hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Familiesammenklumpning - Sunds-Blåhøj
kresten skjærlund
Medlemmer

Antal indlæg: 66
Bopæl:
Tilmeldt: 29.06.05
Lagt på d. 07/08/2007 18:17
Familiesammenklumpning! Ja, udtrykket findes næppe i ”Ordbog for Slægtsforskere”, - men mere dækkende ord kan jeg næsten ikke finde!

Min morfar og mormor er begge født i Sunds. Min morfar Kristen Bækgaard er født 31. 3. 1862. Han blev døbt Christen Christensen, men fik 1905 navneændring til Kristen Bækgaard. Min mormor Karen Knudsen er født 21. 6. 1866. De blev gift i Sunds gamle kirke 10. 11. 1886 og havde i begyndelsen en ejendom i Sunds, men købte i 1898 ”Raulundgård” i Blåhøj Sogn. Her voksede børneflokken op – 6 piger og 3 drenge. Desværre døde min mormor alt for ung i 1912 – kun 46 år gammel. Så stod han alene med børneflokken og en halvstor ejendom. Men det blev klaret bravt med skiftende husbestyrerinder, og børnene husker med glæde deres barndom.

I Hallundbæk - ikke langt fra ”Raulundgård” – lå en anden gård ”Trekroner”. Her voksede 13 børn op, blandt dem en række ungersvende, og så begyndte amorinerne at flagre!

Jensine Bækgaard blev gift med Ingvard Andersen i 1915.
Thora Bækgaard blev gift med Marinus Andersen i 1921.
Marie Bækgaard blev gift med Johannes Andersen i 1922.

Men ikke nok med det. En fjerde søster Else Bækgaard blev i 1916 gift med Anders Christian Andersen, der også var født i Sunds (f. 10. 7. 1885). De købte i 1924 ”Fruergård” i Sdr. Felding og drev den, til den lukkede og slukkede som landbrugsejendom. Deres ældste datter, Karen, blev også giftefærdig, og ”Trekroner” var stadig leveringsdygtig, så hun blev gift med den yngste bror Valdemar i 1942.

Så altså tre brødre gift med tre søstre, og en fjerde bror gift med en søsterdatter.

Vi har i familien altid ment, at det var noget nær en rekord, men det kunne være spændende at høre, om andre har tilsvarende ”indsnævrede” familieforhold?


< http://www.skjaerlund.dk/kresten/GEDHTanc/index.htm>


Mvh Kresten
http://www.skjaerlund.dk/kresten/  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk