hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Gamle vej- og gadenavne i Herning, fx Kapelvej
Lene B. Andersen
Medlemmer

Antal indlæg: 20
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.13
Lagt på d. 01/07/2013 19:41
Hvornår blev ’Kapelvej’ til ’Vestergade’?

Allerede før ’Kapelvej’ gled ud af bybilledet fandtes der en ’Vestergade’ i Herning – jeg har kigget på skøder fra tidsrummet 1883-1892.

Vore dages ’Bredgade’ i Hernings bymidte hed tidligere ’Vestergade’ – som, formoder jeg, har erstattet ’Herninggade’.

Findes der et dokument, der omtaler navneændringen fra ’Kapelvej’ til ’Vestergade’? Og ’Vestergade’ til det nuværende ’Bredgade’?

Med venlig hilsen, Lene
 
Forfatter RE: Gamle vej- og gadenavne i Herning, fx Kapelvej
Lene B. Andersen
Medlemmer

Antal indlæg: 20
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.13
Lagt på d. 01/07/2013 20:25
For god ordens skyld tilføjer jeg hvad jeg har fundet omkring den samtidige eksistens af 'Kapelvej' med 'Vestergade' i Herning, 1883-1892.

-----

1883; 931
Do. fra Chr. Dynesen til kbmd. Søren Truelsen, Nørholm, på hovedparcellen af hans ejd. i Herning Vestergade med påstående
bygninger, matr.nr. 26a Herning. ”Den af Kbmd. Nørgaard købte, nord for Chausseen beliggende Toft er undtagen fra Handelen,- Kjøberen skal respectere en tinglæst Deklaration med Vejvæsnet og Naboejendommen, matr.nr. 26d angaaende Brandgavl mm.” I købet medfølger hele den udvendige besætning af kreaturer, avlsredskaber, inventarium, heraf fremhæves navnlig 2 heste, 3 køer, 2 får med yngel, 4 vogne, plove, harver mm. Købesum 14.250 kr., heraf 3.250 for løsøret.

1883/84; 719
Mageskifteskøde fra H.C. Godtfredsen til Chr. Clemensen, Birk på 2q og 2ab Herning, beliggende i Vestergade.

1883/84; 772
Do. fra smedemester A.Medom til Axel P.Pedersen, på hans sted på Kapelvej i Herning, matr.nr. 30d (el."æ" og 34b Herning.

1883/84 II; 424
Købekontrakt med skøde fra kbmd. H.C. Gotfredsen, Herning, til J.A. Lund fra Kolding, på spindefabrikken på Kapelvejen, Herning,
matr.nr. 6u og 6v Herning. Af denne jordlod forbeholder sælgeren sig en byggegrund, hvis østlige skel begynder 5 al. Fra spindefabrikkens vestlige gavl og i hele loddens bredde ca. 21 al., samt i hele dybden til Kirkevejen. Lodden er 50 al. øst-vest langs Ringk.- Århus landevej og i syd og nord fra chausseen til ”Kirkevejen", hvor lodden har en bredde af 69 al. i øst -vest.
Foruden ejendommen medfølger følgende maskiner: 3 kartemaskiner, 1 Valff.?, 2 håndspindemaskiner, 1 haspel, 1 valsemaskine, 1
rundsav, 1 dampmaskine med kedel og tilbehør butiksindretning, 4 kakkeluvne, 1 komfur, samt alt inventar. Sælgeren forbeholder sig ret til indkørsel fælles med køberen og på dennes grund, til fordel for den af sælgeren forbeholdte byggegrund.- Indkørslen skal være 5 al. bred og må ingenlunde bebygges af køberen, medmindre der sættes en forsvarlig port.

1884/85 I; 209/85
Skøde fra smed Jens Hansen, Herning, til Søren Knudsen Friis, Herning, på "Totalafholdshjemmet", Vestergade, matr.nr. 30o Herning. Køberen indtræder i min ret til benyttelse af vejen fra Chausseen til Herninglund, samt alle mine rettigheder og forpligtelser iht. den oprindelige købekontrakt af 1. og 2. nov. 1876, transportkøbekontrakten af 4/1 1880 og mit og mine hjemmelsmænds skøder.

1884/85 II; 639/84
Do. fra politibetjent R. Rasmussen til snedker Christian Jensen Skree, på hans Ejd. i Vestergade, Herning, matr.nr. 30l Herning.

1885 II; 519/85
Kontrakt mellem forpagter Th. Pontoppidan, Høgildgård, og fabrikant J.A. Lund, Herning Vestergade, i anledning af, at Th. Pontoppidan agter at anlægge et centrifugemejeri i Lunds spindefabrik, matr.nr. 6u og 6v Herning.

1885 II; 519
Kontrakt. I anledning af at forpagter Th. Pontoppidan, Høgildgård, agter at anlægge et centrifugemejeri i den undertegnede
fabrikant J.A. Lund tilhørende spindefabrik i Herning Vestergade, er i dag mellem os indgået sådan kontrakt. (Her følger indholdet, bestående af 14 punkter.). Ejerens ejd. er matr.nr. 6u og 6v Herning. 22/5 1885.

1886 I; 388/86
Skøde fra Birthe Kirstine Sørensen, enke e. postkontrahent L.S. Sørensen, med hendes beskikkede lavværge, sagfører J. Wedel, til gdr. P.C. de Lasson, Stensberg, Ikast, på hendes sted på Vestergade i Herning, matr.nr. 30r, 30f og 30r Herning.

1886 II; 948
Skøde fra Niels Chr. Sejersen, Herning, til Niels Pedersen Bjerregaard, på 6ø Herning, beliggende på Kapelvejen.

1887 II
Udskrift af skifteprotokol. Skifte e. manufakturhdlr. Christian P. Christensen Krogstrup, Vestergade, Herning. Død 17/5 1887.
Herefter nævnes der en lang række arvinger – udskriftet afslutter med:
Boet udleveres til arvingerne til selvskifte, 8/9 1887. Tinglæses som adkomst for ovennævnte selvskiftende arvinger til afd. C.P. Krogstrup. Ejd. har matr.nr. 30nr og 26g Herning.

1889 I; 354
Købekontrakt mellem gdr. P. de Lasson. Steensbjerg, Ikast, som sælger, og gdr. Søren Knudsen, Brændgård, Herning, som køber af en 2 etagers ejd., matr.nr. 30e, f. r. Herning, beliggende Vestergade, Herning.

1889 I; 486
Do. fra kbmd. Hans Hansen, Herning, til bødker F.V. Mørck, sst., på ejd., matr.nr. 25e Herning, beliggende på Kapelvejen.

1889 II; 964
Skøde fra Sidsel Marie Christiansen til datteren Karen Peder sen, Herning, på ejd. matr.nr. 25c Herning, på Kapelvejen.

1892 II; 832
Mageskifteskøde fra Mikkel Frandssen, Tjørring, til Andreas Svendlund s enke, Mette Cathr. Christensen, Gullestrup, på ejd. matr.nr. 30c Herningby, beliggende i Vestergade.

Redigeret af Lene B. Andersen d. 01/07/2013 20:31
 
Forfatter RE: Gamle vej- og gadenavne i Herning, fx Kapelvej
Annamarie
Medlemmer

Antal indlæg: 27
Bopæl:
Tilmeldt: 26.08.07
Lagt på d. 01/07/2013 21:38
Jeg kan oplyse, at min tipoldefar P.C.Lauritsen, som var kirkesanger og lærer i Herning fra 1855 til 1894, døde 3. november 1904. I kirkebogen er hans bopæl ved dødsfaldet anført som KAPELVEJ.
Med venlig hilsen Annamarie
 
Forfatter RE: Gamle vej- og gadenavne i Herning, fx Kapelvej
Lene B. Andersen
Medlemmer

Antal indlæg: 20
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.13
Lagt på d. 01/07/2013 21:53
Super, Annamarie!
Tusind tak for svar - og måske kommer der flere svar fra andre medlemmer!
De bedste hilsner, Lene
 
Forfatter RE: Gamle vej- og gadenavne i Herning, fx Kapelvej
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 01/07/2013 23:42
Du kan jo også prøve at sammenligne med de samme matrikelnumres beliggenhed i 1914
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=83

Vælg nede midt på siden: "Beskatning_af_faste_ejendomme.pdf"


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk