 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Mads Sørensen i Gråsands hustru |
ggpe
Medlemmer
Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07 |
| Lagt på d. 03/04/2010 09:29 |
|
|
Hej
Jeg har et problem mht. Mads Sørensen i Gråsands hustru. Hun var, efter sene kilders udsagn, formentlig datter af Jens Lauridsen i Egelund i Haderup sogn, idet ”meget indgående undersøgelser viser, at hun må være født i Egelund i Haderup sogn.”
Kilderne er diverse slægtsbøger og internetsider, der flittigt bruger hinanden og/eller Jens Abildtrups bog om selvejerne i Bjødstrup. Den indbyrdes afhængighed er tydelig, men det er der jo intet galt i, og oplysningerne kan sagtens være korrekte.
Det oplyses, at ”vi ved”, at Mads Sørensens hustru havde en bror ved navn Peder Jensen i Egelund og at hun havde en søster Bennet Jensdatter ~ Niels Nielsen i Gimsing sogn. Desuden oplyses, at det af en retssag i 1618 ”synes at fremgå”, at den nævnte Peder Jensen i Egelund havde to søskende bosat sam-mesteds, nemlig Erik Jensen og Mette Jensdatter. Deres far er ”sandsynligvis” Jens Lauridsen i Egelund, som omkring 1618 flyttede til Bredvig i Ørre.
Der tages altså især forbehold mht. Jens Lauridsen, mens Egelund og slægtskabet med de to søskende Peder og Bennet skulle være sikkert.
Den retssag, hvor slægtskabet med Bennet Jensdatter nævnes, refereres med mange detaljer, hvilket tyder på, at slægtsbogens forfatter - eller vedkommendes kilde - har set retsreferatet. I slægtsbogens referat af sagen tituleres Peder Jensen i Egelund som morbror (sagen handler blandt andet om Bennets datter). At NN var en Jensdatter må derfor være rimeligt sikkert.
Men Peder og Bennet er ikke børn af Jens Lauridsen.
I en retssag på Viborg landsting 23. okt. 1619 nævnes Christen Jensen i Bredviggård, hans far Jens Lauritsen i Bredvig, og Søren Jensen, Jens Jensen, Else Jensdatter og Mette Jensdatter i samme forbin-delse, og 18. juni 1625 lovede Niels Mogensen at ”give Jens Lauritsens børn og svogre, bemeldte Jens Jensen, Søren Jensen, Christen Pedersen i Hvamgård, Christen Jensen og Mette Jensdatter, født i Bredvig, til en villighed en halv hundrede sletdaler til sankt olufs dag nu først kommende at betale”
Det giver 5 levende børn i 1625:
Christen Jensen – nævnt 1617, 1619 i Bredviggård, 1625
Jens Jensen – nævnt 1619, 1625 i Bredvig
Søren Jensen – nævnt 1618, 1619, 1625 i Bredvig
Else Jensdatter – 1619 i Bredvig – ikke nævnt direkte i 1625, formentlig pga. ægteskab (med Christen Pedersen i Hvamgård)
Mette Jensdatter – 1619, 1625 – født i Bredvig.
Altså ingen Peder Jensen eller Bennet Jensdatter blandt børnene. Hvis det står til troende, at NN Jensdatter var deres søster, så må konklusionen være, at Mads Sørensens hustru nok var en Jensdatter, men ikke datter af Jens Lauridsen i Egelund/Bredvig.
Men det udelukker jo ikke den anden del af identifikationen: at hun kommer fra Egelund.
I Egelund var der i 1682 kun 2 gårde, men der kan jo sagtens have været flere beboere, og det siger ikke noget om forholdene 100 år tidligere. Det er desuden absolut muligt, at en Jens i en Egelund-gård ikke har sat sig spor i det begrænsede kildemateriale, jeg har set.
I 1618 nævnes en Jens Jensen i Egelund på herredstinget. Det er det nærmeste, jeg kan komme noget, der kunne være slægtskab. Men den oplysning er jo netop kun interessant, hvis NN Jensdatter kommer fra Egelund.
Derfor:
Er der nogen der ved, hvilke ”indgående undersøgelser” der er tale om? Eller med andre ord: hvorfra ved man, at hun kom fra Egelund? Kan det være et kvalificeret gæt, fordi broderen Peder er bosat der?
Jeg har oplysningerne om de to retssager i 1619 og 1625 fra Viborg landstings dombøger C 1616 – 1656, kronologiske uddrag med lister over anvendte person og stednavne samt ældre ord. Udført 2006 - 2008 af Bjarne Nørgaard - Pedersen, Agernvej 95, DK- 8330 Beder, tlf. 0045-86936258. e-post bn-p[snabela]mail.dk. Jeg har for en ordens skyld sløret emailadressen [snabela] = @
Oplysningerne om blandt andet Bennet Jensdatter er fra "En selvejerslægt fra Hammerum herred, om Mads Christensen, født 1806, og hustru Maren Rasmusdatter (af Hagelskjær-slægten) deres forfædre og efterkommere". Nordisk Slægtsforskning Aps, 8832 Skals 1997, s. 48f. Oplysningerne kunne for så vidt findes andetsteds, men jeg tror, at bogen er typisk.
Oplysningerne om Jens Jensen og Egelund-sagen i 1618 er fra http://www.geni.com/people/S%C3%B8ren-Kristensen-Sparkj%C3%A6r/5431284719830060500:
mvh god påske til alle
Jørgen Pedersen |
|
| Forfatter |
RE: Mads Sørensen i Gråsands hustru |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 05/04/2010 01:12 |
|
|
Allerførst mange tak for et godt og tankevækkende indlæg. Det er altid spændende når der, på baggrund af konkrete kilder, dukker nye tolkninger op, som kan give nye indfaldsvinkler til gamle teorier.
Jeg kan desværre ikke bidrage med noget konkret omkring det rejste spørgsmål, ved simpelthen for lidt om det. Men det er jo en slægt med mange grene og mange kendte efterkommere, og en slægt som mange kompetente personer, også med tilknytning til siden her, i tidens løb har beskæftiget sig med. Så forhåbentlig kommer der snart nogen på banen.
Men jeg vil godt lige knytte en lille kommentar til Abildtrup, sådan helt generelt.
Der er vist ingen tvivl om, at den oprindelige kilde, til de kendte teorier du nævner, er Abildtrup. Dels i Selvejerslaegten Bjødstrup og dels i Abildtrupgaard II. De fraser du nævner er også typiske for hans skrivestil.
Han var jo også een af de første, om ikke den første, der for alvor indså tingbøgerens helt uvurderlige værdi som kildemateriale omkring den jævne bondebefolkning i perioden før kirkebøgerne. Og han har, på et tidspunkt hvor tingene ikke var så lettilgægelige som de er i dag, opdyrket utrolige mængder af nyt land på det område.
Problemet med Abildtrup er ikke så meget, at han ind i mellem tog fejl (og nogen gange tog så ganske grueligt fejl). Alle laver ind imellem fejl, og andre den tid lavede mindst lige så mange fejl som Abildtrup gjorde (tænk blot på Brenner som gjorde det helt bevist).
Problemet med Abildtrup er derimod, som du jo også antyder, at både han selv og hans samtid betragtede ham som ufejlbarlig. Og at hans resultater derfor fuldstændig ukritisk blev gengivet i bunkevis af trykte bøger. Og at endog teorier som han selv havde sat spørgsmålstegn ved, af andre blev viderebragt som den skinbarlige sandhed.
Da så efter mange års forløb kritikken omsider begyndte at komme på banen, kunne Abildtrup jo blot konstatere, at et meget stort antal andre andre forskere var enige med ham - og på den baggrund kunne han antagelser vel ikke være helt forkerte.!
Hvilket til slut første til, at han på sine gamle dage følte sig kaldet til at stå frem for med næb og klør at forsvare teorier som han oprindelig måske ikke engang selv havde troet alt for meget på.
Et skoleeksempel på, hvordan en fjer kan blive til fem fuldfede høns, hvordan man kan bruge en teori til at bekræfte dens egen rigtighed, og hvad overdreven rygklapperi kan gøre.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Mads Sørensen i Gråsands hustru |
ggpe
Medlemmer
Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07 |
| Lagt på d. 06/04/2010 16:43 |
|
|
Tak for dit indlæg. Der er måske ikke mange, der har tænkt nøjere over Mads Sørensens hustru. Men det vil glæde mig, hvis nogen vil tænke over det fremadrettet. Måske vil der så dukke nye oplysninger op med tiden.
Du har uden tvivl ret i, at den primære kilde til de mange slægtsbøger og internetsider er Abildtrup. Jeg kender ikke noget til Abildtrup ud over hans bøger, men et stort træ kaster stor skygge, og det er svært at frigøre sig fra en sådan skygge. Det er tydeligt, at Abildtrup ses som autoriteten, og jeg kan forstå, at han med tiden kom til at have den samme selvforståelse.
Det er vel blandt andet det, der har været problemet for senere generationer af forskere. Hvorfor skulle man betvivle de resultater, som autoriteten har fremlagt? Og når man så oven i købet kan se, at alle andre accepterer de samme resultater.
I en anmeldelse af Abildtrups bøger skrev arkivar Finn Lauridsen i 1950´erne: ”Kritik over for bøger af denne art må forstumme, når man tager sig for at vurdere omfanget af det arbejde, der er lagt i dem.” Lauridsen mener naturligvis ikke, at kritik af metode, kildebehandling mm. skal forstumme, men at man skal respektere det enorme arbejde, der er lagt i gennemgangen af materiale.
Det har han ret i, og jeg er helt enig i din betragtning mht. Abildtrup. Hans arbejde er beundringsværdigt, og han brød virkelig nye veje. Sikket arbejde, sikken energi. Og sikke spor han har sat sig. At der så også har sneget sig fejl ind er helt naturligt i betragtning af arbejdets omfang, og det er en interessant betragtning, at Abildtrup i den forbindelse gradvist kom til at forsvare positioner, som han oprindelig ikke selv troede helt på.
Men det er vel et godt/afskrækkende eksempel på, at man som slægtsforsker til enhver tid må være både fleksibel, konsekvent og åben for nye oplysninger, uanset om det så betyder, at man må slette selv meget interessante personer og grene, som man ellers har forelsket sig i. Sat på spidsen, så bør kill your darlings være i enhver slægtsforskers redskabskasse. Men det gør ondt, det er svært, og jeg har faktisk været slemt ked af at slette Jens Lauridsen, der er en markant skikkelse.
Lauridsens anmeldelse kan ses i Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956), se http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=%7B%7D&type=cont&id=72988&query=&journal=2&fromyear=&toyear=&n=75&m=25&print=no
mvh
Jørgen |
|
|
| | | | |
|
