hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Forfatter Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 10/10/2007 19:00
Den har jeg været igennem et utal af gange og for hver gang synes jeg, at jeg bliver lidt bedre til at tyde teksten, men alligevel er det ikke lykkedes for mig at finde følgende personer som døde:

Peder Grauesen og hustru Kiersten Christensdatter

De er med i folketællingen 1787

Fkt-1787; Snejbjerg - Bassumgaard; 4;
251; Peder Gravesen; m; 50; gift,1; ; ; mand / husmand, har lidt opbrudt jord
252; Kirsten Christensdatter; k; 68; gift,2; ; ; kone

Og de er nævnt i Tinglæste dokumenter 1791

Afkald fra Jens Thuesen, Ørskov, Snejbjerg, på sin hustru, Anne Marie Pedersdatters vegne, på arven efter hendes fader Peder Grauesen og moder Kiersten Christensdatter, nu boende i Ørskovhus

De er ikke med i folketælling 1801

De må derfor formodentlig være døde i perioden 1791-1801 i Snejbjerg – men jeg kan altså ikke finde dem som døde

Er der mon nogen, der vil hjælpe

M. v. h.
Margit Jørgensen
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 12/10/2007 01:17
Jeg tror ikke han er død i Snejbjerg i perioden op til 1801. På den anden side har jeg ikke noget svar på hvor han ellers bliver af. Iflg. Sulkjær "Snejbjerg Sogn" bor han i Ørskovhus i 1802, men jeg ved ikke hvor sikker den oplysning er.

Han har jo tidligere boet en del år i Lund i Gjellerup sogn og har også ejet en gårdpart i Fastrup. Men han er jo fornemtlig kommet til Snejbjerg sammen med datteren da hun bliver gift med Jens Thuesen.

Efter Jens Thuesens død i 1793 er det som om både enken og de fleste af børnene samt hendes forældre forsvinder ud i den blå luft.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 12/10/2007 03:54
Hej Feldborg
Mange tak for dit indlæg – Ja der er en del uklare punkter omkring denne familie. Jeg har ikke så meget om dem endnu, og en del af det, som jeg har, er ”formodninger”. Måske du/eller andre kan hjælpe mig lidt med at ”vurdere”, hvilke af mine ”formodninger” der er rimeligt troværdige? Det ville være dejligt.
Kiersten Christensdatter – Hende er jeg mest sikker på.
Født i Fjederholdt i Rind omkring 1719. Gift første gang i Rind Kirke 7-10-1744. Gift med Jens Knudsen Lundby. Jens Knudsen er død i Gjellerup i 1754.
I dette ægteskab blev der født 3 Børn: Christen Jensen 17-10-1645. Knud Jensen 23-2-1749 og Knud Jensen 26-7-1750.
Viet anden gang 11-11-1755 i Gjellerup Kirke. Gift med Peder Grauesen. Begge har ved vielsen som opholdssted Lund i Gjellerup. I dette ægteskab blev der født et barn, nemlig:
Anne Marie Pedersdatter
Født i Gjellerup 19-11-1758. Hun må være blevet gift omkring 1777 med Jens Thuesen, Bassumgaard i Snejbjerg. Jeg har ikke kunnet finde deres vielse.
De fik 5 eller 6 børn. Kirstine 1778, Mette 1779, Ellen Marie 1782, Anne 1788 Ellen Catrine 1791. Ifølge FT-1787 har de også en søn Thue Jensen født 1784, hans fødsel har jeg ikke kunnet finde i Kirkebogen.
Jens Thuesen dør i 1793 og Anne Marie Pedersdatter er måske blevet gift igen. Jeg har ikke kunnet finde hendes vielse, men hendes datter Kirstine Jensdatter blev gift med Christen Ibsen i Holte i Rind og under tinglæste Dokumenter 1793-1801 har jeg fundet følgende:

Kvittering for arv.- Chr. Ibsen, Holt, Rind s.,kvitterer for sin hustru Kierstine Jensdatters arv efter hendes stiffader, Jeppe Christensen, Ørskov. Snejbjerg. Skifte af 21/3 1793.

Det ser noget mystisk ud og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det.

Peder Grauesen
Ved datterens dåb i 1758 nævnes som fadder bl. a. en Johanne Grauesdatter, tjenestepige i Hammerum. Jeg formoder, det er en søster til Peder Grauesen. Hvis denne formodning er rigtig, så har han også en søster, der hedder Vibeke Grauesdatter, jævnfør tinglæste dokumenter

1792
Afkald fra Peder Grausen til Anders Pedersen. Torup, på arv fra helsøsteren, Vibeke Grausd., død 3o/4 1791, g.m. Anders Pedersen, uden at efterlade sig livsarvinger. A.P. betaler Peder Grausen lo rdl. som arv.

Do. fra Ib Lauridsent Holt, g.m. Vibeke Grausd.s søster Johanne Grausd.. Ib L. har modtaget 8 rdl. af Anders Pedersen, som arv efter søsteren.

Og en farbror, der hedder Peder Pedersen ifølge Hammerum Herreds Skifteprotokol

139 Peder Pedersen i Sønderos. 20.3.1771, fol.261.
E: Maren Pedersdatter. LV: Christen Væver i Sunds. A: 3 brorbørn, Peder Graversen, Vibeke Graversdatter, Johanne Graversdatter, 2 søsterbørn Anne Christensdatter, Johanne Christensdatter.

Så hedder Peder Grauesens far Graues Pedersen og de 3 søskende, Peder, Vibeke og Johanne, er født i Sønderos i Sunds.

Det blev et lidt længere indlæg – måske for langt. Jeg vil da håbe, at der er andre, der arbejder med ”familien” og som – måske – kan få glæde af det.

M. v. h. Margit

 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 12/10/2007 12:57
Margit Louise Jørgensen skrev:
Kvittering for arv.- Chr. Ibsen, Holt, Rind s.,kvitterer for sin hustru Kierstine Jensdatters arv efter hendes stiffader, Jeppe Christensen, Ørskov. Snejbjerg. Skifte af 21/3 1793.

Det ser noget mystisk ud og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det.

Det må jo betyde, at Jeppe Christensen har indestået for arven efter hende rigtige far. Skiftet af 21/3 1793 er ihvertfald efter Jens Thuesen (som jo iøvrigt var ret velstående).

Men hvordan og hvorfor Jeppe Christensen bliver blandet ind i det, ligger ikke helt klart. Påfaldende er det også, at Jeppe Christensen allerede få måneder efter Jens Thuesens død i 1793 sælger gården Thorup i Sunds - som Jens Thuesen også havde ejet.

Udfra det du skriver kunne man jo formode, at Jens Thuesen var kommet i besidelse af Thorup via sin svigerfader. Og det kunne faktisk se ud som om vor ven Peder Gravesen også selv har boet i Thorup i en periode før de han kommer til Ørskov.

Sunds Kirkebog 1783:
Apelone d. 6.søndag e .trin.
For.: Peder Gadegaard og Maren Andersdtr, i Sunds
Fadd,: Hans Peter Jensen, Johanne Thomisdtr., Anne Andersdtr., alle i Sunds, Peder Grauersens kone Kiersten i Torup, Yiels Andersen, Kiersten Andersdtr. bar b. Begge fra Lundby

Men selv i så fald er forbindelsen til Jeppe Christensen uklar. Alting tyder jo på, at Jeppe Christensen har giftet sig med Jens Thuesens enke, men hvor- hvornår er de blevet gift, og hvor bliver hun og børnene af.?


Så hedder Peder Grauesens far Graues Pedersen og de 3 søskende, Peder, Vibeke og Johanne, er født i Sønderos i Sunds.

Der er ingen tvivil om, at Peder, Vibeke og Johann er søskende, det fremgår tydeligt flere steder i Sunds kirkebog.

Spørgsmålet er bare, om det er 'vor' Peder Graversen eller een af de andre mulige der indgår i det famileskab. Det jo nærmest vrimler med Gravesener og og ditto døtre i Sunds.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 12/10/2007 15:07
Hej

Anne Marie Pedersdatter og Jeppe Christensen er såmænd viet i Snejbjerg i Juni 1793 og familien findes i Brande i 1801:

Husstand: Vejle, Nørvang, Brande, 1801, 56136, Sdr. Askier,
Kildenavn, Alder, Civilstand, Kildeerhverv, Husstands/familienr., Matr.nr./Adresse, Kildefødested, Stilling i husstanden, Kildestednavn, Nr. ægteskab, Kommentar, Antal familier/hus, Trossamfund, Handicaps, Køn, Født kildedato, Fødeår
Jeppe Christensen, 48, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 56136, , , Huusbonde, Sdr. Askier, 1, , , , , M, ,
Ane Marie Pedersdatter, 47, Gift, , 56136, , , Hans Kone, Sdr. Askier, 2, , , , , K, ,
Ane Jensdatter, 12, Ugift, , 56136, , , Hendes Børn, Sdr. Askier, , , , , , K, ,
El Catrine Jensdatter, 9, Ugift, , 56136, , , Hendes Børn, Sdr. Askier, , , , , , K, ,
Ane Kirstine Jepsdatter, 4, Ugift, , 56136, , , Deres Børn, Sdr. Askier, , , , , , K, ,
Peder Jepsen, 2, Ugift, , 56136, , , Deres Børn, Sdr. Askier, , , , , , M, ,
Mette Troelsdatter, 24, !!, , 56136, , , Tjeneste Pige, Sdr. Askier, , Civilstand ikke angivet, , , , K, ,


Med venlig hilsen

Erna
Kolding
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 12/10/2007 19:58
Til Feldborg og Erna

Hej Feldborg – Mange tak for dit indlæg

Det hjalp gevaldigt på mystikken at få at vide, at skiftet af 21-3-1793 er efter Jens Thuesen og ikke, som jeg havde forstået det, efter Jeppe Christensen.

Og med hensyn til Peder Grauesen – Ja, det er gået op for mig, at jeg skal holde tungen lige i munden, hvis jeg vil have styr på ham og hans ophav, især da hvis han er født i Sunds. Og det bliver jo ikke bedre af, at noget af kirkebogen i Sunds mangler. Men jeg er nu ret overbevist om, at jeg nok skal få has på både ham og hans ophav – med tiden.

Og hej til Erna

Hvor er det dog fantastisk, at du har fundet Anne Marie Pedersdatter og hendes børn i Brande. Jeg ville aldrig selv have fået den tanke, at lede efter dem der. Så mange tak for det.

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
kresten skjærlund
Medlemmer

Antal indlæg: 66
Bopæl:
Tilmeldt: 29.06.05
Lagt på d. 12/10/2007 21:00
Hej!

Anne Marie Pedersdatter og Jeppe Christensen bor i Sdr. Askjær i Brande Sogn til "deres dages ende"!
Hun dør 14. jan. 1840 og bliver begravet i Brande 24. jan. 1840.
Jeppe dør 13. mar. 1845 og bliver begravet i Brande 21. mar. 1845.
Hendes datter af 1. ægteskab, Ane Jensdatter, bliver gift med Jens Olesen i 1808, og de overtager hjemmet i Sdr. Askjær

Mvh Kresten
http://www.skjaerlund.dk/kresten/  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 12/10/2007 21:47
Hej Kresten

Mange tak for dit indlæg. Det var da dejligt lige at få disse oplysninger med. Nu er jeg jo ved at have styr på Anne Marie Pedersdatter, hendes 2 ægtefælder og 2 af hendes børn.

Og jeg ved jo så også nu, at jeg ikke skal lede efter Peder Grauesen og Kiersten Christensdatter som døde i Snejbjerg Kirkebog. Det bliver spændende at se, hvor jeg så finder dem. Det vil jeg tage fat på i morgen.

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 12/10/2007 22:33
Ubs

Det var da vist noget sludder - halvdelen af det, jeg skrev i sidste indkæg.

Peder Grauesen og Kiersten Christensdatter kan da vist stadig godt være døde i Snejbjerg.

Bare ikke i perioden 1791 til 1801

Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/10/2007 01:25
Jeg glemte vist at nævne, at skiftet efter Jens Thuesen kan ses her:
http://hammerum-herred.dk/skifter/amt/vis_bog.php?nr=249&dir=B08-1085


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 14/10/2007 02:13
Mange tak Feldborg for henvisningen til skiftet efter Jens Thuesen

Og

I Sunds Kirkebog har jeg fundet følgende under viede:

1771. Anders Pedersen Torup og Vibeke Grauesdatter Lindå
1773. Ib Laussen Rind og Johanne Grauesdatter Lindå
1779. Peder Grauesen Lindå og Mette Christensdatter Mølsted

Så min formodning om at den Peder Grauesen, som jeg arbejder med er en bror til Vibeke Grauesdatter og Johanne Grauesdatter holdt altså ikke til et nærmere eftersyn

Og

Anne Marie Pedersdatter er født i Gjellerup, men hun er ikke konfirmeret og gift i Gjellerup, så familien må have boet et andet sted, før de flyttede til Torup i Sunds -
der er Anne Marie Pedersdatter nemlig heller ikke konfirmeret og gift

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 17/10/2007 13:11
Peder Grauesen – endnu engang

Da hans datter, Anne Marie bliver døbt i 1758 er "bæremoder" Johanne Grauesdatter Hammerum
Da Johanne Grauesdatter (gift med Jens Nielsen) får sin første søn døbt i 1763 er "bæremoder" Peder Grauesens hustru og blandt fadderne er Peder Grauesen af Heegaard i Ikast sogn

Er der mon nogen, der har kendskab til lokaliteten Heegaard i Ikast Sogn?

Kan Peder Grauesen, Heegaard i Ikast, mon være den Peder Grauesen, der tilsyneladende forsvinder fra Gjellerup efter 1761 for så at dukke op igen i Sunds i 1783 ???

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 17/10/2007 13:28
Der indsneg sig en fejl

Johanne Grauesdatter bliver gift med Jens Nielsen i Gjellerup i 1763 og får sin første søn, Niels, døbt i 1765

Gjellerup Kirkebog 1765
Niels d-3-søndag e .påske
Far :
Jens Nielsen i Gell .
Fadd . : Peder Graversen af Heegaard i Ikast sogn, Jens Nielsens bror
Trouls,Peder Gadgaard, Olle Thomsens dtr . i Skovby, Jens Nielsens
søster Kiersten, Peder Graversens hustru bar b .

M. v. h. margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 19/10/2007 22:08
Nu tror jeg nok, at jeg har fundet Kiersten Christensdatters død

Brande Kirkebog 1801-1814 opslag 110

28-2-1802 begravet Jeppe Christensens svigermor Kiersten Pedersdatter 84 år gl

At der står Pedersdatter må vist være en fejl fra præstens side

Peder Grauesen har jeg ikke fundet som død i Brande, men at Kiersten Christensdatter dør hos datteren og svigersønnen i Brande udelukker vel ikke, at Peder Grauesen – som Sulkjær mener – stadig bor i Ørskovhus i Snejbjerg i 1802 ??? ???

Hvor Jens Thuesen og Anne Marie Pedersdatter blev gift er stadig en uløst gåde. Nå, men det løser sig jo nok – med tiden

Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 22/10/2007 15:31
Kan det mon være ”min” Peder Grauesen ??? ??? Jeg tror det!!!

Rind Kirkebog 1723-1814 Afskrift Døde 1798
11-6-1798 Peder Grauesen i Holte, 68 år

Peder Grauesen har et barnebarn – Kierstine Jensdatter – gift med Christen Ibsen i Holte i Rind

Så er han født omkring 1730 og ifølge folketællinger er han født omkring 1734 – så kan han være den Peder Grauesen, der bliver født i Gjellerup 15-6-1732 som søn af Graves Chlemensen og Anne Pedersdatter. Samme Graves Chlemensen har også en datter Johanne Grauesdatter

Så passer pengene - og godt det samme, for jeg er faktisk også ved at være træt af Peder Grauesen

Margit
 
Forfatter RE: Det hele set fra Brande Sogn
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 02/11/2007 13:56
Hej Margit, Arne, Erna og Kresten,

jeg var lige en smut ved Nyasasøen for at bade ved Mwaya, så jeg fik ikke begyndelsen med.
Jeg har år tilbage trevlet det meste af dette op ud fra Brande sogn og ud fra Jeppe Christensen. Men først vil jeg lige gøre opmærksom på slægtsbogen:

"Slægtsbog over Niels Christian Christensen f. 1752 Nørgaard, Uhre, Brande", Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1979. (Findes i Brande Bibliotek og i Statsbiblioteket i Aarhus).

Den har Gravers Clemmensen, Gjellerup, -1736 og hans kone Anne Pedersdatter 1698c - 1776.
Deres Datter Johanne Graversdatter 1731 Gjellerup - 1802 Mellem Søby, Rind, gift med Jens Nielsen 1742 Gjellerup - 1824 Mellem Søby, Rind.
Deres Datter Anne Jensdatter 1761 Gjellerup - 1839 Søby, Rind gift med Søren Christensen (Lund, fra Brandlund Brande).

Hvad jeg fandt var:
Gravers Clemmensen var gift mindst to gange.
1. gang 1719 med Johanne Jensdatter død før 1726, med en søn Clemmend Graversen født 1719.
2. gang 1726 med Anne Pederesdatter
De har en datter Johanne Graversdatter, som er fulgt ovenfor.
Og endnu en meget omtalt søn Peder Gravesen 1732 Lundbye, Gjellerup gift 1755 med Kirsten Christensdatter Skovbye Gjellerup 1720 - 1802 Brande. Hun har været gift før. Deres datter er Ane Marie Pedersdatter.

Ane Marie Pedersdatter 1758 Gjellerup - 1840 Brande
gift 1. gang 1776c med Jens Thuesen 1750c - 1792 Gjellerup
De har 5 overlevende børn:
1. Kirsten Jensdatter 1777c gift med Christian Ibsen, Holt, Rind (fra Margit)
2. Mette Jensdatter 1781c , gift 1798 i Brande med Jacob Poulsen, Harreskov, Assing.
3. Thue Jensen 1784c, ikke set i Brande efter FT 1787
4. Ane Jensdatter 1789c Snejbjerg, død 1868 Thyregod, gift med Jens Olesen 1777 Raarup - 1845 Brande, overtog Sønder Askjær, Brande efter stedfaderen Jeppe Christensen i 1808.
5. Ellen Cathrine Jensen 1790c Snejbjerg, død 1861 Brande. Gift 1. gang 1823 med Hans Lyhne 1793-1829, 2. gang med Hans Peder Sommer 1800 Skjærbæk - 1863 Brande.
gift 2. gang 10. Juni 1793 med Jeppe Christensen, 1755c Sønder Hvillum, Ejstrup - 1845 Brande.
De har 4 overlevende børn:
6. Ane Kirstine Jeppesdatter 1796 Örskov, Snejbjerg - 1817 Askjær Brande.
7. Jens Christian Jeppesen 1797 Brande - 1797 Brande (18 uger)
8. Peder Jeppesen 1798 Brande - 1875 Givskud, gift med Maren Andersdatter 1793 Givskud - 1849 Givskud.
9. Maren Jeppesdatter 1802 Brande, ikke set død før 1814

Lidt fra kirkebøgerne:
Snejbjerg kirkebog 3-jan-1793 begravet
"1793 3.jan begravet Jens Thuesen Ørschov gl 43 Aar"
Han er saaledes død i 1792 i december.

Snejbjerg kirkebog 10-jun-1793, copuleret
"1793 Copul: d 10de Junj Jeppe Christensen i Hvillum og Jens Thues: Enk i Ørschou"

Altså 5 måneder efter sin første mands død gifter sig Ane Marie Pedersdatter med Jeppe Christensen fra Hvillum i Ejstrup, som er 28 år gammel på det tidspunkt. Siden han skrives af Hvillum, må han enten have gift sig derfra eller også været karl en kort tid i Snejbjerg. I følge Brande kirkebog 1845 ved Jeppes død var han søn af Christen Christensen i Hvillum, Ejstrup sogn. Dette hjælper ikke meget, da det for det første er usikkert 90 år efter fødslen og for det andet er der ingen kirkebog i Ejstrup før 1814. Der er mange Christen'er på de tre gårde i Nørre og Sønder Hvillum.

Ane Marie Pedersdatter og Jeppe Christensen flytter til Sønder Askjær i Brande omkring Juni 1797. Dette vides fra skødet, som er dateret 18 Juni 1797, Dørslund, Brande, hvor sælgeren, der var født paa Sønder Askjær, Peder Nielsen havde købt sig en bedre gård. Altså i Juni var Peder Nielsen allerede flyttet væk fra Sønder Askjær. Skødet er tinglæst 14. nov. 1797 i Nørvang Tørrild Herreds Skøde og Panteprotokol 1797-1801 No. 4 Fol 150. Viborg Landsarkiv B70 SP7.

"Kender jeg undreskrevne Peder Neilsen Askier, boende i Neder Dørslund i Brande Sogn og hermed for alle vitterlighior, at have solgt og afhændet, ligesom jeg og hermed sæælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Velagte og Velfornemme Mand Jeppe Christensen Ørskov i Snejbjerg Sogn ...
Datum Dørslund den 18 Juni 1797.
"

Brande Degns Kirkebog 1802
"Samme dag blev begraven Enken Kirsten Christensd: Jeppe Sønder AsKiers Svigemoder 84 Aar gl:"

Længere oppe er der nævnt at præsten tog fejl af navnet, men det er vel snarere udskriveren, der har gjort det.

Da jeg gjorde det, fik jeg Kirsten Christensdatter til at være datter af Chirsten Børresen i Skovby Gjellerup sogn udfra følgende fødsel:

Gjellerup Kirkebog, 13 marts 1720, døbt, Kirsten Christensdatter
"Dend 13 Martius som var en Onsdag, da blev Christen Børresens barn i Skovby døbt og kaldet Kirsten. Faddere var Anders Jens in Schouby, Søren Skovby der sammesteds. Hans Jensøns Hustrue dersammestged. Niels Busks Hustrue. [...] datter i Skovby. Chren Børres hans søster bar barnet."

Dette passer nogenlunde med alderen, da hun dør.
Men dette er vel forkert.
Margit: Kan du ind- udskrive hendes vielse i Rind kirke med Jens Knudsen Lundby?
Der vides vel ikke noget om hendes forældre?
Er der nogen der ved, hvad der blev af Christen Børresens datter Kirsten?

I Jens Abildtrup "Selvejerslægten Bjødstrup", 1952 side 53-54 nævnes en Gravers Clemmensen i Agerskov som vidne i 1705, kan han have noget med Gravers Clemmensen i Gjellerup at gøre?

Citeret fra Erik Brejl's skifter Lundenæs og Bøvling amter, Skifteprotokol, 1713-1724, B8 - 1073:
"11 Anne Andersdatter Holst i Gjellerup. 15.4.1715, fol.61.
E: Gravers Clemensen. Af første ægteskab med Peder Jensen B: Mette g.m. Christen Nielsen sst, Anders soldat. Desuden nævnes afdødes søster Ingeborg Andersdatter.
"

Er dette en anden Gravers Clemmensen eller den samme, som så må være gift mindst tre gange?

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 22/08/2015 11:43
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 02/11/2007 19:55
Hej Villy

Mange, mange tak for alt det, du har fundet og sendt til os. Det bliver spændende at komme til at arbejde lidt med det.

Kiersten Christensdatters vielse har jeg fundet i ”Afskrift af Rind kirkebog 1723-1814” side 5 (opslag 6)

Viet 1744
7/lo Jens Knudsøn fra Lund by og Kiersten Christensdtr. i Fjederholt

Hvem Kirsten Christensdatters forældre er, har jeg ikke fundet, da hun er født før 1723, da er der ingen kirkebog fra Rind, hvor jeg formoder, hun er født.

Peder Graversens forældre Gravers Clemensen og hustru(er) har jeg slet ikke fået arbejdet med endnu, så dem ved jeg ikke meget om.

Og så lige til sidst:

Hvor er det dog kedeligt, at der ikke er noget om, hvor Anne Marie Pedersdatter og Jens Thuesen blev gift. Har du et forslag til, hvor jeg kunne lede efter deres vielse?

Og

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig

M. v. h. Margit

 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 03/11/2007 00:24
Hej Villy

Jeg har kikket lidt på Graues Clemensen

Helt nøjagtigt hvordan det hænger sammen med Graues Clemensen, kan jeg jo ikke vide, men her er et bud.

1.
I årene fra 1703 til 1710 er der i Gjellerup kirkebog en Graues Clemensen i Gjellerup, en Graues Clemensen i Gjellerups hustru og en Graues Clemensen i Gjellerups datter, der nævnes som faddere – og bæremoder – ved dåb.

Det kunne være den Graues Clemensen, der nævnes som vidne i 1705 (Graues Clemensen nr. 1)

2.
I årene 1719 -1726 – 1727 – 1731 – 1732 – 1735 – 1737 er der en Graues Clemensen, der får børn døbt i Gjellerup.

Det må være en Graues Clemensen nummer 2, der i 1719 får et barn med Johanne Jensdatter og i årene fra 1726 – 1737 får børn med Anne Pedersdatter

3.
Og så er der den Graues Clemensen, der bliver enke i 1715

Da der åbenbart ingen børn var i ægteskabet mellem Graues Clemensen og Anne Andersdatter Holst, tror jeg det må være Graues Clemensen nummer 2, der jo så var gift 3 gange.

Men som sagt – det var et bud

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 03/11/2007 06:22
vms skrev:
Da jeg gjorde det, fik jeg Kirsten Christensdatter til at väre datter af Chirsten Börresen i Skovby Gjellerup sogn udfra fölgende födsel:

Jeg tror nu nok at det er Christen Bierres datter du har fat i.

mht Kiersten Christensdatters vielse, så kan man ikke ud fra det foreliggende se om hun er født i Fjerderholdt eller om hun bare opholder sig dér. Men i og med at hun bliver gift i Rind må man vel formode at det første er tilfældet.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Snejbjerg Kirkebog
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 03/11/2007 06:25
Der er nok ingen tvivl om, at vi nærmer os de gamle selvejer- og fogedslægter, som Abildtrup omtaler i den nævnte bog.

Graves Clemmensen nævnes i Gjellerup allerede i 1703 og derefter ret ofte i kirkebogen. Jeg tror det er den samme person hele vejen igenem og at han altså har været gift 3 gange. Første gang (1702) med den noget ældre Anna Anndersdatter og senere (1719) med Johanne Jensdatter og (1726) Anne Pedersdatter. Det passer også med at han først selv får børn efter 1719.

Han kaldes også Graves Linneberg og nævnes ved et kirkestævne i 1697. Han overtager gården i Gjellerup efter Anna Andesdatters første mand. Senere hedder det sig, at han har bortfæstet gården og bor på et lidet sted i Agerskov (Måske lille Agerskov som hans svoger ejer?). Men han er tilsyneladende snart efter tilbage i Gjellerup by igen.

Han må vel så formodes at være en søn af den i bogen omtalte Birkefoged Clemmen Jørgensen Salholdt (ca 1660 - eft 1700) og altså en bror til Birkefoged Jørgen Clemmensen Salholdt/Hagelskjær (ca 1675 - 1734). Graves Clemmensen og hustru(er) ses også flere gange som fadder hos Jørgen Clemmensen.

Clemmen Jørgensens forældre var Delefoged Jørgen Christensen Fastrup (omkr 1620 - 1713) og Kirsten Christensdatter Barfod (omkr 1640 - eft 1670).

At Graves Clemmensen hører til denne familie sansynliggøres vel også af, at han som forholdsvis ung mand bliver gift med den noget ældre enke Anna Andersdatter, der sad på en selvejergård i Gjellerup og som med 99% sansynlighed var en søster til Just Andersen Holst (ejer af Trøstrup og forvalter på Herningsholm) hvis datter Barbara iøvrigt var gift med Jørgen Clemmensen Salholdt (de to formodede brødres koner var altså faster / niece).

Den søn Anders, der nævnes i skiftet efter Anna Andersdatter, var iøvrigt med i slaget ved Gadebusch.

Hvis vi holder fast i at Graves Clemmensen må formodes at være en bror til Jørgen Clemmensen Salholdt så har han også haft en faster ved navn Abbelone Jørgensdatter der var gift med Peder Gravesen i Fastrup (død omkr 1700). Men allerede i slutningen af 1500 tallet må der have boet en Graves i Gjellerup, idet en Niels Graversen født der er involveret i en retssag i 1618.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Side 1 af 4 1 2 3 4 >
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk