hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Dødsdømte Laurids Madsen født i Næstholt, f. før 1582
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 28/12/2010 14:13
Er der nogen der kender disse personer fra Næstholt, og hvad der evt blev af dem?
Hvordan hænger historien sammen vedr. næstsøskendebarnet og Laurids Madsens mor?

Ældre danske Rådstueprotokoller og Bytingbøger
Ribe Rådstuedombøger
1527-1576 og 1580-1599
Udgivet ved Erik Kroman af Seslskabet for udgivelse af kilder til dansk Historie
København 1974

År 1598
s. 222
(fol 89)
Lauritz Mattssen, fød Nestholt i Sneibierg sognn i Hamerumherritt, hans bekjendelse

Anno 98 thend 23. octobris paa Riper raadhus for meenige borgemestere ocg raad bekiende forne Laurtit Matszen, att hand stiall thend kape, som ha(nd) her vdi byen bleff greeben med, fraa Thette Pede… wdi Eiderstede wdi hans brøllups dage wdaff han(s) dørens, som brudgamen dandszit och hagde lagd thend inden døren paa en benck, och gick saa ther med wd, och saa drog hand hiidt medt thend. Ydermere bekiende hand, att hans fader wedt naffnn Matz Lauritszen boer i Nestholt i Sneibierg soggn i Hamerum herritt, hand affles hanom wed hans nedsøskindbarn wed naffnn Mette Christenszdatter, førend hans fader bleff echtegifft, och ther for forschickidt forne hans fader hans moder af weyen, och er hun endnu wdi Eiderstede i garden hoes hindis søster Kiersttine, och ther hoes bekiende hand, att hans moders fader hiede Christen Simonszen, som boede wdi Sneibierg bye och tillforne boede wed Sneibierg kiercke.

Och nu i dag, som er thend 27. octobris anno 98, stoidt Pether Thomeszen i Eiderstede og kiende sig wed same kape paa forne Thette Pettersz wegne och begieridt rett offuer forne Lauritz Matszen. I dag dømpte Ib Tornom, Kieks Iørgensen, borgemestere, Hans Iessen, Ebbe Moenszen, Thomis Iørgensen samtøchte effter hans sedels liudelsze, Niels Pouellszen, Iens Lauszen, Niels Griisbeck och Olluf Roed, raadmendt, forne Lauritz Matszen till gallie og green effter hans egen bekiendelsze och bunden sin koste igien.

Hilsen
Ruth
 
Forfatter RE: Dødsdømte Laurids Madsen født i Næstholt, f. før 1582
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 30/12/2010 23:00
Ja det er jo grove løjer. Men det var vist en helt almindelig straf for tyveri dengang.

Jeg har set teksten for nogle år siden, og det kunne jo være spændende om man kunne genkende nogen af navnene. Men det er jo ret almindelige navne, så jeg tror man skal være forsigtig med at forsøge at lave forbindelser til senere og bedre kendte personer.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Dødsdømte Laurids Madsen født i Næstholt, f. før 1582
Ruth Neumeister
Medlemmer

Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05
Lagt på d. 01/01/2011 13:00
Jeg syntes, at teksten var interessant, da Laurids Madsens mor bliver sendt helt til Eiderstedt pga. forseelsen med et uægte barn. Sidste stoppested inden Tyskland.
Det kunne ellers have været sjovt at finde ud af, om hans morfar Christen Simonsen ved Snejbjerg kirke kom fra Eiderstedt eller datteren Kirstine evt. havde giftet sig til stedet, men det får vi nok aldrig svar på.

Jeg syntes også at straffen var ret brutal, selvom den stjålne cape kunne have været værdifuld, men det var som du skriver Arne åbenbart tingenes tilstand på den tid.

I ”Danmarks Historie” (Politikens oplag 1977) står der om straf og ret:
Tyveriforbrydelser:
Her gjaldt endnu i 1600-tallets første årtier de middeladerlige landskabslove bestemmelser, hvorefter tyveri til en halv marks værdi blev straffet med døden, idet mændene blev hængt, kvinderne levende begravet på retterstedet under en balje. I Valdemarstiden havde en halv mark imidlertid en sum af anselig størrelsesorden, men pengenes stadigt synkende værdi havde medført, at beløbet omkring 1600 kun svarede til en halv snes kroner i vores dages penge (1977), og selv for smårapserier blev der således nu dømt ”til galge og gren, til høj og hedensk jord”. Efter 1601 skulle tyvene føres til København.

Hilsen
Ruth
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk