hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Hjælp til 'ministeriel resolution'
Lene B. Andersen
Medlemmer

Antal indlæg: 20
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.13
Lagt på d. 22/08/2013 11:11
Den 21. april 1900 bliver min morfar, Laurits Brunsgaard Lauritsen, født i Toftsminde, Vind sogn, Ulfborg herred.
(Laurits Brunsgaard Lauritsen overstreges og erstattes med Laurids Brunsgaard Bek)
Søn af husmand i Toftsminde Niels Lauritsen og hustru Dorthe Marie Brunsgaard, 26 år.

Under denne del i kirkebogen er der tilføjet et notat, som jeg læser således:
I.h.t. ministeriel resolution 1/7 1954
er familienavnet, også(?) i foræl-
drene brikken(?) BEK.
(jvf. 4 A (?) 905/1954
Landsarkivet i Viborg. Müstrup/Wüstrup(?), Arki(?)

Hvordan finder jeg denne ’ministeriel resolution’?
Originalen er jo nok at finde på Landsarkivet i Viborg – men hvad er det som jeg skal bede om, for at få adgang til dokumentet?

http://hammerum-herred.dk/mkort/vis_ny_bog.php?nr=20&&ark=2&dir=527-19
Eller:
AO kirkebog: 1892-1909, Vind, Ulfborg, Ringkøbing. Opslag 22.

Venlig hilsen – og go’ weekend
Lene

Redigeret af Lene B. Andersen d. 22/08/2013 11:29
 
Forfatter RE: Hjælp til 'ministeriel resolution'
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 23/08/2013 01:28
Det oprindelige notat er jo lige 'efter bogen'.

Ifølge bevilling af 31/12-1905, fra by- og herredsfogeden i Holstebro har han (som så mange andre på det tidspunkt) taget navneforandring.

Den senere tilføjelse er mere kryptisk. Men det viser ihvertfald at den pågældende kirkebog i 1954 var afleveret til landsarkivet, og at det derfor er Landsarkivet og ikke den lokal sognepræst dem der har indført tilføjelsen.,

Men jeg tvivler måske lidt på, at Landsarkivet har arikiveret den pågældende anmodning. Den skal nok søges hos den myndighed der har udstedt den.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hjælp til 'ministeriel resolution'
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 23/08/2013 06:55
Jeg mener der står:
I.h.t. ministeriel resolution 1/7 1954
er familienavnet, også i foræl-
drerubrikken BEK.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Hjælp til 'ministeriel resolution'
Lene B. Andersen
Medlemmer

Antal indlæg: 20
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.13
Lagt på d. 24/08/2013 17:45
Hej Feldborg og Niels Okkels
Tusind tak til begge for respons! Hvor er det dog let at stirre sig blind på det mest nærliggende, men med jeres hjælp er det blevet langt mere forståeligt, og (ru)brikkerne er nu ved at falde på plads.

Til Arne:
• Ifølge bevilling af 31/12 1905, fra by- og herredsfogeden i Holstebro har han (som så mange andre på det tidspunkt) taget navneforandring.

På daværende tidspunkt var Laurits Brunsgaard Lauritsen kun 4 ½ år gammel, så det kan ikke være min morfar, der har søgt om den navneændring, der, d. 31/12 1905 efter kongelig bevilling, blev givet tilladelse til, efter navneloven af 22/4 1904.
Selve ansøgningen om navneændring må være blevet afsendt inden 1/7 1905, der – sådan som jeg har læst det andetsteds – var skæringsdatoen for ansøgning om kongelig bevilling.
Hvorvidt ansøgeren om navneændring var min oldefar, eller min tipoldefar, ved jeg ikke – men noget tyder på, at det kunne have været min tipoldefar, Laurits Sørensen, der også optræder som fadder ved dåben af barnebarnet Laurits Brunsgaard Lauritsen, og som iflg. notatet i kirkebogen lader sig indskrive som Laurits Sørensen Bech.

Og det er nok lige præcis dér, at roden til senere uoverensstemmelser i familien skal søges!
Var det mon ’Bech’ eller ’Bek’ der i 1905 blev søgt kongelig bevilling om at føre som familienavn?

Jeg har endnu aldrig været på Landsarkivet, så det er én af de ting, som jeg vil søge at opklare når turen går sydpå til Viborg – desværre er ansøgningen om navneændring af gode grunde jo ikke med i ’Navnesager Hammerum herred 1905-1906’ (foto og billedbehandling, 15. feb. 2008, Arne Feldborg): http://hammerum-herred.dk/familiestof/vis_data.php?dir=B-79-455

Til Niels:
Sæ’fø’li… - der står da ‘forældrerubrikken’! Og ikke som jeg læste/tydede det: ’forældrene brikken’
Der henvises til en ’ministeriel resolution’ - jeg troede det havde med Kirkeministeriet at gøre, men det stammer fra Justitsministeriet!

Navneændring – Statens Arkiver
http://www.sa.dk/media(2531,1030)/LAK-navneaendring.pdf
Indtil 1903 skete alle navneændringer ved kongelig bevilling fra Justitsministeriet.
Mellem 1916-1961 skulle Justitsministeriet altid høres ved navneændring.

Ang. : (jvf. 4 A (?) 905/1954
Ovenstående skal læses således --> jævnfør LA, j. (for journal nr.) 905/1954

Min konklusion må være, at min morfar i 1954 søger om øvrighedsbevis/navnebevis på familienavnet, for at kunne fastslå, én gang og for alle, at familienavnet bør staves Bek, ikke Bech.

NB: Familienavnet Bek stammer fra Søren Madsen Bek (1800-1891), født i Lille Kilde, Aulum sogn, Hammerum Herred. Han er ofte refereret til som Søren Madsen Kilde eller Søren (Madsen) Bek, i kirkebøger eller folketællingerne.

Venlig hilsen
Lene

Redigeret af Lene B. Andersen d. 24/08/2013 17:49
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk