hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 1 af 2 1 2 >
Forfatter Lars Kjærgaard
Lonekjærgaard
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 24.07.12
Lagt på d. 24/07/2012 19:10
Hej
Jeg er igang med at undersøge min fars side af slægten og har fundet aner i Hammerum Herred, henholdsvis Bording og Ikast. Jeg er gået lidt i stå, da jeg ikke kan læse/tyde, hvem Lars Kjærgaards forældre er i kirkebogen.

Kan en af jer tyde teksten om forældrene?
Kig i statens arkivers arkivarieronline
Amt Ringkøbing
Herred Hammerum
Sogn Ikast
1850- 1865
opslag 32

På forhånd tak
Hilsen Lone Kjærgaard
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 24/07/2012 19:45
Lars Kjærgaard, f. 15/7-1856. Forældre:

Pigen Maren Larsdatter
hos hendes Fader Lars Jensen
i Tulstrup og udlagte Bar-
nefader Ungk: Anders
Hvirgel Hansen i Moeslund
i Bording Sogn.


Under Anmærkninger står der:
Moderen 27 Aar gl.

Forældrene ses vel her ved folketællingen 1855 (fra http://ddd.dda.dk/):

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Ikast, Præstegaarden, 1, FT-1855, D3355
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Vedige Blicher 46 Gift Sognepræst og huusfader Paabye Præstegrd.
Frederikke Magdalene Kaarsberg 35 Gift Hans kone Kjøbenhavn
Hanssine Georgine Elisbeth Blicher 3 Ugift Deres børn Her i Sognet
Anne Marie Magdalene Blicher 4 Ugift Deres børn Her i Sognet
Sabine Pertrine Henriette Blicher 2 Ugift Deres børn Her i Sognet
Mette Marie Jenssine Schou 17 Ugift Huusjomfru Randbøl, Weile Amt
Jacob Pedersen 32 Gift Tjenestefolk Gjellerup S.
Anders Hvirgel Hansen 27 Ugift Tjenestefolk Bording S.
Lars Eriksen 57 Gift Tjenestefolk Astrup S.
Maren Pedersen 29 Ugift Tjenestefolk Ejstrup, Skand. Amt
Maren Larsdatter 25 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet
Mariane Andersen 15 Ugift Tjenestefolk Ejstrup, Skand. Amt
--------------------------------------------------------------------------------

Her er et link, hvor man bl.a. kan søge stednavne inden for et sogn:
http://www.krabsen.dk/stednavnebase/

Venlig hilsen
Inger Toudal
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Lonekjærgaard
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 24.07.12
Lagt på d. 24/07/2012 23:59
Hej Inger.
1000 tak for hjælpen.
Jeg har i mellemtiden fundet Lars Kjærgaard i folketællingen for 1860 hammerum herred, ikast sogn linje 1063 og der er moderen Maren Larsen (passer med Maren Larsdatter) gift med Jens Christian Johannesen og lillesøsteren hedder Gjertrud Johannesen, men Lars hedder Kjærgaard.

Hvorfor tror du han kom til at hedde Kjærgaard, når ingen af forældrene hedder det?
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 25/07/2012 00:18
Hej Lone

Efternavnet Kjærgaard får han velsagtens efter morfaderen:

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Tulstrup bye, Et huus, 28, FT-1855, D3355
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Jensen Kjærgaard 70 Gift Huusfader, aftægtsmand Sunds Sogn
Zidsel Kirstine Mikkelsdatter 56 Gift Hans kone Her i Sognet
--------------------------------------------------------------------------------

I tidligere folketællinger har han tilnavnet Sunds:

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Tulstrup Bye, 1 Huus Corporalsgaard, 48, FT-1840, C4256
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Lars Jensen Sunds 50 Gift Huusmand
Zidsel Kirstine Mikkelsdatter 40 Gift hans Kone
Knud Larsen 14 Ugift deres Børn
Maren Larsdatter 11 Ugift deres Børn
Niels Larsen 6 Ugift deres Børn
Anne Magrethe Larsen 2 Ugift deres Børn

Det er vel nærliggende at antage, at Lars Jensen stammer fra Kærgaarde i Sunds sogn.

Venlig hilsen
Inger T.
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Bødker-Jensen
Medlemmer

Antal indlæg: 802
Bopæl:
Tilmeldt: 03.06.06
Lagt på d. 25/07/2012 08:36
Mit bud må være:
Slægten stammer fra Kjærgaard (Kiergaard) i Sunds, derfor får han sikkert efternavnet Kjærgaard.
MVH
Inger
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 28/07/2012 15:35
Hej Lone

Har du set, at der findes en afskrift af kirkebøgerne for Sunds sogn op til 1815:

http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=66

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 28/07/2012 15:40
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Lonekjærgaard
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 24.07.12
Lagt på d. 29/07/2012 23:30
Tak for hjælpen. Jeg er dog ikke nået helt så langt tilbage. Jeg kan i hvert fald ikke finde dem
Lars Jensen ( sunds) eller ( Kjærgaard) født ca. 1788 og hans kone Sidsel Kirstine Mikkelsdatter f. ca. 1798
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 30/07/2012 00:17
Sidsel har du her:

Fkt-1801; Ikast - Waadde bye ; 6;
530; Michel Pedersen; m; 42; gift,2; Hosbonde / Gaardbeboere
531; Magrethe Sørrensdatter; k; 36; gift,1; Hands kone
532; Sørren Michelsen; m; 6; ugift; Deres søn
533; Zidsel Michelsdatter; k; 1; ugift; Deres datter
534; Metthe Larsdatter; k; 64; enke; Inderste / Fattig

Hun er døbt i Ikast 14 jul 1799 som datter af Michel Vaadde.
De er viet 23 feb 1822 i Ikast.

Lars er een af de to her:

Fkt-1801; Sunds - Kiærgaardene ; 1;
7; Jens Lasson !!; m; 35; gift,1; Husbonde / Bonde og gaardbeboer
8; Maren Olufsdatter; k; 40; gift,1; Hans kone
9; Anna Jendatter !!; k; 19; ugift; Deres børn
10; Oluf Jensen !!; m; 16; ugift; Deres børn
11; Lars Jensen !!; m; 10; ugift; Deres børn
12; Mette Jensdatter !!; k; 5; ugift; Deres børn
13; Lisbeth Jensdatter !!; k; 12; ugift; Deres børn

Fkt-1801; Sunds - Kiærgaardene ; 2;
19; Jens Lasson !!; m; 35; gift,1; Husbonde / Bonde og gaardbeboer
20; Maren Jespersdatter; k; 40; gift,1; Hans kone
21; Jesper Jensen !!; m; 10; ugift; Deres børn
22; Lars Jensen !!; m; 8; ugift; Deres børn
23; Lisbeth Jensdatter !!; k; 7; ugift; Deres børn
24; Anna Johanne Jensdatter !!; k; 10; ugift; Deres børn
25; Anders Jensen !!; m; 6; ugift; Deres børn


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 30/07/2012 00:22
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
agerlund
Medlemmer

Antal indlæg: 193
Bopæl:
Tilmeldt: 14.07.05
Lagt på d. 30/07/2012 10:24
Lars Jensen Kjærgaard var søn af Jens Larsen kaldet den ældre og Maren Olufsdatter
Jens Larsen blev konf. 26-4-1768 Sunds. gift 21-10-1779 Sunds.

Jens Larsen var søn af Lars Pedersen konens navn kendes ikke
Lars Pedersen døde 1805/ 4-10 Sunds Kiergaard

fkt. 1787 Sunds
Lars Pedersen 65 år enke eft. 3. ægtsk. selvejer og gårdbeboer
Christen Larsen 25 år
Peder Larsen 21 år
Bodil Larsdatter 23 år

Fkt. 1801 Sunds Hollingholt By
Peder Nørum 53 år 1.ægtsk.
Maren Larsdatter 55 år 1.ægtsk.
Else Pedersdatter 20 år
Lars Pedersen 18 år
Peder Pedersen 15 år
Lars Pedersen 86 år konens fader, enke eft. 3 ægtsk. nydr ophold

Da kirkebogen har lagune 1713 + 1742 og 1766
Kan datteren Maren ikke findes født ca. 1742.
Første kone døde inden 1747 hvor datteren Anne skal være født i 2 ægtsk.
Jens Larsen ca. 1751 og en Anne igen ca. 1753
3 ægteskab 17-10-1758 Rind med Elisabeth Hansdatter

mvh. Grete Skatka
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 30/07/2012 12:30
Konfirmeret:
Anne 1763
Maren 1764
Jens 1767 (17 år gammel).
Anne 1773
Johanne 1777 (siges at være i sit 20de aar)
Mette 1777 (født 1759)
Christen 1780 (16 aar)
Bodil 1780 (måtte "gå om"!!)
Jens 1784
Peder 1786 (16 aar)

Jens Larsen var søn af Lars Pedersen konens navn kendes ikke

Er det ikke den Elisabeth Hansdatter der bliver begravet i Sunds 1. søndag efter Hellig tre Konger 1773.?


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 30/07/2012 12:37
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 30/07/2012 20:23
Ved vielsen 23/2-1822 (AO: Ikast 1816-1840, opslag 84) siges Lars Jensen at være 30 år gammel.

Lars Jensen (Kjærgaard) dør 20/10-1860 (AO: Ikast 1849-1873, opslag 99). Han siges da at være 69 år gammel, og der står, at han er født i Kjærgaard i Sunds Sogn, hvor hans far Jens Larsen har været gårdmand.

Ud fra aldersangivelserne i ovenstående og i folketællingerne kan man efter min mening ikke afgøre, om det er den Lars, der bliver døbt 26/12-1790 som søn af Jens Larsen den ældre (konf. 1767, gift med Maren Olesdatter/Olufsdatter), eller om det er ham, der bliver døbt 3/7-1792 som søn af Jens Larsen den yngre (konf. 1784, gift med Maren Jespersdatter).

Men der findes åbenbart et skifte efter Jens Larsen den yngre, der dør 83 år gammel i Krog i Skarrild sogn 11/3-1849 (AO: Skarrild 1847-1867, opslag 121), og det kan måske give os svaret (men skal altså slås op på Lokalhistorisk arkiv i Herning eller Landsarkivet i Viborg):

http://hammerum-herred.dk/skifter/register/vis_bog.php?nr=270&dir=B-79&size=100

Her ses Jens Larsen d.y. med kone nr. 2 ved folketællingen 1845:

Ringkøbing, Hammerum, Skarrild, Skarrild sogn, Krog, Et Huus, 46, FT-1845, A0978
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Larsen 79 gift Indsidder og aftægtsmand Sunds
Inger Marie Andersdatter 63 gift Hans kone Timmering

Se også følgende tråde:

http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=868#4743

http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=360#1839

Venlig hilsen
Inger T.
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 31/07/2012 00:33
Grete skrev:
Lars Jensen Kjærgaard var søn af Jens Larsen kaldet den ældre og Maren Olufsdatter
Jens Larsen blev konf. 26-4-1768 Sunds. gift 21-10-1779 Sunds.

Jens Larsen var søn af Lars Pedersen konens navn kendes ikke
Lars Pedersen døde 1805/ 4-10 Sunds Kiergaard


Som jeg forstår det, så mener Grete, at Jens Larsen den ældre skulle være søn af Lars Pedersen, men det mener jeg ikke, da Skophuus Jordebog 1776 har de 2 fæstere i Kiergaardene som Lars Pedersen og Jens Larsen, som senere må være blevet til "den ældre", da Lars Pedersens søn Jens Larsen, 21 år i FKT 1787, overtog faderens gård, og da blev Jens Larsen den yngre.

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kiergaard, , 1, FT-1787, C1675
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Larsen(den ældre) 38 gift Mand Selvejer og gaardbeboer
Maren Olesdatter 34 gift Hans kone
Anne Jensdatter 7 Deres datter
Oluf 4 Deres søn
Maren 2 Deres datter

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kiergaard, , 4, FT-1787, C1675
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Lars Pedersen 65 enke Mand Selvejer og gaardbeboer
Christen 25 Hans søn af 3de Ægteskab
Jens (Larsen den yngre) 21 Hans søn af 3de Ægteskab
Peder 18 Hans søn af 3de Ægteskab
Bodil 23 Hans søn af 3de Ægteskab

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kiærgaardene, , 1, FT-1801, B9004
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Lasson den ældre 35 Gift Husbonde Bonde og gaardbeboer
Maren Olufsdatter 40 Gift Hans kone
Anna Jendatter !! 19 Ugift Deres børn
Oluf Jensen !! 16 Ugift Deres børn
Lars Jensen !! 10 Ugift Deres børn
Mette Jensdatter !! 5 Ugift Deres børn
Lisbeth Jensdatter !! 12 Ugift Deres børn

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kiærgaardene, , 2, FT-1801, B9004
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Lasson den yngre 35 Gift Husbonde Bonde og gaardbeboer
Maren Jespersdatter 40 Gift Hans kone
Jesper Jensen !! 10 Ugift Deres børn
Lars Jensen !! 8 Ugift Deres børn
Lisbeth Jensdatter !! 7 Ugift Deres børn
Anna Johanne Jensdatter !! 10 Ugift Deres børn
Anders Jensen !! 6 Ugift Deres børn

Når man sammenligner folketællingerne fra Kiergaardene fra 1787 og 1801, så er det vist nemt at se, at tælleren i 1801 har skrevet alderen på begge de 2 gårdmændspar med det yngste pars alder, og at Jens Larsen den ældste skulle være ca. 52 år og hans kone Maren Olufsdatter ca. 48 år gl.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 31/07/2012 01:03
Niels Okkels Folkjær skrev:
Som jeg forstår det, så mener Grete, at Jens Larsen den ældre skulle være søn af Lars Pedersen, men det mener jeg ikke, da Skophuus Jordebog 1776 har de 2 fæstere i Kiergaardene som Lars Pedersen og Jens Larsen, som senere må være blevet til "den ældre", da Lars Pedersens søn Jens Larsen, 21 år i FKT 1787, overtog faderens gård, og da blev Jens Larsen den yngre.

Jeg mener de to Jens Larsen'er er brødre (konfirmeret 1767 og 1784 som nævnt ovenfor) og har den samme far, men forskellige mødre. I 1801 bor de begge i Kærgaard, men senere flytter den ældre til Skarrild.

Og ja, alderen i 1801 er forkert for både Jens Larsen den ældre og for hans kone. Men jeg er enig med Inger i at man ud fra det foreliggende ikke umiddelbart kan se hvem af dem der er far til den Lars der kommer til Ikast.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 31/07/2012 01:18
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 31/07/2012 14:23
Feldborg skrev:
I 1801 bor de begge i Kærgaard, men senere flytter den ældre til Skarrild.

Det er nu Jens Larsen den yngre, der flytter til Skarrild. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der bliver af Jens Larsen den ældre.

Men jeg er enig i, at de begge to må være sønner af Lars Pedersen Kjærgaard, der får en Jens, 16 år gammel, konfirmeret i 1767, og en Jens konfirmeret i 1784. Den Jens, der konfirmeres i 1767, ses i hvert fald ikke død i Sunds inden 1788, og Jens Larsens (d.æ.) alder i FT-1787 passer med en fødsel ca. 1751. Desuden er det vel værd at lægge mærke til, at de begge har en datter ved navn Lisbeth (Lars Pedersen Kjærgaards kone nr. 3 hed jo Elisabeth Hansdatter).

Ved Jens Larsens datter Annes dåb i 1781 bliver hun båret af Peder Pedersen Nørums hustru (Maren Larsdatter, 38 år ved FT-1787). Blandt fadderne ses Christen Larsen i Kjærgaard og søster Mette Larsdatter. Mon ikke de alle tre er faderens søskende?

Jeg har nu fundet en oplysning, der taler for, at Lars Jensen Sunds/Kjærgaard i Ikast er søn af Jens Larsen d.æ. Ved sønnens Jens' dåb i 1822 er bæremoderen Mette Jensdatter af Sunds (AO: Ikast 1816-1840, opslag 12, nr. 6). Hendes navn ses tydeligere her (næstsidste optegnelse):

http://hammerum-herred.dk/mkort/vis_bog.php?nr=22&dir=516-03&size=100&ark=17

Det må være den Mette Jensdatter Kjærgaard, der dør 80 år gammel 28/3-1875 i Ørre (AO: Ørre 1864-1876, opslag 141). Hun er født 1795 i Sunds, her ses hun ved folketællingen 1860:

Ringkøbing, Hammerum, Ørre, Nygaard Skoledistrikt, Et Huus paa Nørlund Mk, 72, FT-1860, C4149
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Erik Ottesen 30 Ugift Fæster Sinding
Mette Jensdatter 66 Enke Fæsterens Moder som forsørges af Ham Sunds

Men er det bevis nok, at det tilsyneladende er faderens søster, der bærer barnet? I princippet kunne det jo også være faderens kusine. Forvirret? Se FT-1801 ovenfor i Niels Okkels' indlæg. Lars Jensen Kjærgaards alder ved død passer måske også bedre på den Lars, der er født i 1790, men det er jo ikke usædvanligt, at alderen i dødsoptegnelser afviger fra den faktiske alder.

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 31/07/2012 14:31
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 02/08/2012 23:35
IHToudal skrev:
Men der findes åbenbart et skifte efter Jens Larsen den yngre, der dør 83 år gammel i Krog i Skarrild sogn 11/3-1849 (AO: Skarrild 1847-1867, opslag 121), og det kan måske give os svaret (men skal altså slås op på Lokalhistorisk arkiv i Herning eller Landsarkivet i Viborg):

Der er ikke et egentligt skifte, kun en dødsanmeldelse. Intet at arve og ingen arvinger nævnt.

Men det er lidt underligt. Han kaldes aftægtsmand, men begraves på fattigkassens regning. Hvis der foreligger en aftægtskontrakt burde det vel være aftægtsyderen der skulle betale begravelsen.

Jens Krogs kone Maren Jespersdatter dør 21 okt 1824 i Skarrild Krog. Tilsyneladende er der ikke noget skifte efter hende, men protokollen er vist lidt manglefuld omkring den tid. Der burde jo dog som minimum være et skifte efter hende før Jens kan gifte sig igen 20 nov 1825.

Men allerede ved Marens død nævnes ordet Aftægt, så en evt. kontrakt ligger måske før den tid. Og så kan boet jo være gjort op ved den lejlighed.

Da Lars Jensen Kjærgaard dør i Tulstrup 20 okt 1860 er der også kun en døsdanmeldelse, intet skifte. Og ingen søskende eller andet brugbart nævnt.

Jeg er enig med Inger i at fadderen Mette Jensdatter fra Sunds er hende der senere ses i Ørre. Hun var gift med Otto (Eriksen) Lonneberg i Sinding. De blev gift i Sindiing 28 okt 1829 og det er givetvis hende fra Kjærgaard. Hendes forlover er Lars Jensen - men igen, det beviser jo ikke noget.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 03/08/2012 01:58
Inger skrev:
Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der bliver af Jens Larsen den ældre.


Mon ikke det er ham her:
Sunds Kb. 1815-26, AO 50 nr. 13
Død 24.juni 1817, begr. 29.juni 1817
Jens Larsen
Aftægtsmand i Kjergaard, 88 Åar gl. (Han skal kun være 68 år iflg. FKT 1787).

Hans kone må være denne:
Sunds Kb. 1824-46, AO 181, nr. 1826/4
Død 10.okt. 1826, begr. 15.okt. 1826
Maren Olufsdatter
Aftægtskone fra Kjergaard, men død i Søndervaas, 76 aar.

Iøvrigt ses Kiærgaard med 3 fæstere ved Herningsholms salg i 1751.
Niels Moustsøn, Christen Holm og Laurs Pedersen, hver med hartkorn 3-5-1-1/3 (ialt 10-7-3-1)
De gav hver til landgilde: 2 td. rug og 2 lispund smør.

Iflg. Jordebogen 1776 havde de 2 fæstere Lars Pedersen og Jens Larsen hver et hartkorn på 5-3-3-2 (ialt 10-7-3-1)

Ja jeg kan nu godt se, at Lars Pedersen havde 2 sønner ved navn Jens, og at de så fik hver en ½ del af gården i fæste. Jeg havde ikke ses sønnernes konfirmation.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 03/08/2012 02:21
Der findes et skifte efter Maren Olufsdatter i Hammerum Herreds skifteprotokol 1824-1828, B79-0337, det nævnes i navneregistret på opslag 37:
Maren Olesdatter, IndsidderEnke af Kjergaard i Sunds, Folio 195-274. 287
(Jeg tror næppe skiftet strækker sig fra side 195 til 274, der står nok nærmere noget på siderne 195, 274 og 287)
Her kan så forhåbentlig ses, hvem der er hendes børn.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 03/08/2012 13:57
På baggrund af Niels' indlæg var jeg lige forbi arkivet i Herning igen i dag. Da jeg kom derind havde Doris allerede slået op på de relevante sider i skifteprotokollerne - det kan man da kalde service.

Ved Maren Olesdatters død står:

Aar 1826 den 11te oktober anmeldte Skifteforvalteren af der i Dag til Contoiret er fremkommen en Anmeldelse fra Poul Christensen i Sunds om ar Indsidderske Enken Maren Olesdatter i Gaar ved Døden er afgået hos sin Svoger [her nok i een eller anden overført betydnig] Gaardmand Ole Nilsen i Kjærgaard ibidem, og at hendes Arvinger ere: en Datter Mette Ugivt og en datter Anne, Enke efetr Lars Husmand i Lille Thorup samme Sogn.

Og så burde det emne jo være uddebatteret. Men så sker der noget meget mærkeligt et halvt år senere:

Aar 1827 den 14de Maj blev på Skifteforvalterens Contoir paa Herningsholm i overværelse af Vidnerne [osv...] med hensyn til Maren Olesdatter af Kjærgaard i Sunds Sogn hendes dødsfald fremlagt en Anmeldelse af Dags Dato hvorifølge Arvingeren foruden den forhen opgivne ugivte Datter Mette og den Givte Datter Ane Enke efter Lars Roien af Thaarup var: en Søn Ole Jensen Indsidder i Thaarup, myndig; en ditto Lars Jensen Gaardmand i Tulstrup myndig og en Datter Elisabeth Jensdatter givt med Huusmand Poul Olesen af Sunds.

Og det må vel så stå til troende.

Der er tilsyneladende ikke et skifte efter hendes mand Jens Larsen død i Kjærgaard 1817. Men igen det kan være der står noget i tingbogen i forbindelse med at svigersønnen overtager ejendommen.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 03/08/2012 18:09
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
Bødker-Jensen
Medlemmer

Antal indlæg: 802
Bopæl:
Tilmeldt: 03.06.06
Lagt på d. 03/08/2012 15:57
Jeg følger med stor interesse denne tråd, som også er min slægt.

Lars Jensen og Maren Olufsdatter blev viet 21. oktober 1779 i Sunds Kirke.
Jeg har følgende børn:
Anne 1781
Ole 1784
Maren 1785
Elisabeth 1788
Lars 1791 gift med Sidsel Kirstine Mikkelsdatter 23. februar 1822 i Ikast Kirke
Mette 1793
Mette 1795
Mourits 1798

STOR TAK Til Inger Toudal, Niels Okkels, Feldborg og Doris Herning Arkiv, for nogle rigtige gode oplysninger, jeg har været kørt lidt sur i slægten (så de har lige været en tur i skammekrogen), men nu er der noget at arbejde videre med.

Med venlig hilsen
Inger
 
Forfatter RE: Lars Kjærgaard
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 03/08/2012 17:09
Det var jo rart at få bekræftet, at alle fem børn fra FT-1801 er i live i 1826-27, og at Lars Jensen Sunds/Kjærgaard i Tulstrup, Ikast sogn er søn af Jens Larsen den ældre og Maren Olesdatter/Olufsdatter.

Poul Christensen, der anmelder dødsfaldet i 1826, må vel være ham her:

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kjergaard, En Gaard, 6, FT-1834, C3969
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Paul Christensen 41 Gift Gaardmand
Johanne Niels Datter 43 Gift hans Kone
Christen Paulsen 11 Ugift Disses Børn
Niels Paulsen 6 Ugift Disses Børn
Jens Paulsen 4 Ugift Disses Børn
Else Kjerstine Laurs Datter 16 Ugift Tjenestepige

I dødsoptegnelsen står der, at Maren Olesdatter døde i Søndervaas, måske hos denne familie:

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Søndervaas bye, , 12, FT-1801, B9004
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Ole Nielsen 23 Gift Mand Inderste, har dagleje
Anna Jensdatter 25 Gift Hans kone
Anna Hansdatter 44 Ugift Fremmed fra familien Strømpestrikker

Hvordan den afdøde Maren Olesdatter er i familie med Ole Nielsen, kan jeg ikke umiddelbart gennemskue, heller ikke at denne familie skulle komme til at bo i Kjærgaarde (som der står i anmeldelsen fra 1826), for gårdmand Ole Nielsen og Ane Jensdatters søn Jens Christian Olesen bliver konfirmeret af Søndervaas i 1826 (AO: Sunds 1815-1826, opslag 34, 1826, nr. 5).

De ses ikke længere i Sunds sogn ved FT-1834, men her er de i Ikast ved folketællingen 1845:

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Isenvad, en Gaard, 1, FT-1845, C1455
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christen Olesen 34 Gift Gaardmand Sunds Sogn
Elene Jensdatter 41 Gift Hans Kone her i Sognet
Ane Cathrine Jensen 8 Ugift Deres Børn her i Sognet
Jens Jensen 4 Ugift Deres Børn her i Sognet
Ole Jensen 1 Ugift Deres Børn her i Sognet
Ole Nielsen 67 Gift Almisselem Sunds Sogn
Ane Jensdatter 68 Gift Almisselem her i Sognet


Det må være den Ole, der er født 1779 i Sunds, forældre Niels Olufsen og Ane Christensdatter i Sønderås, så mon ikke han snarere er Maren Olufsdatters nevø?

Venlig hilsen
Inger T.

Undskyld Inger. Det er en fejl, at det ser ud som jeg har redigeret dit indlæg - jeg har ikke ændret noget. mvh, a.f.

Ok, feldborg. Jeg har nu fremhævet de samme navne som tidligere. vh. Inger

Redigeret af IHToudal d. 03/08/2012 21:06
 
Side 1 af 2 1 2 >
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk