hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Jette
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 18.03.06
Lagt på d. 08/04/2007 15:16

Hastværk er lastværk og jeg er snart lidt flov.
Denne gang er det om børnene på Kongsdal.
Bemærkningen bag Sophia Hedevig f.1800 gælder ikke mere, jeg har fundet hende i KB, hun er god nok.

mvh Jette
? ? ? ? ?  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 11/04/2007 21:41
Hej Randi.

Ifølge J.Chr.Sixhøj: Viborg Katedralskoles Dimittender 1630-1879. Viborg 1968, (nr. 611, 765 og 852) var Niels Lassen i Skophus gift med Anne Knudsdatter, døbt 17/4 1664 i Borbjerg, som datter af Knud Madsen på Store Hessel, Borbjerg sogn (+1682) og hustru Karen Sørensdatter (levede 1700).
Som kilde anføres Hjerm herreds gejstlige skifteprotokol 1682-1720, fol. 125.

Der kendes 4 børn af Knud Madsen og Karen Sørensdatter på Store Hessel:

1) Karen Knudsdatter, gift med Mogens Villadsen (+1700) i Holstebro. Skiftebrev 2/10 1700 (nævnt Hjerm-Ginding herreders tingbog 1704-16, 27/7 1711).
Mogens Villadsen ejede bondeskylden i bolet Kyndestoft. Hans enke Karen Knudsdatter og Niels Lassen på Ørnhoved ejede endnu 1717 bondeskylden i Kyndestoft (Hjerm-Ginding herreders justitsprotokol 1716-26).

2) Anne Knudsdatter "den ældre", døbt 22/11 1656 Borbjerg sogn, begr. 8/6 1697 Holstebro. Gift 10/7 1681 i Borbjerg med Oluf Stephansen, begr. 4/4 1707 Holstebro.

3) Mads Knudsen Hessel, døbt 20/11 1659 Borbjerg sogn, død 1700 i Hjerm. Student 1681 Viborg, sognepræst Hjerm-Gimsing 1689-1700.
Gift med Margrethe Clausdatter Reenberg (+1724). Hun var gift første gang med Henrik Jensen Jermiin (+1689), sognepræst Hjerm-Gimsing 1669-89.

4) Anne Knudsdatter "den yngre", døbt 17/4 1664 Borbjerg sogn.
Gift med Niels Lassen i Skophus, fra 1704 ejer af Ørnhoved i Tjørring sogn.

Med venlig hilsen
Ole Bech Knudsen


 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 12/04/2007 02:43
Ole Bech Knudsen skrev:

Ifølge J.Chr.Sixhøj: Viborg Katedralskoles Dimittender 1630-1879. Viborg 1968, (nr. 611, 765 og 852) var Niels Lassen i Skophus gift med Anne Knudsdatter, døbt 17/4 1664 i Borbjerg, som datter af Knud Madsen på Store Hessel, Borbjerg sogn (+1682) og hustru Karen Sørensdatter (levede 1700).

Mange tak for dit indlæg. Indlæg fra din hånd betragtes altid som læsværdige og interessante.

Det du nævner dér passer meget godt med de oplysninger jeg har fra anden side. Og jeg går udfra, at vi også er enige om at Lassenfamilien kommer fra Tollund i Funder sogn.?

Men jeg har et seriøst problem, som du måske kan hjælpe med. Ved du tilfældigvis, hvornår Michel Nielsen i Hollingholt blev gift med Kirsten Christensdatter (datter af Christen (Skophus) Lassen).?

Iflg. et gammel lovbud af en selvejergård i slægten må hun være mor til alle hans børn, men iflg. Munklinedebogen har de en helt anden mor.?


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 12/04/2007 22:17
Hej Arne.

Jeg har gennemset mine gamle notater, og giver hermed mit bud på Lassen-slægtens ældste led:

Litteratur: Asta Paulsen: "Kromand i Them Sivert Thomsen og hans slægt", i Personalhistorisk Tidsskrift, 15.rk.,2.bd, 1967-68, s.101-138.
Erik Broch: "Selvejet i Hids herred før landboreformerne", i Fra Viborg Amt, 1972, bl.a. s. 77-79.

1. slægtled.
Christen Lassen, boede og døde i Nygård/Skophus i Sunds sogn.
Gift 1. gang med NN.
Gift 2. gang med Inger Jacobsdatter af Tollund, Funder sogn. Datter af selvejer og sandemand i Tollund, Jacob Thomsen, nævnt - 1590 - 1630 - .
Inger Jacobsdatter var gift 1. gang med Niels Lauridsen, selvejer og sandemand i Tollund Nygård, som var ½ Tollund. 2 døtre i dette ægteskab.
Inger Jacobsdatter har formodentlig ikke haft børn med Christen Lassen, men det vides ikke sikkert.
Christen Lassen døde 1663/1669 i Nygård, Sunds sogn.
Hans børn handlede 1680 indbyrdes om en anpart i en gård i Ejstrup. (Vrads herreds tingbog 1680).

2. slægtled. (Børn af Christen Lassen og NN):
Las Christensen, boede 1663 i ½ Tollund. Senere (omkr. 1669, da han sælger Tollund) overtog han Skophus efter faderen Christen Lassen.
Gift med Anne Nielsdatter, datter af Niels Lauridsen og Inger Jacobsdatter i Tollund.
Las Christensen er altså gift med sin stedmoders datter af 1. ægteskab.
1680 køber han anpart i en selvejergård i Ejstrup af sine to svogre: Anders Nielsen i Hvejsel, gift med Kirsten Christensdatter, og Michel Nielsen i Hollingholt, gift med Maren Christensdatter. (Vrads herreds tingbog 1680). Arvegods efter faderen Christen Lassen.

Lassen-slægten stammer altså ikke fra Tollund, men det gør derimod Christen Lassens hustru Inger Jacobsdatter.

Jeg tror desværre ikke, at vi kan finde en vielse i de bevarede kirkebøger, mellem Michel Nielsen og Maren Christensdatter, men da Inger Michelsdatter formodentlig er født omkring 1665, er vielsen altså før den tid.

Med venlig hilsen
Ole Bech Knudsen

 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/04/2007 01:14
Ole Bech Knudsen skrev:
Lassen-slægten stammer altså ikke fra Tollund, men det gør derimod Christen Lassens hustru Inger Jacobsdatter.

Ups, ja. Det har du helt ret i. Og vel også hendes brødre, der var så uheldige at slå Skovridderen ihjel. :-))

Jeg fokuserede lidt for meget på, at Las Christensen boede i Tollund. Men det var jo egentlig hans mor og ikke hans far der havde arvet denne.


Jeg tror desværre ikke, at vi kan finde en vielse i de bevarede kirkebøger, mellem Michel Nielsen og Maren Christensdatter, men da Inger Michelsdatter formodentlig er født omkring 1665, er vielsen altså før den tid.

Endnu engang tak for dit svar. Mit problem er følgende:

Munklindedebogen, og til dels også karen Goll, angiver Michel Nielsens hustru til at være den Maren Jensddatter der også er nævnt i lavbudet 1680. Det er formentlig forkert, og er nok en følgeslutning af, at hun bliver begravet i Sunds 1703 som Maren Jensdatter i Hollingholt 76 år gammel. Men hvem er hun så, og hvorfor er hun nævnt i lavbudet..?

Derimod synes hverken Kirsten eller Maren Christensdatter af være begravet i Sunds (men det kan meget vel være mig der har overset det)..

Du nævner Maren som hustru til Michel Nielsen, andre nævner Kirsten. Udfra Lavbuddet 1680 kan man faktisk ikke se hvem der er gift med hvem.Men udfra rækkefølgen de bliver nævnt forekommer Kirsten at være den mest sansynlige.?

En anden interessant ting er, hvem pokker er "Jahan i Ildtzhoed".?

For mig at se kan det kun være Johanne Milters. Men kan hun på nogen mulig måde kædes sammen med Skophus-folkene, eller hvad foregår der her.?


Vrads herreds tingbog d.8/12 1680
Side 82b: Niels Jensen i Lille Torlund esket på Michel Nielsen i Hollingholt og Anders Nielsen i Hueisel.
Stod her i dag for retten forne Niels Jensen i Lille Torlund og gav til kende, at han i to tingdage næst forgangne, og i dag det tredie har været her udi retten på forbemeldte Michel Nielsen i Hollingholt og Anders Nielsen i Hueisel deres vegne, efter deres fuldmagts formelding, som i dag for retten blev læst og påskrevet; og laugbød den anpart af den jordegne bondegård i Eystrup, Christen Ebesen og Niels Troelsen påbor, med tilhørende gadehuse, grund og ejendom, udi huse og bygning, gård og gårdsted og alle dets tilliggelse, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget har, som deres hustruer Kiersten og Maren Christensdøtre er arvelig tilfalden efter deres salig fader Christen Lassen, som boede og døde udi Nygaard i Sunds sogn, fædrene til fædrene frænder og mødrene til mødrene frænder efter loven. Hjemlede og kundgjorde Peder Nielsen i Skophus og Christen Sørensen i Hollingholt med oprakte fingre og ed, at de i dag måned varsel gav Niels Michelsen, Jacob Michelsen og Inger Michelsdatter i Hollingholt, Jahan Michelsdatter, Maren Michelsdatter i Syndervoes, Anne Jensdatter ibid., Jahan i Ildtzhoed og Maren Jensdatter i Schophus; alle og enhver til sin hus og bopæl, nogle udi egen, og nogle udi deres folks påhørelse, de umyndige med deres laugværge. Iligemåde hjemlede Niels Jensen i Hueisel og Niels Jørgensen ibid. med oprakte fingre og ed, at de og i dag måned varsel gav Anders Jensen og Christen Jensen i Gielballe, Niels Andersen, Jens Andersen og Jahanne Jensdatter i Hueisel med deres laugværge, enhver til sin hus og bopæl, nogle udi egen, og nogle udi deres folks påhørelse, for dette Laugbud og vidne her til tinget i dag at tage beskrevet, om de vil have noget til at svare.



mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Randi
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 14/04/2007 12:07

Hej Ole Bech,

Gode oplysninger du kommer med om Christen Lassen og hans ægteskaber. Tak for det.

Feldborg med hensyn til Jahan i Ildtzhoed er jeg ligesom dig stødt på hende flere gange, indtil det gik op for mig at det er Jahanne Skophus inddøbt 16/4 1676 datter af Las Christensen i Skophus. Ind imellem skrives hun som Jahanne, men andre gange har præsten altså glemt "ne".

Hej fra Randi
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/04/2007 18:33
Randi skrev:
Feldborg med hensyn til Jahan i Ildtzhoed er jeg ligesom dig stødt på hende flere gange, indtil det gik op for mig at det er Jahanne Skophus inddøbt 16/4 1676 datter af Las Christensen i Skophus.


Det har du helt bestemt ikke ret i.

Den Jahanne Ildshoud (i flere forskellige stavemåder) man træffer i Sunds kirkebog er alle uden undtagelse Johanne Milters (født før 1650, død efter 1710) gift med Milter Christensen i Ildsgaard (ca 1639 - 1702).

Og den Johanne du nævner er kun 4 år på tidspunktet for lavbuddet, og hendes far lever stadig, så det er næppe heller hende der menes i det her tilfælde.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 14/04/2007 18:34
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Randi
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 15/04/2007 00:19
Hej Feldborg,

ja selvfølgelig har du ret. Han har sikkert været attraktiv ham Milters, men nok ikke så meget at han scorede så ung en hustru.
Der er flere Jahanne i kirkebogen for det tidspunkt og jeg tror at hun af og til kaldes Ildshoud og andre gange noget andet. Hun optræder jævnligt som fadder ved dåb og altid sammen med Skophusfolkene. Hun er vel ikke af Hagelskjær? eller Frølunde?.

Blot en tanke. Randi
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/04/2007 00:46
Randi skrev:

Der er flere Jahanne i kirkebogen for det tidspunkt og jeg tror at hun af og til kaldes Ildshoud og andre gange noget andet.

Ildshoud, Ildshoved, Jedskov, Ilskov, Ildsgaard, etc. er alle udtryk for det samme. Og vor ven her kaldes enten Jahane Ildshoud (i divergerende stavemåder) eller Johanne Milters.

Hun optræder jævnligt som fadder ved dåb og altid sammen med Skophusfolkene.
Hun er vel ikke af Hagelskjær? eller Frølunde?.

At hun optræder sammen med Skophusfolkene er der nu ikke noget mystisk i. Det var ikke bare de to største gårde i området, men reelt de to eneste i miles omkreds.!

Dertil kommer, at bege gårde (dog nok især Skophus) har været befolket af medlemmer af gamle selvejerslægter, og at Hollingholt i mange år var beboet af funktionærfamiler fra Herningsholm. Og disse slægter giftede sig sjældent udenfor deres egen stand, og er derfor indgiftede i en grad der nogen gange er ret så vanskelig at få styr på.

På det her tidspunkt, dvs. begyndelsen af 1700 tallet eller før, tror jeg ikke at hverken Hagelskjær eller Frølund eksiterede som de slægtsliner vi idag kender.

Mange af de gamle slægter i Hammerum herred er jo kendetegnet ved,. at de stammer tilbage til Langelund og Bjødstrup i Gjellerup (Barfoderne, osv).

Men netop Skophus og (i nogen grad) Ildsgaard folkene stammer direkte fra gamle selvejerslægter i Vrads herred.

Og i en vis udstrækning er det nok Herningsholm, og dermed også Hollingholt, der er bindeledet mellem dem. Men Ildsgaard har, i modsætning til Holingholt og Skophus, aldrig ligget under Herningsholm.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Randi
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 08.07.05
Lagt på d. 16/04/2007 21:05
Hej Feldborg, Dejlig god kommentar. Mine er desværre lidt sporadiske og kke særligt underbyggede, idet jeg pt har travlt med en universitetsopgave. Men jeg fik en tanke, hvis forbindelsen skal søges omkring 1700 eller måske før, hænger det måske slet ikke sammen med Skophus/Fenger men derimod med Knud Lassens far: Lars Christensen som Knud arvede Skophus af og som var søn/ejer af Bording mølle? Eller måske med Catarina Lassen som han giftede sig med, hun var jo af finere herkomst og blev omtalt som Madame i kirkebøgerne.

Hej fra Randi
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 16/04/2007 22:34
Hej Arne.

Ja, nu hvor du bringer hele ordlyden af det interessante tingsvidne 1680 fra Vrads herredsting, vil jeg også tilslutte mig, at Michel Nielsen i Hollingholt var gift med Kirsten Christensdatter. Men det bygger selvfølgelig kun på den formodning, at Kirsten og Maren er nævnt i samme rækkefølge som deres ægtemænd, altså lidt usikkert.

Jeg ved ikke endnu, hvem den Maren Jensdatter i Hollingholt er, der nævnes i Munklindebogen,
men ud fra tingsvidnet 1680 må vi slutte, at hun ikke er gift med Michel Nielsen.

Det er et uhyre spændende lovbuds tingsvidne, idet vi får at vide, at det er arvegods fra Christen Lassen, som boede og døde udi Nygård i Sunds sogn.
Hvordan er Christen Lassen kommet i besiddelse af en anpart i en selvejergård i Ejstrup ?
Er det mon via hans første ukendte hustru, eller skal vi måske til at lede efter Lassen-slægtens ophav længere sydpå omkring Ejstrup.

Endvidere vil det også være meget oplysende, hvis vi kan få placeret de personer, som i tingsvidnet får anparten tilbudt. Selvejergods skulle jo først tilbydes slægtninge, før det evt. kunne sælges til andre.

Jeg skal til Viborg sidst på ugen, så vil jeg prøve at identificere den omtalte gård i Ejstrup ud fra matriklerne 1664, 1688 og matrikelekstrakten 1681/82.
Og måske er der flere ting at finde i de gamle tingbøger fra Vrads herred, men det tager jo lidt længere tid at gennemgå.

Nu må vi se, men jeg er meget fascineret af disse gamle selvejerslægter.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 17/04/2007 08:26
Ole Bech Knudsen skrev:
Hej Arne.
Det er et uhyre spændende lovbuds tingsvidne, idet vi får at vide, at det er arvegods fra Christen Lassen, som boede og døde udi Nygård i Sunds sogn.

Ja, det er jo sådan set beviset for at Lassen familien kommer dér fra, eller ihvertfald har tilknytning dertil.

Du får lige et par stykker mere (det er tekster som jeg har haft liggende i længere tid. Mne dels pga. manglende tid og dels pga. manglende erfaring i at fortolke disse gamle retsdokumenter er jeg aldrig kommet videre med det):


Vrads herreds tingbog d. 15/11 1680.
Side 83a: Velagte Las Christensen i Nygaard i Sunds sogn esket.

For retten fremstod Niels Jensen i Lille Torlund med en skriftlig underskrevet fuldmagt, som blev læst og påskrevet, lydende ord efter anden som følger:
Kendes vi underskrevne Anders Nielsen i Hueisel og Michel Nielsen i Hollingholt, at vi hermed fuldmagt giver og myndig gør erlig og velagte mand Niels Jensen i Lille Torlund, til Vrads herredsting, efter lovlig laubud, at give og gøre vores kære svoger og hustruers broder Las Christensen i fornævnte Nyegaard og hans hustru Anne Nielsdatter en fuldkommen og nøjagtig skøde på den anpart af den jordegne bondegård i Eystrup, som Christen Ebesen og Niels Troelsen påbor, med tilhørende gadehuse og al dets tilliggende grund og ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget har, såvidt vores hustruer Kiersten Christensdatter og Maren Christensdatter er arvelig tilfalden efter deres salig fader Christen Lassen, som boede og døde udi fornævnte Nyegaard, eftersom han os samme forskrevne ejendom fuldkommelig og nøjagtig haver betalt; og befuldmægtiger hermed forbemeldte Niels på vores vegne her udi at gøre og forrette, ligesom vi selv personlig tilstede var. Og lover vi for os og vores arvinger at holde ham og hans arvinger det aldeles uden skade og skadesløs udi alle måder. Til vitterlighed har vi begge med egne hænder underskrevet, og venlig ombedet erlig og velagte mand Niels Troelsen i Eystrup med os til bekræftelse at underskrive. Datum Lille Torlund den 8. november anno 1680. ANS: Michel Nielsen egen hånd.
Niels Troelsen egen hånd. Som samme fuldmagt udi sig indeholdt. Og nu fremstod for retten forne Niels Jensen i Lille Torlund, og på forne Anders Nielsen i Hueisel og Michel Nielsen i Hollingholt og deres forne hustruers vegne, udi hånd tog forne Las Christensen i Nyegaard, solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger, og til forne Las Christensen og hans hustru Anne Nielsdatter og deres arvinger, al den anpart som deres hustruer forne Kiersten og Maren Christensdøtre er arvelig tilfalden udi den bundegård i Eystrup, som Christen Ebesen og Niels Troelsen ibor o.s.v.


Hids herreds tingbog den 16/6 1663, side 15ff:

For dom stod Thomis Jacobsen i Thorlund på sin egen og sin hustrus Maren Andersdatter's vegne. Så og med fuldmagt af sin svoger Christen Lassen i Nygaard på hans og hans hustru Inger Jacobsdatter og på deres vegne.

Dernæst for retten fremstod Mogens Andersen i Hvam på sin hustrus Voldborg Persdatter hendes vegne.
Endnu Jep Nielsen i Thorning på sin hustrus Mette Persdatter hendes vegne.
Nok endnu fremstod Jacob Persen i Løgager på sin egen, og sine umyndige søskendes vegne, nemlig på Per Persen, Balser Persen og Anne Pedersdatter deres vegne, som han er lavværge for.

Nok endnu, efter fuldmagt af Peder Persen i Engesvang, på hans hustrus An Persdatters vegne. Dernæst efter fuldmagt af Per Sørensen i Vanneslang? på hans hustru Maren Persdatters vegne.
Mads Jensen, Peder Sørensen i Pårup på sine søskende Morten Erichsen, An Erichsdatter og Peder Sørensen (Bigh) sin broders og på sin egen vegne.
Nok efter fuldmagt af Svend Jensen i Paarup på sin hustrus Kirsten Erichsdatters vegne. Nok med fuldmagt af Christen Christensen i Thulstrup på hans hustrus Mette Erichsdatters vegne; og endnu samtligen ....... udi hånd tog ...... efter anden Christen Lassen i Thollund skødte, solgte og aldeles afhændede fra dem og bemeldte personer og deres arvinger, og til forbemeldte Las Christensen i Thollund og hans hustru Anne Nielsdatter og deres arvinger al den lod, del og part, som enhver af bemeldte personer kan være arveligen tilfalden (or- det borte) og tilberettiget enten ved arvepart eller køb efter fader, moder, slægt eller frænder for dem eller moderen, udi den selvejerbondegård Taalund, som er udi den halve part af samme gård, som Thomas Jacobsen til dette udi brug besat og nydt haver. (Herefter følger det sædvanlige hus, indbo, ager og eng o.s.v.)


Hids herreds tingbog 1669/71.
Side 21b-22a: 1669 den 25.maj. For dom stod Thomas Jacobsen, efter en skriftlig fuldmagt, og i dag, såvel som to ting tilforn, lovligen laubøden Tollundgaard og Hessel med al des tilliggendes ejendom, efter forne fuldmagts indhold, og lyder som følger:
Kendes jeg Las Christensen i Nygaard og Christen Nielsen i Linde, at vi fuldmagt giver Thomas Jacobsen i Tholund på vores vegne at laubyde den selvejergård Thollund til Hids herredsting, som vi underskrevne er arveligen tilfalden med vores hustruer Anne Nielsdatter og Birgitte Nielsdatter, og de andre lodder og panter os lovligen købt og tilforhandlet. Actum Nygaard d. 12.april anno 1669. Las Christensen egen hånd. Christen Nielsen egen hånd.
Givende og iligemåde Thomas Jacobsen i Thollund fuldmagt på mine egne vegne at laubyde det ejendom Hessel, som jeg haver købt og mig tilforhandlet. Datum Nygaard d. 12.april 1669. Las Christensen egen hånd.

Og befandtes nu forne fuldmagt nu trende gange her for retten at være læst og påskrevet. Ved ed og oprakte fingre, efter recessen, vidnede Anders Jensen i Nygaard og Laurids Jensen i Linde, at de i dag måned var i Nygaard og lovlig varsel gav Jacob Lassen med sin lavværge. Nok samme dag i Linde og varsel gav Niels Christensen og Else Christensdatter med deres lavværge for den laugbudsvidne her i dag at tage beskrevet.


.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 22/04/2007 22:11
Jeg har nu set på matriklen 1688 for Ejstrup sogn, Vrads herred, Silkeborg amt.
Der findes kun en selvejergård i sognet, nemlig matr. nr. 2.
Som proprietarius (ejer) står anført Claus Christensen Nygaard.
(Mon ikke det er en fejl for Las Christensen Nygaard ?), eller kender nogen den ovennævnte Claus ?

Som beboere af gården anføres Niels Troelsen og Søren Pedersen.
Nyt hartkorn er 6 tdr. 7 skp. 1 fjk. 1 alb.
Gammelt hartkorn (1664) er 9 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb.

Går vi nu til matrikelekstrakten 1680 (ekstrakt af 1664 med ændringer) er beboerne anført som Christen Ebbesen og Niels Troelsen.

Selvejerretten (dvs. bondeskylden) ansættes til 2 tdr. 4 skp.
Herlighedsretten, som er udlagt til rytter, ansættes til 6 tdr. 5 skp. 1 fjk. 1 alb.
Altså i alt 9 - 1 - 1 - 1, som i 1688 matriklen.
Som anmærkning er tilføjet: Disse 6 - 5 - 1 - 1 er ej udlagt til rytter, mens Kongl. Majst. reserveret.
Kongen (kronen) ejer altså herlighedsretten.
Men vi får intet oplyst om ejeren af bondeskylden.
Fra tingsvidnerne ved vi dog, at det er Christen Lassens arvinger, som sælger til Las Christensen 1680.

Landgilde Matriklen 1664 anfører, at gården er jordegen (dvs. selvejergods)
Som beboere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen, som svarer 3 ørte rug af bondeskylden. Bondeskylden er ikke omregnet til hartkorn.

Lige neden under anføres gårdens herlighedsret, som tilhørende Kongl. Majst, og liggende til Silkeborg amt.
Som beboere anføres Peder Andersen og Peder Ibsen.
Landgilden er 1 skp. havre, 1 svin, 1 fjd. smør, 2 skl. leding, 1 høne, 2 mk. 10 skl. 2 alb. gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 2 ørte byg.
Denne landgilde er blevet beregnet til hartkorn 6½ tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. (altså 6 - 5 - 1 - 1) som ovenfor.
I marginen er anført: Officer. (Det må betyde, at gården har været udlagt til underhold af en officer).

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan teksten skal forstås.
Ejer Christen Ebbesen og Peder Pedersen bondeskylden, eller bruger de bare hartkornet for en landgilde af 3 ørte rug.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste. Men så får vi altså ikke oplyst noget om ejeren af bondeskylden. Hvilket dog ikke er usædvanligt i matriklerne.

Jordebogs matriklen 1662.
Som brugere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen.
Landgilden: 3 tdr. byg gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 1 fjd. smør,1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri, 2 skl. leding, 1 skp. havre gæsteri, 1 høne.
Omregnet til hartkorn anføres det som 7 tdr. 2 skp. 3 1/3 fjk.
Til bondeskyld : 3 ørte rug.
End videre oplyses, at der til gården kan sås 3 tdr. rug, 12 skp. byg, og indkøres 7 læs hø.

Vi fik altså identificeret selvejergården i Ejstrup, men det er vanskeligt at finde ud af, hvem der har selvejerretten.

Det er noget af det, vi skal bruge lovbuds tingsvidnerne til. Selvejergods skulle altid først tilbydes/lovbydes til både fædrene og mødrene slægtninge, inden det evt. kunne sælges ud af slægtens eje.
Det er altså altid slægtninge, vi får opremset i lovbudsvidnerne, men hvordan er de beslægtet? Det er ofte uhyre vanskeligt og tidskrævende at afgøre.
Men det er jo netop disse antydninger og "udlagte spor" der gør vores slægtsforskning så spændende.

Vi må nok i gang med at gennemgå Vrads herreds tingbøger.

mvh.
Ole Bech Knudsen

 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 23/04/2007 08:38
Tak for oplysningerne.

Men som jeg forstår det, så er det da stadigvæk gården Tollund (med afbyggergården Hessel) det drejer sig om.?

Altså den gård som Christen Lassen giftede sig til og som hans børn så arvede efter konens død, og hvor Las Christensen boede indtil han flyttede til Skophus.

Først køber Las Christensen de øvrige arvinger ud og flytter selv ind i den ene halvgaard (bor der nok allerede før den tid). Da han så selv flytter til Skophus udbyder han gården til salg, men må jo først lavbyde den til søskende, svogre, fætre og andet godtfolk.
.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Ole Bech Knudsen
Medlemmer

Antal indlæg: 17
Bopæl:
Tilmeldt: 28.12.06
Lagt på d. 23/04/2007 20:41
Ja, de ældste tingsvidner 1663 og 1669 drejer sig om Tollund, men 1680 er det anparten i Ejstrup, der handles.

Halvdelen af Tollund har Christen Lassen giftet sig til ved ægteskabet med Inger Jacobsdatter.

Denne del sælger han og andre slægtninge 1663 til sønnen Las Christensen (Hids herreds tingbog 16/6 1663). Christen Lassen bor da i Nygård i Sunds sogn, men om han tidligere har boet på Tollund, synes jeg ikke er helt klar.

Las Christensen nævnes 1669 i Nygård, da han lovbyder og sælger sin arvede del af Tollund, samt andre tilkøbte parter, bl.a. Hessel. (Hids herreds tingbog 25/5 1669)
Faderen Christen Lassen må antages at være død senest 1669, da han ikke nævnes i lovbudsvidnet.
Las Christensen er vel flyttet fra Tollund til Nygård efter faderens død.

Men herefter kommer så det spændende efter min mening.
I 1680 sælger Christen Lassens to døtre Kirsten og Maren den part i en selvejergård i Ejstrup (matr. nr. 2 - 1688), som de har arvet efter deres fader.
Parten sælges til deres broder Las Christensen i Nygård i Sunds sogn.
(Vrads herreds tingbog 15/11 1680).

Hvorfor har Christen Lassen ejet en part i en selvejergård i Ejstrup ?
Som sagt handledes selvejergårde langt overvejende mellem slægtninge.
Så tanken er nærliggende, at Christen Lassen måske har denne part i Ejstrup efter sin første ukendte hustru, med hvem han vel også har fået de tre børn Las, Kirsten og Maren.
Endelig foreligger også den mulighed, at det er Christen Lassens egen slægt, der har andel i gården i Ejstrup.

Her må der flere undersøgelser til fra Vrads herreds tingbøger, og sikkert også lensregnskaberne fra Silkeborg Len.

mvh.
Ole Bech Knudsen
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/04/2007 01:07
Ole Bech Knudsen skrev:
Denne del sælger han og andre slægtninge 1663 til sønnen Las Christensen (Hids herreds tingbog 16/6 1663). Christen Lassen bor da i Nygård i Sunds sogn, men om han tidligere har boet på Tollund, synes jeg ikke er helt klar.

Christen Lassen må være kommet til Nygaard senest omkring 1648. Om han overhovedet har boet i Tollund ved jeg ikke, men så vidt jeg husker nævnes Las Christensen dér allerede i 1657.

Hvorfor har Christen Lassen ejet en part i en selvejergård i Ejstrup ?
Som sagt handledes selvejergårde langt overvejende mellem slægtninge.
Så tanken er nærliggende, at Christen Lassen måske har denne part i Ejstrup efter sin første ukendte hustru, med hvem han vel også har fået de tre børn Las, Kirsten og Maren.
Endelig foreligger også den mulighed, at det er Christen Lassens egen slægt, der har andel i gården i Ejstrup.

Tilsyneladende køber han den bare sådan lige ud ad landevejen, men der ligger givetvis noget mere bag. Den nævnte Anders Thomsen var jo gift med enken efter Peder Jacobsen, en bror til Christen Lassens kone.

Vrads herreds tingbog.
Den 6/1 1661: Las Christensen i Tollund esket på sin fader Christen Lassen i Nygaard hans vegne.
Fremstod for retten erlig velagte mand Anders Thomsen i Sejl, kongl. majsts. delefoged i Vrads herred på sin egen og hæderlig og høylærd mand M: Niels Jørgensen (Seerup), forrige sognepræst til Them hans vegne, og med hans underskrevne fuldmagt, som i dag for dom blev læst og påskrevet, og med begge deres villie og velberåd hu og samtykke solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til Christen Lassen i Nygaard og hans arvinger, en deres halve jordegne bondegård i Eystrup by, som Christen Ibsen nu påbor, med al dets tilliggende ejendom, som der nu tilligger, og af Arilds tid tilligget haver, som er udi gård, grund, huse og jord, ager og eng, tofte og enghaver,skov og mark, fiskevand og fægang, tørvegrøft og engslet, forte og fælled, vådt og tørt o.s.v. Og derhos bekendte og tilstod forne Anders Thomsen på sin og bemeldte M: Niels Jørgensens vegne, at have annammet, opbåret og bekommet af forne Christen Lassen sølv, penge, fyllest og fuld værd, rigtig og nøjagtig betaling for alt i forne halve bondegård o.s.v.



mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 25/04/2007 00:39
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 16/05/2007 00:14
Randi:

Du skrev i dit første indlæg bla. at Niels Lassens hustru var ukendt. Det er nu ikke rigtig. Han var gift med Anne Knudsdatter, datter af Knud Madsen og Maren Sørensdatter til St. Hessel i Borbjerg sogn.

En anden krølle på historien er, at Las Christensen (ca. 1625-1696) og hans kone Anne Nielsdatter (ca. 1634 - 1700) var 'papsøskende'. Hans far Christen Lassen (Skophus) og hendes mor Inger Jacobsdatter (Tollund) var gift - begge anden gang forståes.

Det er derfor Las Christensen på sin kones vegne optræder som arving efter sin stedmor, der jo også var hans svigermor. Anne Nielsdatters søster Birgitte blev ca 1665 gift med Niels Christensen i Linaa i Sunds, derfor optræder de og deres børn også som arvinger til gårdparten i Tollund i Funder sogn.

Jeg har forøvrigt fornylig fundet, at Inger Jacobsdatters første mand Niels Lauridsen (død i Tollund før 1660) havde en bror Poul Lauridsen der døde i Ring i Tyrsted herred i 1660 eller 61. Men jeg ved pt. ikke hvem der er far til dem.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
beskpe
Medlemmer

Antal indlæg: 67
Bopæl:
Tilmeldt: 29.06.05
Lagt på d. 18/07/2007 14:21
Endnu en lille sten i skoen vedrørende de børn Niels lassen Skophus IKKE var fader til - ifølge Brejls skifteuddrag er Mathias Jacob Nielsen Lassen (skifte 10.5.1773) heller ikke med i flokken - "desuden nævnes afdødes bror Thue Lassen Tarp i Bassumgaard" !

mvh Bent Skaarup Pedersen
 
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 18/07/2007 14:43
beskpe skrev:
Endnu en lille sten i skoen vedrørende de børn Niels lassen Skophus IKKE var fader til - ifølge Brejls skifteuddrag er Mathias Jacob Nielsen Lassen (skifte 10.5.1773) heller ikke med i flokken - "desuden nævnes afdødes bror Thue Lassen Tarp i Bassumgaard" !

Ja, jeg har set det, og det er en fejl fra Brejls side (ellers sjældent han laver sådanne). Jeg har desværre endnu ikke fået skrevet til ham om det.

De to mænd er ikke brødre, de er end ikke i familie med hinanden.!

Det eneste de har til fælles er navnet, og så den omstændighed, at den ene skylder den anden penge.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 18/07/2007 14:52
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lassen slægten - en udredning
Erik Brejl
Medlemmer

Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05
Lagt på d. 18/07/2007 22:18
Jeg har lige tjekket skiftet igen og når jeg skriver, at de to er brødre, skyldes det at fol.67B bilag 3 underskrevet af Mathias Jacob Nielsen, der havde 100 rdl til gode hos Thue Lassen Tarp af Bassumgård, angives det 5 gange, at han er broder. Jeg citerer:
1) velagte og fornemme broder Thue Lassen
2) gode ven og broder
3) at betale kiære broder
4) gives broder al den bevis
og fol.68:
5) højtærede ven og broder

Mener du at "broder" betyder gode ven"?

Hilsen
Erik Brejl
www.brejl.dk  
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk