hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 2 af 2 < 1 2
Forfatter RE: Folketælling 1787
Susann
Medlemmer

Antal indlæg: 36
Bopæl:
Tilmeldt: 24.11.09
Lagt på d. 03/10/2010 16:38
Hej vilandt!

Jeg kan ikke finde opslagene i kirkebogen for Dejbjerg årene 1776 1778 og 1781. De tre børns dåb. Hvilke nr. er opslagene? - og den for Velling Kirkebog 1775 ?

Det ser så ud til at Jens og Karen er flyttet en del inden de kom til Borris i 1795. Først i Velling, så Dejbjerg ca.1776-ca.82'-83' og derefter Hover hvor de står i FT 1787.

Jeg synes at det ser lidt mærkeligt ud at Jens er ladefoged på Rybjerg og Karen måske tjenestepige, og så vælger at flytte til et andet sogn hvor ingen af dem åbenbart kommer fra.

Mvh
Susanne
 
Forfatter RE: Folketælling 1787
vilandt
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.07
Lagt på d. 11/10/2010 21:32
Maren Cathrine 1776 opslag 138AO Dejbjerg-Hanning 1719-1815
Christen 1778 opslag 139
Jens 1781 opslag 146

Gravers dør i Borris 1809 opslag 24 AO Borris 1800-1815

Susann skrev
"Jeg synes at det ser lidt mærkeligt ud at Jens er ladefoged på Rybjerg og Karen måske tjenestepige, og så vælger at flytte til et andet sogn hvor ingen af dem åbenbart kommer fra"

Hvis du ser på familiens flyttemønster efterfølgende er Dejbjerg vel ikke så mærkelig!
I 1783 da Christence bliver født bor de jo I Ølstrup
Ved folketællingen 1787 bor de i Muldbjerg, Hover
I 1789 bor familien i Fjelstervang i Vorgod sogn, der fødes den Mette som er nævnt i folketællingen 1801, ved hendes fødsel kaldes faderen Jens Sig, hvilket tyder på at de har boet i Hoversig i Muldbjerg før flytningen til Fjelstervang.
Abildtrup skriver i "Vorgod Sogn" side 234 følgende:
Den anden halvdel af Meldgaard var beboet nogle aar af 2 familer ad gangen. Paa den ene halvdel boede Jens Jensen Sig 1800, hvilket aar han sælger sin part til Anders Christensen af Nørre Helstrup.
Det der undrer mig mest er at familien bliver kaldt Rabjerg efter flytningen til Borris

m.v.h. cv

Redigeret af vilandt d. 11/10/2010 21:41
 
Forfatter RE: Folketælling 1787
Susann
Medlemmer

Antal indlæg: 36
Bopæl:
Tilmeldt: 24.11.09
Lagt på d. 12/10/2010 13:51
Hej vilandt!

Jeg har tidligere været på landsarkivet for at se skøder på gården Rabjerg i Borris, såvidt jeg husker er der ikke skrevet noget før efter Jens Jensens død i 1816.
Jeg skal måske have kigget på Dalagergaards papirer (mange mikrofilmsider....) i stedet for, der må stå noget om salget af parcellen m.m.

Efter hvad der er skrevet købte Jens Jensen en parcel udstykket fra Dalagergaard i 1795 og kalder gården som han bygger ”Rabjerg” og som flere andre har skrevet i tiden løb skulle navnet komme af at han opkaldte gården efter egnen han kom fra (Chr. Lundsgaard skrev Vester Rabjerg).
Det er også det slægten har fået fortalt gennem tiderne.

Men det undrer mig noget at han købte parcellen i 1795 og så først beboer stedet efter 1800.... så mon at Jens Jensen Sig i Vorgod er den samme som ”vores” Jens Jensen ?

Jeg har her i sommer besøgt min slægt i Borris. Christen Rabjerg (født 1924 og 6. generation på gården) han fortalte at der findes en broderet navneklud med navne og årstal for alle ejerne/hele slægten, men han kunne desværre ikke finde den den dag jeg var der. Men jeg vil tro at Jens Jensen stå som ejer i 1795 også uden at der endnu var bygget en gård.

Nu er det jo lidt langt tilbage i tiden vi har med at gøre, men det er muligt at finde matrikelnumre og finde frem til om slægten boede de nævnte steder, hvis han altså har ejet ejendommene.
På flere af de gamle matrikelkort står ejerens navn også. Men når de kaldte sig tilnavne efter deres gårde og så flyttede kan det vel nok give nogen forvirring.

Jeg tager på landsarkivet en dag så hvis der er noget andet du gerne vil have jeg ser efter må du skrive det.

Mvh Susanne
 
Forfatter RE: Folketælling 1787
vilandt
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.07
Lagt på d. 12/10/2010 14:42
Det der bragte mig på sporet af Jens Jensen Sig i Fjelstervang var en yngste datter Mette. Hun bliver gift i 1819 i Borris med Anders Jespersen fra Faster og bor resten af sit liv i Borris. Ved folketællingen i 1845 står der at hun er født i Borris, men de følgende 1850 -1855 - 1860 og 1870 har hende født i Vorgod sogn uden dog at nævne Fjelstervang.
Hun dør 9/4/1876 opslag 115 AO 1876 -1891 Borris - her står der - enke aftægtskone i Dalager, født i Fjelstervang, Vorgod datter af Jens Jensen 87 år.
Der er nok ingen tvivl om at oplysningen om at Jens Jensen købte jorden i Borris i 1795 er rigtig, men det har vel drejet sig om uopdyrket jord så det har vel taget tid at opdyrke og bygge gård.
Når Abildtrup skriver at han solgte Meldgård (den ene halvgård) i 1800 kan det meget vel betyde at skødet er skrevet i 1800, men handlen kan være foretaget flere år før.
Ved folketællingen i 1801 kaldes Jens Jensen - husmand og daglejer - så Rabjerg har jo på det tidspunkt ikke været nogen gård.

m.v.h cv
 
Forfatter RE: Folketælling 1787
Susann
Medlemmer

Antal indlæg: 36
Bopæl:
Tilmeldt: 24.11.09
Lagt på d. 12/10/2010 15:45
Jeg har ikke nærmere studeret andre efterkommer af Jens Jensen end de der er i direkte led til min mor, jeg har ikke søgt efter Jens Jensens andre børn. Det burde jeg måske have gjort.
Jeg vil give dig ret i at det har taget tid at opdyrke jorden og bygge gården, så ja det er nok rigtigt at han endnu boede i Vorgod i 1800 da han angiveligt solgte.

Det er da også træls at der ikke var en folketælling i 1795-99'....

Jens Jensen døde i Dalagergaard som daglejer, så nej en egentlig gård var Rabjerg jo nok ikke.

 
Side 2 af 2 < 1 2
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk