hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Bære kiste 4 km til kirken?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 14/11/2012 14:35
Hej,

her er en regning i skiftet 1753 efter birkedommer Peder Paaske i Hastrup Mølle,
Thyregod sogn, for hans begravelse:

Kk
Specification paa den ved min sal. Mands Liigbegiengelse giordte Omkostning:
Liigkisten efter Regning fra Snedikeren 7 rd. - -
Stropper til samme med sort betrokken 1 rd.
Skruer og Søm dertil 2 mk.
12 Allen fiint Lærred til Liiget at klæde a All. 4 Mark 8 rd.
Kirkens Patronesse for Liiget at vedsætte 10 rd.
En Par Voxlys givet til Kirken, kosted 5 rd.
Dertil 8 allen sort Flor a 24 Sk. 2 rd.
Præsten for Liigprædikken at forrette 10 rd.
Degnen for Sangen at forrette og Personalier at forfatte 4 rd.
Til 16 Mand, som bar Liiget a 3 Mark 8 rd.
Kirkens Patronesse for Klokken at lade ringe 4 mk.
For Graven at kaste og igien tilmuure 1 rd.
Summa 57 rd.
Hvilke Syv og Halvtrediesindstive Rigsdaler ieg formoder, som paastaaer mig ag min sal. Mands Stervboe bliver godtgiordt og udlagt til skadesløs Betaling,
Hastrup Mølle den 4 Oct. 1753
Magdallena Møllers, sal. P. Paasche


Ejnar Bjerre (†1999) formoder i hans beskrivelse af Hastrup Mølle, at kisten blev
båret fra Hastrup Mølle de fire km til Thyregod kirke. Man kunne jo tænke sig
at de 16 mænd var to hold og skiftedes til at bære kisten.
Er der nogen der har hørt om eller set andre begravelser, hvor kisten blev båret?

Skiftet efter birkedommer Paaske er 95 maskinskrevne sider, skrevet akribisk ud
af Ejnar Bjerre. Jeg er ved at bringe det i internet form.
Paaske ejede fra 1729 den lille sædegård Nørre Karstoft i Skarrild sogn og købte
meget gods til den mest i Skarrild, Arnborg og Rind sogne, men også lidt
i Vorgod og en kort tid en eller to gårde i Gjellerup.
I skiftet er der omkring 10 jordebøger og pantelister (mest 1741-53), de fleste fra Nørre
Karstoft men også nogle fra Hastrup hovedgård og Paaskes strøgods i Brande og Ejstrup
sogne. Disse vil blive lagt på nettet.
I skifte sessionerne kommer det til en skarp kontroves mellem Hammerum herredsfoged
Johan Busch i Tovstrup, Snejbjerg og enkens lovværge og restlige arvingeres fuldmægtig.
Johan Busch laver den taktiske fejl at forlange salarium for skødet 1729 på
Nørre Karstoft, som har ligget omkring 24 år på herredsfoged kontoret og aldrig
er blevet tinglyst. Men det var før Busch blev herredsfoged - han nævner selv i et
brev til amtmanden von Bülow i Coldinghuus, at han blev udnævnt den 3. februar 1740.
Derefter har han møje at sætte selv berettigede fordringer igennem. Tonen er barsk, han
lader enkens lovværge, der er præst, vide at han ikke skal overskride hans skranker og
lave jura, lovværgen svarer at Busch ikke skal gå undenfor skrankerne og forlange
penge for ting, han ikke har gjort.
Dette skøde fra 1729 er meget kort og opfører ikke de enkelte gårde:
No. 5. C6te Tre Rigsdaler
1734
Johann Busch, Kongelig Maiestets Herredsfoged og Herredsskriver udi Hamerum Herred, Giør vitterligt i Følge Hamerum Herreds auctions Protocoll, at Aar 1729 den 22 Febr. ved anden Auction over Nørre Carstofft Hovedgaard 19 Tdr. 7 Skp. 3 fkr. 1 Alb. med tilligende Bøndergods 17 Tønder 6 Skpr. 3 Fkr. 2 alb. Hartkorn, beliggende i Lundenes Amt Hamerum Herred, Scharrild Sogn efter afgangne velædle og velbaarne Hr. Cornett Christian Trappaud og efterladte Encke frue Ide Sophie von Wielchen, da boende paa Nørre Carstofft, er Sr. Peder Paasche udi Hastrup Mølle som Høistbydende efter de til Auctions Directeurerne givne Conditioner, bemeldte Carstofft Hovedgaard og tilligende Bøndergods i alt 37 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr. siger Tredive og Syv Tønder, Sex Skiepper, tre Fierdingkar Hartkorn tilslagen for den Summa 1020 Rdr. Siger Et Tusinde og Tive Rigsdaler ...
...
Datum Toustrup den 12. Maj 1752
Johan Busch (LS)


TRAP har ikke dette hartkorn, for det blev aldrig tinglyst.

SAGEN OM DE ASSING SOGNEMÆND:
O
No. 22 F5tus, Een Rd.
1751
Vii Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, De Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen. Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst giøre vitterligt, at Aar 1751 Løverdagen den 22 May for os udi Vores Høyeste Ræt blev foretagen den Sag imellem Birkefoged Peder Paaske paa egne og sine bønder med fleere af Assing Sognemænd deres Vegne samt Herredsfoged Johann Busch paa den eene og Sogne Præsten Hr. Mads Vogelius tillige med Johann Busch paa den anden Siide, hvoriudi tilforn af os elskelige vore Tilforordnede Ladsdommere udi vort Land Nørre Jylland den 13 Aug. 1749 skal være afsagt Dom, angaaende en Accord, som bemeldte Assing sognemænd i Aaret 1742 skulde have giort med Contrapartens Formand, forrige Forpagter paa Londenis, afgangne Sogne Præst Hr. Johann Koch om deres tiende paa 6 Aar, hvilken Accord Contraparten nu ikke skal have villet holde. Og som fornævnde Lands Dommere ved den af dem afsagte Dom skal have kiendt endeel af de sagsøgte at betale Tienden for 1747 og 1748 ligesom de har betalt forrige Forpagter for 1746 Aars Udgang, saa havde Citanterne derfor ladet samme Dom indstefne til Forandring og Underkiendelse med viidere. Deres Allerunderdanigste Andragende i den af dem udvirkede Allernaadigste Høyeste Rets Stævning efter Stævnings Protocollens yderliger Formeld. Men da Citanterne efter Paaraabelse ey mødte, ey heller lod nogen møde paa deres Vegne, og paa Contraparternes Vegne for os udi Retten var tilstede os elskelig Fridrich Horn vores Politie og Borgemæster samt Høieste Rettes Advocat, som uden Contra Stevning allerunderdanigst erbød sig med Sagen i rette og derhos paastoed, at hans Principaler maatte vorde tillagt Kost og Tæring. Thi blev saaledes af os for ret keindt og afsagt.: Citanten, som hverken selv møder eller ved fuldmægtig lader møede til bestemte Tiid for Høieste Rett, bør betale Fyrretive Rigsdaler til Vor Frelsers Kirke, førrend hannem maa tillades at gaae i Rette med denne Sag, og saafremt hand ikke møder inden de for indeværende Aar indstævnede Jydske Sager tager Ende, bør hand have tabt Sagen og ey tillades derpaa viidere at tale. Udi Kost og Tæring betaler hand til Sogne Præsten Hr. Mads Vogelius og Johann Frisch, som ved Fuldmægtig lader møde Tredive Rigsdaler.
Datum ut supra
Nostro sub Sigillo. Teste Fidelli et Dillicto Sum mi. Nostri Tribunalis Præside. –
(LS) Reventlow, Klerentfeldt
Denne allernaadigste Høiste Rests dom er forkyndet for min Boepæel den 4 Dec. 1752, og Copie deraf overleveret. Men da Monarchen har været saa naadig at lade første Dom ophæve, i Henseende at Procuratoren Kammer Advocat Otto Munthe Tobiesen ved Døden afgik kort førrend Sagen skulde have været forretagen, og sidste Dom i alle Maader, om ikke meere, er skeet Fyldest, saa skulde ikke andet kunde troe eller formoede end, naar første Dom som meldt er ophævet og Bøderne eftergivet, io dermed kunde have sin Forblivende,
Hastrup Mølle d. 4 Dec. 1752
P. Paaske


Paaske udsteder en regning til de Assing sognemænd på 263 rigsdaler,
men skifteretten kan ikke inddrive pengene.

No. 7.
Regning.
over hvis Penge, som er udlagt, og jeg faar til Gode ved Assing Sognemænd for deres førte Sag, nemlig til Sagens Antagelse i Kiøbenhavn har Hr. Niels Ravn betalt til Kammer Advocat Otto Munthe Tobiesen, som endnu er ubetalt 30 rd.
2. Da bemeldte Kammer Advodcat Otto Munthe ved Døden afgik, forinden Sagens Foretagelse i Høyeste Ræt, Sagen derpaa blev dømt for Udeblivelse, tilsagde høieste Fornødenhed, at søge Opreisning, hvorfor blev oversendt til General Fiscal Sonne for Sagen at forsvar 40 rd.
3. Som bemeldte General – Fiscal Sonne endnu efter Regning haver til gode 27-1- 8.
4. For Postpenge Documenterne at oversende. Samt Coerespondance med Breve 2-4- 8. – Lateris 100 rd.
5. Efter Høiste Ræts Dom blev ieg paa Sagens Vegne tilfunden at betale til Hr. Vogelium til Omkostning. Samt Justitie Casse og Domhuset 90 rd. Endnu tilgode min Procurator Sallarium:
Den 13. Javn. 1748 udi Sallario samt befording frem og til bage 5 rd. –
D. 27. ditto, ligesaa 5 rd. –
D. 10 Feb. 5 rd. –
D. 2. Martii, 5 rd. –
d. 9. ditto, 5 rd. –
d.10. ditto, 5 rd. –
d. 23. ditto, 5 rd. –
d. 20 April 5 rd. –
d. 11 Maij 5 rd –
d. 15. Junj, 5 rd. –
d. 27. Julii, 5 rd. –
d. 17 April 1751, 5 rd –
d. 24. ditto, 5 rd. –
d. 8. Maij, 5 rd.
For Sagen at forsvare til Landstinget 10 rd.
80
Heerpaa er [ar ´rha{?}] betalt 6 4 "
73 2 "

263 2 "
Siiger Toe Hunderede Tresindstive og Tre Rixdaler Toe Mark,
Som jeg saaledes venter snarest og forderligst betalt
Hastrup Mølle d. 1752
P. Paaske.


Findes der andre materialer om den sag?

Desuden sælges ved auktionen 1753 over Nørre Karstoft en gård i Store Hjøllund,
Arnborg men det viser sig at præsten i Skarrild og Arnborg Arent Bisted ejede 4 skp.
hartkorn i Store Hjøllund, som Paaske havde slået under Nørre Karstoft. Desuden
vil Bisted have offer penge, som Paaske ved et forlig i Brande præstegård en del
år før havde tilstået men aldrig betalt.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 15/11/2012 12:26
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/11/2012 21:52
vms skrev:
Findes der andre materialer om den sag?

Du nævner Johan Busch to gange, på begge sider af bordet så at sige. Er det muligt, at det er Steno Rasch den ene gang?

Det følgende er vel en del af samme sag.

Sulkjæer "Assing Sogn":
Forvalteren paa Lundenæs, Sr. Frich, stævner 1747 Bønderne i Olling
for deres Restancer af Kongetienden, som skal svares til Lundenæs. Bønderne
havde for 4 Aar siden ladet gøre Akkord hos salig Koch paa Lundenæs
ved Peder Rytter, som da boede i Vestergaard, og som gjorde Akkord
for sig selv, samt for de andre Beboere i Olling, nemlig Niels Larsen, Søren
Iversen og Kr. Olling. Men nu vil de ikke betale; de paastaar, at Akkorden
gjaldt for 3 Aar og var udløbet sidste Voldermisse. Desuden besværer de
sig over, de skal levere Kornet paa Lundenæs, som ligger 4—5 Mil fra
Assing Kirke. — Under Sagen inddrages ogsaa de andre Assingmænd i
Striden, samt Præsten Arent Bisted i Skarrild. Bønderne har sendt sidstnævnte
ærerørige Breve, som skyldes deres Forbitrelse over, at han har
gjort Akkord paa sin Bondes Vegne; derved skiller han jo sin Sag fra deres,
og de mener, at han holder med Lundenæs. Men en meget medvirkende
Aarsag er det tydelig nok, at de er vrede paa ham i Forvejen paa Grund af
hans Stilling i den samtidige Lærebogsstrid. Der spildes meget Blæk og
mange kraftige Ord paa begge Sider. Præsten siger — ikke uden Grund —
at det er et frygteligt Sprog, de fører over for ham og Sr. Frich. Han har
kun indgaaet Akkorden for at holde sin Bonde, Jakob Hedes Enke, og
hendes Børn uden for Striden, altsaa i den bedste Hensigt. — Dommen
gaar ud paa, at den gamle Akkord maa staa ved Magt, naar ny ikke er indgaaet;
men hvad Børn og umyndige angaar, kan Retten ikke blande sig deri
(d.v.s. Præstens Akkord kommer til at gælde).


Abildtrup "Christen Christensen i Olling":
Beboerne i Assing har vist ofte haft Vrøvl med deres
Korntiende, og uden Grund var det næppe, at de var mistænksomme
over for hver ny Tiendeejer, som nok skulde
prøve paa at mele sin egen Kage, hvis ikke Modparten
var paa Vagt. Da Tiendeejeren ofte skiftede, og der hver
Gang skulde laves nye Kontrakter, kunde det være til betydeligt
Besvær for Bønderne . Men ved saadanne Lejligheder
var Christen Olling, der nok var en Slags Sognekonge,
en god Hjælper.
En Tid var Hr. Koch paa Lundenæs Ejer af Tienden
(Kongetienden), og efter hans Død 1746 blev den solgt
paa Auktion ved Skjern Bro til Forvalter Rasch, Lundenes,
for en aarlig Sum af 47 Rdlr., men han afhændede
den straks efter til Forvalter Vogelius, ogsaa paa Lundenæs.
Auktionen blev bekendtgjort ved Assing Kirke, for at
Sognefolkene kunde faa Besked derom. Nu skulde der
altsaa laves en ny Kontrakt igen, og Christen Olling og
hans Søstersøn, Søren Paarup, blev paa Sognets Vegne
sendt til Skjern Bro, vel nok for at faa en Forhandling
med den ny Ejer vedrørende Kontrakten. Desværre ved
vi ikke, hvad de fik ud af deres Rejse. Christen Olling var
ved den Tid vist højt oppe i 70'erne.
Først Aaret efter, 1747, blev der vedtaget en Akkord
med den ny Tiendeejer, forvalter Vogelius paa Lundenæs,
og den kom til at gælde for tre Aar. Akkorden gik ud paa,
at Tiendegiverne skulde svare deres Afgifter i rent Korn.
Det hedder saaledes: Rugen, der skal svares og leveres
paa Lundenæs til hvert Aars Michelistider og derefter,
naar forlanges, skal være god, forsvarlig, ren og sund." I
samme Kontrakt staar naturligvis anført, hvor meget den
enkelte skal svare i Afgift. Saaledes skal de fire Mænd i
Olling, deriblandt Christen Olling, hver betale 1 Tønde
Rug og det første Aar tillige 1 Fjerdingkar Boghvedegryn.
Den ny Tiendeordning bragte ikke Ro. Ondskabsfulde
Rygter fortalte, at Tiendeejeren ved Kontraktens Oprettelse
havde underkøbt nogle af Yderne, og det gav Stødet
til en ny og alvorlig Proces, som bl. a. Viste, at Beskyldningen
var usand.



mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
Erik Vium
Medlemmer

Antal indlæg: 47
Bopæl:
Tilmeldt: 27.05.10
Lagt på d. 14/11/2012 23:10
En gren af min slægt havde Offergård i Linde, først som fæstere, men så i 3-4 generationer som selvejere. De hed næsten alle Chresten Chrestensen, men blev kaldt Offersen, Her kan man læse en historie i en gammel Linde bog om slægten. Herremanden på Lindtorp (det har nok været en Leth) var død. Han var en kraftig mand, og kom i en tung egetræskiste. Sognets mænd skulle så bære ham en 1/2 mil til kirken. En af bærerne var en 17 årig søn fra Offergård. En gårdmand fra Linde gik på den anden side, han spørger så, da de er halvvejs:" ska vi et skyvt sie" Hvortil den unge mand svarer:" a tøvs de goer godt som de goer". Hertil siger gårdmanden." De sætter stadig knæjt i Offergård, der kan fyld en par orntli træsko". Så de fortsatte med at bære ved det håndtag de var startet ved. Jeg kan naturligvis ikke stå inde for sandhedsværdien, men en god historie er det da.

M.V.H. Erik


vium
 
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 15/11/2012 12:24
Hej Arne og Erik,

mange tak for udtogene fra Assing bogen og Abildtrup, som
formodentlig har deres kilder i Hammerum Herreds Tingbog.
Udskriften i mit første indlæg har herredsfoged Busch på begge sider
af kontroversen, hvilket ikke kan passe, som du skriver. Fra to andre
breve at dømme har han stået på bøndernes side, se nedenfor.
Efter historien i Linde, Asp sogn er det altså sandsynligt
at Peder Paaske, som betydelig mand, er blevet båret til kirken.
I regningen over hans begravelses omkostninger står der
to linier, der fører til eftertanke.

Kirkens Patronesse for Liiget at vedsætte 10 rd.
...
For Graven at kaste og igien tilmuure 1 rd.

Kirkens patronesse er vel Ide Sophie Gedde af Hastrup og Bjerre
og hun har vel tilladt at Peder Paaske blev bisat i selve kirken
i de adelige krypter for der står graven "igien tilmuure", hvilket
jeg ikke kan få til at rime på kirkegården, hvor en grav vel
tilkastes.

Sagen om korntiende i Assing synes at have følgende forløb:
Hammerum Herreds Ting
1747 Assing bønderne vil have en ny kontrakt (Akkord)
1748c strid om kontakten med Vogelius
Landsretten i Viborg
1749 Landsretsdom mod bønderne
Højesteret
1751 Sagen tabes for advokaten døde lige før retsterminen, så dømt for udeblivelse

Her to breve der vedrører højesteretssagen:
Oo2
Velædle Hr. Herretsfoged, Høistærede Monfrere.
Af indlagte fra Cancellie og General Fiscal Sonne seer Monfrere, det maa have været Justice Raad Munthes Meening at Cancellie Raaden haver procederet i Sagen uden Betalning, som hand ikke har villet, og derfor er det gaaet, som er. Nu seer Monfrere, at det kommer an paa Penge, i hvorledes det ellers vil falde ud med, og derfor beder, om Monfrere er i den Stand, han kand samle nogen af de fornemmeste af Assing sognemænd, for at giøre dette tilskud ufortøvet, at han ellers ikke deraf skulde tage Anledning at excusere sig; vil de ikke, staaer io Faren for, at de ikke alleeneste faaer at betale de 30 Rdr., Kost og Tæring, men endog de idømte 40 Rdr. Mulct, foruden Gloire de giver deres Modstandere over sig. Vil de ikke, om Monfrere ikke vil persvadere Monsieur Matthias paa Trøstrup, om hand ikke vil give Assignation paa 30 Rdr. at betale i Kiøbenhavn til Cancellie Raad, General Fiscal og Kammer Advocat Sonne, da ieg, om Gud sparer Liv og Helbred, ved Augusti Maaneds Udgang, da ieg venter Penge ind, og ellers faaer at sælge Korn. Mit Helbred er langsom, da ieg vel kand være noget oppe, men ikke komme ud. –
Hasstrup Mølle dend 15 Juli 1751
Jeg hilser Eder alle og med ald Ergivenhed lever
Høistærede Monfreres tienstergivne Tienner
P. Paasche
Opskrift
Kongelige Maiestæts Herredsfoged over Hamrum Herred, Velædle Johann Busch /a Toustrup


Paaske, som ikke har rede penge og er syg, beder herredsfoged Busch
opdrive 30 rdl. ved de Assing sognemænd eller ved Matthias Jacob Nielsen
på Trøstrup, som indvilger, som ses i næste brev:

Oo
Paa Opfordring maatte det behage min gode Ven og Broder Lars Christensen Velling uden nogen viidere Advis imod denne min Haand at betale til Velædle og Velbyrdige Hr. Cancellie Raad Sonne eller Ordre 30 Rdr. hvilke Tredive Rigsdaler paa vores Mellemværende validerer.
Trøstrup dend 13 Sept. 1751
Matthias Jacob Nielsen
Ved siden staar skrevet: Høitærede goede ven Lars Christensen Velling, Hosekræmmer, logerende i Lærstræde. Foranførte 30 Rdr. skriver Tredive rigsdaler courant er mig rigtig betalte, hvorfor hermed vedbørlig qviterer
Kiøbenhavn den 2. Oct. Ao. 1751
I. Sonne
Læste i Skifteretten i Schoudallund {Jelling} den 29. April 1754
H. A. G. Sonnin


Hvem er Matthias Jacob Nielsen på Trøstrup, Timring sogn?

I alle tilfælde bliver disse to breve årsag til et stort opgør i skifteretten
1754 (det tager to år at få skiftet sluttet på grund af omfanget og
kontroverserne) om boet skal udrede de 30 rigsdaler til Matthias Jacob
Nielsen eller ikke er forpligtet til det.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 18/11/2012 12:27
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/11/2012 13:14
Hvem er Matthias Jacob Nielsen på Trøstrup, Timring sogn?


Formentlig Mathias Jacob Nielsen (Lassen) af Skophuus familien.

Hvad han laver på Trøstrup på den tid har jeg pt. ingen anelse om. Men på den anden side ved vi jo strengt taget ikke hvor han er fra han sælger Ørnhoved i 1743 og indtil han dukker op i Juulsgaard i Ikast på et tidspunkt før 1762. Dog vides han at være i Herning omkring 1746-49.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 15/11/2012 20:29
Hej,

jeg har stillet lidt sammen - hvad jeg kunne finde - om:


Mathias Jacob Nielsen Lassen (Skophus) *1701 Skophus, Sunds søn af Niels Lassen (Skophus) *1670- Skophus, Sunds †1718+ (se Gudrun Wallengren), gift 1735 (se tråde hammerum-herred.dk). Før 1735 bor han i Øster Høgild, Rind sogn, 1735-43 i Ørnhoved, Tjørring sogn, 1746-49 i Herning, 1751-54 som set her i skiftet på Trøstrup, Timring sogn og 1762 i Juulsgaard, Ikast.

hvis mere er bekendt, vil jeg gerne tilføje det.

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 16/11/2012 01:21
vms skrev:

Mathias Jacob Nielsen Lassen (Skophus) *1701 Skophus, Sunds søn af Niels Lassen (Skophus) *1670- Skophus, Sunds †1718+ (se Gudrun Wallengren), gift 1735 (se tråde hammerum-herred.dk). Før 1735 bor han i Øster Høgild, Rind sogn, 1735-43 i Ørnhoved, Tjørring sogn, 1746-49 i Herning, 1751-54 som set her i skiftet på Trøstrup, Timring sogn og 1762 i Juulsgaard, Ikast.
Villy


1733 kaldes han "Borger og Hosekræmmer i København".
Gift med Kirstine Bertesldatter omkring 1735-36 (første barn 1737).
Død 09 apr 1773 i Bundgaard, Ikast
Efterlod sig hustru og 4 børn i alderen 28 - 35 år.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 16/11/2012 09:02
Mange tak, Arne

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 18/11/2012 12:42
Hej,

i de mange sider af skiftet efter Peder Paaske, var det først mit
indtryk at de 30 rigsdaler til Mathias Jacob Nielsen (Skophus) ikke
blev betalt. Men det er ikke rigtigt. Skifteretten accorderer betalingen
og den bliver udført af køberen af Nørre Karstoft, som er Peder
Schiønning, kroholder i Nørre Snede.
Betalingen anføres som til Mathias Jacobsen, hvilket er forkert.
Han får endda udover de 30 rigsdaler endnu 3 rigsdaler i rente.

Mathias Jacob Nielsen (Skophus) ses i skiftet at være på Trøstrup, Timring
sogn:

Juli 1751 brevet ovenfor fra Paaske, hvor han beder om anvisningen, og
Sept. 1754 hvor han underskriver en bekendtgørelse om skiftesessionen den 15. Okt samme år.

mellem okt. 1754 og feb. 1755 udbetales de 33 rigsdaler til ham af Schiønning.
I Sept. 1754 kaldes stedet Nørre Trøstrup.

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Bære kiste 4 km til kirken?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 18/11/2012 14:01
Tak for oplysningerne, det giver endnu et par brikker til Trøstups historie.

I 1683 er der ved Trøstrup "2 Huse paa Marken", det er Elkjær og Mølsted, altså ingen Nørre Trøstrup på den tid.

Hvornår Nørre Trøstrup er opstået, og om den altid har ligget på det sted der idag bærer det navn, kan man jo ikke vide. Men det er da meget sandsynligt, at der allerede engang i 1700 tallet er blevet bygget et hus oppe ved den gamle vej lidt nord for Trøstrup.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 18/11/2012 16:58
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk