hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 23/10/2011 00:00
Hej,

under arbejdet med præsterækkerne i Brande og Thyregod blev det klart
just hvor nådesløst, der blev hærget i Jylland i perioden 1657-59. Det var
en fortsættelse af Trediveårskrigen, hvor krigen nærede sig selv, dvs.
soldaterne plyndrede for deres sold (dette begyndte med plyndringen og
voldtægten af Magdeburg 1631). I svenskekrigen gik Karl X. over isen
1658 i februar til København, som han ikke kunne erobre, hvorefter et
centraliseret regime indført ved et kup og de danske lande som
Nørre Jylland, Fyn og Sjælland blev opløst.
Af disse hændelser har belejringen af København og det kup
komplet bemægtiget sig historieskrivningen. Jeg har ikke kunnet finde
historiker, der skildrer, hvad der skete i Jylland i nogen dybde. Brande sogn,
som eksempel, stod 14 uger eller tre en halv måned tomt, folkene måtte
flygte. Nitten mænd i sognet døde. Men sådant skete over hele Jylland.

Hvad findes der af udarbejdet historieskrivning om brandskatningen af Jylland
1658-59 og hvilke kilder findes ellers?


Hvad jeg selv har fundet er:
Specielt om Frederiksodde (Erik F. Rønnebech):
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/artikler/fa_artikelframes.html

Nedenunder en oversigt over hvor og hvornår svenskerne, senere Brandenborgere
og Polakker, trænger frem i Jylland. Det bemærkes, at svenskerne skød nogle
folk, men mishandlede ikke, det blev værre under Brandenborgerne og helt slemt
under polakkerne, som brændte og pinte (og som et sted derfor bliver kaldt "de
svenske polakker", selv om de var allierede med Danmark).
Chr. Villads Christensen: "De jyske Kirkebøgers Bidrag til Belysning af Krigen i Jylland 1657-59."
Historisk Tidsskrift, bind 6. Række 5, 1894, side 519 - 554.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=78157

Tilstanden af Ejstrups (Vrads herred) kirke marts 1661. Alt brændbart brændt.
(fortsættelsen af artiklen på side 3 mod enden, sidenumre til at foldes).
http://www.ejstrupsogn.dk/fileadmin/sss/groups/305/Blad/Sognenyt_2009-4.pdf

Pest og krig i Sønderjylland.
Sønderjysk Månedsskrift 7/8 2000, s. 191 - 202.
Hans H. Worsøe: "Svenskekrigene og deres betydning for Sønderjylland".
Delvis fortalt udfra Vonsild præsten Johannes Rüdes levnedsskildringer s. 198 - 200.
http://www.hssdj.dk/maanedsskrift/worsoel.pdf

Brandenborgere og Polakker i Them (2 sider).
Personalhistorisk tidsskrift, 15. rk. bd. 2. 1968, s. 101 - 138.
ASTA PAULSEN: "KROMAND I THEM SIEVERT THOMSEN OG HANS SLÆGT".

Kort tidslig oversigt:
1657
01. jun.: Danmark erklærer Sverige krig
23. aug.: svenskerne besætter Kolding og Vejle
02. okt.: svenskerne ved Randers, midoktober over Limfjorden
1658
23. jan.: Kaptajn Kanne på Tannerup
30. jan.: Karl X. gar over isen
04. apr.: Siferske Regiment i Hammerum herred 15 uger
01. aug.: Hammerum herred under Darmstädtische Regiment 7 uger
15. dec.: Svenskere i Kolding nedsablet af polakkerne
dec.: Jylland besættes af polske, brandenborgske og kejserlige hjælpetropper
1659 (dette er det onde år)
31. jan. - 10. marts: Præsten i Ullits og Fovlum må sælge alt for tropperne, begår selvmord
Polakkerne på Jyllands østkyst, Brandenborgerne øst og midtjylland, kejserlige på Vestkysten
16. maj: Frederiksodde befries af Brandenborgiske hjælpetropper udfra Ribe
jun.: Brandenborgiske hjælpetropper har hovedkvarter i Viborg
1660
02. jan.: De sidste polakker rykker gennem Aabenrå ud af landet.

Mine citater i præsterækkerne i Brande og Thyregod:
http://www.nørvang-herred.dk/brande/BrandeStederOgFolk.htm#praest
http://www.nørvang-herred.dk/thyregod/ThyregodStederOgFolk.htm#plist

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 23/10/2011 09:46
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 23/10/2011 02:25
Nu var det jo ikke kun fjenden der hærgede, vore 'egne' tropper var vel om muligt endnu værre. Tre gange i løbet af et halvt århundrede gentog historien sig. Jyllands befolkning blev omtrent halveret.

Det er nok ikke nemt at finde en samlet oversigt. Men svenskekrigene er da fyldigt omtalt i ganske mange lokalhistoriske bøger, og af faghistorikere og i andre sammenhænge. Her er et lille bidrag:

http://hammerum-herred.dk/readarticle.php?article_id=49

78.156.97.214/Timring_010a.jpg
78.156.97.214/Timring_011a.jpg
78.156.97.214/Timring_012a.jpg

Det sidste vedrører Jacob Ulfeldt til Karstoft og Trøstrup. Udover selve stoffet er der her også henvisninger til 3 - 4 andre bøger. Beretningen om den 13 årige dreng fra Vinding kan iøvrigt bekræftes. Han blev ført med til Tyskland og vendte først tilbage 27 år senere.

I Snejbjerg blev kirken (som så mange andre steder) røvet og, Tanderup blev brændt af.

Og endelig er der jo også Jeppe Aakjær: "Jens Langkniv", som ganske vis placerer den gode mand Jens i et forkert århundrede, men som bortset fra det giver et ganske godt billede af forholdene i Midt- og Vestylland i svenskekrigenes tid.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 23/10/2011 11:44
Hej Arne,

mange tak for henvisningerne. Jacob Ulfeldts beretning fra Nørre Karstoft
havde jeg for nylig set, men ikke fået anbragt på det rigtige sted endnu.

Netop af faghistorikerne har jeg ikke fundet andet end lige nogle paragrafer
om Jylland på den tid. De skriver naturligvis meget om vejen over
isen og Sjælland og København og slaget på Fyn, men forsvindende lidt om Jylland.
Især har jeg ikke fundet en samlet faghistorisk beretning, hvordan hærene
bevægede sig i Jylland, hvordan svenskerne blev jaget ud af brandenborgerne
og hvordan polakkerne så hærgede. Disse sidste var jo "venner" af Danmark,
som man siger på amerikansk "with friends like these I don't need enemies"
(efter en amerikansk præsident, der havde nogen forkerte "venner").
Hvad vi har er personlige beretninger og en del på sogneplan - en overordnet
faghistorisk beretning (ikke engang en mindre artikel) har jeg ikke kunnet finde.
Tidsoversigten ovenfor har jeg selv måtte stykke sammen.

Du nævner, at krigen kom tre gange ind over Jylland.
Trediveårskrigen: Jylland besat okt. 1627 - maj 1629, 19 måneder.
Torstenssonkrigen: Jylland besat jan. 1644 - aug. 1645, 20 måneder.
Svenskekrigen: Jylland besat aug. 1657 - dec. 1659, 29 måneder.

I Trediveårskrigen blev Jylland besat af en discplineret hær (mens den
flygtende, plyndrende danske var forhadt). I sognehistorierne har jeg næsten
intet set om den krig. Kildematerialet i sognene flyder først senere.
Om Torstenssonkrigen i Jylland, har jeg ikke kunnet finde meget. I artiklen
nævnt nedenfor anføres at svenskerne da udskrev kontributioner på
grundlag af jordebøgerne.
Svenskekrigen har mange individuelle kilder. Plyndringerne og brandskatningerne
ser ud til at være langt værre end de to første krige. Der kom tre forskellige hære
ind over Jylland og alle brandskattede og plyndrede og disse plyndringer varede
længere end de to andre krige.

Her er en artikel med lidt faghistorisk kød:
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947)
Hans H. Fussing: "De svenske udskrivninger i Jylland 1658."
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=73667
(I overste linie står et forskammet ".pdf" klik på det - affotografering -
istedet for det gruselige OCR med mange fejl).

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 23/10/2011 15:00
Hej Villy

Da jeg i sin tid læste historie som liniefag på Herning Seminarium fik jeg/vi af vores historielærer udleveret følgende materiale om ”svenskekrigene”:

Vi og vor fortid Nr. 17
En kamp for livet
Svenskekrigene 1657-60
Af
Finn Asgaard og Gunnar Olsen
J. H. Schultz Forlag 1958

Du nævner:
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 8 (1946 - 1947)
Hans H. Fussing: "De svenske udskrivninger i Jylland 1658."

Der findes jo også:
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 9 (1947-1949)
Kriminaliteten efter besættelsen af Jylland 1627-29.
Af Kjeld Galster

Venlig hilsen Margit
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Pramskov
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.10
Lagt på d. 23/10/2011 17:42
Denne artikel i Hardsyssel årbogen 1928, syntes jeg var meget god læsning!
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1928&Side=107&FraSide=&TilSide=154

Mvh Peter

Redigeret af Pramskov d. 23/10/2011 17:43
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 23/10/2011 19:55
Mange tak Margit og Peter,

jeg vil prøve at få bogen, som jeg har set antikvarisk paa nettet.
Begge artikler har jeg snuset til og den store ser godt ud.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 23/10/2011 19:56
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 24/10/2011 16:42
Hej Villy.
"1659 - Da landet lå øde", skrevet af Aksel Lassen.
En meget spændende bog.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75001

Hvis der er nogle der ligger inde med optegnelser fra Tingbøgerne, er du så interesseret i dem?
Ruth
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 24/10/2011 17:32
Hej Ruth,

ja, jeg er interesseret i Tingbogs udskrifter, samler dem allerede.
Bogen, har jeg lige set, kan købes antikvarisk, så den bestiller jeg.

Peters henvisning ovenfor:
Hardsyssels Aarbog 1928
Overlærer J. Aldal: "HARDSYSSEL UNDER DET 17 AARHUNDREDES KRIGE".
ss. 101 - 124 Kejserkrigen 1627 - 29
ss. 124 - 135 Svenskekrigen 1643 - 45 (Torstenssonkrigen)
ss. 135 - 154 Svenskerne og Forbundfællerne 1657 - 59
Grundig fremstilling, dækker Vestjylland.
Peters link ovenfor skærer de sidste sider væk, brug denne:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1928&Side=107&FraSide=&TilSide=158

Aksel Lassen er journalist, J. Aldal overlærer, Villads Christensen arkivar.
Faghistorikere ikke sigtet endnu.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 24/10/2011 17:34
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/10/2011 21:16
Som nævnt i een af de andre artikler er der en del stof om svenskekrigene i bogen "Nr. Horne herred", her er lige en smagsprøve:
http://78.156.97.214/Nr_Horne_0077b.jpg

Se også:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1974&Side=101&FraSide=101&TilSide=104
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1980&Side=27&FraSide=27&TilSide=52


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 24/10/2011 21:17
Hej Villy,

Du kan også prøve

Aksel Lassen: Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark. Århus 1958.

Heri berøres også de fremmede troppers hærgen foruden pesten.

Mvh.
Ole Bech Knudsen

 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 24/10/2011 23:47
Hej Arne og Ole,

tak for links og bogtitel.

Det sidste link Arne angiver er til
Hardsyssels Aarbog 1980, s. 27 - 52 (tætskrevne sider)
Knud Pichard:
"Krig og ufred, Hardsyssel i Danmarkshistorien"
For en sikkerheds skyld gentager jeg linket:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1980&Side=27&FraSide=27&TilSide=52
Den behandler krigene fra 1313 til 1864.
Mit første indtryk er at Pichard har samlet meget ind fra publikationerne
som ses i alle links ovenfor. Det undrer, at han slet ikke angiver
kilder i egentlig forstand, hans tekst ligger mange steder ret
nær på originalerne.
Men det skal siges, at artiklen er en ret god oversigt og det
meste af den handler om svenskekrigene. Pichard er emotionelt
engageret. Han vurderer Christian IV som en skidt konge:
I Danmark regerede Christian IV, den monark i vor historie, der tiere end nogen anden udfra de bedste hensigter har gjort det forkerte på de forkerte tidspunkter.

Christin den Fjerde er jo lidt af en nationalhelgen i Danmark. Han har
bygget Rundetårn og Børsen etc. etc. Han var en menneskelig konge,
der havde følelser og elskerinder, skrev breve på sjællandsk som stadig citeres.
Historisk set var han en katastrofe, simpelthen.
"Bedste hensigter" har alle, det hjælper ikke nogen kære mor. Han tabte Skåne,
han førte Danmark imod hele Rigsrådet i krig, hvor dele af landet blev lagt øde. Han
gjorde det to gange, så er grænsen endegyldigt overskredet, der er ikke mere at tale
om. Han ville sikkert have været en god handelsmand eller lensmand.
Når jeg kører fra München mod Danmark og passerer Lutter am Barenberg,
hvor denne herre ovenfor tabte hele hæren han havde med, så mærker man at
han var kommet alt for langt væk hjemmefra og var fortabt. Det ligger syd for
Hannover, 200 km syd for Altona, som var det sydligste område Danmark
nogensinde har haft og det kun kort, og 300 km syd for sproggrænsen.
Men der er sikkert nogen, der vil beholde Christian IV i god minde; man bør
så ikke undre sig over dårlige herskere i andre lande, som i tilbagesyn ses
mildere (jeg mener ikke her i Tyskland, hvor dette ikke er tilfældet, men andre
lande rundt om på kontinenterne, fx Kina).

Bogen som Ole anfører nævnes også af Ruth ovenfor. Den skal dreje sig
om "Vejle amt", som før var Coldinghuus Amt, hvilket forhåbentlig også
har lidt om mit Nørvang herred.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 25/10/2011 09:48
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Pramskov
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.10
Lagt på d. 25/10/2011 21:10
Du nævner at Christian d. IV spillede fallit som regent, og det vil jeg give dig ret i på mange områder (Skåne bla.). Han huskes jo især for sin store byggelyst, som man jo som dansker, kun kan være stolt af idag at besidde som kulturarv, og som konge var han langt fra den eneste der gamblede med rigets bestående.

Jeg har lige læst de to bøger "Slagtebænk Dybbøl" samt "Dommedag Als" (som jeg klart kan anbefale) omhandlende den pinlige krig for Danmark, hvor landet tabte 1/3 af sit landområde. Det rystede mig lidt at Kong Christian IX, efter prøjsernes invasion af Als d. 29 juni 1864, havde seriøs forhandlinger med den prøjsiske overmagt om indlemmelse af Danmark i den tyske stat. Dette var kun få år efter enevældens afskaffelse, som heldigt nok bevirkede at dette ikke skete!

Mvh Peter
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 26/10/2011 13:20
Hej,

måske kan man vende bøtten og se det fra den anden side:
Hvad var Christian IV god til?

Jeg kan nu ikke finde eksempler på en lignende uforsigtig
udenrigspolitik, der havde så katastrofale følger for Danmark.

Hvad 1848 og 1864 angår, så var det jo den utæmmede
nationalismes tid. Jeg lærte i skolen, at en mand stod op i
Slesvig? på et stændermøde? og talte dansk "og vedblev
at tale dansk". Det syntes jo noget godt, når man er dansk.
Langt senere blev det klart, at denne mand var den aggressive.
Det administrative sprog i Slesvig var tysk og manden brød
modvilligt en århundrede gammel tradition. Historieskrivning
er jo ikke en objektiv videnskab men et politisk foretagende,
dette ser man også med Christian IVs bedømmelse. Man
skriver historie for at fremhæve sit eget land, som ikke begår
fejl (se den gamle ægyptiske historie for sejre, der var store
nederlag).
Holsten har aldrig været dansk, det var et len fra den tyske
kejser. Den danske konge havde det i personalunion. Sproget
har aldrig været dansk i Holsten og dele af Slesvig. Christian IV
førte krigen 1627 som lentager af den tyske kejser ikke som
dansk konge og mest med tyske tropper, så længe han var i
Tyskland. Dvs Christian IV havde sæde i den tyske Rigsdag,
han ville idag have været medlem ikke af Bundestag (folketinget)
men af Bundesrat (de tyske lande, en slags overhus). Han talte
tysk.

Det er værd at nævne, at den gængige betragtningsmåde, at
Jylland blev udpint tre gange på samme måde (sådan skriver
fx Pichard om det) omkring Den trediveårige Krig ikke holder stik.

1. gang 1627-29 blev Jylland besat af kejserlige tropper under disciplin.
Det var krig, men en normal krig for dengang.

I 1631 ændrede Den trediveårige Krig helt karakter, krigen nærede
sig selv - forsynede sig fra de lokale folk - og vold og voldtægt blev del
af krigen. Det var ved erobringen af Magdeburg dette skete, det havde
signalvirking. Krigen blev fuldstændig forrået, det er dette billede vi
nu har af denne krig.

2. gang 1644 - 45 Torstenssonkrigen. Jeg ved ikke nok om denne
besættelse til at vide om svenskerne var inficeret af forråelsen.

3. gang 1657 - 59 er ganske tydelig den forråede krig. Skildringerne
er entydige. Udisciplineret vold er princip.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 26/10/2011 13:25
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 26/10/2011 20:13
Når man læser tingbøgerne, så nævnes svenskernes hærgen 2. gang, svenskernes tilbagetrækning og svenskernes 3. indfald i Danmark. Polakkerne nævnes også, men ikke nær så ofte som svenskerne.
Måske mangler tingbøgerne vedr. polakkerne. Det har jeg ikke lige tjek på.

Den almene dansker, den danske hær, invaderende hærfolk samt medbragte kvinder og børn skulle brødfødes, og det over en periode på ca. 30 år. Altså en generations-tid, hvor gårde lå øde eller var nedbrændte, folk var flygtet, høsten var ringe, skatter, uvejr, frost, tørke, ukrudt (ingen brakmark) pest, børne- eller forældredød osv.
Det skal jo gå galt, når man ikke når at komme på fode, inden næste krig starter. Så vidt jeg husker, så er det i bogen ”Da landet lå øde”, at jeg for første gang læser, at man, mod skattefrihed over nogle år, hentede unge mænd fra en landsdel til en anden, ja helt nord for Limfjorden til syd for Kongeåen, for at få ødegårdene i drift igen. Bogens titel siger næsten sig selv, selvom den mest handler om pesten.

Forråelsen var måske både en del af overlevelsen, men også en ”tilvænning”, da tingbøgerne beskriver om ildspåsættelser og drab overalt, helt uden grund. Hærfolkets børn blev måske næste generation af lejesoldater, og de havde set nok. Nogle af 30års krigens overlevende ofre blev krigsmænd, og de havde også oplevet grusomheder de kunne bære videre.
Der var efter min mening brug for fred for at blive menneske igen.

Flere af vi ”gamle” husker slagsmålet i skolegården, der stoppede, når den ene af parterne lå på ryggen på asfalten. Ham der stod op havde vundet, og kampen sluttede.
I dag? Pyyyh!

Med hensyn til Christian Firtal, så giver jeg dig ret i Villy, at det er den der skriver historien, der bestemmer indfaldsvinklen til personen eller årsagen.
En rigtig god bog om mandens sind og virke fortæller bogen ”Christian IV, En mand under indflydelse” skrevet af Bodil Wamberg. Bodil Wamberg skriver, at bogen ikke baserer på historisk forskning, men hviler på de resultater som historikere af faget er nået frem til. Derudover har der i vid udstrækning været gjort brug af de 3000 breve som kongen egenhændigt har skrevet. Desværre begynder han først at skrive brevene som 50årig, men så har forfatteren fundet andre veje ind til kongen f.eks. hans stilehæfter, skriftlige udsagn f.eks. Sivert Grubbes dagbog, som var med på kongens store rejse til Nordkap osv., så der dannes et handlingsmønster om kongen og hans senere udvikling, der ender med en besættelse af Kirsten Munck.

Hilsen Ruth
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 26/10/2011 20:28
Jeg glemte lige at nævne, at min 8 x tipoldemor i Svejstrup, Dover sogn, Skanderborg amt, var yderst velhavende, da hun døde i 1664. (fra bogen ”Herredsfogedslægten”)
De har skjult sig godt, eller har haft formuen gravet ned.
Det undrer mig.

Ruth
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Hanne Louise
Medlemmer

Antal indlæg: 39
Bopæl:
Tilmeldt: 29.12.10
Lagt på d. 07/11/2011 21:00
Du må ud med spaden Ruth
Her er en dugfrisk rapport fra lille Årre sogn, Skast Herred, Ribe Amt. d. 06. 10. 1659:
Anders Hanssøn Kvest skriver i kirkebogen, hvor der var påfaldende mange døde..
Desuncti & Sepulti kand ved dag oc datum icke noreris, baade for min egen siugdoms skyld, saa oc den farlig grasserene død, oc sogne folckenis atspredelse for de umilde krigsfolck mod Svensken med Dannemarck den tid allierte, som var Keyserlige, Brandenburgerske oc Plack erne, aff hver slax 18000. mand. Dog forfaris af Aarøe sogn, at være døde dette Aar 94 mennisker. Deres Naffne undertegnis. (fanden) 6. 8tobris.
- Kilde: Lokalarkiver Billund - Diverse - Årre sogn, kigger man under Begravede finder man alle de døde, som præsten slet ikke kunne følge ordentligt på vej - Suk!!!!!
 
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 08/11/2011 10:49
Hej Hanne Louise og alle

"den farlig grasserene død" må være pesten, som polakerne 1659 skal have
bragt ind i Sønderjylland især. Hans H. Worsøe: i "Svenskekrigene og deres betydning
for Sønderjylland" (nævnt ovenfor) behandler denne pest:

http://www.hssdj.dk/månedsskrift/worsoel.pdf

Mit indtryk er følgende:
Det vi nu tænker på som tre besættelser af Jylland med rov og værre, var i
virkeligheden tre ret forskellige sager:
Den første kaldet Kejserkrigen 1627-29 var vel en "normal" krigsbesættelse,
som de havde fundet sted i århundreder.
En del år derefter fik krigen i Tyskland et helt andet ansigt, som vi forbinder med
Trediveårskrigen: Krigen der lever af folket, rov og mord. Soldaterne får ikke sold
men rov. Dette udløstes i Magdeburg, hvor Tilly helt mistede kontrollen over hans tropper.
Den anden kaldet Torstenssonkrigen 1644-45, jeg ved stadig ikke hvilken karakter
den besættelse af Jylland havde. Men de svenske tropper kom fra Tyskland, så man
ville forvente forråede tropper.
Den tredje kaldet Svenskekrigen 1657-59, hvor hvert sogn i Jylland blev hærget af mindst
to forskellige hære og mange af tre. Dette var helt absolut den forråede krig, som tog form
i Magdeburg en snes år før. De mange ødegårde vi ser 1664 og 1688 stammer herfra.

Hvad der ser ud som tre besættelser af samme slags er ganske forskellige,
når man graver ned i historien. Men, som sagt tidligere, faghistorikerne
er helt fikseret på den svenske hær over isen og at København ikke indtages - altså
at Danmark ikke indlemmes i Sverrig. Denne fiksering er måske forståelig
på en måde, men den er enevældig, enerådig og usund i ikke at betragte Jylland.

Før havde vi Jyske Lov og Viborg Landsting som hyldningssted. Vi havde lande
i Danmark: Jylland, Fyn, Sjælland og Skåne. Vi havde, som de stadig har i England og
USA, "case law" altså skikken at tidligere domme "udviklede" loven og satte
præcedens (se samlingen "Danske Domme" fra 1978 i otte bind), de kunne altså benyttes
som grundlag i senere domme. Ikke småligt som nu, at der allerede en gang er
dømt om detaljer, nej stort som retningslinier for nye produktionsformer fx.
Hvad fik vi?
Vi fik er række utøjlede, enevældige konger, der levede på udkanten af landet i
en købmandshavn ved Øresund. Vi fik uprøvede love fra en meget lille kreds af
hoffolk. Vi fik en sygelig centralisering som den i Frankrig. Så Danmark blev
bevaret, men en af priserne var tabet af landene og en sund retskultur. Prisen
var ligeså en ond centralisering.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 08/11/2011 12:34
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Svenskekrigen 1657-59 i jyske sogne
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 13/11/2011 17:26
Ifølge Politikens Danmarkshistorie
……..det var et forarmet Jylland, der modtog freden. Hårdest havde krigen ramt Jylland og Skåne, men også øerne havde lidt meget. Ganske vist var de blevet sparet for direkte krigshandlinger og for fjendens plyndring og udpresning, men de havde til gengæld måttet bære byrden af soldaterudskrivninger, af indkvarteringer, og af de høje skatter, som krigens finansiering nødvendiggjorde.
En lollandsk præst, som i 1646 gjorde op, hvad han således havde ydet, sukkede i sin regnskabsbog:
”Når dette anses, er dette en stor skat af præsterne, og blev kaldet i de tider sølvskat, pengeskat, kobberskat, månedsskat, ugeskat, hesteskat, kornskat, madskat, hovedskat etc. Gud give os fred og rolighed for Kristi skyld, Amen!”

Bogen nævner ikke noget om, hvordan besættelsen er foregået, om der er bønskrifter til kongen, tingbøger el.l., og det ser ud som om, at forfatterne heller ikke kender meget til tingenes tilstand under denne besættelse, men de skriver en hel del om konsekvenserne af krigen mht. gårde der ligger øde, nye skatter, misvækst, armod osv.

I sidste uge var der en udsendelse i fjernsynet (vistnok på kulturkanalen), og jeg kom desværre først ind i de sidste 5 minutter før udsendelsen sluttede. Udsendelsen handlede om en tysk soldats dagbogsoptegnelser fra 30-årskrigen. Han havde været med hele vejen, og havde under krigen vandret 17.000 km.(husker ikke nøjagtigt) Udsendelsen sluttede med, at man ikke vidste, hvad der var blevet af ham, og det store spørgsmål var, om han overhovedet var i stand til at føre et normalt liv efter fredens slutning, eller han, af ren overlevelse, evt. lod sig hverve i en anden hær.

Det var ikke megen hjælp, men Torstenssonskrigen i forhold til de to andre krige, er som 3års krigen i forhold til 1864 krigen. 3års krigen er der heller ikke skrevet så meget om.

Ruth
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk