hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Maren Clausdatter i Sønder Vium Mølle
Nils Langager
Medlemmer

Antal indlæg: 11
Bopæl:
Tilmeldt: 30.09.06
Lagt på d. 17/05/2009 12:22
Maren Clausdatter er opvokset hos en morbroder, Jesper Jensen Møller, i Krogsgaard i Gudum sogn i Skodborg herred sammen med sin broder Niels Clausen, der arver gården i 1794 og på et tidspunkt derefter ejer Rækker Mølle i Hanning sogn. Derefter vides der intet om ham.

Maren Clausdatter blev sidst gift med Thomas Hansen i Sønder Vium Mølle i 1800, men han dør i 1804. Før Thomas Hansen var hun gift med møller Jacob Frandsen Bollerup samme sted. De blev gift 1784 i Gudum sogn, hvor hun også er konfirmeret i 1778 sammen med broderen Niels Clausen. Jacob var før Maren gift i Tim sogn i 1782 med en 18-årig pige, Anne Johanne Marie Poulsdatter, der døde efter hendes første fødsel.

Maren er tilsyneladende datter af Claus Andersen, ifølge Erik Brejls skifter - Lundenæs og Bøvling amter - nummer 1361. Claus er ikke til at finde.

Jeg har de almindelige oplysninger fra folketællinger og kirkebøger fra hendes konfirmation, til hun dør som aftægtskone, 84 år gammel, i 1844 i Lyhne sogn i Nørre Horne herred. Hun bor da hos sin svigersøn Peder Nielsen Brandt og datter (med Thomas Hansen) Mette Thomasdatter.

Jeg har ledt mange steder på nettet og fundet mange oplysninger, men ingen, der fører til hendes fødested eller fødselsdag. Hun er født ca. 1759. Jeg har været igennem alle kirkebøger i de vestlige og de midterste sogne i Ringkøbing amt.

Hvem har et godt tip eller fakta om hende ? ?

Redigeret af Nils Langager d. 22/05/2009 22:51
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk