 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 28/07/2010 21:54 |
|
|
Har fundet dette skifte, men forstår ikke hvad der menes med, at arvingen har fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede
http://www.brejl.dk/ring.htm
Erik Brejl: Ringkøbing skifteuddrag
430 Inger Thuesdatter, ugift i Ringkøbing. 31.12.1790, fol.171, 178B.
A: søster Bodil Thuesdatter i Sønder Lem sogn. FM: Peder Jensen Refstrup i Sønder Lem sogn, som beslægtet.
Arvingen har fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede i Hindhede i Sønder Lem sogn.
Dokumenter
Jørgen må vist være ham her:
DDD:
ringkoebing, Bølling, Sønder Lem, Aandbrich?? (Andbæk. Min anm.) , 16, FT-1787, C1105
Michel Graversen 56 Gift Mand Bonde og gaardbeboere
Bodil Nielsdatter 57 Gift Hans kone
Jørgen Michelsen 18 Ugift Deres børn
Niels Michelsen 15 Ugift Deres børn
Abigael Michelsdatter 12 Ugift Deres børn
DDD:
ringkoebing, Bølling, Sønder Lem, Hindheede, -, 1, FT-1801, B3596
Jørgen Michelsen 36 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Anne Nielsdatter 40 Gift Hans kone
Niels Jørgensen 8 Ugift Deres børn
Michel Jørgensen 2 Ugift Deres børn
Bodil Jørgensdatter 5 Ugift Deres børn
Jeppe Lauritzen 16 Ugift Tienestefolk
Kiersten Pedersdatter 26 Ugift Tienestefolk
Niels Andersen 74 Enke(mand) Konens fader Faaer ophold af gaarden
Apelone Nielsdatter 47 Ugift Konens syster
Er der en der kan hjælpe?
Hilsen
Ruth |
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Erik Brejl
Medlemmer
Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05 |
| Lagt på d. 28/07/2010 22:33 |
|
|
Det kan ikke besvares bedre end med beskrivelsen i Ordbog over det danske sprog
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=fledf%F8ring&submit=S%F8g |
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 29/07/2010 09:30 |
|
|
Hej Erik.
Efter at have læst beskrivelsen, tror jeg, at Kaae nævner denne fledføringskontrakt i bogen om Lem sogn.
Tak for hjælpen
Ruth |
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 29/07/2010 10:14 |
|
|
Jammen det gør han da, side 192-94:
Aftægt, fledføring og tjenestefolk:
Den forsørgelse af ældre eller svage, der altid har været nødvendig, hvilede i
ældre tid i særdeleshed på ejendommene. store eller små. Aftægt blev fordret og
givet ved fæsteskifte, og en jordejendom var aldrig så ringe, at den ikke kunne
behæftes med aftægt til det ældre slægtled. Det var jo i og for sig en helt natur -
lig ting. I et sogn som Lem var der i 1700-tallet kun nogle få huse uden jord.
om der i det hele taget var nogen. Markbogen af 1683 nævner nogle enkelte gade -
huse uden jord ; men i regelen var der da fra en halv til et par tønder land til
disse huse. Det var ikke tilstrækkeligt til familiens underhold. men husene Nar
også beregnet til arbejdsmænd eller håndværkere, og var (ler blot antydning af
fæsteret. kunne der også blive plads for en om end meget beskeden opholdsbestemmelse.
Om antallet af aftægtsnydere kan der ikke gives nogen klar oplysning, da folketællingen
af 1787 ofte har glemt at få dem med. Der nævnes 11 mennesker over
70 ar, men kun ved 5 er det antydet, at de nyder ophold. Da bønderne fra sidst
i halvfjerdserne begyndte at blive selv ejere. træffer vi tit en opholdsbestemmelse
indført i skødet.
Aftægt til svage børn af gården var lige så naturligt son( forsørgelse af de
gamle. Vi har set et eksempel på noget sådant i Bjerre. hvor Mourits Eskesen
døde 1825 som ugift i en alder af 74 år.
En særegen form for forsørgelse var fledføring. Der overgav man alt. hvad
man ejede, til forsørgeren, og gav sig helt ind under hans myndighed imod forsørgelse
på livstid. Fledføring var kendt over hele landet i Valdemarstiden og før.
Alle de gamle landskabslove kender formen og har regler. der skal følges.
Den der (ledfører sig. kan aldrig tilbagekalde det, siger jyske lov ; men først
skal han lovbude sig til sine arvinger. Vil ingen af dem modtage ham eller hende,
da må de fledføre sig til andre. Det fremgår med tydelighed af jyske lov, at fledføringer
er helt under husbondens værge, undergivet ham som en ufri træl. De
ældre sjællandske og skånske love er ikke så strenge. Her kan han sige sig fri,
når han vil, men taber da de penge, han gav, og Eriks sjællandske lov siger, at
husbonden skal sørge for fledføringen med mad og drikke.
Fledføring blev først afskaffet ved lov i 1926. En fledføringskontrakt findes
fra året 1791. Den er oprettet imellem Bodil Thuesdatter og Jørgen Michelsen i
Hindhede. Kontrakten har to punkter, der handler om, hvad hun gør og hvad
han forpligter sig til. Den er ikke særlig lang, og da den ikke er så almindelig,
kan vi godt tage den med : 2s
1) Da jeg Bodil Thuesdatter for alder og svaghed ikke kan fortjene min føde
og jeg ingen børn har og ingen venneslægt som kunne modtage mig, så haver jeg
derfor overgivet mig til Jørgen Michelsen i Hindhede og hans arvinger som fledføring.
Han modtager mig nu med det lidet, jeg ejer, og efter min død måtte kunne
efterlade, det være sig penge eller penges værd, imod at betale min gæld, min
begravelse og at forsørge mig med, hvad jeg behøver min livstid både føde og
klæder.
2) Dette haver jeg J. M. indgået for mig og arvinger, som forbindes at op -
fylde det efter loven i alle måder.
Derefter underskrev parterne sammen med Peder Christensen, Nymølle, der
var værge for hende.
Både aftægt og fledføring forudsætter, at der gensidigt kunne ydes noget.
Havde staklen eller den gamle intet at give hverken jord, hus eller penge, så
måtte han sætte sin lid til, hvad gode mennesker ville give ham. Der var nok i
sognene et fattigvæsen, der styredes af præsten og et par mænd, og som kunne
ligne »ædendes varer« på sognemændene ; men det fungerede ikke særlig effektivt
og skulle helst gå på frivillige gaver.
X------------
http://www.skole-forum.dk/jyskelov.htm:
Jyske lov Kap. 32.
Om Fledføring.
Den, der fledfører sig, kan aldrig tilbagekalde det. Men man skal fledføre sig
paa Tinge. Den, der har en Træl eller tager mod en Fledføring, skal hæfte for
deres Gerninger. Saarer en Fledføring sin egen Husbond, da betaler Hus-
bonden, der blev saaret, Blodbøde, Den, der vil fledføre sig, skal først
lovbyde sig og sin Ejendom til dem, der skal arve ham, men forsømmer han
det, da kan de sagsøge ham til (at faa) sin Frihed igen eller til (at komme) til
dem, Gør nogen Krav paa en Fledføring, og Fledførelsen ikke er sket paa
Tinge, da er han fri uden (at føre) noget Bevis. Den, der er gift, kan ikke
fiedføre sig, medmindre Hustruen fledfører sig sammen med ham, eller de er
saa gamle, at Biskoppen tillader dem at leve adskilt.
mvh, a.f.
Redigeret af feldborg d. 29/07/2010 10:27 |
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 30/07/2010 08:16 |
|
|
Det var tiden før hjemmehjælpere og plejehjem.
En lidt særegen, men nødvendig lov efter datidens levevilkår.
Bodil har forhåbentlig arvet lidt efter sin søster, så hun blev behandlet godt.
Jeg har et par spørgsmål, da jeg ikke kan få det til at hænge sammen:
1)
Skiftet, dateret 31.12.1790 nævner, at arvingen har fledføringskontrakt, men kontrakten er først skrevet i 1791.
Bodil har ingen børn eller venneslægt, iflg. fledføringskontrakten, men skiftet efter søsteren Inger nævner formynderen Peder Jensen Refstrup (sognefoged i 1801) som beslægtet.
Ville man ikke have skrevet, at Peder Refstrup, hvis han også var beslægtet med Bodil, havde frasagt sig at have hende hos sig, inden hun bliver fledført til andre?
2)
Selve kontrakten nævner Peder Christensen i Nymølle som formynder. Den Peder Christensen, der bør i Nymølle i 1787 er for ung til at være formynder, men hans far er gammel nok, til at have en ældre søn af samme navn. Eller måske bor der en møllersvend af samme navn i 1791.
Hvem af de to personer er den rigtige formynder?
Kunne det være en fejlskrivning fra én af parternes side?
Hilsen
Ruth |
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 30/07/2010 08:47 |
|
|
Glemte at nævne, at Bodil nævnes som pige ved begravelsesindførslen. Hun har altså ikke være gift:
Sønder Lem: 1806
3die Sønd. p. T: blev en gl Pige Bodild ThuesDatter Jordet 75 aar
Ruth
|
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Erik Brejl
Medlemmer
Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05 |
| Lagt på d. 30/07/2010 21:19 |
|
|
Da jeg anser mine skifteuddrag som et udvidet register, der medtager alle familierelationer, anfører jeg ikke alle de oplysninger der findes i skifterne.
F.eks. anføres ikke, hvor mange sølvskeer afdøde havde, eller hvilke skøder han/hun havde.
Det anføres heller ikke, hvilke datoer skiftesamlingerne skete på. Det kan dreje sig om temmelig mange, og det kan tage flere år før skiftet afsluttes. Er der flere sidehenvisninger er man på sporet af, at der er flere samlinger, men står de i forlængelse af hinanden kan man ikke se det.
Oplysningen om fledføring fremgår af et dokument, som kan ses her:
http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?nr=689&Kilde_id=583&zoom=0.5
For at finde frem til netop dette dokument skal man se her:
http://www.brejl.dk/ring.htm#dok1787
Klikke på: "Opslagsnummer"
så kommer man hertil:
http://www.brejl.dk/ringopslag.htm
Man skroller ned til b80-142, finder lbnr.430, og kan se, at dokumenterne ses hos Wadschier på opslag 142 og 689.
Det er på opslag 689 at oplysninger om fledføring står og kun her.
|
|
| Forfatter |
RE: Fledføringskontrakt med Jørgen Hindhede |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 08/08/2010 08:28 |
|
|
Hej Erik:
Tak for dit uddybende svar og henvisninger.
Jeg må prøve at finde ud af noget om de to formyndere.
|
|
|
| | | | |
|
