 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
udstanden sin straf paa kroppen 1748 |
vms
Medlemmer
Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07 |
| Lagt på d. 15/04/2008 21:33 |
|
|
Hej,
jeg har skrevet nogle ting om lejermaal ud i rigsarkivet. Det drejer sig om Rentekammeret: Reviderede regnskaber Koldinghus Amt, Jordebogsregnskaber 1746-62. Specielt sognene Brande og Thyregod.
I 1748 indberetter præsten Jens Risom, at der har været et lejermaal i Brande sogn 1748. Maren Steensdatter løj indtil 23 Martig 1749 om barnefar [Poul Rasmussen, vesterfra] "da hun udlagde den rette Barnefader Peder Christensen af Uhre i Brande sogn."
Peder Christensen [Spring eller Sprøugs kaldet] 5 rdl efter formue.
Maren Steensdatter formedelst fattigdom udstanden sin straf paa kroppen.
Mit spørgsmaal er: hvordan gik "straf paa kroppen" til dengang?
Desuden, kunne præsten saa at sige være dommer i lejermaals sager?
I øvrigt er denne Peder Christensen under vejs i en lignende sag 1759 med Karen Jensdatter af Store Thorlund i Ejstrup.
Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk |
 
|
| Forfatter |
RE: udstanden sin straf paa kroppen 1748 |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 15/04/2008 22:29 |
|
|
Jeg tror ikke der en nogen fast definition udover at det er en form for frihedsberøvelse (og altså ikke som man måske kunne tro en gang tørre tærsk).
Danske lov omtaler det to steder:
1-24-11:
Vid Bøder paa Sølv forstaais saa mange Penge i Mynt, som Sølvet er værdt; Haver mand ikke Formue at bøde med, da straffis paa Kroppen.
6-22-3:
De, som forføre Ungdommen til Drik, Dobbel og anden forargelig Omgængelse, straffis paa deris Boeslod og forvisis Byen. Have de ingen Boeslod, straffis paa Kroppen med Fængsel og Arbejd, som Forseelsen er til.
Jeg kender et par eksempler. I det en tilfælde blev bøde konvertret til "at lide straf paa kroppen med at sidde paa vand og brød i 8te dage".
I et andet tilfælde som meget ligner det du har fat i skrives bla:
"Saa bør hun da, foruden at betale Lejermaals bøeder 6 rd, i anledning af lovens 6 bogs 13 C: 27 art: at staae aabenbare skrift, naar hun først baade for sin forargelse, saavelsom i mangel af bøederne at staa i Halsjernet ved Schiervøe paa St. Hans dag og søndagen derefter, en time baade for og efter prædiken. Og som hun har giort sig afskyelig for alle andre fromme og Christne Mennesker, bliver hun forvist her fra Sognet, hvor som helst hun best og Lovligt sig kand opholde."
6-13-26, og 27 som der henvises til handler om løgnagtighed:
Saa fremt nogen letfærdigen staar aabenbare Skrifte paa løgnagtig Bekiendelse, og Qvindis-Personen een for Barnefader udlegger, eller og Mands-Personen sig for Barnefader udgiver, og siden dog befindis een anden rette Barnefader at være, da, saa fremt nogen løgnagtig Skrifter selv inden fierding Aar der næst efter gaar til Sandheds Bekiendelse, skal den saa vit benaadis, at den staar aabenbare Skrifte for sin Forargelse. Skeer det ikke, men den lovligen overbevisis løgnagtig at have skriftet og udlagt, skal den uden Naade straffis til Kagen og forvisis Landet. Den Person, som saadan een til den første falske Bekiendelse bragt og forleedt haver, bør at at agtis for en Løgner og mindre Mand, og sin Boeslod til sin Husbond have forbrut. End haver hand ingen Boeslod, da dømmis hand i Jern.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: udstanden sin straf paa kroppen 1748 |
vms
Medlemmer
Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07 |
| Lagt på d. 16/04/2008 10:11 |
|
|
Tak Arne,
begrebet "paa kroppen" lyder jo helt anderledes.
Da der ikke er noget fängsel i Brande, ville det vel have betydet Horsens eller Viborg dengang.
I mine bagtanker spillede ogsaa ind, at jeg for mange aar siden arbejdede i Tanzania, hvor man kunne og kan straffes paa kroppen. Dengang var det indtil 25 slag, hvis jeg husker rigtigt. Sidste aar besögte jeg afrikanske venner der. Konen er dommer og imod kropsstraf. Hun mente, det virker ikke. Unge lovoverträdere tilbydes i visse tilfälde enten 6 maaneders fängsel eller 10 til 15 slag efter en lägeundersögelse om de kan taale det. Hendes mand syntes, det var en god ide at give de unge fyre pisk.
Men jeg maa tilbage til min simulerede folketälling i Brande 1741.
Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk |
|
| Forfatter |
RE: udstanden sin straf paa kroppen 1748 |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 18/04/2008 21:24 |
|
|
Hej Villy. (Long time no talk)
Jeg kender ikke meget til jura i gamle dage, men kan i tingbøger for Østjylland se, at lejermålsbøder bliver dømt på tinge.
Et sted har jeg set, at en gift mand, der begår lejermål med tjenestepigen, og derved ifølge loven måtte bøde halvdelen af hele sin formue. Han måtte gå fra hus og hjem.
Hilsen Ruth
I 1600 tallet kostede det 12 dlr. at begå lejermål.
|
|
|
| | | | |
|
