hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Øgelund
Medlemmer

Antal indlæg: 37
Bopæl:
Tilmeldt: 23.10.06
Lagt på d. 27/07/2007 15:58
Under "andre kopier" Fogeder i Hammerum Herred Står der: Knud Jacobsen
Barfod, 7. novm. 1672, udygtig.
Er meget interesseret i hvorfor han får skudsmålet udygtig. Håber nogen kan fortælle hvor jeg kan finde mere om ham?
mvh. Øgelund
 
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Lisbeth Bak
Medlemmer

Antal indlæg: 30
Bopæl:
Tilmeldt: 15.07.05
Lagt på d. 27/07/2007 18:02
Han er beskrevet i det imponerende værk af Jørgen H.P: Barfod: Barfod Sagaen. Kbh., 1992, side 257.

I bogen fremgår det, at der i 1687 blev foretaget en gennemgang af de jyske landsdommere. Om Knud Jacobsen hed det: "Herredsfogeden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange."

vh Lisbeth
http://www.lisbeth-bak.dk/Index.htm  
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Øgelund
Medlemmer

Antal indlæg: 37
Bopæl:
Tilmeldt: 23.10.06
Lagt på d. 27/07/2007 20:05
Hej Lisbeth Bak. Tak for oplysningen. Ved du om der står mere i bogen end det du allerede har skrevet? Hvis der gør vil jeg låne den på biblioteket. Det kunne være spændende om man kunne finde nogen af de "sager" han har behandlet. mvh Øgelund
 
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Lisbeth Bak
Medlemmer

Antal indlæg: 30
Bopæl:
Tilmeldt: 15.07.05
Lagt på d. 27/07/2007 22:36
Hej igen

Nej, der står ikke noget om hans virke. Det er en bog om personer, der har båret Barfod navnet. Knud er beskrevet på godt en halv side.

Bogen er meget læseværdig - så du kan godt låne den på biblioteket

Lisbeth

Redigeret af Lisbeth Bak d. 28/07/2007 09:49
http://www.lisbeth-bak.dk/Index.htm  
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Øgelund
Medlemmer

Antal indlæg: 37
Bopæl:
Tilmeldt: 23.10.06
Lagt på d. 27/07/2007 23:09
Hej Lisbeth Bak

Endnu engang tak for tippet. Vil ile til biblioteket MVH Øgelund:
 
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 27/07/2007 23:49
Knud Jacobsen Barfod og hans nærmeste familie kendes vel bedst fra Jens Abildtrups bøger "Selvejerslægten Bjødstrup" og "Vestjydsk Bondeliv". Men hans virke som herredsfoged er ikke nærmere omtalt dér. Sulkjær nævner ham i en bisætning i "Snejbjerg Sogn" og gentager bedømmelsen "Udygtig" uden dog at kommentere det nærmere.

Bemærk iøvrigt, at hans far Jacob Mortensen Barfoed også var herredsfoged (hvilket også ses tilføjet med blyant i oversigten).


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
Niels Munksgaard
Medlemmer

Antal indlæg: 159
Bopæl:
Tilmeldt: 28.06.05
Lagt på d. 28/07/2007 01:13
Hej

Jeg har lidt om Jacob Mortensen (Barfod)

Kancelliets Brevbøger
Vedrørende Danmarks Indre Forhold
I Uddrag ved L. Laursen af Rigsarkiver
1635-1636



1635

24. Febr.(Kolding).

Aab. Brev hvorved Jacob Mortensen, Herredsfoged i Hammerum Herred, faar bevilling paa kronens hele og kirkens halve part af korntienden af Giellerup Sogn for fæste og afgift, naar Hr. Jens

Nielsen (Gjødstrup) Sognepræst i Giellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden af Giellerup sogn har ligget til den gaard, som han bebor,

For fodringens skyld, da der ikke er engbjærgning til gaarden, hvorved den kan holdes ved magt, men at Hr. Jens N.,Sognepræst i nævnte Giellerup, nu har disse parter.Embedsmanden paa

Lundenæs slot skal fæste Jacob Mortensen nævnte parter korntiende til hans gaard, naar de bliver ledige efter Hr. Jens`s død. J.R. 9,104b.



1636

17. April (Haderslev). Stadfæstelsesbrev paa livstid for Jacob Mortensen i Biørstrup,Herredsfoged i Hammerum Herred, og for hans hustru Anna Christensdatter, om hun overlever ham, for

Sædvanlig fæste og afgift paa kronens part af korntienden af Giellerup Sogn for en aarlig afgift af 18 ørte rug og 9 ørte byg, at levere til fastelavn. Udt. I Tb. 129b.

Hilsen Niels Munksgaard
 
Forfatter RE: Herredsfoged Knud Jacobseb Barfod
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 05/08/2007 21:32
Den meget negative bedømmelse af Knud Jacobsen Barfod kan vel også, ihvertfald til en vis grad, at det jo var i forbindelse med retsreformen, hvor alle fogedembeder blev gået efter i sømmene og en del blev flyttet eller lagt sammen med andre, andre steder kom der nye folk i embedet osv.

Betegnelsen "Udygtig" på den tid dækker jo ikke nødvendigvis over mandens evner, men nærmere over hans uddannelse. Og betegnelsen "Uvederhæftig" er i den her samenhæng et økonomisk udtryk der betyder at manden ikke er formuende. Og altså ikke ville kunne yde erstatning, hvis en af hans domme havde været forkert og betydet et tab for een af parterne. Dengang skulle dommeren jo selv yde erstatning i et sådant tilfælde(!).

Bedømmelserne er også præget af, at det var landsdommerne fra Viborg der udførte dem, og de ønskede af rent kollegiale grunde at gøre op med det gamle system, hvor det automatisk var een af sognets fremtrædende folk der blev herredsfoged, og ville istedet have uddannede folk i embederne.

Ihvertfald fik Knud Jacobsen nedenstående positive skudsmål af 24 Danemænd da han som herredsskriver i 1672 søgte foged-embedet efter sig svoger: "har sig stillet og forholdt meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anstår i alle måde, så ingen kan ham andet med retfærdighed påsige i nogen måde ".

Men hvad grunden så end har været, så er der altså nogen, der har ønsket at få ham skiftet ud og i stedet få Knud Søltoft Pedersen i embedet. Men han (Knud Jacobsen) var dog også efter den tid blandt sognets fornemmeste mænd og sammen med sin bror bruger af det forreste stolestade i Gjellerup kirke.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk