hammerum-herred.dk
hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger

Besøgende
hammerum-herred.dk
byder
Gavnholt
VELKOMMEN
som nyt medlem

Antal Medlemmer: 3551
SuperAdmins: 2 (feldborg)

Medlemmer online:

Timer siden sidste besøg:
lenemariec15:02
disdk16:14
jørn jensen19:41
chattan 1 Dag
IHToudal 2 Dage
JL 2 Dage
vms 4 Dage
Ejner Pedersen 4 Dage
kombak 6 Dage
Karlsen 1 Uge
Henning Wederkinck 1 Uge
Lillian Skov 1 Uge
star 1 Uge
Rita Landrock Hjø 2 Uger
tidemann 2 Uger

Gæster online: 6

Din IP-adresse: 34.204.189.171

Nyeste artikler
Jørgen Jakobsen læ...
Anders (Thornberg) J...
Tvis Asyl – Fryden...
Anders Kjærs erindr...
Hans Nielsen Herning
Sarpsborgpigen på S...
3 blink med lyset
Kræ Laursen i æ Bj...
Korntyveriet på Tan...
Og en Comet lod sig ...
Den gode, den onde o...
En ældgammel hun
Degnekones begravelse
Stine Axels
Den ihjelkørte pige
Svaneklink
Barnefødsel i dølg...
Mikkelborg, Vind sogn
Hittebarnet Eulalia
Selvbiografi af Ferd...
Johanne Jensdatters ...
Løsagtighed i Guldf...
Margaretha Iisager
Peder Iisager
Rasmus Jersens død ...
Jagten på ulovlig b...
Granly i Fjelstervang
Forstander J. C. Ove...
de Linder'nes præst...
Oluf Pedersen kaldelse
Gården Pedersminde ...
Christen Lassens Kla...
Jens Peder Josvasens...
Mads Holt' erindringer
Natmandstandens Fors...
Paternitetssag Klattrup
Mordet på soldemageren
Ørregårdene - efte...
Gustav Chr. Poulsen,...
En Gudstjenste bland...
Jens Provst i Arnborg
Mordet i Tjørring B...
Skræderen i Vinding
Ole Veed-Fald på Ag...
Evald Tang om vejen ...
Mordet på Jens Mads...
Benedikte Andersens ...
Røveriet i Gedhus
Mikkel Sveigaards død
Ane Kirstine Sveigaa...
Benådning efter hed...
Branden i Gjelleruplund
Ansøgning om pas so...
Jørgen Christen Chr...
Den uheldige konstit...
Nok en løbskkørsel...
En løbskkørsel med...
Søren Kierkegaards ...
Jomfru Rist
Sidsel Sjællænder
Morten Pedersen og A...
Dannebrogsmand Ove H...
Lars Sjællænder fr...
Lidt om lokalhistori...
Lars Post i Ørre-Si...
Mads Dyrlæge i Sinding
Et sted – Bakhuset...
Stoffer og Else
Store Langlund i Gje...
Gården Tusing i Rø...
Gården Feldbjerg i ...
Falskmønterbanden i...
Gårdene i Rødding,...
Skolelærer Johs. Hv...
Jens Vejmand
Hittebarnet fra Sunds
Singapore faldt, men...
Den døde brudgom
Kasper Hoddes endeligt
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Hvem var Mads Stabys bedstefar?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl: Skibbildvej 102, Haunstrup
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 01/08/2014 01:05
Man ved fra bla. skifter og retsdokumenter at Mads Staby (1685 - 1757, Brejningggard, Langtind, Guddumkloster) og Mads Christensen Kjær (ca. 1675 - 1740, Ahlergaard) var fætre.

De fleste mener vel at dette fætterskab er opstået ved at Mads Stabys far, degnen Christen Madsen Stabye (ca. 1650 - 1687), og Mads Christensen Kjærs mor, Mette Madsdatter (1650 - 1726 gift med Christen Sørensen i Fastergaard / Fasterkjær), var søskende.

Så vidt så godt. Men hvem var deres far.?

På det seneste er der på en række hjemmesider fremkommet oplysninger om at det er Stabypræsten Mads Andersen Ebberup (ca 1615 - 1677) der er far til den to.

Oplysningen stammer tilsyneladende fra en bog "Slægten Sand fra Stavning sogn" fra Nordisk Slægtsforskning udgivet i 1988. I den bog fremkommer oplysningen da også, men fuldstændig udokumenteret.

Er der nogen her der sidder inde med oplysninger som kan bekræfte, eller i det mindste sandsynliggøre dette - eller i det hele taget har en mening om spørgsmålet.?


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 01/08/2014 01:31
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl: Skibbildvej 102, Haunstrup
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 01/08/2014 09:58
En anden teori vedr. fætterskabet er, at den Mette Madsdatter der dør i Ahler 1726 ikke er Christen (Kjær) Sørensens kone, og altså heller ikke Mads Kjær i Ahlers mor.

Det skulle derimod være hende der begraves 24 jul 1707 som Christen Kjærs hustru. Denne hustru skulle så være en Christensdatter og en søster til Mads Stabys mor.

Vi har altså to teorier:
a.
Mads Kjær => Mette Madsdatterr => Mads Andersen Ebberup <= Christen Madsen Stabye <= Mads Staby

b.
Mads Kjær => Nn Christensdatter => Christen Nn <= Kirsten Christensdatter <= Mads Staby


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl: Nørrebrogade 41, 7100 Vejle
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 11/08/2014 19:20
Mette Madsdatter, der døde på Ahler 1726, kan jo være en ugift søster til Degnen Christen Madsen Stabye og datter af præsten Mads Andersen Ebberup i Stabye. Hun har så fået ophold på hos sin svigerindes søster på Fastergård [Christen Sørensen Kiær og hustru NN. Christensdatter] og senere vel på Fasterkiær, senere igen på Ahlergåd hos Christen Kiær søn Mads Kiær, der på denne måde så kan være opkaldt efter præsten Mads Andersen Ebberup i Stabye. - Men dette er selvfølgelig kun en teori, men syntes ret logisk.
Vh
Gert Hviid
 
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl: Skibbildvej 102, Haunstrup
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/08/2014 09:56
Det er selvfølgelig en mulighed.

Formodningen om at hun skulle være søster til Christen Madsen Stabye bygger vel hovedsageligt på, at det skulle være hende der gør Mads Kjær til en fætter til Mads Staby. Og hvis det alligevel ikke er tilfældet så kan hun jo i princippet være hvem som helst.

Jeg synes stadigvæk det er interessant at vide om der er samtidige kilder der peger på, at degnen Christen Madsen Stabye skulle være søn af præsten Mads Andersen Ebberup.

Og om der er samtidige kilder der peger på, at Stabypræsten også skulle have haft en datter ved navn Mette.

Og om der iøvrigt er noget der tyder på, at den Mette Madsdatter der opholder sig på Ahlergaard i 1726 skulle være en datter af Stabypræsten.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl: Nørrebrogade 41, 7100 Vejle
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 15/08/2014 13:06
Hej !
Iflg. Wiberg bd. 3, pag. 170, nr. 5 Mads Andersen Ebberup, død 1677, havde han en søn og tre døtre. Mads A.E. efterfulgtes af sønnen Anders Madsen Stabye. En søn, men ingen Christen Madsen Stabye, degn. - Jeg kunne tænke mig, at se kilden til Wiberg, hvis Mads A. E. kun havde sønnen Anders, holder min teori ikke.
Hilsen
Gert
 
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl: Skibbildvej 102, Haunstrup
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 16/08/2014 01:33
Når Wiberg nævner Anders Madsen Staby ved navn, så er det jo fordi han efterfulgte faderen som præst. Der kan jo godt have været flere børn end dem Wiberg nævner.

Det er på den tid ikke unormalt at en præstesøn bliver degn. Men jeg har dog ikke set noget bevis for at det skulle være tilfældet her.

Men det er også lidt træls at Wiberg ikke engang kender navnene (eller ihvertfald ikke nævner dem) på de tre døtre.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl: Nørrebrogade 41, 7100 Vejle
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 16/08/2014 12:11
Fakta: - det vi ved:
Den 19 December 1687 blev der afholdt skifte efter Sognedegnen til Skjern, Christen Madtzen Stabÿe, imellem enken Kiersten Christensdatter og børnene der var, Madtz Christensen og Karen Christensdatter. Som værge for enken, mødte hendes Broder Welagte Jens Christensen Siier, der også blev formynder for sønnen Madtz Christensen. Welforstandige Mand Christen Sørenß: paa Fastergaard blev formynder for datteren Karen Christensdatter.
Christen Sørensen må antages, at det er først efter, at han har taget ophold på Fasterkiær, at han bliver tillagt tilnavnet Kiær.
Ovennævnte degn er far til Mads Stabye, her om ingen tvivl.
Christen Sørensen, kan jo også ha´ været gift med en søster til degnen, hvilket så kan forklare, at Christen Sørensen´s søn får navnet Mads Kiær / Ahler. Denne søster er så hende der dør i 1707. Fætterskabet til Mads Stabye er jo så her. Denne Mette Madstatter der dør på Ahler i 1726, kan jo så være en ugift søster til degnen og Christen Sørensen´s kone, der har fået ophold sidst på Ahlergaard.
Det kan bl.a. ses, at i Hammerum Herreds tingbog 1721-1727
Løverdagen dend 19 Decembr: 1722
kaldes Mads Ahler for Mads Stabye´s fætter, og Mads Stabye kalder Mads Ahler for sin broder.
På skiftet efter Karen Jacobsdatter 19. maj 1738 Skifteprotokol for Lundenæs og Bøvling Amter 1731-49 B 8-1077 fol. 172b ff.
Første skiftesamling, nævnes for Catrine Marie Madsdater Ahler
Som hendes Slegt overværende
M:Staby

Hilsen
Gert
 
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl: Skibbildvej 102, Haunstrup
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 17/08/2014 02:06
At de to mænd er fætre ligger rimeligt fast. Det fremgår af flere sammenhænge.

At Christen Sørensen paa Fastergaard bliver formynder for eet af degnens børn indikerer også helt klart et slægtsskab, men det er ikke nævnt i skiftet hvordan det forholder sig (i modsætning til den anden formynder der nævnes som enkens bror).

Christen Kjær Sørensens kone er enten en søster til degnens kone eller til degnen selv. Andre muligheder gives for mig at se ikke.

Hvis det er hende der dør i 1707 (og det er jeg enig i nok er det mest sandsynlige) så ved vi stadigvæk ikke om hun er en Christensdatter eller en Madsdatter.

Og vi ved stadigvæk ikke hvem Mette Madsdatter, der dør i Ahlergaard 20 år senere, er.

Og for ingen af de nævnte personer har vi en bekræftet linje til Stabypræsten Mads Andersen Ebberup.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl: Nørrebrogade 41, 7100 Vejle
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 08/09/2014 20:24
Dag og net har spørgsmålet vedr. præsten Mads Andersen Ebberup, plaget mig, og jeg er kommet til den konklusion, at præsten må være bedstefar til både Mads Stabye og Mads Kiær / Ahler. Christen Kiær, der var forpagter af den store "Fastergård", har ikke været en hvem som helst, han har ægtet den ene af præstens tre døtre, hende der døde i 1707, og som må være mor til Mads Kiær / Ahler. En anden af præstens døtre, må være Mette Madsdatter, hende der dør i 1726 på Ahlergård, hun har været ugift og haft et passende ophold på den store gård. Den 3 datter som Wiberg nævne, har jeg ingen oplysninger om. Jeg ved godt, at jeg ikke har noget bevis for min påstand, men mener, at det må forholde sig som ovenstående. - Arne, hvad mener du ???
 
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 556
Bopæl: Pappelallee 14e, D-80995 München
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 05/09/2019 16:23
Hej,

denne tråd er blevet henvist til fra en ny tråd om Borris og Faster sogne:
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2679#16457

Heri en tak til Vilandt, at Thomas Paarup hed Thomas Christensen Paarup
i nok en anden ny tråd.

Men nu til det egentlige emne Mads Staby og Mads Christensen Kjær som fætre:

Af det ovenstående i tråden kan en ting udelukkes.
Der nævnes Christen Kjærs kone begravet 1707, hun har ikke noget med Christen Sørensen
Kjær at gøre.
Der findes to Christen Kjær, een (Christen Jensen) i Tarp i Borris og een
(Christen Sørensen) i Fasterkær i Faster.
Christen (Jensen) Kjær ses i Mandtall 1705 i Tarp, (Jensen) i Restancer Lundenæs 1728.
Mandtall 1705 Borris og Faster:
http://nørvang-herred.dk/borris/folketal/Borris-Faster-Mandtall 1705.pdf
Restancer i Borris sogn 1728:
http://nørvang-herred.dk/borris/skoeder/1728-Lunden%C3%A6s-Restancer-Borris.htm

Christen Kjærs kone der begraves 1707 er Christen Jensen Kjærs kone.
Fordi han trolover sig 1708 igen i Borris med Maren Olufsdatter:
Nr. 7959 1708.11.04 TRO.: Christen Jensen Kjær, 48c+ år, Tarp, Borris & Maren Olufsdatter, Borris, BOSAT: Borris Tarp
KIRKEBOGSTEKSTEN: d 4 trolofede jeg Christen {Jensen} Kiær til Maren Ollufsdatter.
NOTITS: Uklart hvor Maren kommer fra i Borris sogn, hun kan eventuelt være fra et andet sogn.
Viet nr. 7960

Og får børn med hende.
Med hans første kone har han en søn Mads Christensen KJær for at forøge forvirringen.

Hvis den Mette Madsdatter der begraves 1726 fra Ahlergaard er forbindelsen,
må hun være søster til degnen Christen Madsen i Skjern, der dør 1687 med
skifte (dette skifte har jeg skrevet ud).
Hivs ikke hun er forbindelsen, så vides intet om hvad forbindelsen er.
Udskriften fra Bølling Herreds Tingbog 1722 om fætterskabet ville være nyttigt.

Der er en lang, lang vej fra at være Degn Christen Madsens ugifte søster til aftægt
på Ahlergaard. Hvor ugift kommer fra er ikke sigtligt.

Ud fra hvad der her i tråden vides, er det ikke muligt at sige, hvordan fætterskabet kommer
tilstande.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 05/09/2019 17:15
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
vilandt
Medlemmer

Antal indlæg: 73
Bopæl: El Viejo, Chinandega, Nicaragua
Tilmeldt: 29.09.07
Lagt på d. 15/09/2019 18:25
Nedenstående skifte nævner også familie relationen mellem Mads Staby og Mads Ahler
40 Anne Knudsdatter Due i Borris degnebolig. 13.12.1727, fol.83.
E: Jacob Christensen Kyndesen, degn i Borris og Faster, der døde 18.2.1729.
Hans A:
1) søster Maren Christensdatter Kyndesen, enke efter Laurids Andersen Dobler, købmand i Holstebro, der ægter Mathias Brunov i Holstebro
2) søster Anne Christensdatter Kyndesen
3) søster Maren Christensdatter Kyndesen g.m. Bertel Løg i Holstebro.
Hendes arvinger kendes ikke.
Afdøde mands far var Christen Kyndesen Schmidt i Holstebro, skifte 15.4.1696.
LV for søsteren Maren Christensdatter før det nye ægteskab var Mads Staby, forpagter af Gudumkloster, ved fætter Mads Christensen i Ahlergård.

Mads Staby må vel være født ca. 1670 for at være gammel nok til at være formynder i 1696.
mvh. c.v.
 
Forfatter RE: Hvem var Mads Stabys bedstefar?
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 556
Bopæl: Pappelallee 14e, D-80995 München
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 18/09/2019 14:11
Hej Vilandt,

Der er nyt om personerne:
Christen Sørensen begraves den 28. juli 1715 af Fasterkær.
Hans mor Maren Christensdatter begraves den 7. januar 1714.
Han kaldes i kirkebogen altid Christen Sørensen med een mulig
undtagelse:

Nr. 2180 05.06.1712 Jakob Sørensen, Klokmose, sogn: Faster. FAR: Søren Madsen Klokmose. MOR: Karen Jakobsdatter.
BÅREN AF: Kirsten Jakobsdatter, Lodal, Faster, Søster til moderen, gift med Lars Pedersen Smed.
FADDER Nr. 1: Oluf Klokmose, Klokmose, Faster
FADDER Nr. 2: Just Andersen Klokmose, Klokmose, Faster
FADDER Nr. 3: Knud Astrup, Astrup, Faster
FADDER Nr. 4: Karen Thomasdatter, Klokmose, Faster, Gift med Laust Sørensen.
FADDER Nr. 5: ? Christen Sørensen Kjærs steddatter, Klokmose, Faster, Tjener ved Just Andersen.
FADDER Nr. 6: Lars Pedersen Smed, Lodal, Faster, Konen Kirsten Jakobsdatter bærer.
NÆVNT Nr. 1: Laust Sørensen Klokmose, Klokmose, Faster, Konen Karen Thomasdatter fadder.
NÆVNT Nr. 2: Christen Sørensen Kjær, Fasterkær, Faster, Steddatter fadder.
KIRKEBOGSTEKSTEN: d 5te døbte jeg Søren Matzen j Klochmoes hans søn Jacob frembaaren af Las {Pedersen Smed} Lodals kone {Kirsten Jakobsdatter} . faddere Olluf Klochmoes. Just {Andersen} Klochmoes , Knud Astrup . Laust {Sørensen} Klochmoesis kone {Karen Thomasdatter}. Just {Andersen} Klochmoesis pige som var Christen {Sørensen} Kiærs stifdatter.

Da dåben er i Faster sogn, har jeg antaget ovenfor at Christen Kiær
er Christen (Sørensen) Kiær, men dette er en formodning. Det kunne
også være Christen (Jensen) Kiær fra Tarp i Borris, som ikke er så
langt væk igen fra Klokmose. Hvis det er Christen Sørensen har han
dermed en steddatter.

Christen Sørensen nævnes første gang i kirkebogen den 29. okt. 1702,
da hans tjenestepige er fadder i Ejstrup i Faster.

I 1707 døbes Mads Christensen Kjærs (Ahlers) første barn, som kan være opnævnt
efter Mette Madsdatter, hvis hun er hans mor. Konen Karen Jakobsdatters
mor hed Maren, så opnævnelsen er ikke efter hende.
Nr. 2090 29.09.1707 Mette Madsdatter, Ahlergaard. FAR: Mads Christensen Ahler. MOR: Karen Jakobsdatter.
BÅREN AF: Sophie Christensdatter Møborg, Præstegaarden, Borris, Præsten Peder Pedersen Staunings kone.
FADDER Nr. 1: Christen Sørensen, Fasterkær, Faster.
FADDER Nr. 2: Hans Jakob, Dalager, Borris
FADDER Nr. 3: Mads Degn, Lundenæs, Skjern
FADDER Nr. 4: Birgitte Michelsdatter Købke, Sønderby, Borris, Gift med Knud Jensen Sønderby.
FADDER Nr. 5: An Fasterkær, Fasterkær, Faster
FADDER Nr. 6: Else Marie Nielsdatter Boltrup, Ahlergaard, Borris, Skrives af Østergaard i Lyhne sogn. Gift 1706 med Jakob Andersen Ahler.
KIRKEBOGSTEKSTEN: Sct. Michals dag d. 29 September døbte ieg Matz {Christensen} alers første barn ved nafn Mette frembaaren af min Kiæriste {Sophie Christensdatter Møborg} . Faddere Christen Søfrensen . Hans Jacob af Daler . Matz Degn pa Lundenis . Berit {Michelsdatter} Synderbye . An af Faster Kiær . Else Marie {Nielsdatter Boltrup} fra Østergaard.

Hvis Mads Christensens mor er i live og hedder Mette Madsdatter, ville man forvente
at hun bar et barnebarn opnævnt efter hende. Men Mette Madsdatter har
jeg ikke fundet i kirkebogen før hun begraves 1726, heller ikke Christen
Sørensens kone.

Christen Sørensen har mindst to børn:
...An Christensdatter Kjær
...Mads Christensen Kjær (Ahler)

An Kjær ses første gang i kirkebogen i 1708:
Nr. 2193 26.12.1712 Karen Nielsdatter, Aas, sogn: Faster. FAR: Niels Jakobsen. MOR: ? Niels Jakobsens kone.
BÅREN AF: An Christensdatter Kjær, Fasterkær, Faster, Datter af Christen Sørensen.
FADDER Nr. 1: Peder Aas, Aas, Faster
FADDER Nr. 2: Anders Kongensholm, Fastergaard, Faster, Tjenestekarl på Fastergaard.
FADDER Nr. 3: Kirsten Nielsdatter Præstgaard, Fastergaard, Faster, Husholderske ved Thomas Paarup.
NÆVNT Nr. 1: Thomas Christensen Paarup, Fastergaard, Faster, Se skifte #39 Lundenæs i Brejl.
KIRKEBOGSTEKSTEN: d 26 dcbr døbte jeg Niels Jacobs_ j Faster hans datter Karen frembaaren af An {Christensdatter} Kiær Christ_ Søfrensøns datter . faddere Peder Aaes . Anders Kongensholm thienendis pa Fastergrd Thomas {Christensen Paarup} af Fastergaard hands huusholdershe Kirsten {Nielsdatter} Præstgaard.
Hvis man regner hende til mindst 18 år når hun bærer, så er
hun født før 1690.

I 1715 dør Christen Sørensen.
Det antages at datteren An Christensdatter Kjær er flyttet til broderen Mads
på Ahlergaard, hvorfra hun synes at gifte sig den 11. aug. 1717 med
Jens Jakobsen i Hvollig i Sønderlandet i Borris. Samtidig kan moderen,
hvis hun hed Mette Madsdatter og var i live, være flyttet til Ahlergaard.

1725:
Dom 1ma Advent døbt Jens Jacobsen Hvolvigs søn Christen, baaren af Maren Giødesdatter, faddere: Mads Ahler, Erik Kvodbølls hustrue, Henning Synderby, Niels Hvolvig , Mette Ahler.
Den Mette Ahler der nævnes som fadder antages at være Mads Ahlers
datter Mette Madsdatter *1707 (dåb ovenfor), som i 1725 er 18 år gammel.

An Kjær begraves den 18. dec. 1726 (Jens Jakobsen Hvoligs kone).

Antagelsen i begyndelsen af tråden, at Mette Madsdatter i Ahlergaard
skulle dø ugift den 10. juli 1726 i Ahlergaard, beror måske på at
hun ikke kaldes Christen Sørensens kone. Men præsten Jørgen Johansen
Hauch er ny, han kommer til Borris i juni 1722 og har ikke kendt
Christen Sørensen.

Men nu tilbage til begyndelsen af tråden, som jo hedder:
HVEM VAR MADS STABYS BEDSTEFAR?
Arne Feldborg spørger ikke om det er Stabypræsten Mads Andersen
Ebberup, for dette kommer fra en slægtsbog "Slægten Sand fra Stavning
sogn", Nordisk Slægtsforskning, 1988.
Angivelsen af Mads Andersen Ebberup er uden dokumentation og
dermed praktisk uden værdi. Der er ikke fremkommet noget der
kunne støtte denne angivelse. Det er set før i slægtsbøger.

Ovenfor i tråden antages at Mads Christensen Kjærs mor er død
i 1707. Men det er nu påvist, at det var Christen Jensen Kjærs kone
af Tarp i Borris, ikke Christen Sørensen i Fasterkærs kone.

Arne Feldborg har ret, at ud fra fætterskabet Mads Christensen med
Mads Staby, hvis forældre hedder Christen Madsen Staby og
Kirsten Christensdatter, og Mads Christensens far Christen Sørensen
kan forbindelsen ikke være over Christen Sørensen for så skulle
Mads Stabys far hedde Sørensen eller moderen Sørensdatter.
Mette Madsdatter ville passe og være søster til Mads Stabys far Christen Madsen Staby.

Min konklusion er:
Mette Madsdatter er Mads Christensen Kjærs mor med 60% sandsynlighed.
Hvorfor ikke mere? Fordi hun kun er nævnt den ene gang i
kirkebogen og ikke ses som bærer eller fadder. Dette kan
have ukendte grunde.
Hvis Christen Sørensens kone var NN Madsdatter og død før
kirkebogen, og Mette Madsdatter var en ugift søster til konen,
ville Mads Christensen Kjær ikke opnævne en datter efter hende.
Dertil skal hun være mor.

Det skal nævnes, at slægtsbogen "Slægten Rahbek fra Ahlergaard",
SLÆGTSHISTORISK INSTITUT, Viborg 1967-68 fører Mads Christensen
Kjær som søn af Christen Kjær og Mette Madsdatter. Men slægtsbogen
har Christen Kiær begravet den 6. juli 1738 i Skobæk i Borris. Det
er den forkerte Christen Jensen Kiær. Denne fejl er vel tilgivelig,
for Christen Jensen Kiær er fra Borris og kun kirkebogen fra 1902-22
er fælles for Borris og Faster. Og jeg har jo selv lavet samme fejl.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 18/09/2019 14:12
www.nørvang-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk