 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Morten Jacobsen Barfod |
luk nu forum op
Medlemmer
Antal indlæg: 256
Bopæl:
Tilmeldt: 04.10.05 |
| Lagt på d. 31/07/2007 11:58 |
|
|
Er der nogen egentlig bevis for at Morten Jacobsens far ikke boede i Bjødstrup i Hammerum herred?
mvh. jørn jensen |
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 01/08/2007 07:42 |
|
|
|
jørn jensen skrev:
Er der nogen egentlig bevis for at Morten Jacobsens far ikke boede i Bjødstrup i Hammerum herred?
Jeg er nok ikke den rette til at besvare dit spørgsmål. Mit kendskab til Barfoed slægten er ret begrænset. Der er andre der har arbejdet meget mere med de ting.
Men hvordan beviser man egentlig, at en ting eller en begivenhed ikke er sket.??
Og omvendt - har du holdepunkter for at han skulle have boet dér.?.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
luk nu forum op
Medlemmer
Antal indlæg: 256
Bopæl:
Tilmeldt: 04.10.05 |
| Lagt på d. 02/08/2007 00:14 |
|
|
Det er måske for tidligt at kalde det for et bevis, men et holdepunkt er det i hvert fald. Jeg vil lige henvise til en rettertingsdom fra 1537:
Viborg 26.04. 1537, Dombog 1, fol. 30v-31R
Jacob Christensen Bjødstrup, Gjellerup s. Hammerum H., Ringkøbing A. mod Terkel Pedersen Føvling S. og by, Tyrsting H., Skanderborg A.
Vedr. køb og salg af ejendom. 1. instans. Udfald: frifindelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde købt en gård af hans svigermor uden at respektere hendes genkøbsret.
Fra dombog 6, kort fortalt: Hartvig Skram(adel Dejbjerglund i Dejbjerg sogn mod
Peder Olsen bonde i Hollingholt sunds sogn.
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde tildømt Jacob Christensen et stykke jord med urette.
mvh. jørn jensen
|
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 03/08/2007 01:07 |
|
|
Nu er tingbøger godt nok ikke lige min stærke side.
Men jeg læser det sådan, at der ihvertfald må have boet en Jacob Christensen i Bjødstrup i 1537. Og da Morten Jacobsen Barfoed formodes at være født omkring 1560 kan det vel godt være hans far.
Men på den anden side, så er det vel påfaldende at manden ikke kaldes ved navnet Barfoed. Det kunne jo lede tanken hen på, at han måske var gift med en Barfoed og, at det er derfra navnet kommer til Gjellerup.??
Men så skriver du senere
Fra dombog 6, kort fortalt: Hartvig Skram(adel Dejbjerglund i Dejbjerg sogn mod
Peder Olsen bonde i Hollingholt sunds sogn.
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne havde tildømt Jacob Christensen et stykke jord med urette.
Det må jeg forstå sådan, at Peder Olsen bonde i Hollingholt har været enten herredsfoged eller birkefoged og har afsagt den dom der nu ankes.
Eller har jeg misforstået noget.??
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
jytteduholm
Medlemmer
Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05 |
| Lagt på d. 03/08/2007 18:07 |
|
|
Kære medforskere!
Jeg går ud fra, at I kender de forskellige bøger, der er udgivet om Barfod-slægten?? Senest Barfod Sagaen af Jørgen H. Barfod (1992)? Hvis ikke: Lån dem!
Jørgen H. Barfod var (er?) historiker og har - så vidt jeg kan bedømme - lavet et meget grundigt stykke arbejde med udgangspunkt i primærkilderne. Dog gør han i Barfod Sagaen en hel del ud af en temmelig fantasifuld teori om familiens afstamning fra vikingekongerne af Isle of Man.
Det sære er jo, at Hammerum-grenen, som mange midtjyder stammer fra (også undertegnede), ikke kan hægtes på resten af stamtræet. Der har tilsyneladende været en nær forbindelse til den del af familien, der boede i Nørre Nebel, men hvori dette slægtsskab helt præcist bestod kan stadig ikke påvises.
I Barfod Sagaen hævdes, at Hammerum-grenen - ifølge en slægtstavle, der ejedes af en oldesøn (eller var det barnebarn?) af herredsfoged Jacob Mortensen Barfod - skulle stamme fra en mand ved navn Skanke, der giftede sig ind i Barfod-slægten en gang i 1400-tallet! Denne Skanke førte samme våben som vikingekongerne på Isle of Man - deraf tesen om den kongelige afstamning. Jeg synes personligt, teorien er lidt langt ude, men det er grangiveligt lidt underligt, at en oldesøn af Jacob Mortensen - altså en person ganske tæt på i tid - var fortaler for den.
Prøv at låne Barfod Sagaen - og døm selv.
Mvh.
Jytte Duholm
Redigeret af jytteduholm d. 03/08/2007 18:09 |
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
luk nu forum op
Medlemmer
Antal indlæg: 256
Bopæl:
Tilmeldt: 04.10.05 |
| Lagt på d. 04/08/2007 18:06 |
|
|
Tak til Jytte for henvisningen til bogen, den skal læses!
Med hensyn til Arnes bemærkning om udeladelsen af navnet Barfod, kan det måske nok være at navnets oprindelse er fra kvindesiden, og det ville være spændende at vide hvornår og hvordan barfodernes godssamling startede.
Ang. Peder Olsen i Hollingholt kunne det jo godt passe med at stedet Hollingholt har været base for mange med fogedstatus el. lign. som du tidligere har nævnt.
mvh jørn jensen |
|
| Forfatter |
RE: Morten Jacobsen Barfod |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 05/08/2007 23:14 |
|
|
Der er jo mange teorier omkring Morten Jacobsens oprindelse, og vi får det måske heler aldrig at vide. Det eneste nogenlunde sikre er vel, at han er søn af en Ib (eller Jaco Barfod hvis patronym ikke kendes, men som generationmæssigt kunne være en søn eller sønnesøn af Knud Jensen Barfod.
Den gamle Barfodbog antyder det første, Abildtrup antyder det sidste, og den nyeste Barfodbog har jeg ikke lige ved hånden. Men både navnene Knud og Claus, samt især det berømte pantebrev, mere end antyder et slægtsskab.
Det fremgår jo også at flere ting, at Barfoderne i Gjellerup / Ikast har stået på en særdeles god fod med Amtmanden på Lundenæs. Ikke nødvendigvis fordi de var Barfoder, men måske også fordi de var en del af, eller var indgift i, den gamle selvejerfamilie omkring de 14 "tingselsgaarde" Gjellerup, Ikast og Rind.
Dette ejerskab må være opstået umiddelbart efter Clementsfejden, hvor den eller de oprindelige ejere enten har kunne bevise deres loyalitet, eller har haft penge nok på kistebunden til at købe deres egen gårde tilbage igen. Ihvertfald opnår de en fordelagtig aftale med de skiftende konger, og det har de nok betalt en god pris for.
Vi ved ikke hvem der oprindeligt har indgået aftalen, men i 1599 ejes de 14 gårde i fællesskab af Peder Bunde og Jens Christensen samt deres deres medarvinger. Disse to mænd er altså nære slægtninge, og iøvrigt med tætte familiemæssige relationer til gamle selvejerslægter i bla. Viborg amt
I 1634 bekræftes kontrakten så igen overfor de på den tid værende "familieoverhoveder" nemlig Peder Bundes svigersøn Jacob Barfod og Jens Christensens søn Gjøde Jensen.
Medmindre Peder Bunde, som nogen kilder antyder, skulle være en slægtning Barfoderne, så tror jeg ikke, at Barfoderne har noget med de 14 Tingselsgaarde at gøre, før Jacob Mortensen Barfod gifter sig med Peder Bundes datter. Og det er min umiddelbare fornemmelse, at de kommer udefra.
Hans far Morten Jacobsen Barfod har jo giftet sig ind i Vaadde, og den er ikke en del af "Det Tingselsgods". Hans enkes anden mand, Jens Nielsen, der har været fudlmægtig under 4 herremænd på Herningsholm, er næppe heller ud af dette familieskab.
Jeg synes det er meget svært på det foreliggende grundlag at tage stilling til denne Jacob Christensen i Bjødstrup i 1537. Dels er vi endnu så tæt på Clemenstsfejden, at det kan være vanskelig at at vide om denne person er købt eller solgt, så at sige.
Og dels er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at indplacere ham i de kendte grene af Barfodslægten, hvis han patronym er Christensen. Man kunne så evt. gætte på, at han gifter sig med en Barfod og at Morten får navnet derfra.
Men, selvom jeg personligt nok tvivler lidt på denne konstruktion, så skal vi nok på nuværende tidspunkt holde alle muligheder åbne.
mvh, a.f. |
|
|
| | | | |
|
