden størstedelen af købesummen, idet købesummen ifølge skødet til Lars Jensen kun var 200 rigsdaler. På den måde blev goder og byrder aftalt og fordelt.

Jens Hansen og Maren Larsdatter tænkte dog ikke kun på sig selv. Der blev også afsat midler til gavn for almenheden i form af ”Jens Hansen Tusing og Hustrus legat”. Konrad Understrup skriver (Vildbjerg Sogn, 1921, side 123): ”Til Rødding Skole hører et Legat paa 100 Kr. (50 Rd.). Gavebrevet er fra 1830 og skænket af Gaardmand Jens Hansen og Hustru i Thusing. Renterne skulde anvendes til at købe nyttige og gudelige Bøger til Brug i Rødding Skole ved Børnenes Indøvelse i Indenadslæsning. Nu benyttes Renterne af de 100 Kr. til at købe gode oplysende Bøger for, og disse uddeles som Præmier til Skolens flinkeste Elever.” (Det kunne fx være N. K. Kristensens ”Danmarks Historie”, som undertegnedes mor, Lydia Dieckmann, fik i flidspræmie fra legatet, da hun gik ud af Rødding skole i 1925).

Maren Larsdatter døde i ”Tusing” i 1835 og Jens Hansen døde i ”Tusing” i 1842.

Næste generation i ”Tusing” var Lars Jensen (1799 – 1890) og Mette Larsdatter (1805 – 1888). De blev gift i Vildbjerg Kirke i 1827, og de ejede gården fra 1830 til 1866. Mette Larsdatter var datter af Lars Pedersen Back og Else Marie Jonasdatter i ”Backhus” på Lysgaards Mark i Vildbjerg sogn.

I den periode er det meget tydeligt, at øget velstand kom til gården. Ved generationsskriftet i 1830 var bygningerne stort set som ved århundredeskiftet, men i Lars Jensens tid blev der løbende bygget om og bygget til, som det fremgår af brandtaksationerne i 1838, 1845, 1853 og 1857. I 1838 var den væsentligste ændring siden 1809, at længen i vest var blevet udbygget fra 7 til 12 fag. Derefter blev der taget fat på Stuehuset, så det i 1845 var væsentligt udvidet og forbedret. Der stod 5 fag af det gamle stuehus, men der var tilbygget 11 fag grundmuret hus. Samtidig var det søndre hus udvidet fra 12 til 16 fag, ligesom det vestre hus var udvidet fra 7 til 12 fag. Ved vurderingen i 1853 var stuehuset færdigt. Det var på 16 fag, grundmuret og med loft. Det var 10½ alens bredt og havde 3 skorstene. Huset anvendtes nu udelukkende til beboelse. Der var også opført et mindre østre hus på 5 fag med vognport, faarehus og svinesti. Endelig var der i 1857 tilkommet en ny 17 alen lang grundmuret vestre længe, som forlængelse mod nord af det gamle bindingsværkshus på 7 fag. Den nye længe var indrettet med kostald og udhus. Målt på brandforsikringerne steg bygningernes værdi fra 600 rigsdaler i 1838 til 1.110 rigsdaler i 1857.

Konrad Understrup (Vildbjerg Sogn. 1921. Side 73-74) skriver, at der ”Nord for Gaarden gaar en lille Bæk i en sur Eng, men sønden for strømmer rigeligt Vældvand, som nu ved Hævert sættes ind i Husene. Før det ny Stuehus byggedes 1915, strømmede Vandet som en Bæk gennem Bryggerset, her kunde man lige tage det gode klare Vand op. Det er og fortalt, at i ældre Dage satte Børnene sig her paa Naturens Vegne ved det rindende Vand, som besørgede den videre Forsendelse. I det gamle Stuehus skal der som i Røddinglund aldrig have været Fjællegulv, men Gulvene var af Ler og Kamp. I det ny Stuehus er alt efter Nutidens Fordringer”.

Efter Lars Jensen og Mette Larsdatter overtog sønnen Niels Peter Larsen (1842 – 1918) gården. Han blev gift i Vildbjerg kirke i 1867 med Mette Marie Christensen, f. 1844 i Vind Sogn. Den ældste af sønnerne, Jens Larsen (1828 – 1899) blev gift 1855 i Timring kirke med Zidsel Christensdatter (1831 – 1888) fra nabogården ”Feldberg” i Timring sogn. De overtog et stykke af ”Feldbergs” jord og etablerede dér ”Nybo” nær Najbjerg.

Skrevet af Sten Petersen d. 17/07/2005 23:430 Kommentar(er) · 11103 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
feldborg@haunstrup.dk