hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter gammelgaard i Bøvling
flemming nielsen
Medlemmer

Antal indlæg: 21
Bopæl:
Tilmeldt: 22.11.06
Lagt på d. 13/04/2007 14:29
En efterlysning uden for Hammerum herred, for vi skal til Bøvling sogn i Skodborg herred. Sognets kirkebog 1761-1800 er rimelig nem at læse, og if. p. 59 fødes i feb 1792 Niels Madsen Gammelgaard som søn af Mads Nielsen Gammelgaard og hustru Anne Gravesdatter. Dette ægtepar får som vanligt en lang række børn: Kirstine Marie, Karen, Mette, Birgitte Marie, Else Marie osv.
Men jeg har 2 problemer:

1. I FT 1801 er den da 9-årige Niels Madsen Gammelgaard og et par af hans småsøstre ikke hjemmeboende. Søstrene kan være døde, men Niels dør ikke før 1875. Var det almindeligt, at nogle af børnene hos forarmede familier blev sat i pleje hos andre? Og kan det være en forklaring på, at Niels ikke optræder i FT 1801?

2. Anne Gravesdatter dør i Bøvling som enkekone i feb 1838, Ved FT 1834 er hun også enke og bor hos datteren Birgitte Marie på Bodsgaard. Hendes mand Mads Nielsen Gammelgaard må altså være død mellem 1801 og 1834, men trods nærlæsning af Bøvling sogns kirkebog kan jeg ikke finde hans død.

Når jeg ikke er helt tryg ved omstændighederne, skyldes det selvfølgelig, at der kunne være to Anne Gravesdatter'e i Bøvling, og at de begge kunne have en datter, der hedder Birgitte Marie. Man kan aldrig være omhyggelig nok! Så kender nogen nærmere til familien hører jeg gerne derom.

mvh.

Flemming
www.mardi.dk  
Forfatter RE: gammelgaard i Bøvling
Doris Thing Pedersen
Medlemmer

Antal indlæg: 51
Bopæl:
Tilmeldt: 04.07.05
Lagt på d. 14/04/2007 15:24
Der er 2 ting i din efterlysning, som får mig til at reagere:
1. Jeg har selv været ude for ikke at kunne finde min tipoldefar (som 4-årig) sammen med resten af familien i ft 1801. Senere fandt jeg ham og en ældre broder i pleje hos en farbroder på Venø i 1801. Hvorvidt det var almindeligt ved jeg ikke, men der findes altså andre tilfælde. Jeg går ud fra at du har søgt i ft 1801 i et større område. Hvem mangler du udover Niels?

2. Min tipoldemor er uægte barn af Matros Niels
Karen Nielsdatter: født d. 6. maj 1812 i Hodsager
Moderen: Anna Pedersdatter, tjenende i Toppergaard. (Hodsager sogn)
Barnefaderen: Matros Niels, som da tjente hos gmd. Jens Nielsen, boende i Baadsgaard i Bøvling sogn.

Jeg har netop selv været igennem Bøvling kirkebog for at finde mulige kandidater, og "din" Niels, søn af Niels Madsen Gammelgaard er en af dem. Jeg har fundet hans fødsel og hans konfirmation i 1810, mere ved jeg ikke om ham. Måske kan man finde noget om ham matros Niels i sørullerne - det har jeg ikke undersøgt endnu.
Du skriver Niels døde i 1875 - hvor døde han? Har du mere om ham?

Det er næppe sandsynligt, at der er 2 Anne Gravesdatter med en datter Birgitte Marie.
Ja, det var jo ikke noget svar, snarere flere spørgsmål

Venlig hilsen
Doris Thing
http://sites.google.com/site/thingfamilie/  
Forfatter RE: gammelgaard i Bøvling
flemming nielsen
Medlemmer

Antal indlæg: 21
Bopæl:
Tilmeldt: 22.11.06
Lagt på d. 14/04/2007 20:53
Jeg fandt også Niels Madsen Gammelgaards konfirmation i 1810, hvor han var 18 år og ifølge kirkebogen så "usel", at han har gået til konf.forb. i "4 Aar".
Jeg tror ikke, han er din matros Niels, men han døde i Lemvig sogn 13 mar 1875 (Lemvig sogns kirkebog, 1862-1886, p. 272). Ved FT 1834 boede han i Øster Gade Nr. 24, Lemvig Købstad. Hans mor Anne Gravesdatter boede ved sin død 21 feb 1838 på Baadsgaard (Bodsgaard, troede jeg den hed) hos datteren Birgitte Marie Madsdatter og dennes mand Jens Gai Jensen. Han kunne evt. være en søn af din omtalte Jens Nielsen.

Tidspunktet for Mads Nielsen Gammelgaards død er hermed indsnævret til 1810-1834, for ved sin konf. omtales Niels som søn af Mads Nielsen i Gammelgaard, men hvorfor er hans død ikke omtalt i kirkebogen for den periode? Kendes der mon eksempler på, at folk er glemt, eller er han død under et besøg hos noget familie i et andet sogn. Man skulle jo tro, at Anne Gravesdatter ville have sin mand begravet i samme sogn som sig selv.
mvh.
Flemming
www.mardi.dk  
Forfatter RE: gammelgaard i Bøvling
jrnmeyer
Medlemmer

Antal indlæg: 9
Bopæl:
Tilmeldt: 17.12.05
Lagt på d. 18/04/2007 21:12
Årsag og virkning.
Der var tider hvor forældre (moderen) satte børn i pleje hos familien.
Der kunne være 2 grunde.
- Et barn født udenfor ægteskab kunne være i vejen for kvindens lykke hos en ny mand.
- Der var i en periode hvor drenge og mænd i alderen 4 - 40 år ikke måtte forlade det sogn eller gods hvorunder de boede, for at sikre herremændene arbejdskraft. Var det så en for streng herremand, valgte nogle at sende deres børn udensogns.
Det sidste punkt er en teori jeg har fundet rimelig antagelig.
Med venlig hilsen
Jørn Meyer
http://www.starup-online.dk  
Forfatter RE: gammelgaard i Bøvling
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 18/04/2007 21:54
En tredie grund til at sætte sit barn i pleje kunne være fattigdom.

I FT 1845 bor min tipoldemor hos forældrene i eet sogn, hvor hun fødte sit første barn, hendes ægtefælle var tjenestekarl i et andet sogn.
Dette barn forbliver plejebarn hos bedsteforældrene i samtlige folketællinger i årene derefter, og der står ikke noget om, at barnet er et familiemedlem.

Mine tipoldeforældre sad i trange kår, de flyttede en del rundt, og ægtemanden arbejdede som vejmand og daglejer.

Mvh
Ruth
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk