hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Folketællinger
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg (ny)
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger

Besøgende
hammerum-herred.dk
byder
JensM.Jensen
VELKOMMEN
som nyt medlem

2 nye medlemmer
afventer godkendelse

Antal Medlemmer: 3188
SuperAdmins: 1 (feldborg)

Medlemmer online:
feldborg

Timer siden sidste besøg:
dupont01:37
beskpe01:51
Jens Vestergaard02:03
Anni Damkjær02:50
Preben I Troelsen04:24
Per Vig11:50
lindkær12:51
JohnThygesen14:25
agerlund15:37
Karlsen17:10
Elly Vangslev18:58
SorenKlitLambaek20:03
Carl Kofoed22:46
ovemadsen 1 Dag

Gæster online: 3

Din IP-adresse: 50.16.65.168

Nyeste artikler
Anders (Thornberg) J...
Tvis Asyl – Frydenlund
Anders Kjærs erindri...
Hans Nielsen Herning
Sarpsborgpigen på St...
3 blink med lyset
Kræ Laursen i æ Bjerre
Korntyveriet på Tand...
Og en Comet lod sig ...
Den gode, den onde o...
En ældgammel hun
Degnekones begravelse
Stine Axels
Den ihjelkørte pige
Svaneklink
Barnefødsel i dølgsmål
Mikkelborg, Vind sogn
Hittebarnet Eulalia
Selvbiografi af Ferd...
Johanne Jensdatters ...
Løsagtighed i Guldfo...
Margaretha Iisager
Peder Iisager
Rasmus Jersens død 1888
Jagten på ulovlig br...
Granly i Fjelstervang
Forstander J. C. Ove...
de Linder'nes præste...
Oluf Pedersen kaldelse
Gården Pedersminde i...
Christen Lassens Kla...
Jens Peder Josvasens...
Mads Holt' erindringer
Natmandstandens Fors...
Paternitetssag Klattrup
Mordet på soldemageren
Ørregårdene - efter ...
Gustav Chr. Poulsen,...
En Gudstjenste bland...
Jens Provst i Arnborg
Mordet i Tjørring Br...
Skræderen i Vinding
Ole Veed-Fald på Age...
Evald Tang om vejen ...
Mordet på Jens Madse...
Benedikte Andersens ...
Røveriet i Gedhus
Mikkel Sveigaards død
Ane Kirstine Sveigaa...
Benådning efter hede...
Branden i Gjelleruplund
Ansøgning om pas som...
Jørgen Christen Chri...
Den uheldige konstit...
Nok en løbskkørsel m...
En løbskkørsel med d...
Søren Kierkegaards s...
Jomfru Rist
Sidsel Sjællænder
Morten Pedersen og A...
Dannebrogsmand Ove H...
Lars Sjællænder fra ...
Lidt om lokalhistori...
Lars Post i Ørre-Sin...
Mads Dyrlæge i Sinding
Et sted – Bakhuset -...
Stoffer og Else
Store Langlund i Gje...
Gården Tusing i Rødd...
Gården Feldbjerg i T...
Falskmønterbanden i ...
Gårdene i Rødding, V...
Skolelærer Johs. Hvi...
Jens Vejmand
Hittebarnet fra Sunds
Singapore faldt, men...
Den døde brudgom
Kasper Hoddes endeligt
Mads Dyrlæge i Sinding - Lidt slægtshistorie om Mads Larsen (1800-1892) og Maren Pedersdatter Kolstr .....

Mads Dyrlæge i Sinding


"Den 14. September havde Huusmand Lars Madsen og Hustru Maren Hesselbjerg af Snejbjerg Bye en Søn til Daaben, der blev kaldt Mads. Barnets Moster fra Herningholm bar det..." meddeler Snejbjerg kirkebog for år 1800, og dermed var Mads Dyrlæge introduceret i denne verden.

Det første par år tilbragte han i Snejbjerg, men flyttede så med forældrene til Nyborg (Herninglund) i Herning sogn, og her blev han konfirmeret i 1816, både kundskaber og opførsel var til mg.

Allerede den 9.7.1818, endnu før han var fyldt 18 år, fik han mod kaution udstedt et amtspas, så han kunne rejse til København, hvor han kom på veterinærskolen. Her kneb det vist lidt mere med den gode opførsel. Han var en stærk og modig mand, og det fortælles, at han engang sloges med 9 matroser samtidig, "han havde Sporer paa, og somme af Matroserne maatte krybe fra ham, saa medtagne var de. Selv den bekendte Slagsbroder, Jens Holm fra Herning, som saa derpaa, kunde ikke noksom berømme Mads" - de var jo begge fra samme sogn.

Da han havde taget dyrlægeeksamen, vendte han tilbage til Herningegnen, og ifølge overleveringen var han stadig i besiddelse af både styrke og en vis dumdristighed. "En Gang var der stort Opløb paa Gelleruplund Marked, en stor Skare havde omringet en af de forhadte Toldforvaltere. Der blev raabt: Smid ham! Men ingen turde alligevel gøre det. Saa kom Mads Larsen, og da han saa, hvad der skulde gøres, sagde han: "Da skal A snaar smid' den Kaal!". Løb hastig ind i Kredsen og straks laa Toldforvalteren paa Jorden, hvorefter Stokkeslagene m.m. regnede ned over den arme Mand. Men Mads var væk. Var det blevet oplyst, at det var ham, der smed Forvalteren, havde Mads sikkert kommet i Tugthuset, thi der holdtes mange Retsmøder om Sagen. Men den Gang var Mads Larsen ikke meget kendt, han var 26 Aar, og hans "Bedrift" skete meget hastigt. Men den væsentligste Grund var sikkert den, at Folk holdt ubrødelig sammen mod disse Toldkontrollører, som gjorde Indgreb i deres Friheder."
Det er gamle Jens Majlund (sønnen Lars’ svigerfar), der har fortalt historien, idet han hævder selv at have overværet den som barn.

Den 7. juli 1827 - Mads var da dyrlæge i Herningby - blev han i Herning gift med Lars Christensens fraskilte hustru, Ane Marie Christensdatter af Holing. De slog sig ned på Sønderager, hvor sønnen Lars blev født i 1829. Så flyttede de til Gullestrup, hvor sønnen døde i 1830. Samme år forlod de Herning og flyttede til Sdr. Omme, hvor deres næste søn, Las, blev født i december 1830; men heller ikke han blev gammel. Han døde i juni 1831, og kort tid efter, den 24.8.1831, døde også Mads' hustru, Ane Marie, kun 31 år gammel.

Efter at have levet som enkemand i knap et år giftede han sig igen. Denne gang med den 30-årige Maren Pedersdatter fra Østerby i Sdr. Omme.

Maren blev døbt den 29.8.1802 i Sdr. Omme. Hun blev konfirmeret samme sted i 1817, hendes kundskaber var mådelige, men hendes opførsel var ulastelig. Det blev den dog ikke ved med at være, for i 1826 fødte hun - uden at være gift - en datter, der var frugten af et bekendtskab med en strømpehandler ved navn Hans Christensen.

Mads Larsen og Maren Pedersdatter blev gift den 2.7.1832 i Sdr. Omme; men straks efter forlod de sognet og slog sig ned i Søvndal i Sinding, hvor deres 5 fælles børn blev født.

Det kan i øvrigt forekomme besynderligt, at Mads besluttede sig for at slå sig ned som dyrlæge netop i Sinding, for ifølge hans søn havde han, allerede før han rejste til Sdr. Omme, af justitsråd Fjelstrup på Sindinggaard fået tilbudt gården Søvndal kvit og frit og fri for 6 års skatter, hvis han ville begynde som dyrlæge der, men han afslog tilbuddet.

Nu købte han så i stedet i december 1833 en parcel med et hartkorn på td. 1-6-1-0 fra Søvndal for 30 rigsdaler, og her byggede han en gård og anlagde en pæn have med mange frugttræer, en sjælden ting den gang.

Mads var i mange år den eneste eksaminerede dyrlæge i Hammerum herred, og hans distrikt derfor umådelig stort. Sønnen Lars måtte ofte løbe henved 10 mil for at bringe bud om, at der ved kirkestævne skulle bekendtgøres, at faderen den og den dag ved den lokale kro skar plage og udbødede søer, hvilket var hans speciale. Han fik 3 mark for at skære en plag og 2 for at bøde en so. I Aulum kro var der en dag ca. 60 søer, og en gang var der 50 søer i deres indelukkede gård i Søvndal, har sønnen Lars fortalt, "saa det gav skillinger".

"Efter nogle Aars Forløb sad Mads Dyrlæge som en lille Konge paa sin Gaard paa Søvndal Mark, der var ikke andre virkelige Dyrlæger i mange Miles Omkreds, der var jo nok Hjemmedyrlæger som Niels Knudsen i Sinding og andre i Sognene, men hvad regnede Mads dem, de havde jo intet lært"1.

I december 1841 blev han valgt ind i sogneforstanderskabet, og ved det konstituerende møde i 1842 blev han skolepatron. Han var vist den, der talte småfolks sag, i hvert fald var det ham der i 1843 fremførte en klage fra husmændene i Nyby over for meget hoveriarbejde.

I folkemunde gik der mange historier om Mads Dyrlæge, her bringes nogle af dem:

"En Gang var der Julegilde paa Nørholm ved Herning. En Del af Gæsterne skulde blive i Gaarden om Natten. Nu var der ingen, der holdt af at sove ved Sønnen, Jens Holm, der var en berygtet Slagsbroder; men saa sagde Mads Dyrlæge, at det vilde han godt. Da de to kom ind i Gæstekammeret, fortalte Jens op om, at han desværre undertiden kunde faa nogle fæle drømme, og da kunde han være ret urolig i Sengen. Jo, det kendte Mads Dyrlæge saa godt, thi det samme var netop ogsaa Tilfældet med ham! Naa, de kom jo i Seng og lagde sig til at sove. Men længe havde de ikke slumret, før Jens gav sig til at drømme. Han slog ud med Armene, og det var Meningen, at Dyrlægen skulde have nogle Knubs i Ansigtet, saadan i al "Uskyldighed". Men Mads dækkede sig saa godt han kunde og tog heller ingen Skade af Jens's kraftige Drømmerier, saa faldt Jens Holm endelig til Ro. Men lidt efter begyndte Mads at drømme. "Hop-Hop-Hyp-hyp!" sagde han. Det skulde jo forestille, at han var ude at ride, han red nemlig altid ud i sin Praksis. Og saa med et sætter han med voldsom Kraft sit ene Ben, paa hvilket han havde fastspændt en Spore, ind i Siden paa Jens, der med et rædsomt Brøl sprang ud af Sengen. Men siden kunde begge sove uden at drømme."

En anden gang "blev Herredsfogdens Hund paa Nørholm syg, og der kom Bud efter Dyrlæge Brockdorff i Herning, som kurerede paa Hunden. Men nu var der nogle, der bildte Herredsfogden ind, at det var meget bedre at hente Mads Dyrlæge. Hunden laa i Sovekamret i Puder. Mads sagde: "De æ skidt, en Hund skal have det køligt". Den skulle ligge i Salen. Der kom saa Bud til Apoteket, og saa snart Brockdorff saa det, skulle han om og se, hvilken Medicin Mads havde ordineret - det var kun Bomolie. Hunden døde forøvrigt Dagen efter, men Mads var 14 kr. rigere - ellers tog han 1 Specie for en Tur til Herning."

"Jesper i Sunds Mølle gav sig ud for Dyrlæge. Engang var han hentet til en Ko, som ikke kunde faa Kalv, Jesper skar saa Hovedet af Kalven. Imidlertid maatte man hente Mads Dyrlæge. Da han kom sagde han: I skulle have skaaret Hovedet af Jesper, saa kunde jeg have reddet baade Ko og Kalv. Hjemmedyrlæger holdt han ikke af."

"Naar der skulde Bud til Mads Dyrlæge, maatte en Karl eller Dreng afsted, men Mads var jo ikke saadan at træffe; der kunde da, naar han kom hjem, godt sidde en halv Snes Stykker inde i Stuen, men den Gang forrettede man ikke sit Ærinde saa hurtigt. Mads kunde godt gaa en Runde derinde, uden at nogen mælede et Ord, endda det kunde haste med at faa ham. Mads gik da ind i Sengekamret, men noget efter kom der Bud ind til ham, at der var nogen, der vilde snakke med ham. Det kunde han jo ikke vide, han havde lige været derinde, men naar han saa kom, fik Gæsterne endelig Munden paa Gled.
En af Grundene til, at man ikke tog hastig til Orde var, at Mads kunde være slem til at gøre Nar ad Folk, og var han i daarligt Lune, kunde ingen sige noget rigtigt for ham, han vendte Ordene om.
Men naar han kom om i Hjemmene og var i godt Lune, fortalte han Historier, og han fortalte godt, og han havde jo set og hørt meget."

Ilter var han dog stadig. "Man havde den Gang en Degn, der hed Fallesen... Han var haard ved Børnene, og Mads Dyrlæge var derfor efter Degnen en Aften. Fallesen stævnede Mads, og i Retten fremviste Degnen en stor Sten, som han paastod, at Mads vilde have kylt efter ham. Mads Dyrlæge blev vred og sagde: De æ Löwn' - din löwnfuld Å'nd! Sagen faldt, efter hvad man fortæller, uden at Mads kom i Fortræd."

Så heldig var han ikke en anden gang, han stod anklaget.
Den 19.11.1868 var han i et inserat i Aarhus Stifttidendes Følgeblad fremkommet med nogle mindre pæne bemærkninger om købmand Wium i Holstebro. Denne anlagde sag ved herredsretten, og her blev Mads i 1870 idømt en bøde på 10 rigsdaler - eller, hvis han ikke betalte til tiden, 3 dages simpelt fængsel - for det krænkende indhold i bladet; desuden skulle han betale sagens omkostninger med 20 rigsdaler.

I 1873 besluttede Mads og Maren at overlade gården til deres yngste datter Maren og hendes mand, mod at de selv kunne blive boende der på aftægt. Ingen af parterne havde vel tænkt, at det skulle komme til at dreje sig om ca. 20 år, og særlig indlysende var det vel heller ikke, for Mads havde tit været i fare på sine mange rejser ad simple veje og gennem gamle vadesteder.

"Som gammel Mand væltede han engang og fandtes liggende under Vognfaddingen uden dog at have taget videre Skade... Han red næsten altid omkring, og han havde gerne en Hest saa gal, at hverken han selv eller andre kunde komme til den; naar han skulde op derhjemme, trak han den hen til Diget tæt ved Stuehuset.

Naar man saa Mads Dyrlæge med sin skarpe Profil komme ridende i Landskabet, og det saas jo tit, da syntes man, at han og Hesten hørte saa inderlig sammen, som var de udhugget af et Stykke, saa de ikke kunde skilles ad. Dette skete dog i alt Fald en Gang, da han red ved Ørregaard. Hesten kom til at stumle, og Mads gled ned over Hestens Hals. Kort efter døde han"1

Døden indtraf den 21. januar 1892, og han blev begravet på Sinding kirkegård den 30. januar, knap 92 år gammel.

Maren opnåede samme høje alder, idet hun først døde den 1. august 1895, hun blev begravet på Sinding kirkegård den 4. august.

Børn:
Maren Pedersdatters:
Karen Hansdatter, født 26.10.1826 i Sdr. Omme, død 19.9.1870 i Herning. Gift 7.8.1851 i Sinding med Anders Mikkelsen (f. 1823), bosat i Herning. 7 børn: Mads Andersen Søndergaard 1855-1942, Inger Marie Andersen 1857-1932, 3 dødfødte piger 1860, 1863 og 1864, Maren Andersen 1866, dødfødt dreng 1870.

Mads Larsens:
Lars Madsen, født 26.2.1829 i Herning, død 28.2.1830 i Herning.

Las Madsen, født 3.12.1830 i Sdr. Omme, død 29.6.1831 i Sdr. Omme.

Fællesbørn:
Lars Madsen, født 24.8.1832 i Sinding, død 23.6.1833 i Sinding.

Ane Marie Madsen, født 7.6.1834 i Sinding, død efter 1893. Gift 2.10.1857 i Sinding med Poul Christian Thomsen (1837-1893), landmand i Sinding, 1880 gmd. i Snejbjerg, 1883, 1893 indsidder i Herning, uldhandler. (9) børn: Bodild Kirstine Thomsen 1858-1937, Maren T. 1859, Thomasine T. 1861, Mads T. 1863, Ane Caroline T. 1865, Thomas T. 1866, Mine Larsine T. 1867, Søren Otto T. 1869-70, Severine Othilie T. 1870.

Lars Madsen, født 24.8.1836 i Sinding, se artikel om Lars Post i Ørre.

Else Kathrine Madsen, født 14.12.1838 i Sinding. Gift 19.11.1858 i Sinding med Peder Siiggaard Sørensen (1833-1881). Bosat i Aulum, senere i Herning. (3) børn: Søren Pedersen 1859, Mads P. 1861, Peder P. 1863.

Maren Madsen, født 9.4.1842 i Sinding, død 25.11.1887 i Sinding. Gift 26.10.1866 i Sinding med Jokum Christian Jørgensen (1841-1919). De overtog Marens fødehjem i Sinding. 5 børn: Jørgen Christian Jørgensen 1867-76, Maren J. 1869-1924 (mormor til de to "Diesella"-fabrikanter Arne og Eli Voulund Andersen), Sidsel Marie J. 1874, Jørgen Christian J. 1877, Mads J. 1880-1903.

Kilder:
1. Konrad Understrup: Sinding Sogn, 1917, side 24-27, 175-177.
2. H.P. Hansen: De gamle fortalte, bd. 1, 1939, side 30-35.
3. Hammerum Herreds Skøde- og Panteprotokol (B79-SP24) s. 262 og (B79-SP39) s. 700.
4. Bogen om Krogstrup-Slægten.
5. Diverse kirkebøger.

Skrevet af Svend Aage Nielsen d. 26/03/2006 23:333 Kommentar(er) · 8802 Fremvisninger - Udskriv
Kommentarer

Bodil Grove Christensen d. 02/01/2013 13:31
Den gode Mads Dyrlæge fik såmænd et barn mere, nemlig med Else Nielsdatter Steensberg, som d. 8. marts 1845 i Sinding fødte datteren Karen Steensberg.
 

feldborg d. 21/01/2013 08:58
Hej Bodil. Tak for den oplysning. De må så være den Karen der senere bliver gift med Anders Christian Thomsen i Mejrup.
 

Svend Aage Nielsen d. 04/03/2013 15:56
Da jeg er blevet gjort opmærksom på, at Mads Larsens havde nogle uægte børn, skal jeg her gøre rede for et par af dem:
Mads Larsens uægte børn:

Før sit ægteskab blev han af Kirsten Jensdatter Fonnesbæk (1801-1876) udlagt som barnefader til datteren Abelone Johanne Madsdatter, født 22.2.1825 i Herning. Gift 30.12.1869 i Gjellerup med enkemand Christen Pedersen (1837-) i Vasehusene i Gjellerup. Ingen børn.

Som gift mand i Sinding blev han af Else Nielsdatter Steensberg (1821-1899) udlagt som barnefader til datteren Karen Steensberg, født 8.3.1845 i Sinding, død 18.1.1934 i Nr. Omme. Gift med Anders Christian Thomsen (1839-1921). Husmand i Mejrup, Vinding og Nr. Omme. Børn: Laurids Thomsen 1875-1965 (husmand i Vinding, død i Herning), Ane Thomsen 1876-1955 (syerske i Nr. Omme), Katrine Thomsen 1877, Else Marie Thomsen 1882-1964 (gift med landmand Kristen Peder Nielsen, Nr. Omme), Helene Thomsen 1886-93. Ifølge folketællingen 1901 havde de 2 børn mere, døde før 1901.

Svend Aage Nielsen
 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Copyright © 2004 by a.f.
feldborg@haunstrup.dk