hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Sognefoged Peder Nielsen
Grethe Clausen
Medlemmer

Antal indlæg: 21
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 03/10/2008 22:22
Jeg søger oplysninger om en sognefoged Peder Nielsen, for Arnborg sogn, f. ca 1782 hvor, + 23/6 1830 i Gottenborg, Arnborg sogn, og hvem var hans forældre.
gift 1)gang med Mette Kirstine Jensdatter f. 1787, + 23/7 1827 i Gottenborg.
gift 2)gang 4/11 1827 med Maren Jensdatter af Store Hjøllund.
Han har boet på Hjøllundvej 24 med sin anden hustru.
Men hvornår er han viet til sin første hustru, og hvor har de boet ude i Gottenborg,
på hvilken Matr. nr.
Mvh
Grethe Clausen


leder af lokalarkivet for Arnborg sogns Hjemstavnshus og lokalarkiv.
Mvh Grethe Clausen
 
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 04/10/2008 14:50
Hej Grethe!

Dette er måske svaret på den ene del af dit spørgsmål:
Hoven Kirkebog (afskrift):
1811 d. 3 Nov. mødte her i Præstegaarden mændene Jens Pedersen af Sønder Grene og Marcus Nielsen af Nørre Green, for at anmelde at afgangne Jens Pedersen af Nørre Grene hans datter, Mette Kirstine, for indeværende hos formelte hendes morbroder Jens Pedersen i S: Green agter at indlade sig i Ægteskab med Ungkarl Peder Nielsen af Arnborg Sogn og Bye, og tilbøde begge disse mænd sig at være forlovere i saa henseende, at intet mod loven og anordninger vidstes til hinder i dette ægteskabs fuldbyrdelse. Marcus Nielsen. Jens Pedersen. - Viet d. 23 nov.

Med venlig hilsen

Harry Øvig og Erna
Kolding
 
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
Grethe Clausen
Medlemmer

Antal indlæg: 21
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 04/10/2008 22:37
Hej Erna!
tak for det, jeg arbejder videre ud fra det, så ser vi om det gir et resultat
Mvh Grethe


leder af lokalarkivet for Arnborg sogns Hjemstavnshus og lokalarkiv.
Mvh Grethe Clausen
 
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 26/04/2012 11:29
Hej Grethe,

i følgende vielse ses en bror til sognefoged Peder Nielsen i Arnborg:

Nr. 8112 1818.07.12 VIET: Lars Nielsen, Hjøllund- Lille, Arnborg og Johanne Christensdatter, Hjøllund, Arnborg, BOSAT: Hjøllund
VIDNE Nr. 1: Ove Christian Christensen, Hjøllund- Lille, Arnborg, Brudens stedfar.
VIDNE Nr. 2: Peder Nielsen, Gottenborg, Arnborg, Bror til brudgommen.
KIRKEBOGSTEKSTEN: 2. 12. Juli 1818 Ungkarl Lars Nielsen Arnborg, Lille Hjølund 28 Aar.
Pige Johanne Kristensdatter Hjølund, hjemme hos Forældrene i Hjølund 30 Aar.
Forlovere Brudens stedfader Ove Kristian af lille Hjølund og Brudgommens Broder Sognefoged Peder Nielsen Gottenborg.

NOTITS: Lars Nielsen er født *1792 i Lustrup Skarrild, søn af Niels Pedersen og Maren Madsdatter. Bruden ikke set født i Arnborg, hendes mor er Abelone Jensdatter gift 2. gang 1793 i Arnborg med Ove Christian Christensen.

Ovenfor ses at Lars Nielsen og sognefoged Peder Nielsen Gottenborg er brødre. Peder Nielsen dør før 1845, så man kan ikke sådan se, hvor han er født. Men broderen Lars lever i 1845:

Ringkøbing, Hammerum, Arnborg, Høelund Bye, En Gaard, 18.6-F3, FT-1845, B1430
Lars Nielsen 53 Gift Aftægtsfolk Skarrild
Johanne Christensdatter 54 Gift Aftægtsfolk Arnborg

Lars er altså født i Skarrild, hvilket også ses i kirkebogen der 1792.
I FT 1801 ses begge børn i Gammel Arnborg:

Ringkøbing, Hammerum, Arnborg, Gl. Arnborg, , 8, FT-1801, b1427
Niels Pedersen 57 år Gift Huusbond Blind, men dog Bonde og Gaardbeboer
Maren Madsdatter 51 år Gift Hans kone
Peder Nielsen 20 år Ugift Deres søn
Lars Nielsen 9 år Ugift Deres søn

Peder Nielsen kan jeg ikke finde født i Skarrild.
Niels Pedersen er blind og født 1744 i Gammel Arnborg, søn af Peder Larsen †1778 og NN Pedersdatter (søster til Christen Pedersen i Gammel Arnborg) †1745+. Han er gift med Maren Madsdatter *1750c †1830 Gammel Arnborg. Niels Pedersen begraves 1816 i Gammel Arnborg.

Matrikel numrene i Arnborg er vel etableret et sted imellem 1820 og 1845. Man kan så højst følge dem tilbage fra en kendt person over skøder eller familie.
I FT 1787 nævnes kun en gård i Gottenborg, som ser ud til at være udskildt fra Søndergaard i Gammel Arnborg.
I FT 1801 er der tre gårde i Gottenborg, men måske er jorderne kommet
både fra Gammel Arnborg og Tovdal?

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 26/04/2012 11:39
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 26/04/2012 12:37
vms skrev:
Peder Nielsen kan jeg ikke finde født i Skarrild.

Jeg har et notat (Jytte Foldager) liggende der siger, at Niels Pedersen af Gl. Arnborg og Maren Madsdatter af Nederby bliver gift i Skarrild 1779.

De bor jo også der i 1787. Så det er vel mest sandsynligt at Peder er født der. Skarrild kirkebog er jo ret mangelfuld for den tid.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
Grethe Clausen
Medlemmer

Antal indlæg: 21
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 26/04/2012 22:42
Mange tak for oplysninger, ham Peder Nielsen har drillet mig noget, der faldt mere på plads nu. MVH Grethe Clausen


leder af lokalarkivet for Arnborg sogns Hjemstavnshus og lokalarkiv.
Mvh Grethe Clausen
 
Forfatter RE: Sognefoged Peder Nielsen
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 28/05/2012 14:36
Hej,

sognefoged Peder Nielsens bedstefar (farfar) Peder Lassen
var den første skolemester i Vesteregnen af Arnborg sogn.
Dette forklarer også hvordan hans søn Peder Pedersen kaldet
Arnborg - der boede i Brande - kunne blive så god til at skrive,
at han har skrevet de fleste skøder og skifter 1774 - 1800 i
Brande sogn.

Det følgende er fra:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1915&Side=133&FraSide=115&TilSide=136

Titel: FRA LANDSBYSKOLENS BARNDOMSTID I RINGKØBING AMT

Arnborg. 9. Juni 1741. Største Lodsejer er Peder Paaske til Karstoftegaard. Siden Arenborg Sogn, der i sig selv ikkun er ganske liden, ungefær af 80 Tdr. Hartkorn, bestaaende af en vidløftig med Moser, Kær og gennemløbende store Aaer og Strømme adskilt, at ingen Udveje eller Mulighed ses at stifte noget fast Skolehold, men den Undervisning, Sognets Ungdom i deres Kristendom bør og skal have ved en Omgangsskoleholder maa ske, som efter advenent af Hartkornet kan omgaa. Dog for dette Aar er formaaet tvende af Sognemændene med Sognpræsten Hr. Arendt Bisteds Samtykke og Godtbefindende om deres her udi eragtende Bekvemhed, der og har paataget sig samme Information fra førstkommende Martini af og til Peders Dag, i Henseeende Sognefolknene foregav deres Børn og Ungdom fra Fævogtning, Pløjning og Maagkøren samt andet Arbejde ikke længere eller anderledes kunde undværes.
Og bliver da under den ene Mand nemlig Peder Lassøn af Gl. Arenborg hans Undervisning følgende Steders Ungdom, nemlig: Tovdal, Lille og Store Hølund, Birkebæk, Gl. Arenborg, Toxvig, Sønder Søby, Arenborggren og Kirkegaarden. Nyder i Løn 4 Rdl. og af Beboerne 17 Læs Tørv.
Den anden Del af Sognet, som bestaar udi Fasterholt, Fasterholtbjerge, Skivild, Tornvig og Holtum, henlægges til Thomas Pedersøn af Holtum, der nyer for samme 3 Rdl. 2 Mk. og 6 Læs Torve til Brændsel.


For dem der vil se artiklen ovenfor forfra med alle sogne:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1915&Side=115&FraSide=115&TilSide=136

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk