hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Carsten
Medlemmer

Antal indlæg: 6
Bopæl:
Tilmeldt: 16.09.11
Lagt på d. 21/09/2012 19:29
Hej igen,

Dette spørgsmål er en udløber af mit forrige spørgsmål om Graves Pedersen Bierg.
Nu søger jeg forfædre til hans første hustru, Mette Olesdatter.

Graves Pedersen Bierg bliver den 5/7-1768 viet i Ikast kirke til Mette Olesdatter.
Mette Olesdatter dør i barselsseng og begraves i Ikast 25/7-1780, 36 år gammel,
dvs hun må være født ca. 1744.

I den renskrevne kirkebog her på hjemmesiden for Ikast 1709-1752 (tak for den !) har jeg fundet en Mette, født 23. august 1744, datter af Oluff Uur.

Er der nogen, der kan bekræfte, at denne fødsel er "min" Mette Olesdatter ?

Venlig hilsen,
Carsten
 
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 21/09/2012 21:42
Hej, jeg kan ikke bekræfte dit spørgsmål, men måske har efterskrevne en relation, dog skal der så ikke være efterkommere efter Graves Pedersen Bierg og Mette Olufsdatter, da de ikke nævnes i nedennævnte skifte.

Iflg. skifte af 1789 efter Olle(Olluf) Madsen i Uhre, Ikast sogn, afholdt hos sønnen selvejer Mads Ollesen i Uhre, så efterleves han deslige af sin enke Maren Christensen og en umyndig datter Dorthe Ollesdatter, hvis formynder er hendes farbror Jens Madsen i Faarbæck i Haderup sogn.
Skiftet er indført i Bøvling-Lundenæs amters skifteprotokol B8-1084, fol. 454b-456a.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/09/2012 21:50
Hvis hun formodes at være født i Ikast sogn er det nok den eneste mulighed. Men noget bevis er det jo ikke.

Der er et skifte efter Oluf Uhre. Men på det tidspunkt er Mette kun 8 år gammel, så det fortæller jo heller ikke så meget.

Lundenæs og Bøvling amters skifteuddrag v. Erik Brejl:
228 Oluf Pedersen i Uhre i Ikast sogn. 13.11.1752, fol.156B.
E: Ellen Nielsdatter. LV: Christen Hansen i Remme. B: Poul 18, Jacob 12, Mette 8, Maren 6 mdr. FM: Knud Madsen i Brunbjerg i Borris sogn, Christen Højris i Suderbæk i Ikast sogn, Mads Nielsen. Desuden nævnes afdødes mor Mette Nielsdatter, enke efter Jacob Christensen. (Sml. lbnr.23, 27).


Poul har jeg ikke fundet døbt. Derimod er der en Peder døbt 03 jul 1735. Det kunne være ham der står fadder til Mettes tredie barn, men det beviser jo i sig selv ikke noget. (Knud Madsen Brunbjerg er nok fra Bording, men det er jo en anden sag)


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 21/09/2012 22:00
Hej igen.

Ja min teori ser heller ikke god ud, når man ser på nedennævnte folketællinger, da Gravers Pedersen i 1787 har 3 børn fra 1.ægteskabet, og så skulle de jo være arveberettiget efter Olle Madsen i Uhre i 1789.

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Springborg, , 1, FT-1787, C1672
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Graus Pedersen 52 Gift mand Bonde og gaardbeboer
Esther Nielsdatter 28 Gift hans kone
Peder Grauesen 15 hans søn af l. ægteskab
Johanne Marie Grauesdatter 14 hans datter af l. ægteskab
Ole Grauesen 9 hans søn af l. ægteskab
Mette Grausdatter 4 deres datter
Margarethe Grausdatter 3 deres datter


Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Uhregaard, , 2, FT-1787, C1672
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Mads Olesen 30 Ugift husbond Bonde og gaardbeboer
Ole Madsen 70 Gift hans fader
Maren Christensdatter 76 Gift hans moder
Doerte Olesdatter 32 hans søster

M.v.h. Niels Okkels

Redigeret af feldborg d. 21/09/2012 22:34
 
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Carsten
Medlemmer

Antal indlæg: 6
Bopæl:
Tilmeldt: 16.09.11
Lagt på d. 21/09/2012 22:17
Hej,
Tak for jeres svar. Jeg må nok indtil videre undlade at udnævne Oluf Uur til at være Mettes fader, selv om det er fristende. At Mette også skulle være født i Ikast stammer fra deres vielse, hvor de er omtalt som Graves Pedersen i Spring Bjerre og Mette Olesdatter i Nederholle, som jeg tolker som Nederholt i Ikast sogn. Men hun kan jo godt være født andetsteds, og blot være i tjeneste i Nederholt ved vielsen.

Mvh
Carsten
 
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 21/09/2012 22:37
Hej igen.
Ja Mette Olufsdatters alder på 8 år i 1752 passer jo med fødslen i 1744, så det er formentig Ole Pedersen og El(le) Nielsdatters datter, du skal have fat i.

I forbindelse med Brejls skifteuddrag, som Feldborg beskrev, så er der ved skiftet 1752 indskrevet skødet på en 1/4 part af Uhrgaard dateret 17.marts 1749, hvor Ole Pedersen købte gårdparten på 2 tdr. 1 skp. 2 fkr., af sin moder Mette Nielsdatter, salig Jacob Christensens enke i Uhrgaard, (hun må så tidligere have været i et forhold til en Peder). Gårdparten var da fæstet ud til Søren Andersen.
Ole Pedersens 2 sønner arvede hver 40 Rdl. 3 mk. 4 sk., og de 2 døtre hver 21 Rdl. 3 mk. 2 sk.
Skiftet er indført i B8-1079, fol. 156b-159b.

M.v.h. Niels Okkels

Redigeret af Niels Okkels Folkjær d. 21/09/2012 22:49
 
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/09/2012 22:39
Oluf Madsen i Uhre kommer først dertil i 1784. Det er Oluf Pedersen, død i 1752 der er Mettes sandsynlige far.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Mette Olesdatter, født i Ikast sogn 1744
Carsten
Medlemmer

Antal indlæg: 6
Bopæl:
Tilmeldt: 16.09.11
Lagt på d. 22/09/2012 10:01
Hej Niels og Arne,

Endnu en gang tak for den store hjælp. Nu har jeg fået et solidt grundlag at arbejde videre på.

Mvh
Carsten
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk