hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
ovemadsen
Medlemmer

Antal indlæg: 98
Bopæl:
Tilmeldt: 22.06.11
Lagt på d. 07/01/2014 20:29
Tilbage i tiden blev mad lavet på åbent ildsten, midt i huset. Røgen måtte så finde vej ud via lyren, en åbning i rygningen.

Jeg var noget overrasket, da jeg begyndte at læse "Historisk Kogebog" (Else-Marie Boyhus, Wormianum 2013).

Hun skriver i indledningen, at (åben) skorsten ganske vist kendes fra middelalderen, og fik nogen udbredelse på slotte og herregårde allerede i 1500-tallet.

Men så skriver hun videre: "På landet bredte den (skorstenen) sig i løbet af 1700-tallet, men vi skal langt ind i 1800-tallet, førend alle landhuse havde fået skorsten."

Er der nogen der ved noget om, hvor almindelig (åben) skorsten var i Hammerum Herred omkring 1800? Hvor mange lavede på det tidspunkt stadig mad på arne midt i stuen?

mvh,

Ove
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
Bonnet
Medlemmer

Antal indlæg: 89
Bopæl:
Tilmeldt: 26.03.08
Lagt på d. 08/01/2014 17:18
Hej Ove!

Nu er "alle landhuse" jo noget af et spørgsmål!

Men du kan prøve at google Skorstenslauget og mange andre relaterede sider hvor de behandler emnet.

Venlig hilsen
Kirsten
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 08/01/2014 22:48
H. P.Hansen omtaler jo i sagens natur skorstensfejere og skorstensfejning mange gange i sit tobindsværk "Natmændsfolk og Kjæltringer".

De fleste af disse var jo helt tilbage i starten af 1700-tallet "Blikkenslagere og Skorstensfejere". Og allerede midt i 1700-tallet fejede Kjelle Kaspers oldefar skorsten for præsten i Gødstrup.

Det her kunne måske være interessant i sammenhængen:

Natmændsfolk og Kjæltringer I, side 32.
I sine»Reise-Iagttagelser«, 1798, V. 206, skriverprof. M. J. N. Wilse om forholdene på Thyholm (1766):»de fleste Vaaninger have ingen Skorstene, men Røgen gaaer op og ud af et Røghul i Myndingen, hvorover nogle sætte en Røghat, som dreier sig for Vinden.«

I Aagaards beskrivelse over Thy, 1802, hedder det: »Hidindtil har i mange Bønderhuse ikke været opført Skorstene; men kun været Røghuller paa Taget, men nu blive Skorstene almindelige, «og så sent som i 1810-12 skriver Gr. Begtrup i sin »Agerdyrkningens Tilstand i Danmark«: »Paa mange Steder, f.Ex. i Strandbyerne mellem Sæby og Hals, har Husene ingen Skorsteen, men blot en Aabning i Taget. «(Hjørring amts.518).

»Nu indføres Skorstene mere almindeligt i Bønderhusene, i de ældre haves ingen Skorstene, men kun Røghuller i Tagene.« (Thisted amt s.191).


Natmændsfolk og Kjæltringer II, side 124.
Om fattighuset i Rind, opført 1820:

Regnskabs bilag viser, at træet blev hentet i Horsens. Søren Fløe i Lind leverede 3000 rå mursten, der kostede 8 rdl., Niels Jepsen i Skjærbæk 1000do. til 2rdl.4mk., Niels Pedersen i Gunderup 1000do. tilsamme pris, og Jens Møller leverede brændtesten for 4mk., der i henhold til brandloven skulle bruges i skorstenspiben.

Jyske Skøjere, side 26
Paa Landet havde man ingen skorsten på husene i ældre tid, kun en røgåbning i taget en såkaldt lyre, og dette forhold traf man endnu mange steder i Jyllands fattige egne til henimod 1800 og enkelte steder efter.

Jyske Skøjere, side 26.
Vedr. den rakkerhytte der 1816 blev bygget til "Kong Axelsen" på Nygaard Hede i Ørre (der hvor Blicher angiveligt så Kjæltringeballet):

Huset opførtes i 1816 og var 4 fag langt (ca. 5 m) og 7 alen bredt (ca. 4,5 m). Det vil sige en beboelse på knap 23 m'. Huset skulle ud styres med 2 døre, enkelkarms vinduer, bræddeloft og en skorsten af brændte sten, dertil en brugbar ovn. Gulve og vægge var af ler, og taget efter egnens skik blandet af lyng og langhalm.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
Esben
Medlemmer

Antal indlæg: 97
Bopæl:
Tilmeldt: 11.02.09
Lagt på d. 12/01/2014 20:01
Hej Ove.

Jeppe Aakjær omtaler Grønbækgaard i Vridsted sogn, Fjends herred i sin bog "Gammel Brug og Gammel Brøde" fra 1931. Det fortælles, at allerede i efteråret 1795 blev der opført skorsten der, hvilket var et enestående tilfælde i sognet.

Der skulle også have været ydet økonomisk hjælp til opførelse af skorstene fra myndighedernes side omkring 1800 til nybyggeri i forbindelse med udskiftningen.

Mvh. Esben.
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
ovemadsen
Medlemmer

Antal indlæg: 98
Bopæl:
Tilmeldt: 22.06.11
Lagt på d. 12/01/2014 23:49
Mange, mange tak for jeres svar.

Sådan som jeg forstår det hele nu: Stort set alle havde åbent ildsted indtil landboreformernes tid (1780'erne). Bortset altså fra præstegårde og herregårde.

Fra omkring 1790 bliver det almindeligt at lave skorsten i nybyggede huse. Og fra omkring 1810 (måske lidt tidligere) laver man skorsten alle steder.

Jeg gætter så på, at man også i gamle stuehuse i perioden fra ca. 1800 til ca. 1820 (landbrugskrisen) ombygger og laver skorsten.

Lyder det rimeligt?

Noget helt andet: personnavnene Skorstengaard og Lyregaard henviser til henholdsvis en meget moderne ejendom (Skorstengaard) og en meget gammeldags ejendom (Lyregaard). Er der nogen, der ved, hvornår disse navne opstår?

mvh,

Ove
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
ovemadsen
Medlemmer

Antal indlæg: 98
Bopæl:
Tilmeldt: 22.06.11
Lagt på d. 14/01/2014 20:10
Lige en brik mere til vort puslespil: Den 12. april 1796 afholder pastor de Leth auktion over løsøre fra præstegården i Gødstrup (Han havde et lån, som var blevet opsagt; noget måtte han gøre, den stakkels præstemand).

Ved den lejlighed købte Jens Jensen, Vester Haunstrup den bilægger, som havde stået i præstegårdens gæsteværelse. D.v.s. senest på det tidspunkt har man enten haft eller i hvert fald bygget skorsten på Vester Haunstrup.

mvh,

Ove
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
Erik Vium
Medlemmer

Antal indlæg: 47
Bopæl:
Tilmeldt: 27.05.10
Lagt på d. 15/01/2014 16:19
Vil man læse en interessant artikel om skorstenspiber i gamle huse, er her en henvisning til Rådvad Centret. Den omhandler ikke midt og Vestjylland speciel men mere generel. Der er bl.a. en illustration af de dele som hørte til ildstedet i 1700-1800 tallet ifølge ark. Søren Vadstrup. Må det være tilladt at prale lidt, så har jeg i sommeren 2013 ført taget på vores ejendom tilbage til det oprindelige. Derunder pillet en nyere grim skorstenspibe ned, og lavet 2 nye som de oprindelig så ud. Hvis A.F. kan gøre den søgbar, så mange tak.
MVH. Erik
http://www.bygningsbevaring.dk/files/anvisninger2010/19-ANVISN_skorsten.pdf


vium

Redigeret af feldborg d. 15/01/2014 17:24
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
ovemadsen
Medlemmer

Antal indlæg: 98
Bopæl:
Tilmeldt: 22.06.11
Lagt på d. 18/01/2014 17:52
Jeg fik fat på den bog, som Esben omtaler: Gammel brug og gammel brøde. Den kendte jer ellers ikke.

Som Esben skriver: Skorsten var der næsten ingen steder (ca. 1780) i Salling og i Fjendskab herred.

Jeg havde så troet, at man lavede mad "som i rekonstruerede jernalderhuse". Bål på gulvet, uden afskærmning til siden.

Men nej, sådan som Åkjær skriver det: det almindelige har åbenbart været, at man havde murede (eller måske nærmere klinede) sider på ildstedet. Muret (eller klinet) sådan ca. op til loftshøjde. Men altså uden skorsten, der kunne lede røgen ud af huset.

Sådan forstår jeg det nu.

Mvh,

Ove
 
Forfatter RE: Hvornår begyndte man at bygge skorsten i Vestjylland?
ovemadsen
Medlemmer

Antal indlæg: 98
Bopæl:
Tilmeldt: 22.06.11
Lagt på d. 18/01/2014 17:55
Fjends herred! Den forbitrede IPad gør altså somme tider ting, jeg ikke synes om. Man skal i den grad være opmærksom på, hvad bæstet foretager sig!
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk