hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 07/09/2008 20:34
Mit udgangspunkt er nedenstående skifte fra Brejl:

44 Christen Jensen i Holingholt. 13.2.1755, fol.120.
E: Birgitte Nielsdatter. LV: Laurids Nielsen i Holing. B: Else 12, Niels 4. FM: Jens Nielsen i Fjederholt.

Jeg er interesseret i Laurids Nielsen. Han blev gift med Dorrete Pedersdatter i Holing (Herning sogn) i 1726. Hun døde 1741, og i 1743 fik Las Holling en søn Niels. Det nye ægteskab – med Mette Nielsdatter - må derfor nok være fra 1742. Jeg har ikke kunnet finde det. Laurids Nielsen i Holing døde 1770 i en alder af 69 år. Han må så være født omkring 1701.

Birgitte Nielsdatter kunne evt. være Laurids Nielsens søster eller svigerinde. Det er så mit spor.

Birgitte blev efter Christen Jensens død gift med Søren Sørensen (Sønderås) for i 1760 døde Else Christensdatter ”Søren Sørensens steddatter i Hollingholt”. Det må derfor være den Birthe Nielsdatter, der optræder i Ft 1787 sammen med Søren Sørensen og som dør 1787, 82 år gammel. Hun må altså være født omkring 1706.

Holingholt ligger i Sunds sogn, og i 1706 fik Niels Christensen i Holingholt en datter, Birgitte. Det passer jo fint. Men han har ikke fået nogen Las/Laurids. Præsten er ikke helt konsekvent med stedsbetegnelserne, men der er tilsyneladende ingen Niels Christensen i Holingholt før omkring 1705.

Men Niels Christensen i Linå (også Sunds sogn), gift 1696 med Else Lasdatter, har en Las – født 1699 og død 1700. I 1701 fik Niels Christensen i Linå ”et barn” – en ny Las? Men han har ingen Birgitte.

Niels Christensen i Linå blev i 1710 gift med Edel Andersdatter i Holingholt. Else må jo så være død.

Kender nogen noget til de nævnte Niels Christensen’er? Er det måske den samme person blot med et skifte i bopæl?

med venlig hilsen
Jørgen
 
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 07/09/2008 22:05
ggpe skrev:
Men Niels Christensen i Linå (også Sunds sogn), gift 1696 med Else Lasdatter, har en Las – født 1699 og død 1700. I 1701 fik Niels Christensen i Linå ”et barn” – en ny Las? Men han har ingen Birgitte.

Niels Christensen i Linå blev i 1710 gift med Edel Andersdatter i Holingholt. Else må jo så være død.

Niels Christensen i Linå er søn af Christen Nielsen Linå (1630 - 1677) og Birgitte Nielsdatter (Christen Lassen Skophus' steddatter, født ca. 1630 i Tollund, Funder og død 1679 Linaa, Sunds).

Han bliver gift første gang, som du nævner 26 apr 1696, med Else Lasdatter og og er formentlig omkring 1705 flyttet til Hollingholt, hvor to af børnene er født. Han bliver gift anden gang 1710 med Edel Andersdatter af Hollingholt, der nok er enke efter Niels Clemensen af Hollingholt der dør 1709.

Efter min opfattelse er det altså den samme Niels Christensen, med tilnavnet Linne eller Linaa, der er far til både Las og Birgitte. Else Lasdatter skal så være død efter Josef's fødsel i okt 1709 og før Niles' trolovelse i marts 1710, men jeg mener ikke det er indført i kirkebogen. Og efter 1710 er der jo et lille hul i kirkebogen på omkring 50 år.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 08/09/2008 20:55
Hej Feldborg og mange tak

Det var sandelig en god hjælp. Det passer fint sammen, og jeg tror – som du – at det er den samme Niels Christensen, og at han er far til både Birgitte og Laurids.

Du skriver:

"Niels Christensen i Linå er søn af Christen Nielsen Linå (1630 - 1677) og Birgitte Nielsdatter (Christen Lassen Skophus' steddatter, født ca. 1630 i Tollund, Funder og død 1679 Linaa, Sunds)."

Jeg skal lige love for, at de oplysninger har lukket op for mange andre. Jeg havde godt nok skimmet den lange debat om Lassen-familiens mange og indviklede forhold, men netop kun skimmet, fordi det jo ikke rigtigt berørte min gren. Det kan jeg så nu se, at det alligevel gør, idet jeg strejfer Lassen-grenen via Inger Jacobsdatter. Det vil jeg kigge nærmere på, når jeg får bestilt den nævnte litteratur hjem.

Men jeg har lige et umiddelbart spørgsmål – flere vil nok følge. Jeg kan se, at Christen Nielsen er død 15 aug 1677 (Kb Sunds opslag 25), men om Birgitte Nielsdatter læser jeg (sst opslag 29): ”Mellem d. 4 og 5 sept nocturna 5ta (1679) Birgitte Nielsdatter i Linne, et dødt pigebarn fød, d. 5 sept nedsat”

Jeg læser det, som om hun har fået et dødfødt barn i 1679. Hun kan måske være blevet gift igen. Hun må være forholdsvis ung, idet Christen Nielsen i 1676 fik en søn, Jacob. Men et evt nyt ægteskab er tilsyneladende ikke registreret.

mvh
Jørgen
 
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 09/09/2008 01:16
Jeg er noget i tvivl om hvordan den indførsel skal forståes. Jeg tror i hvert fald, at Birgitte Nielsdatter bliver begravet den dag. Men om det dødfødte barn også er hendes tør jeg ikke sige.

Hun er vel ca. 45 år på det tidspunkt og har været enke i et par år, så afvise at hun har fundet en ny mand kan man jo ikke.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
Annamarie
Medlemmer

Antal indlæg: 27
Bopæl:
Tilmeldt: 26.08.07
Lagt på d. 11/09/2008 16:11
Jeg vil blot lige gøre opmærksom på, at den Niels, søn af Las Holing (Lars Nielsen), som bliver født i Holing i 1743 ifølge mine notater er Anne Marie Jensdatters anden ægtemand (tråd Dynes Jørgensen Birk og Anne Marie Jensdatter). Niels Larsen (1743-1828) bliver gift med Anne Marie Jensdatter (1733-1808) 10.06.1767 i Gjellerup.

 
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 00:44
feldborg skrev:
Niels Christensen i Linå er søn af Christen Nielsen Linå (1630 - 1677) og Birgitte Nielsdatter (Christen Lassen Skophus' steddatter, født ca. 1630 i Tollund, Funder og død 1679 Linaa, Sunds).


Hvad er kilden til denne oplysning.

mvh


Jens V. Olsen
4000 Roskilde
jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 02:18
Jeg har noteret disse børn af Christen Nielsen og Birgitte Nielsdatter

Else Christensdatter [ca. 1665 - ]
Niels Christensen [ca. 1670 - ]
Inger Christensdatter [1672 - ]
Jacob Christensen [1676 - ]
Jens Christensen [1702- ]
Birgitte Christensdatter [1706 - ]
Josef Christensen [1709 - ]

[de sidste tre er en fejl, de hører ikke hjemme her]

Og to mulige
Svend Christensen formentlig gift med Line Lausdatter
Else Christensdatter gift med Søren Christensen Nørlund
Men der kan godt være flere.

Da de to første er født før kirkebogen begynder kan det vel næppe bevises, at de er børn af Christen og Birgitte. Men der er mig bekendt ikke andre Christen'er i Linaa på den tid.

Og dobbeltbryllupet (Niels og Inger bliver gift samme dag) peger jo også i den retning. Og hvis man ser på hvem der står faddere hvor mener jeg ikke der kan være meget tvivl tilbage.

Og der skal jo ihvertfald være en Niels i den familie. Og han har jo også selv en datter der hedder Birgitte.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 15/03/2012 11:04
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 10:04
feldborg skrev:
Jeg har noteret disse børn af Christen Nielsen og Birgitte Nielsdatter

Else Christensdatter [ca. 1665 - ]
Niels Christensen [ca. 1670 - ]
Inger Christensdatter [1672 - ]
Jacob Christensen [1676 - ]
Jens Christensen [1702- ]
Birgitte Christensdatter [1706 - ]
Josef Christensen [1709 - ]

Og to mulige
Svend Christensen formentlig gift med Line Lausdatter
Else Christensdatter gift med Søren Christensen Nørlund
Men der kan godt være flere.

Da de to første er født før kirkebogen begynder kan det vel næppe bevises, at de er børn af Christen og Birgitte. Men der er mig bekendt ikke andre Christen'er i Linaa på den tid.

Og dobbeltbryllupet (Niels og Inger bliver gift samme dag) peger jo også i den retning. Og hvis man ser på hvem der står faddere hvor mener jeg ikke der kan være meget tvivl tilbage.

Og der skal jo ihvertfald være en Niels i den familie. Og han har jo også selv en datter der hedder Birgitte.

Der er noget, der er smuttet her.

Da Christen dør i 1677, er de sidste tre ikke hans.

Jens [1702] er søn af Chr. Nielsen i Sønderås
De to sidste er vel snarere Niels Christensens børn.

Svend Christensen er ret sandsynligt bror til Niels Christensen, som optræder som fadder for Svends børn Kjersten [1691] og Christen [1693] - før Niels bliver gift med Else Lasdtr.
Jeg mangler dog en datter Birgitte.

Mon ikke Svends kone Line [Lene] Lauridtzdatter er søster til Else og også til
Chr. Lauridtzen i Linå.

Jeg savner kilder til Birgitte Nielsdatter som kone til Christen Nielsen og steddatter af Christen Lassen Skophus.

p.s. trådene vedr. disse familier er for mig alle tiders - jeg opdagede dem først i går !

mvh.


Jens V. Olsen
4000 Roskilde
jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 10:36
JVO skrev:
Der er noget, der er smuttet her.
Da Christen dør i 1677, er de sidste tre ikke hans.

Du har ret. De tre sidste er Niels' børn ikke Christens. De skulle ikke med der.

Mon ikke Svends kone Line [Lene] Lauridtzdatter er søster til Else og også til
Chr. Lauridtzen i Linå.

Sandsynligvis ja. Chr. Lauridsen optræder jævnligt som fadder.

Jeg savner kilder til Birgitte Nielsdatter som kone til Christen Nielsen og steddatter af Christen Lassen Skophus.

Det fremgår af eet af de dokumenter vi har gravet frem for nogle år siden, een af de andre gange vi har haft Skophus-folkene oppe at vende. Her er også en yderligere indikation på, at både Christen og Else er børn af Niels Christensen.

http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?rowstart=20&forum_id=2&thread_id=327#1691

Hids herreds tingbog 1669/71.
Side 21b-22a: 1669 den 25.maj. For dom stod Thomas Jacobsen, efter en skriftlig fuldmagt, og i dag, såvel som to ting tilforn, lovligen laubøden Tollundgaard og Hessel med al des tilliggendes ejendom, efter forne fuldmagts indhold, og lyder som følger:
Kendes jeg Las Christensen i Nygaard og Christen Nielsen i Linde, at vi fuldmagt giver Thomas Jacobsen i Tholund på vores vegne at laubyde den selvejergård Thollund til Hids herredsting, som vi underskrevne er arveligen tilfalden med vores hustruer Anne Nielsdatter og Birgitte Nielsdatter, og de andre lodder og panter os lovligen købt og tilforhandlet. Actum Nygaard d. 12.april anno 1669. Las Christensen egen hånd. Christen Nielsen egen hånd.
Givende og iligemåde Thomas Jacobsen i Thollund fuldmagt på mine egne vegne at laubyde det ejendom Hessel, som jeg haver købt og mig tilforhandlet. Datum Nygaard d. 12.april 1669. Las Christensen egen hånd.

Og befandtes nu forne fuldmagt nu trende gange her for retten at være læst og påskrevet. Ved ed og oprakte fingre, efter recessen, vidnede Anders Jensen i Nygaard og Laurids Jensen i Linde, at de i dag måned var i Nygaard og lovlig varsel gav Jacob Lassen med sin lavværge. Nok samme dag i Linde og varsel gav Niels Christensen og Else Christensdatter med deres lavværge for den laugbudsvidne her i dag at tage beskrevet.


Asta Poulsen nævner det også i en bisætning i "Drabet på skovrider Frederik Jørgensen" (hvorimod det ikke er med i "Sivert Thomsen og hans slægt")

Thomas Jacobsens oprejsning blev imidlertid fuldt aner -
kendt. Det ser man af, at han meget ofte siden kom til at
optræde på Hids herreds ting på sin slægts, sine venners o g
naboers vegne . Han var vurderingsmand og synsmand, ja e n
enkelt gang var han endog i herredsfogedens sted på de t
ting, der havde dømt ham så hårdt .
I de ufreds- og misvækstår, som fulgte, har han som de
andre haft svært ved at klare sig. Under svenskekrigen blev
han helt forarmet og solgte derfor i 1663 den halve gård,
han beboede, på sine egne og sine søskendes vegne . De havde
alle parter i den . Den købtes af hans søsterdatter, Anne
Nielsdatter, og hendes mand, Las Christensen, som derefter
sammen med en anden søsterdatter, Birgitte Nielsdatter, og
hendes mand, Christen Nielsen i Lind
, ejede hele Tollundgård.


Se evt også:
http://hammerum-herred.dk/gedcom/gedcom_vis_person.php?nr=11326
Som dog langt fra er komplet.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 15/03/2012 10:58
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 15:36
Tak Arne for referencerne - der giver mig indblik i en slægtsgren, som jeg hidtil ikke har interesseret mig for.
Nu virker den meget relevant.

feldborg skrev:
JVO skrev:
Der er noget, der er smuttet her.
Da Christen dør i 1677, er de sidste tre ikke hans.

Du har ret. De tre sidste er Niels' børn ikke Christens. De skulle ikke med der.


En lille detaille:
Jens Christensen [1702] er søn af Chr. Nielsen i Sønderås.

Niels Christensens Jens er først født i 1703.

Med venlig hilsen


Jens V. Olsen
4000 Roskilde
jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/03/2012 18:36
Se iøvrigt også "Fra Viborg Amt" 1972, side 77 - 78.

Du får også lige lidt fra Tyrsting herreds tingbog, her i Brejls udskrift.

Det omhandler tydeligvis en slægtning til Inger Jacobsdatters første mand Niels Lauridsen, formentlig hans bror, og nævner adskillge andre slægtninge. Vi kan heraf også udlede, at Birgitte formentlig endnu ikke er gift i 1661. Mens hun i 1669 nævnes som gift og med to børen.

20.august 1661 184 fol.133b
gæld Hr.Niels Jørgensen i Ring sagsøger sl.Poul Lauridsen i Rings arvinger for gæld. Arvingerne er: Birgitte Nielsdatter i Skophus, Anne Nielsdatter i Tollund, Johanne Gregersdatter i Vissing, Birgitte Lauridsdatter i Mollerup, Laurids Lauridsen i Skjellerup og Anne Lauridsdatter i Borup.
opsat 6 uger (1/10)
se lbnr.210, 249, 272

1.oktober 1661 210 fol.148
gæld (20/8) Hr.Niels Jørgensen i Ring stævner sl.Poul Lauridsen i Rings hustru og arvinger, som er: Johanne Gregersdatter i Vissing, Birgitte Nielsdatter i Skophus, Birgitte Lauridsdatter i Mollerup, Laurids Lauridsen i Skjellerup, Anne Lauridsdatter i Borup og Anne Nielsdatter i Tollund for gæld efter beviser af 26.6.1655, 12.1.1656 og 23.9.1659 og efter bevis af 1.11.1657 til Peder Madsen i Ring, men udlagt til Hr.Niels Jørgensen i Ring.
dom: at gøre udlæg hos sl.Poul Lauridsens arvinger
se lbnr.184, 249, 272

249 fol.7b
gæld Hr.Niels Jørgensen i Ring stævner sl.Poul Lauridsens arvinger sst. efter landstingsvarsel af 15.1.1662.
opsat 6 uger (18/3)
se lbnr.184, 210, 272

18.marts 1662 272 fol.24b
arv (4/2) Hr.Niels Jørgensen i Ring stævner sl.Poul Lauridsen i Rings arvinger for gæld efter dom af 1.10.1661 og efter syn af ejendommen i Ring 18.11.1661. Arvingerne er: sl.Poul Lauridsens enke Johanne Gregersdatter, Laurids Lauridsen i Skjellerup, Anne Lauridsdatter i Borup, Birgitte Lauridsdatter i Mollerup, Anne Nielsdatter i Tollund og Birgitte Nielsdatter i Skophus.
dom: udlæg i ejendom og gods
se lbnr.184, 210, 249


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 20/03/2012 15:16
ggpe skrev:
Men Niels Christensen i Linå (også Sunds sogn), gift 1696 med Else Lasdatter, har en Las – født 1699 og død 1700. I 1701 fik Niels Christensen i Linå ”et barn” – en ny Las? Men han har ingen Birgitte.


Hvor kom Else fra


Jens V. Olsen
4000 Roskilde

JVO tilknyttede følgende billede:

jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 20/03/2012 20:01
Først mange tak for det fine materiale om Holing.

Og så til Else. Jeg ved ikke, hvorfra hun kommer, men jeg har tænkt på, om hun måske skulle komme fra Torup i Sunds sogn:
I 1709 fik hun en søn, der blev døbt Joseph. Navnet er usædvanligt, og han kan være opkaldt efter Joseph Lassen i Torup, der døde i 1677 i en alder af 16 år. Det kan være hendes bror.
Og deres far kunne så måske være Las Christensen i Torup, der døde i 1674. En anden Las Christensen i Torup døde i 1672, men han var ved sin død 79 år gammel og kan vel næppe have en søn på 11 år.

Men det er ren spekulation.

mvh Jørgen
 
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/03/2012 00:52
ggpe skrev:
Og deres far kunne så måske være Las Christensen i Torup, der døde i 1674. En anden Las Christensen i Torup døde i 1672, men han var ved sin død 79 år gammel og kan vel næppe have en søn på 11 år.

Uanset hvem af dem det var, så har han jo formnetlig været gift med Karen Josephsdatter der dør i 1704 80 år gammel. Hun kan jo godt have fået en søn i 1661.

Der er nok disse sandsynlige børn:
Anne g. 1679 med Jens Jespersen i Sunds
Maren g. 1680 med Jens Christensen i Tulstrup
Joseph død 1677
Kjersten g. 1696 Jens Christensen Reff
Else g. 1696 med Niels Christenen i Linaa.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 21/03/2012 12:42
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 21/03/2012 21:09
Forespørgsel gentaget.

Hvor kom Else fra - det var især stednavnet, jeg er interesseret i.

Det første billede var for småt

Nu vedlægger jeg et større udsnit med markering af hendes stednavn, som jeg ikke kan tyde.

Øverste udsnit er fra Feldborgs skanning her på sitet.

Nederste udsnit er fra Arkivalier Online.

Med venlig hilsen


Jens V. Olsen
4000 Roskilde

JVO tilknyttede følgende billede:

jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/03/2012 22:01
Nå det var det du mente.

Hvis du ser bort fra det krims-krams der hører til linjen ovenover, står der så ikke bare "Trolovede"?

Sammenlign med teksten lige ovenover, og lige nedenunder, hvor der begge steder står "Trolovede" yderst til højre.
http://hammerum-herred.dk/mkort/vis_bog.php?nr=77&dir=515b-01&size=100&ark=17

AO opslag 77


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 21/03/2012 22:29
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
JVO
Medlemmer

Antal indlæg: 28
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 21/03/2012 23:51
Selvfølgelig - jeg ved ikke, hvorfor jeg ville se noget andet.

De ovenfor nævnte søskende og forældre ser meget sandsynlige ud.

Skal vi ikke også tilføje Line/Lene Lasdatter git med Svend Christensen i Linå, selv om de ikke nåede at få en søn kaldet Joseph.

mvh





Jens V. Olsen
4000 Roskilde
jvo.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
Randi
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 04/05/2012 21:06
Når i skriver: "Og deres (Else´s) far kunne så måske være Las Christensen i Torup, der døde i 1674".
Mener i så at det er las Christensen, søn af Christen Lassen og gift med Anne Nielsdatter, da. Niels Lauridsen?

Jeg kan iøvrigt bidrage med opl. fra ege slægt bekræftet bla. her: (Se: Asta Paulsen: Sievert Thomsen og hans slægt (PHT 1967-68, p 134). )

Mand: Niels Christensen
Født: Ca 1665 i Linaa, Sunds
Død: After 1710
Hans far: Christen Nielsen
Hans mor: Birgitte Nielsdatter

Gift 26 apr 1696 i Sunds kirke
Hustru: Else Lasdatter
Født: Ca 1670
Død: 1709 i Hollingholt, Sunds

Note: Sandsynligvis datter af Las Christensen i Torup, der døde i 1674 og
Karen Josephsdatter der dør i 1704, 80 år gammel.
Børn:
1. Christen Nielsen
Født: 1697 i Linaa, Sunds
Døbt: 7 mar 1697 i Sunds kirke
2. Las Nielsen
Født: 1699 i Linaa, Sunds
Døbt: 21 nov 1699 i hjemmet
Død: Feb 1700 i Linaa, Sunds
Begravet: 10 feb 1700 i Sunds kirkegård
3. Lars Nielsen
Født: 1701 i Linaa, Sunds
Døbt: Maj 1701 i Sunds kirke
Død: Feb 1770 i Holing
Note: Dåbsdagen og navnet ikke noteret i kirkebogen.
Gudmoder Inger Christensdatter.
13.2.1755 Lauværge for (søsteren) Birgitte Nielsdatter ved skiftet efter
hendes mand: Christen Jensen i Holingholt.

3. Jens Nielsen
Født: 1703 i Linaa, Sunds

4. Birgitte Nielsdatter
Født: 1706 i Hollingholt, Sunds

5. Joseph Nielsen
Født: 1709 i Hollingholt, Sunds
Døbt: 27 okt 1709 i Sunds kirke
 
Forfatter RE: Niels Christensen i Linå og/eller Holingholt
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 04/05/2012 21:53
Randi skrev:
Når i skriver: "Og deres (Else´s) far kunne så måske være Las Christensen i Torup, der døde i 1674".
Mener i så at det er las Christensen, søn af Christen Lassen og gift med Anne Nielsdatter, da. Niels Lauridsen?

Nej det mener vi ikke. Det er to forskellige personer.

Den ene (Elses formodede far) bor i Thorup og dør 1674.

Den anden bor i Skophuset og dør i 1696 (han er papbror til Birgitte Nielsdatter g.m. Christen Nielsen i Linaa).


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 14/05/2012 18:27
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk