hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Holing 3 og Grønbækgård
Karen Arvad Ottosen
Medlemmer

Antal indlæg: 30
Bopæl:
Tilmeldt: 01.11.08
Lagt på d. 22/04/2012 22:29
Jeg har fulgt den tidligere tråd om gårdene i Holing noget tilbage i tiden og vil gerne føre dem lidt længere frem i tiden.

Min oldefar Otto Knudsen Kølbæk (1812-1886) overtog Grønbækgård i Holing. Sønnen Jesper Ottosen (1852-1917)overtog gården efter faderen og døde på gården. Hvad skete der med denne gård? Blev den udstykket til flere gårde? eller hvem overtog den efter Jesper?
Jeg er klar over, at Vagn Brændgård havde den i en del af 1900-tallet, vel frem til 1974.

Min farfar, Christen Ottosen (1861-1921) købte en anden Holing-gård i 1894, som min far Kristian Richardt Ottosen overtog. Jeg husker, at der stod 1887 på gavlen af stuehuset, så farfar har vel ikke selv bygget den? Kan den være udstykket fra Grønbækgård?

Venlig hilsen Karen


Karen Arvad Ottosen
 
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 22/04/2012 23:06
Lokalhistorikeren Konrad Understrup (der selv boede i Brændgaard) skriver i "Herning-bogen 1986", Side 33:

Den tredie Gaard er en meget gammel Slægtsgaard, et Par Aarhundrede
kan man følge samme Slægt tilbage, og den er ret vidt forgrenet. Otto
Knudsen, der en Tid var Sognefoged, hører man endnu jævnlig omtalt.
Efter ham fik Sønnen Jesper Ottosen Gaarden; efter hans Død gik den ud af
Slægtens Eje. Nu bor Kristen Nielsen her.


Bogen bygger på avisartikler fra ca. 1932, så når Understrup skriver "Nu bor..." er det altså på den tid der menes.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Carl Kofoed
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 29.07.05
Lagt på d. 23/04/2012 22:15
Hej Karen! Du er så i slægt med min kone. Her er lidt om Grønbækgaard:
BINDESTUER I HOLING.

Der var seks gårde i Holing, hvoraf nogle var dobbeltgårde med to familier i. Det passede lige til bindestuen, en aften i hver gård, så Vestergård var mandagsgården, den næste tirs¬dags¬gård og Knuds gård var onsdagsgård. En kone på 80 fortalte i 1932, at hun kom til Holing i 1871, og da gik de unge sammen hver aften på omgang og enhver havde sin "Binden" med. Kl.9 gik de fremmede, for pigen skulle hjem at malke. I Vestergaard hav¬de de en karl i 4 år, og han var så god til at binde. Da han rejste, var det som om ingen ville binde mere. "Med ham død' æ bindhues," sagde Otto Knudsen. Det var i 1875. I Holing dansede man ikke ved bindestuerne.
Efter Otto Knudsen fik sønnen Jesper Knudsen slægtsgården. Jenny Sørensen,(1902 – 2002) VI6, fortæller, at hun ofte har trillet med barnevogn ud til Jesper Knudsens og fået saftevand, så børnene ville gerne derud. Men de solgte den til fremmede og flyttede ind på Elmevej i den ny by Herning.
Herning Isstadion er bygget på den vestligste del af Holing-knuden, og nu i 1993 ser man sydvest for denne grimme bygning resterne af gårdsplads og have til den vestligste af de seks Holing-gårde. Vor slægtsgård var den tredje fra vest, og der er rester af dens have ca. 50 m øst for vejen endnu i 1993. Og så viste det sig ved ud¬gravninger i vinteren 92-93, at Holing har været beboet siden ca. 500 f. Kr.

Men endnu i Knud og Maren Kølbechs tid var der tinglyst fæs¬tearbejde på Herningsholm. Den 8.10.1796 således for en lang række fæstere i Holing, Gjellerup m. fl., og pengene er for¬faldne hvert års Kyndelmisse og de betales til "Christen Iver¬sen i hans Huus". Alle mændene har skrevet under, også "Knud Kiølbech i Holing: 4 Rdl. og 1 Dags Arbejde Aarligt." Selvom Knud havde skøde på sin gård fra 12. juni 1790, måtte han endnu 6 år efter arbejde på hovmarken.
 
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Henning Ahler
Medlemmer

Antal indlæg: 197
Bopæl:
Tilmeldt: 15.08.06
Lagt på d. 24/04/2012 10:30
Kan én eller anden bekræfte, at omtalte Grønbækgaard indimellem også er kaldet Sønderager f.eks omkring år 1800?
mvh. henn
www.ahler.net  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/04/2012 11:40
Har du en speciel grund til at formode det?

Uden at vide det med sikkerhed vil jeg måske nok tvivle på det. Selvom Sønderager nok i sin tid er kommet fra Holing by, så har den dog været kendt som en selvstændig gård under det navn i århundreder. Og rent geografisk ligger den jo også et stykke vej fra Holing og faktisk noget nærmere ved Brændgard

Se også:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=148&f05=Ringk%F8bing&f02=1787&f03=Herning&f04=Hammerum&f09=holling&ret=3

http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=148&f05=Ringk%F8bing&f02=1787&f03=Herning&f04=Hammerum&f09=ager&ret=3

http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=148&f05=Ringk%F8bing&f02=1801&f03=Herning&f04=Hammerum&f09=holling&ret=3

http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=148&f05=Ringk%F8bing&f02=1801&f03=Herning&f04=Hammerum&f09=ager&ret=3

Konrad Understrup skriver bla. (1932):
Gaarden Sønderager nævnes 1490. Den har rimeligvis i gl. Tid hørt
under Holing, endnu ligger Holing Mark her syd for.

1683 nævnes to Gaarde i Sønderager, de har dyrket Mark og Hartkorn
paa Størrelse med Brændgaard. Gaardene har vist ligget tæt sammen.

1678 nævnes i Sønderager Jacob Sønderager, som har 2 Heste, 2 Køer, 3 Ungnød,
4 Faar, i Svin.
Christen Sønderager har 2 Heste, 2 Køer, 3 Faar og i Svin.

1790 fik Museumsforstander Trøstrups Bedstefader Skøde paa en Gaard
i Sønderager. Prisen var 320 Rdl.



mvh, a.f.

feldborg tilknyttede følgende billede:

hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Henning Ahler
Medlemmer

Antal indlæg: 197
Bopæl:
Tilmeldt: 15.08.06
Lagt på d. 24/04/2012 13:55
Min formodning kommer af at Jens Ahle Jespersen i Assing hentede sin kone i 1812 i Sønderager i Holing. Hun hed Ann og var datter af Knud Kølbæk. Jeg mener, jeg har det fra Assingbogen af Sulkjær (om Jens Ahle). Jeg har ikke selv bogen.
Jeg har altid troet, at Ann kom fra den Sønderager, som lå netop, hvor nu Sønderagerskolen ligger. Men der må være noget jeg har misforstået????
mvh. henn
www.ahler.net  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Karen Arvad Ottosen
Medlemmer

Antal indlæg: 30
Bopæl:
Tilmeldt: 01.11.08
Lagt på d. 24/04/2012 21:36
Tak for de gode input.
Hej Carl. Jeg er med på at Grønbækgård går fra Knud Kølbæk til sønnen Otto Knudsen, videre til dennes søn Jesper Ottosen. Jesper får ingen børn selv, men et adoptivbarn Otto Knudsen Ottosen (1896-1983), som er handelsmand, men måske alligevel har drevet gården videre til næste ejer??? ved I noget om det?

Ifølge "Vort sogns historie" ejes Grønbækgård af Hans Nielsen 1936-1943.
Dernæst af fabrikant P. Mortensen, Herning 1943-1947, der sælger til Vagn Brændgaard i 1947.

Det giver dog ikke svar på min lille fødegård på ca 25 tdl., som desværre ikke er fundet værdig til beskrivelse i "Vort sogns historie". Den er muligvis nr 5 fra venstre af Holinggårdene på kortet. Ved I mon neget om den?

Til Arne: Hvornår er kortet fra? I min barndom i 1950-60'erne havde vi både et mejeri og et forsamlingshus i krydset mellem Gullestrupvej og Holingvejen.


Karen Arvad Ottosen
 
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/04/2012 22:17
Karen Arvad Ottosen skrev:
Til Arne: Hvornår er kortet fra? I min barndom i 1950-60'erne havde vi både et mejeri og et forsamlingshus i krydset mellem Gullestrupvej og Holingvejen.

Jeg har ikke en præcis datering, men ihvertfald slutningen af 1800 tallet. Herunder er der eet der er lidt nyere.

Ps. kender du de tyske flyfotos fra 1944?
http://lw1944.flyfotoarkivet.dk/Default.aspx#


mvh, a.f.

feldborg tilknyttede følgende billede:

hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/04/2012 22:29
Henning Ahler skrev:
Min formodning kommer af at Jens Ahle Jespersen i Assing hentede sin kone i 1812 i Sønderager i Holing. Hun hed Ann og var datter af Knud Kølbæk. Jeg mener, jeg har det fra Assingbogen af Sulkjær (om Jens Ahle). Jeg har ikke selv bogen.

Som jeg læser Assing Sogn er det er det Jens Ahle selv der har boet i Sønderager fra 1812 til 1830, mens Knud Kølbæk flere steder omtales som boende i Holing.

Men om det er selve gården Sønderager, eller en mindre gård i området, er jeg ikke klar over. Ihvertfald ser det ud som om det er Knud Kølbæk der ejer stedet.

Fra "Assing Sogn":
Og da Knud Kølbæk i Holing i Aaret 1812 udsteder Fæstebrev til Jens Ahle Jespersen af O. Kirkegaard (han har muligt tjent der), faar vi at vide, at denne »for nærværende Tid« staar som Soldat ved 1. jydske Regiment, og efter hvad man har fortalt os, skal han ogsaa have været med i Frankrig. I 1814 har han dog nok været hjemme i Sønderager*) og er bleven gift med Knud Kølbæks Datter.
*) Han flyttede derfra til Assing i 1830



mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Henning Ahler
Medlemmer

Antal indlæg: 197
Bopæl:
Tilmeldt: 15.08.06
Lagt på d. 24/04/2012 22:51
Tak for det Arne. Ja, hjemme i Sønderager, som nok er ejet af svigerfar, Knud Kølbæk, og Jens har så forpagtet den ene halvgård i Sønderager. Desværre har vi jo ingen folketælling for perioden, men sådan må det vist hænge sammen. Og der var jo kun ca. 1 km. mellem Sønderager ogHoling.
mvh. henn

Redigeret af Henning Ahler d. 24/04/2012 22:52
www.ahler.net  
Forfatter RE: Holing 3 og Grønbækgård
Karen Arvad Ottosen
Medlemmer

Antal indlæg: 30
Bopæl:
Tilmeldt: 01.11.08
Lagt på d. 25/04/2012 10:01
Hej Arne. Tusind tak for de flotte kort. På det sidste her på tråden kan jeg godt finde vores gård, mejeriet og forsamlinghuset. Vores genbos (Carsten Sandgaards)gård er der også, og fra "Vort sogns historie" kan jeg se at dette stuehus er opført 1909, udhusene 1919. Så kortet må være efter 1919.
Vores nabo Chr. Serups gård ses også (eller H.P. Hansens fødegård), hvor lade og stald først er opført ca. 1940. Måske er kortet efter den tid. Hvad tror du?
Desuden ses Kristian Slumstrups gård, som var noget ældre. Alle de gode gamle naboer.
Jeg har også kigget på flyfoto, men det er lidt sværere at komme tæt på. Men tak for henvisningen. Den kendte jeg ikke.


Karen Arvad Ottosen
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk