hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Peder Pind, Linå i Sunds
Annamarie
Medlemmer

Antal indlæg: 27
Bopæl:
Tilmeldt: 26.08.07
Lagt på d. 29/01/2009 17:45
I afskriften af Sunds Kirkebog kan man finde, at Peder Nielsen Pind i Linå er død 10/11 1805, 91 år gammel. I 1812 bliver Anne Pind, enke efter Peder Nielsen, begravet.

På side 15 kan man i afskriften (Sunds) over trolovede og ægteviede finde, at 27/4 1759 blev Peder Nielsen fra Ravnholt og Anne Pedersdatter fra Herning trolovede. De bliver viet d. 2/8 1759. Forloverne var Poul Christensen og Jens Sørensen fra Rounholt, og fæstemandens originale Skiftebrev blev forevist, ”at der var holdt rigtig Skifte efter hans afgangne Hustrue”. Desuden står der ”og stod deres Troelovelse i Kiergaard hos Fæstemøens Forældre”.

Min efterlysning er, om der er nogle, som kender noget til Peder Pind fra Linå. Min teori er, at han er denne Peder Nielsen fra Ravnholt, som bliver gift med Anne Pedersdatter fra Herning i 1759.

Det fremgår af kirkebogen, at Anne Pind hedder Anne Pedersdatter, så det stemmer jo godt nok. Hun optræder (med navn) ved dåb af en søn, Christen i 1778 (opslag 31 af 110 i renskriften: forældre Peder Pind og Anne Pedersdatter i Linå) og som ”barselskvinde” i 1778: Peder Pinds kone, Anne Pedersdatter i Linå.

I folketællingen fra 1801 må det være dette par:
Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Linnaa bye, , 5, FT-1801, B9004

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Nielsen 86 Gift Mand Huusmand med jord
Anna Petersdatter 56 Gift Hans kone


Men de burde jo også være der i 1787, men alt hvad jeg kan finde er disse:

Fkt-1787; Sunds - Linaae; 17;
338; Peder Nielsen; m; 62; gift,1; ; ; Mand / Husmand
339; Anne Christensdatter; k; 60; gift,1; ; ; Hans kone
340; Christen; m; 10; ; ; ; Af første ægteskab

Anne Pedersdatter må i så fald have fået både forkert efternavn og alder (næppe muligt at blive mor som 50-årig?). Christen født i 1778 passer godt nok, men Peder Nielsens alder er der jo noget mystisk ved. Hvis han er ca. 86 i 1801 passer det jo meget godt med ca. 90, da han dør i 1805, men så må han have været ca. 10 år ældre end angivet i 1787 (hvis det er Peder Nielsen fra Ravnholt er det hans 2. ægteskab, og Christen må være af hans andet ægteskab).

Foruden denne Christen har jeg fundet
Iwer, døbt i 1763
Peder, døbt i 1769
Kirsten, døbt i 1773
I 1777 bliver Niels Pedersen, Peder Pinds søn i Linå, konfirmeret, 20 år gammel. Han må så være født i 1757?

Min interesse skyldes min ane, Abelone Pedersdatter, som døde i Herning 19/6 1849. Her er (så vidt jeg kan tyde skriften) noteret ’enke efter forlængst afdøde Niels Smed i Herning, født i Sunds, død i Herning fattiggård. Faderens navn var Peder Pind.’ Jeg har ikke fundet hendes fødsel, men der mangler jo nogle sider i Sunds Kirkebog fra den tid. Peder Pinds kone optræder som ’barselskvinde’ i 1763, 1769, 1774, og som nævnt i 1778
Abelone Pedersdatter er noteret som 91 år, da hun døde i 1849. Men det tvivler jeg på. Hun fik sit sidste barn i 1812, og så skulle hun have været 54 år gammel. Ved folketællingen i 1845 er hun angivet som 80 år gammel.

Ang. Peder Pind og hustru Anne Pedersdatter så optræder de som henholdsvis fadder og ’bæremoder’ ved dåb i Sunds i 1781. Det er enken Ester Pedersdtr, som får Christiana døbt.
Måske er denne enke, Esther Pedersdatter identisk med Sidsel Sjællænders mormor? Jeg har fundet hende omtalt i Svend Aage Nielsens fine artikel her på siden om Sidsel Sjællænder:
Tilsyneladende er de senere flyttet fra sognet, idet Christen Pedersen dør inden 1787, men ikke er registreret som død i Tjørring. Måske er han død i 1781, da en enke ved navn Esther Pedersdatter den 29.7.1781 får døbt en datter Christiana i Sunds sogn - det kunne være Christens enke, der så har opkaldt datteren efter ham, og det er vel ikke utænkeligt, at hun er vendt tilbage til fødesognet, men bevises kan det ikke (heller ikke i Sunds sogn er Christen Pedersens død registreret).
Ligeledes får en enke, Esther i Kiergaard, sin datter Maren Christensdatter konfirmeret i Sunds i 1784, men samme år optræder Esther i Sivebæk som fadder i Tjørring sogn, så måske har hun opholdt sig her hele tiden.
Er der mon nogen familieforbindelse mellem Anne Pedersdatter, Peder Pinds kone og Ester Pedersdatter?
Esther Pedersdatters datter, jordemoderen Maren Christensdatter Hesselbjerg optræder som fadder ved Abelone Pedersdatter (datter af Peder Pind) og Niels Sørensens barnedåb i Herning i 1808 (tvillinger Thomas og Mariane), og ved deres sidste barn, Johan August, som bliver døbt i 1812, er Lars Madsen (gift med Maren Hesselbjerg, kaldet Lars Sjællænder) fadder, samt hans datter Zidsel (det må være Sidsel Jensdatter, kaldet Sidsel Sjællænder, som er hans ”pap”datter!). Det er side 226 i renskrift af Herning Kirkebog).
Esther Pedersdatters forældre skulle være Inger og Peder Herning fra Linå i Sunds (ifølge omtalte artikel om Sidsel Sjællænder).
Dette blev vist lidt langt! Jeg er spændt på, om der er nogle, som har forsket i disse ting.
 
Forfatter RE: Peder Pind, Linå i Sunds
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 29/01/2009 20:25
Ved fkt. 1801 står Peder Nielsen som gift anden gang og det passer jo også godt nok. Problemet er fkt 1787, der er jo flere ting der ikke passer sammen, og den er korrekt skrevet af.

Generelt skal aldersangivelser i Sunds på den tid dog tages med et betydeligt forbehold, det gælder både kirkebog og folketællinger.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk