hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Martin Knudsen cykelsmed og maler
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 10/03/2011 20:07
Fra Ingrid Rørbæk har vi modtaget:

Når jeg skriver er det for at lave en eftersøgning på Martin Knudsen, spec. dennes efterkommere og især viden om ham samt ejere af evt. malerier.

Martin Knudsen var søn af Jens Knudsen og Ane Kirstine Madsdatter og bror til min oldefar Knud Knudsen ("murermester i Hammerum og siden medejer af a/s Jacob Jensen og co, Hammerthor). Martin Knudsen var cykelsmed i Hammerum og flyttede senere til Herning, - han var autodidakt "landskabs- og hede-maler" og ernærede sig i sine senere år ved dette.

Malerierne er ikke uefne teknisk set, men navnlig giver de et billede af datidens landskaber, som er mere "forførende" end de fåtallige sort-hvide fotografier fra tiden før farvefotoet på vores egne vel først blev almindeligt efter 1950. Jeg har været i korrespondance med Herning museum, da jeg fandt det interessant for museet at mine "hede"-malerier blev doneret til museet fremfor at ende i en container eller på et ligegyldigt loppemarked, - og jeg citerer i uddrag hvad jeg skrev til museet:

Min far gav oplysninger om sin gren af familien i kapitlet "De nuværende Bjødstrup-slægter". Min farfar Knud Knudsen var barn nr 3 og Martin Knudsen var barn no 5 i en søskendeflok på 9, forældre var Anna (andre steder kaldet Ane) Kirstine Madsen og Jens Knudsen. Jeg citerer (nutidig retsskrivning, uddrag, kilden er bogen om Hagelskjær-slægterne ved Elvig og Berhard Larsen, Herning Folkeblads bogtrykkeri 1944) "Martin Knudsen f 4/9 1870 i Bjødstrup. gift 1893 med Simoline Kathrine Nielsen. M.K. oparbejdede gennem en årrække en god cykelhandel i Bredgade, Hammerum og efter at have solgt denne flyttede han til Herning, hvor han herefter nød sig otium i Søndergade 16. Her beskæftiger han sig ofte med at tegne og male, reparere violiner o.lign.--" med håndskrift er tilføje at han døde 18/7 1947. " Martin Knudsen og hustru fik 5 børn.

Hvor mange malerier der stadig eksisterer ved jeg ikke, men jeg tror at der oprindeligt at har været temmelig mange. Jeg har kendskab til mellem 15 og 20. Men jeg vil gerne via slægtsforskningsiden efterlyse efterkommere efter Martin Knudsen, - oplysninger om ham, - samt efterlyse eksisterende malerier, gerne med fotos, bredde og længde samt evt. oplysninger på maleriets bagside, samt evt. kendte oplysninger om maleriet iøvrigt ( "proveniens" )

Sigtet hermed er en beretning i Historisk forening for Herning. Men sideløbende hermed evt. beretninger på hammerum-herred-siden. Og jævnsides med denne henvendelse vil jeg selv søge at få kontakt til evt. efterkommere af Martin Knudsen.

Med venlig hilsen Ingrid Rørbæk


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
erling leerhøy
Medlemmer

Antal indlæg: 35
Bopæl:
Tilmeldt: 01.12.05
Lagt på d. 10/03/2011 20:42
Så vidt jeg husker så er Jens Knudsen, der har en svømmehal for heste i Tulstrup ved Ikast, efterkommer af Martin Knudsen.
venlig hilsen erling leerhøy
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 12/03/2011 18:34
Jens Knudsen er min fætter og således lige som mig ikke direkte efterkommer efter Martin Knudsen. Iøvrigt skrev jeg i farten forkert i begyndelsen af min forespørgsel, Jens Knudsen var min oldefader, Knud Knudsen min farfar og Martin Knudsen min fars farbroder.


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 29/03/2011 20:47
Kommer med en opdatering på min eftersøgning. Desværre ingen resultater via denne hjemmeside, - derimod har jeg dels via eget netværk, - dels ved at "google" og efterfølgende maile, - eller telefonere!- fået kontakt med flere efterkommere efter Martin Knudsen.
Alt i alt er resultatet ganske positivt!

Hvis der er nogen der har yderligere oplysninger vil jeg være taknemmelig for at få dem.

Martin Knudsen havde en ejendom i Søndergade 16 i Herning. Den blev solgt omkring 1957.

Måske er der nogen, der husker noget udfra denne oplysning?

Han var også violinbygger, - og spillede selv flere instrumenter, spillede til "fester".


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 31/03/2011 18:51
Hej Ingrid.

Har du haft kontaktet Erhverhvsarkivet i Århus, om de evt. har noget liggende om Martin Knudsen og hans cykelforretning eller måske om Hammerthor?

Hilsen
Ruth
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 02/04/2011 14:44
Kære Ruth, tak for din interesse. Jeg har netop modtaget materiale fra Lokal-arkivet på Herning bibliotek vedr. ejendommen Søndergade 16 samt udklip fra Herning Folkeblad omhandlende Martin Knudsen og hustrus guldbryllup i 1943.
Jeg vidste ikke at der var et erhvervsarkivet i Århus, - men jeg tror næppe jeg kan få noget yderligere belyst der.
I min barndom i 50-erne var det meget almindeligt at man fik fotograferet sin ejendom eller gård, evt som et luftfotografi. I guldbryllups-omtalen står der om Martin Knudsen at:
"Vil man have et Billede af en Ejendom, da gaa trøstig til ham."
Jeg har kendskab til at MK i det mindste malede sin fødegård, - men måske findes der rundt omkring malerier fra hans hånd af gårde.
Hans signatur er meget karakteristisk: tydeligt Martin Knudsen eller blot MK med en lidt barnlig/opretstående "skoleskrift".


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 02/04/2011 18:51
Vedr. Erhvervsarkivet, så ligger de inde med det mest "umulige" vedr. gamle virksomheder.
Ikke at de nødvendigvis ligger inde med noget om om maleren Martin Knudsen, men der kunne måske være noget om "Hammerthor", der evt. kunne føre dig videre i din efterforskning.

Mvh
Ruth
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 02/04/2011 21:35
Kære Ruth. Relationen mellem MK og Hammerthor er svag, - firma Hammerthor eksisterer forøvrigt stadigvæk. (jeg er auktionær).
Jeg tvivler på at jeg umiddelbart kan komme videre den vej. Og dog. Måske kan der i erhvervsarkivet findes noget om auktionsoplysninger? Jeg har en formodning om, at MK har solgt nogle af sine malerier på auktioner. Så her er da lidt jeg kan gå videre med.
Jeg har imidlertid nye oplysninger:
Nemlig at Martin Knudsen MULIGVIS har udført vægmalerier til forsamlingshuse!
Er der nogen der har kendskab til det vil jeg naturligvis gerne vide det.
Der kan være tale om usignerede friser. Martin Knudsen arbejdede som alm. håndværksmaler inden han blev cykelsmed og siden rentier med bibeskæftigelse som kunstmaler, musiker og violinreparatør



Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 04/04/2011 15:31
SIDSTE NYE:
vedr Martin Knudsen, - er at han også skulle have udført malerier:
"PRÆSTE-BILLEDER".
I mange kirker findes malerier af kirkens tidl. præster. Hvor almindeligt det er ved jeg ikke. Kan også været gået i arv til familie.
Men hvis du har kenskab til sådanne indenfor dit eller dit nærmestliggende sogne, så kik lige efter efter signaturen MK, M.Knudsen, Martin Knudsen eller uden signatur, men malt i tidsrummet ca. 1890 til 1947. Signaturen er typisk "skoleskrift".

Kontakt mig, - også gerne hvis du bare ved en lille smule om MK.

hilsen Ingrid


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 21/04/2011 22:02
Desværre har min efterlysning via denne hjemmeside ikke ført til positive resultater.
Det har min egen eferlysning via internet og www.google.com.
Dette blot til orientering. Men hvis der slet ikke er nogen interesse fra dette site tvivler jeg på om jeg vil videresende oplysninger.
Der MÅ være nogen, som har MK-malerier i dette forum!!


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 01/05/2011 23:22
Jeg vil gerne lave en opfølgning på min tidl. efterlysning, - og fortælle at jeg i forrige uge har besøgt 8 hjem, der havde mellem 1 og 4 malerier af Martin Knudsen. I halvdelen var der tale om malerier, som hang fremme i stuen, i den anden halvdel var det malerier, der var gemt væk på lofter eller andet steds, men dog ikke kasserede. I alle tilfælde har jeg besøgt mennesker, der på den ene eller anden måde er beslægtede med Martin Knudsen. Jeg efterlyser stadig malerier!
Motivet er ikke bare hedemalerier, men også andre landskabsmalerier, bl.a. skovpartier med å eller sø, vandmølle. Hedebrand har han også malet. Der er extremt sjældent mennesker med, men måske et enkelt lille hus. Af portrætter har jeg kun stødt på 2 af Martin Knudsens bror og far, og ingen "gårdmalerier" udover barndomshjemmet på Bjødstrup Mark i flere eksemplarer.
Signaturen kan være M.K. med blokbogstaver eller M. Knudsen med "skoleskrift". Jeg mindes ikke at der har stået Martin Knudsen som signatur. Som oftest med årstal, men enkelte gange uden. 2 billeder er uden signatur, det ene kan være malt af en anden kunstner, det kan jeg ikke afgøre, det andet en skitse, proveniens taler for at det er af MK.
Tak for alle venlige råd, - når jeg får bearbejdet det nuv. ret store materiale (jeg har også fået respons med digitale fotos via emal/internettet) vil jeg gå videre, - og modtager også gerne input fortsat.
fra Ingrid


Ingrid Rørbæk
 
Forfatter RE: Martin Knudsen cykelsmed og maler
Ingrid
Medlemmer

Antal indlæg: 13
Bopæl:
Tilmeldt: 05.04.07
Lagt på d. 25/05/2011 12:53
Herfra en opdateret orientering om min eftersøgning efter malerier af Martin Knudsen. Via denne hjemmeside er der muligvis opsporet et par malerier, som jeg er meget spændte på at se. Og jeg er stadig interesseret!
Vedr. portrætter har jeg kendskab til yderligere 2, - (Roald Asmussen samt en filosof, muligvis matematikeren Descartes) - og her har MK igen malt efter forlæg eller fantasi.
Endvidere har jeg fået "bevis" for at MK malede efter fotografier, - idet lokalarkivet i Herning har et næsten identisk fotografi af den hedegård i Kollund, - som er det fineste eksemplar blandt de 4 malerier, som jeg er i besiddelse af.
En ny interesse fra min side er om nogen kan huske MKs søn Kristian, som jeg fra min barndom i Herning husker som "tosse-Kristian". Han boede såvidt jeg er orienteret i et baghus i Søndergade i 50-erne. Fik "det hvide snit" (Lobotomi) og endte sine dage på Sindsygehospitalet i Viborg hvor han døde engang lidt før 1975 (født 1898).


Ingrid Rørbæk
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk