hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 2 af 2 < 1 2
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
JC Frølund
Medlemmer

Antal indlæg: 4
Bopæl:
Tilmeldt: 04.09.09
Lagt på d. 09/02/2010 21:07
Kirsten Christensdatter er datter af Anna Andersdatter og Christen Madsen. Anna Andersdatter var først gift med mølleejer Niels Jørgen Møller som blev myrdet i Klode Mølle. Herefter blev Anna gift med Christen. Nogle af mine aner gaar direkte tilbage til dem. Har en del oplysninger derom og efterkommere med forgreninger helt op til mig, men ogsaa om nogle af familierne deromkring fra den tid. Remme brødrene m.v. Har ogsaa aner tilbage til Laurids Christensen Bjødstrup (stamfar til Hagelskjær slægten) som ogsaa nævnes i traaden.
Det fører alt for vidt, at skrive om det her. Hvis jeg ved hvilke oplysninger du spec. er interesseret i kan jeg evt. lave en gedfil til dig. Da jeg kan se vi kun bor faa km. fra hinanden (jeg bor inde ved Søsterhøjmasten) kan vi ogsaa mødes, hvis du er interesseret.
Venligst J.C.Frølund
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 11/02/2010 19:24
Hej
Det var hyggeligt at høre fra en næsten-nabo. Jeg vil meget gerne mødes, så vi kan udveksle materiale. Kan jeg evt. ringe til dig?

Jeg har også forbindelse til Hagelskær-familien – jeg tænker somme tider på, om der overhovedet er nogen, der ikke har en sådan forbindelse? Min forbindelse går via Søren Lauridsen Hagelskærs søn Peder Sørensen ~ Kirsten Cathrine Jensdatter. Hun var datter af Jens Jensen Schalmstang/Steensberg ~ Kirsten Andersdatter. Deraf interessen for Schalmstang. Jens Jensen Schalmstang/Steensbergs mor er så den omtalte Kirsten Christensdatter/Steensberg ~ Jens Thomsen Overgård/Steensberg.

Men jeg er bange for, at ”din” Kirsten Christensdatter ikke er identisk med ”min”. Anne Andersdatter er søster til Christen Andersen og de får så åbenbart hver en datter med navnet Kirsten. Så de to Kirstener er kusiner. Aldersforskellen må også have været betragtelig – hvis ellers ”min” Christen Andersen er identisk med den kendte Højris-mand.

Jeg har problemer med netop alderen. Hvis Kirsten Steensberg er identisk med Kirsten Christensdatter, så blev hun født omkring 1659. Selv om præsten måske har været lidt rundhåndet med aldersangivelsen, så må Christen Andersen have været meget ældre end søsteren Anne, der fik børn i ægteskabet med Christen Madsen Remme efter 1706. Deres fælles søster Kirsten havde en voksen søn i år 1700 – gifteklar 1705 - og hendes alder harmonerer så tilsyneladende lidt bedre med Christens, så måske har Anne været af andet ægteskab?

Men måske er min identifikation forkert. Erik Brochs artikel virker kompetent, og han har en Kirsten Nielsdatter som Christen Andersen Højris’ hustru, mens Christen Andersens hustru - mor til de 7 børn - ifølge arvesagen er en Karen Christensdatter. Så måske er der tale om to forskellige personer med navnet Christen Andersen – begge knyttet til Højris.

mvh
Jørgen

 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 11/02/2010 22:25
JC Frølund skrev:
Kirsten Christensdatter er datter af Anna Andersdatter og Christen Madsen.

Hun er dog ikke nævnt i skiftet efter Anna Andersdatter.?

Se iøvrigt også:
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=424#2268
og
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=63

Ps.
Der er fint nok, at i udveksler informationer privat. Men oplysningerne bør - under een eller anden form - også tilgå siden her, så andre også kan få glæde af dem.!


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 11/02/2010 22:44
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 12/02/2010 13:54

Feldborg har naturligvis ret. Informationer bør udveksles så flest muligt kan have glæde af det, og forum her er jo et oplagt sted. Så det synes jeg, at vi skal gøre i stedet for.

Jeg er imidlertid blevet mere og mere usikker på, om ”min” Christen Andersen er identisk med Christen Andersen Højris. Der er som nævnt flere ting, der ikke rigtigt harmonerer.

Jeg har så forsøgt at identificere Christen Andersen og Karen Christensdatter gennem deres søn Anders Christensen, som jo er bror til den Kirsten Christensdatter, som jeg søger oplysning om. Ifølge arvesagen skulle han være død omkring 1712, have efterladt sig en enke nu gift med Christen Jensen i Grøde, samt en søn Poul og to døtre Karen og Maren.

I 1712 døde Anders Crensen i Grøde, 49 år gammel, og i 1713 blev en Christen Jensen gift med Karen Poulsdatter i Grøde. Anders Crensen må være identisk med Anders Christensen.
I 1712 døde også Anders Crensens moder i Grøde. Desværre nævnes hverken alder eller navn, men hvis identifikationen af Anders Crensen/Christensen er korrekt, så må det være Christen Andersens enke, Karen Christensdatter.

Tilsyneladende var Christen Andersen Højris’ hustru død før ham – sådan læser jeg i det mindste Erik Brochs artikel. Hvis det er tilfældet, så er ”min” Christen Andersen ikke identisk med den kendte Christen Andersen Højris. Desværre.

mvh
Jørgen


 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 13/02/2010 23:43
ggpe skrev:
Hans forældre var ifølge vidnernes udsagn Christen Andersen og Karen Christensdatter som efterlod sig 5 sønner og 2 døtre. Med Jens Christensens død var alle sønnerne nu døde, og kun én, Anders Christensen, havde efterladt sig børn, sønnen Poul på 28 år og døtrene Karen på 20 år og Maren på 16 år. Anders Christensen var død 15 år tidligere og børnene stedfar var den nævnte Christen Jensen i Grøde.
De to døtre var Kirsten Christensdatter gift med Jens Thomsen nu boende i Steensberg i Ikast sogn og Anne Christensdatter gift med Peder Jørgensen boende i Moslund i Funder sogn. (H.H 1721 – 1727 776ff/843)

Lige et par bemærkninger / opsummeringer:

Den nævnte Christen Andersen kan vel næppe have været identisk med Christen Andersen Højris, idet sidstnævnte som også tidligere nævnt var gift med Kirsten Nielsdatter og i øvrigt tilsyneladende heller ikke havde børn i dette ægteskab (deres søskende arver).

Den nævnte Peder Jørgensen i Moslund var bror til Niels Jørgensen Møller der blev myrdet i Klode mølle.

Jeg er iøvrigt enig i den fortolkning, at Christen Andersen Højris' kone Kirsten må være død før ham. Og ihvertfald senest 1705, hvor hendes brødre sælger hendes arv til Niels Jørgensen Møller.

Den Kirsten Christensdatter der var gift med den her nævnte Christen Andersen og den Kirsten Christensdatter der 1743 bliver gift med Niels Pedersen Smed er to forskellige personer - der er mindst een generations aldersforskel. Og ingen af dem er iøvrigt datter af Anna Andersdatter og Christen Madsen (som ellers påstået i Hagelskjærbogen).

Der er næppe heller tale om at de 2 Kirsten'er er kusiner. Anna Andersdatter har ikke en datter ved navn Kirsten.

Og det er vel næppe heller sandsynligt, at Christen Andersen Højris har et første ægteskab med 7 børn der ligger før ægteskabet med Kirsten Nielsdatter. Og i så fald ville de, og ikke hans hans søster, vel have arvet ham.?

Men der er da ingen tvivl om, at de oplysninger du har gravet frem kan kan kaste nyt lys over dele af Ikasts historie. Det bliver spændende at se hvad det ender med.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 14/02/2010 00:02
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 15/02/2010 08:17
Jeg forestiller mig et begivenhedsforløb som dette:

Højris ejedes af Jens Sehested, der havde fæstet gården til en Christen Andersen, hvis hustru var en Karen Christensdatter. Det er denne Christen Andersen, der i 1688 står som fæster på Højris.

I 1664 er der hverken nævnt fæster eller ejer, men Christen og Karen må have haft mindst eet barn på det tidspunkt, idet Kirsten Christensdatter/Steensberg (~ Jens Thomsen Overgård/Steensberg) skal være født omkring 1659. Måske har de allerede på det tidspunkt boet på Højris, måske har Christen Andersen haft tilnavnet Højris.
Deres søn Jens Christensen har i hvert fald båret dette tilnavn. Jens Christensen er banefødt på Højris, og hvis man kan finde hans alder, så kan man komme sagen lidt nærmere. Han døde formentlig 1726-1727 i København, men der er jo ret mange sogne at lede igennem. Holdt de jyske hosekræmmere til i bestemte sogne i København?

I 1692 solgte Jens Sehesteds arvinger Højris til fæsterens navnefælle Christen Andersen fra Klode mølle, hvis hustru var Kirsten Nielsdatter. Den nye ejer fik (overtog?) navnet Christen Andersen Højris. Deraf forvekslingen.

Det er uklart, hvad der så skete med fæsteren Christen Andersen, men han er formentlig blevet boende, for ejeren kan vel ikke bare opsige et fæsteforhold? Han må være død før 1712, for ellers ville han være blevet nævnt som pårørende, da Anders Crensens mor blev begravet. Hun må være flyttet til sin søn i Grøde, og hun kan være identisk med den Karen i Højris, der optræder blandt gamle og fattige i mandtallet for Ikast sogn 1704. (H.H. 290/485).

Jeg mener, at en sådan tolkning af materialet efterlader færrest ubekendte. Navnene kommer til at passe, de involveredes alder kommer til at passe og arveforhold efter Christen Andersen Højris (ejeren) kommer til at passe.

mvh
Jørgen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/02/2010 09:23
Det er langt hen ad vejen de samme tanker jeg har gjort mig.

For faktisk er det jo en tilsnigelse når vi bruger betegnelsen Christen Andersen Højris om Anna Andersdatters bror. Han købte Højris og lagde en hel del bøndergods under denne gård, men han har vel næppe overhovedet selv boet der.?

Selv efter ægteskabet med Christen Madsen bor Anna jo fortsat i Klode Mølle helt frem til omkring 1720. Vi ved jo bla. også, at den velkendte Thomas Th. Lund er forpagter dér allerede før 1706 tid og bliver der del år frem. Og at Annas datter Bodil af første ægteskab og hendes mand bor der 1718 - 19.

Selvfølgelig kan det vel ikke afvises, at Christen Andersen har boet der de sidste år før han dør, og at Th. Lund netop kommer til på det tidspunkt.

Men på det tidspunkt hvor 'din' hosekræmmer og hans søskende bliver født er det givetvis helt andre folk der bor på Højris.

På grund af et par meningsforstyrrende fejl har jeg efterfølgende redigeret en del i indlæget.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 15/02/2010 09:48
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
luk nu forum op
Medlemmer

Antal indlæg: 256
Bopæl:
Tilmeldt: 04.10.05
Lagt på d. 15/02/2010 13:10
Hej
I følge tingbogen boede Christen Andersen og Karen Christensdatter ikke på Højris. I 1696 ops. 233:
Afgangen Anders Poulsen og h. Kirsten Laursdatter som boede og døde udi Højris, husbonde Christen Andersen boende i Grødde.

Christen Andersen dør 1704, begyndende med ops. 238, (B79-03)
Her er bl.a. omtalt unge karl Claus Nielsen, den sl. mands svoger, og den sl. mands farbroder Olle Tagesen.

Men er der her tale om 2 af navnet Christen Andersen?

Mvh. jørn jensen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/02/2010 14:14
Det må være den samme sag som omtales i "Selvejerslægten Bjødstrup" side 107.

Det er jo en lidt anden personkreds (Anders Pedersen Langlund, Christen Jørgensen Hagelskjær, Peder Jørgensen Bjødstrup) end dem vi normalvis træffer omkring Klode Mølle folkene.

På den anden side ligger det jo fast, at Christen Andersen Møller (som nok er den mere rigtige betegnelse for Anna Andersdatters bror) ejede flere gårde i Ikast på den tid heriblandt også både Højris og Grødde. Han dør antageligt vinteren 1704 - 05.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 15/02/2010 17:21
Hej
Det var særdeles interessante henvisninger, men jeg håber da ikke, at vi nu skal trækkes med en Christen Andersen III !
Så vidt jeg kan læse teksten i tingbogen, så har Anders Poulsen haft en halvgård. Der er kun én gård (i) Højris, og den må jo så have været delt i to halvgårde i 1696. Christen Andersen i Grøde har ejet den gård, som Anders Poulsens beboede.
Men - jeg er usikker på læsningen – stævnes ikke også Christen Andersen i Højris til møde 4. marts? (H.H 1693-1700 224/518).

I 1688 står Jens Sehested som ejer af to gårde i Grøde/Gryde. En af dem fæstes i øvrigt af en Anders Poulsen. Disse gårde må være fulgt med i købet, da Christen Andersen Møller – enig, en meget bedre betegnelse – købte Højris af netop Jens Sehested i 1692.
Den Christen Andersen, der i 1696 boede i Grøde, må være identisk med Christen Andersen Møller, som altså må have bosat sig i Grøde efter at have skødet Klode mølle til sin datter og svigersøn i 1693.
Heraf følger så, at den Christen Andersen i Højris, der vistnok også stævnes, er ”min” Christen Andersen, der altså er blevet boede på Højris i hvert fald til 1696.

Det er overraskende, at Christen Andersen Møller, der gjorde Højris til hovedgård, har valgt at bosætte sig i Grøde, i hvert fald indtil 1696. Men materialet peger i den retning.
Man kan så overveje, om Anders Poulsen fået det halve af Højris i fæste (efter 1688) og om Christen Andersen Højris har haft den anden halvdel i fæste. Der har så ikke været plads til den nye ejer, der ikke blot kunne smide en fæster ud. I ventetiden, indtil Højris blev ledigt, har Christen Andersen Møller så boet på en af sine gårde i Grøde. Denne gård er så senere gået over til Christen Andersen Højris’ søn Anders Christensen/Crensen – måske da ejeren flyttede ind på Højris.

PS: bemærk lige fuldmægtigens navn ved arvesagen efter Christen Andersen Møller i 1704 (sst 238/518) – Christen Andersen, naturligvis!

mvh
Jørgen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 15/02/2010 20:24
Med til historien hører jo også, at der i 1699 har boet en Claus Nielsen i Højris, som har været i stand til at låne Delefoged Peder Jørgensen i Bjødstrup 40 rigsdaler.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 26/03/2010 20:54
Hej igen
Indlægget har kun indirekte med Schalmstang-tråden at gøre, men måske er der nogen, der kan have glæde af oplysningerne, og det er også rart at få en slags foreløbig afrunding på Christen Andersen-problematikken.

Jeg mener nu, at man kan rekonstruere et forløb, der kommer sandheden ret nær. Historien involverer to personer med navnet Christen Andersen og to personer med navnet Anders Poulsen.

Højris var i 1664 fæstet til to mænd. Den ene fæster var Anders Poulsen, den anden var Christen Andersen. Samme år var en gård i Grøde fæstet til en Anders Poulsen. De to gårde havde samme ejer.
I 1688 var Grøde-gården stadig fæstet til Anders Poulsen, men på Højris sad Christen Andersen tilsyneladende som enefæster (jeg har ikke set matriklen i original). Jeg er dog overbevist om, at Anders Poulsen stadig sad på den halve gård.
I 1692 købte Christen Andersen (Møller) blandt andet Højris og gården i Grøde. Han flyttede ind på sidstnævnte – måske var Anders Poulsen i Grøde død. Højris var stadig fæstet til Anders Poulsen og Christen Andersen, for det må være førstnævnte, der døde i 1696 i Højris.
Det er usikkert om Christen Andersen (Møller) er flyttet ind på Højris ved den lejlighed, men senest 27. nov. 1697 var han bosat på Højris, for den dag havde velfornemme Christen Andersen i Højris en sag på herredstinget (H.H. 1693-1700 opslag 351/578).
Historien melder desværre ikke noget om, hvorvidt fæsteren Christen Andersen i Højris er død på det tidspunkt, men er nok sandsynligt. Hans søn Anders Christensen – der vel indtil 1692 havde haft en berettiget forhåbning om at overtage fæstet af Højris – fik Grøde-gården i fæste. Det er formentlig sket, da Christen Andersen (Møller) flyttede fra Grøde til Højris.

Nu er det ikke fordi, det betyder noget som helst, men hvis det endelig skal være, så synes jeg da, at ”min” Christen Andersen har større ret til det flotte tilnavn end Christen Andersen (Møller). Sidstnævnte ejede Højris i 12 år og boede der i max. 8 år. Min Christen Andersen boede formentlig på gården hele sit liv – han bør om nogen kaldes Christen Andersen Højris.

En detalje, som ligger uden for emnet, men som kan bestyrke opfattelsen af Christen Andersen som tæt knyttet til Højris:

I en sag om Remmegårds fædrift, ført på Viborg landsting 15. marts 1654, fremlagdes et tingsvidne fra Hammerum herredsting, dateret 4. sep. 1650. Dette tingsvidne "indeholder Anders Christensen i Højris at have vidnet, at han kan mindes i 36 år"
Anders Christensen i Højris kan være far til den senere fæster på Højris, Christen Andersen.

1664-matriklen kan ses på:
Rentekammeret V.A.XII Lundenæs amt. Matriklen 1664 ark 349, se opslag 733/1128 på http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?nr=734&Kilde_id=927&zoom=0.5

Landstingsreferaterne for 1619 og 1625 er set på Viborg Landstings Dombøger C 1616 – 1656, kronologiske uddrag med lister over anvendte person og stednavne samt ældre ord. Udført 2006 - 2008 af Bjarne Nørgaard - Pedersen, Agernvej 95, DK- 8330 Beder, tlf. 0045-86936258.
e-post bn-p[snabela]mail.dk. Jeg har sløret email-adressen, [snabela]= @

mvh og god påske
Jørgen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 26/03/2010 22:32
ggpe skrev:
I 1688 var Grøde-gården stadig fæstet til Anders Poulsen, men på Højris sad Christen Andersen tilsyneladende som enefæster (jeg har ikke set matriklen i original). Jeg er dog overbevist om, at Anders Poulsen stadig sad på den halve gård.

Modelbogen siger:
Højris Er en Enliggaard,
tilhører Welbr. Jens Sehsted
til Holmgaard.
Beboes af Efterskre. Mænd
Christen Andersen
Anders Poulsen
} 1 Heelgaard!


Altså som du formoder bege mænd er der. I Grødde ejes hele byen af Storkansler Ahlefelt til Herningsholm, og der er ingen Anders Poulsen dér.

Senere, i selve specifikationen af de opmålte arealer, er situationen den samme på Højris begge fæstere der stadig. Men---

I Grødde er der sket noget. En helgård og en halvgård ejes nu af Sehsted til Holmgaard, og på helgården sidder Anders Poulsen som enefæster.

Det kunne se ud, som om Sehsted har overtaget noget af Grødde, og Anders Poulsen er flyttet dertil, netop mens opmålingen stod på.?


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 27/03/2010 20:33
Hej
Mange tak for modelbogsoplysningen. Det var dejligt at få sat på plads, for det har generet mig lidt, at Christen Andersen stod alene i 1688. Jeg tror, at du har ret mht. overtagelsen af Grøde-gårdene. Det forklarer både ejerskifte og Anders Poulsens senere tilstedeværelse.

Hvis jeg sammenfatter rigtigt, så må det betyde, at Højris i 1684/86 (modelbogen er vist fra disse år?) var fæstet til Christen Andersen og Anders Poulsen. Det samme må være tilfældet i 1688.
På et tidspunkt mellem 1684 og 1688 har Jens Sehested så købt to gårde i Grødde (gård nr. 6 og 7) og på en af disse gårde er en anden Anders Poulsen flyttet ind.
I 1692 købte Christen Andersen (Møller) så blandt andet Højris og de to gårde i Grødde og bosatte sig på en af gårdene i Grødde – men dog ikke nødvendigvis Anders Poulsens gård.
I 1696 døde Anders Poulsen i Højris og senest efterår 1697 flyttede Christen Andersen (Møller) fra Grødde til Højris, hvor han døde i 1704.

PS: jeg kan ikke finde Baggeskiær (Herning sogn) i 1664-matriklen. Gården ses i 1688, og må så vel også være at se i modelbogen. Har du adgang til modelbogen og i så fald, vil du ved lejlighed lige se efter Baggeskiær?

mvh og god påske
Jørgen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 27/03/2010 22:23
Det er ikke ret meget jeg har fra Herning sogn. Men Baggeskjær regnes i modelbogen for en halvgård og bebos af Morten Jacobsen. Samme Morten Jacobsen ses også lejlighedsvis i tingbogen.
Se feks.
http://hammerum-herred.dk/andre_afskrifter/Retssag i 1689 vedr slaegten i Okkels.doc

Se også:
http://hammerum-herred.dk/skifter/andre/jens_bang/Herningsholm salg.doc
Baggiskier
Matrikel 1664 3 Tdr : 2 Skp : 0 Fjk : 0 Alb Hartkorn :
Ejer Lundenes Fæstere :
Matrikel 1688 4 Tdr : 1 Skp 0 Fjk : 0 alb Hartkorn :
Ejer Lundenes : Fæstere Morten Jacobsen .


Noget andet er så, kunne det ikke godt være Anders Poulsen fra Højris der er noteret for gården i Grødde, måske bare bestyrer den for den nye ejer, og som så rykker tilbage til Højris da Christen Andersen Møller kommer til Grødde.?


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 28/03/2010 15:55
Tak for informationen om Baggeskjær. Jeg har kunnet følge Morten Jacobsen i tingbøgerne frem til 1715. Jeg er på udkig efter hans forældre, og det kan jo tænkes, at han har overtaget fæstet efter sin far. Der var så en spinkel mulighed for at overtagelsen kunne være sket i perioden mellem modelbog og matrikel. Jeg syntes, at jeg ville afprøve den, når nu chancen var der.

Du skriver:
"Noget andet er så, kunne det ikke godt være Anders Poulsen fra Højris der er noteret for gården i Grødde, måske bare bestyrer den for den nye ejer, og som så rykker tilbage til Højris da Christen Andersen Møller kommer til Grødde.?"

Jo, jeg havde selv tænkt over, at det var sært, at de 2 x Anders Poulsen aldrig optrådte samtidigt. Dit forslag giver løsningen: det gør de ikke, fordi der er tale om en og samme person. Man kan så spekulere over, hvorfor den lidt kringlede løsning er valgt, men det er for så vidt sagen underordnet.

mvh
Jørgen
 
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 12/02/2011 21:06
Hej,

ggpe siger et stykke ovenfor i tråden:
Og der står jeg så nu ….. manglende 2 stk Jens Schalmstang og et stk Maren Ofvergård.


Jeg har fundet en Maren Jensdatter i Overgaard, Ikast i 1736 i Give kirkebog:

Nr. 2390 27.12.1736 Maren Jørgensdatter, Donneruplund. FAR: Jørgen Nielsen Wong. MOR: Birte Sørensdatter.
BÅREN AF: Maren Jensdatter, Overgaard, Ikast
FADDER Nr. 1: Jens Christensen Østergaard, Nederdonnerup, Give, Slags nabo.
FADDER Nr. 2: Anders Nielsen Wong, Vonge, Øster Nykirke, Faderens bror.
FADDER Nr. 3: Johanne Johansdatter, Nederdonnerup, Give, Slags nabo.
FADDER Nr. 4: Anne Vestergaard, Give By, Give, Meget brugt som fyld-fadder.
KIRKEBOGSTEKSTEN: Fer: 3 Nativ: Chri: hafde Jørgen Nielsen {Wong} paa Donneruplund et barn til daaben kaldet Maren. Frembaaren af Maren Jensdatter i Overgaard i Ikast sogn. Faddere vare Jens {Christensen} Østergaard i Nederdonnerup, Anders Nielsen {Wong} i Vonge i {Øster} Nykirke sogn, Johanne Johansdatter af Nederdonner, Anne Vestergaard i Give {By}.
NOTITS: Begravet 23 uger gammel, #6351.

{} viser mine kommentarer.
Her er altså en Maren Overgaard.
Mit spørgsmål er, hvad hun laver i Give kirke? Faderen her - Jørgen Nielsen Wong - er søn af studehandleren (formentlig) og godsejeren Niels Andersen Wong (der købte sædegården Donneruplund i Give 1719) i Vonge, Øster Nykirke, som menes født i Vonge. Hans kone Bodil Andersdatter født i Bregnbjerg i Hammer sogn af Anders Jakobsen Breinbjerg †1706-1710 gift med Birgitte Sørensdatter. Det vides ikke hvor Jørgen Nielsen Wongs kone Birte Sørensdatter er født (*1707c †1769 Give By), de blev gift 1730 i Give, der skrives hun af Give By. Jørgen Wong dør 1740 på Donneruplund.
For Niels Andersen Wong og Wong Dynastiet se:

http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm

Maren Jensdatter Overgaard fra Overgaard i Ikast må have en grund til at rejse til Give, som jo dog er et stykke vej fra Ikast. Man skulle tro, det burde være familie.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Jens (Jensen) Schalmstang
ggpe
Medlemmer

Antal indlæg: 45
Bopæl:
Tilmeldt: 13.08.07
Lagt på d. 14/02/2011 16:29
Hej Villy

Du skal have mange tak for oplysningen om Maren Jensdatter Overgårds aktivitet i Give. Og især er jeg glad for nu at have hendes fulde navn. Hidtil har jeg kun kendt hende under navnet Maren Overgård.

Tråden er jo temmelig lang og måske lidt uoverskuelig med diverse sidegrene, så derfor denne korte opsummering:
Jeg troede oprindeligt, at Jens Schalmstang og Maren Overgård var forældre til Jens Jensen Schalmstang, og dermed også til Thomas Schalmstang, som er nævnt 1743 og 1744.
Det var forkert, idet de er sønner af Jens Thomsen Overgård/Steensberg og Kirsten Christensdatter. Jens Thomsen kan være søn af den Thomas Nielsen, der nævnes på Overgård i 1688 og som ofte nævnes i tingbøgerne sammen med Jens Nielsen Overgård. Kirsten Christensdatter er datter af Christen Andersen og Karen Christensdatter. Familien boede på Højris.

Men hvad så med Jens Schalmstang og Maren Jensdatter Overgård? Jeg tror, at Jens Schalmstang er identisk med Jens Jensen Schalmstang. Der er altså kun én person med det navn.
Maren Jensdatter Overgård er lidt af et mysterium – for mig i hvert fald. En Maren Jensdatter Overgård bliver i 1716 gift med Poul Thomsen, men er det hende? Hun må i så fald være datter af Jens Nielsen Overgård. Hun kan imidlertid også være datter af Jens Thomsen Overgård/Steensberg – og dermed søster til Jens Jensen Schalmstang. Men hvilken forbindelse, der måtte være mellem Maren og Give ….? Der er en del at kigge videre på.

Nedenfor følger en kort argumentation for de ovenfor nævnte slægtskabsforhold, så kan man jo springe det over, hvis det ikke er af interesse. Stort set alle oplysninger er fra tingbøgerne.

I 1712 og 1715 oprulles en længere sag på herredstinget om, hvortil stedet Steensberg skal høre. I 1664 nævnes det som øde, og det fremgår af vidneudsagn, at det siden er opdyrket af Jens Nielsen i Overgård, der har lejet det af hr. Poul i Ikast. Hr. Poul døde iflg. Wiberg i 1669, så hvis vidnet husker korrekt, så er Jens Nielsen i Overgård begyndt opdyrkningen før dette år. Efter præstens død har Jens Nielsen i Overgård fæstet det af Lundenæs.

Jens Nielsen Overgård bruger ifølge samme vidne navnet Steensberg, Steensbech og Skalmstang om det samme stykke jord. En taksering, fremlagt på herredstinget 27. juli 1715 viser, at Steensberg samlet set er på 107½ ”skaft” i bredden og 1177 ”skaft” i længden, hertil kommer 2 pletter engjord.

Jens Nielsen Overgård døde, 87 år gammel, i 1716. Men en ny Jens Overgård dukker op, for i 1724 nævnes blandt andre en Jens Thomsen for restance for Suderbech og Steensberg. I samme forbindelse og samtidigt nævnes de samme steder igen med de samme beboere, dog nu Jens Overgård i stedet for Jens Thomsen. Jens Thomsen er altså identisk med Jens Overgård.

Han har også haft tilnavnet Steensberg, for det må være hans datter Karen, der i 1723 fødte et barn udenfor ægteskab. Det passer med, at Jens Steensberg nævnes for restancer i 1723 og 1725. I 1730 nævnes Jens Thomsen Overgård for restance, men 7. juli 1732 nævnes Thomas Jensen Overgård for restance sammen med Suderbech-folkene.

Thomas Jensen er uden tvivl søn af Jens Thomsen Overgård/Steensberg. Også han har haft begge tilnavne, for i 1732 var Thomas Steensberg fadder for at barn af ”Steensberghuus” – moderen nævnes ikke. Måske er Jens Thomsen Overgård/Steensberg død engang i 1730’erne.

Thomas Jensen Overgård/Steensberg er sikkert identisk med den Thomas Schalmstang, der i 1743 og 1744 boede på Schalmstang med sin gamle mor og sin bror. Han har desuden gået under navnet Thomas Jensen Steensberg, for 5. juli 1745 optræder han som sandemand under dette navn.

Den gamle mor er Kirsten Christensdatter, død 1746, 87 år gammel. Thomas Schalmstang døde samme år, angiveligt 84 år gammel. Det kan ikke passe. Den omtalte bror er uden tvivl Jens Jensen Schalmstang, og han er sikkert identisk med den Jens Steensberg, der døde i 1778, 69 år gammel, altså født omkring 1709. Måske har Thomas været 44 år og ikke 84 år gammel ved begravelsen, dvs. født omkring 1702?

Kirsten Christensdatters bror Jens Christensen Højris døde i København, og i 1727 blev arvesagen fremlagt på herredstinget. Det nævnes, at afdødes søster Kirsten Christensdatter er gift med den ærlige mand Jens Thomsen boende i Stensberg i Ikast sogn. Ægteskabet må i øvrigt være indgået efter 1690, hvor Kirsten nævnes hjemme på Højris i forbindelse medstrid om en bisværm.

Jeg mener, at slægtskabet er dokumenteret tilstrækkeligt. Tilbage står så Maren Jensdatter Overgård, hvis død jeg ikke kan finde.

Med venlig hilsen
Jørgen

Redigeret af ggpe d. 14/02/2011 16:30
 
Side 2 af 2 < 1 2
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk