hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Web-stedet hammerum-herred.dk
Forfatter WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 19/10/2014 14:08
Wiberg på Nett færdig udskrevet

Links redigeret 1. juli 2015. Projektet kaldes nu "Wiberg på net" og
ligger på en danks server:

http://wiberg-net.dk/

Projektet føres stadig af Randi Rostrup i Norge, men skrives nu på dansk.


Alle pastorater i Danmark er nu skrevet ud i Randi Rostrups
projekt "Wiberg på nett", i alt 1482 numre, hvor nogle pastorater
har flere numre fx for kapelaner.

... Udskriften består af teksten i:
...... 1. Wibergs Præstehistorie 1860-70, 5 bind og massive mængder korrekturer
...... 2. Quistgards "Præstehustruer"
...... 3. Arends "Gejstligheden i Slesvig-Holsten" (Sønderjylland)

Arends system er omstillet til Wibergs systematik.
Udskriften er meget nøjagtig og der er så vidt vides læst korrektur
på alt. Den originale udgave af Wibergs Præstehistorie er trykt med
svært læselige gotiske bogstaver hvoraf flere kun har meget små forskelle fra
andre bogstaver, B og V fx. For almindelige mennesker er Wiberg svær
at læse med fuld forståelse.
På en vis måde kunne man sige at udskriften næsten er for nøjagtig,
det skal ikke misforstås som kritik, for Wibergs krasse forkortelser gør
læsningen til tider svær. I hans tid kostede hver side at trykke i
en bog penge, så han forkortede på livet løs og lidt mere - til en del
forkortelser har han ingen betydning angivet, de må gættes af
sammenhængen.
Wibergs myriader af henvisninger er i udskriftet erstattet af links,
som på norsk hedder lænker. Dette er idealt og et stort fremskridt
mod at skulle blade uafladeligt i fem bind for at se hvor en præst
bliver beskrivet med fødsel, død, giftermål, børn etc.
Wiberg på nett er ikke kun en udskrift, linkene gør det meget
mere brugbart end bøgerne.
Men ikke nok med det: i mange sogne er tilføjet henvisninger til
Brejls skifter, til anden literatur om præsterne i sognet, til Kirkehistoriske
Samlinger efter Wiberg sluttede redaktionen og til seriøse internetsider
om præsterækkerne.

Konklusion
Konklusionen er at det første anløbssted for Wiberg ikke er Wiberg selv
men den forbedrede Wiberg: "Wiberg på nett", som har alle korrekturer og adskillige
tillægsoplysninger, som vises i en ret mørk blå skrift. Men originalen
er kun et klik væk (foroven på siden: Original, som linker til den norske
affotografering af Wiberg).

Præstenumre
Et af problemerne i projektet var nummereringen i præsterækken, som
Wiberg begynder med 1., hvilket man kan forstå. Men i korrekturerne
har han mange gange fundet tidligere præster før nummer 1. Hvad så?
Tja, Wiberg benytter sig af et magisk ønsketrick, som laver alt værre. Han siger
i korrekturlisten at numrene i X sogn forhøjes med 1 eller mere, men det er
ingen løsning for i bogen står jo stadigvæk de allerede trykte numre.
Som et eksempel bruger Quistgaard de original præstenumre ikke Wibergs
ønske bakse-værk.
Randi Rostrup bruger (næsten) de originale præste-numre. Præster før nummer 1
behandles lidt forskelligt, nogen gang ses nr. 0, andre gange ses 1a, 1b
osv. Et godt relativt kort eksempel på et udskrevet sogn med korrekturer
og tillægsoplysninger i blåt er nr. 91 Balling og Volling, Rødding herred, Viborg
amt:

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/91-Balling.htm
Nyt: http://wiberg-net.dk/91-Balling.htm

Deri ses at Wiberg vel selv har fundet to præster før nr. 1, hvis det originale
nr. 1 nu er 1 (d). Rækken ser i "Wiberg på nett" således ud:

1a. (1562). Gregers Christensen, see J. H. 6/224.
1b. (1584. 1608). Erland Andersen; [† c. 1609]
1c. (1610. 19). [Cap. (08)] Anders Pedersen.
... KS 5:2 (1903-05), s. 550; 3:5 (1884-86), s. 105.

1 (d). (1661). Anders Pedersen Schive* ...


Wiberg har altså selv senere fundet 1a og 1b og skrevet det i korrekturerne.
Nr. 1c er i blåt og kommer fra Kirkehistoriske Samlinger ikke fra Wiberg. Det
ville efter min mening være lettere at forstå at Anders Pedersen Schive er
Wibergs originale præst nr. 1 hvis hans nummer var "1." i stedet for "1 (d).".

Teksten som den er nu
Balling viser eksemplarisk at først skal man se i Wiberg på nett, fordi Wibergs
rettelser er med og forskellige andre kilder. Der er andre sogne, der har flere
rettelser og tilføjelser, og også sogne der næsten ingen tilføjelser har. Balling
har lidt flere tilføjelser end de fleste sogne i Wiberg på nett i øjeblikket.
Hvordan er sammensætningen af teksten som den er nu? (okt. 2014,
et ukvalificeret, overfladisk skøn):

91% Wiberg (forbedret, inkl. rettelser)
5% Arends (Sønderjylland, omorganiseret til Wibergs system)
3% Nyt materiale (inkl. supplerende litteratur, ganske ulige fordelt)
1% Quistgaard (præstehustruer)

Da Wiberg på nett har hjemme i Norge er det ikke overraskende, at præster
og præstehustruer som er norske eller har tilknytning til Norge bliver udførligt
behandlet med tilføjet materiale.

Projektet Wiberg på nett
Projektet blev startet omkring juli 2013 og i september samme år blev de
første 60 af knap 1.300 pastorater lagt ud på nettet - mindst et pastorat i
hvert amt. Arne Feldborg gjorde dette bekendt på hammerum-herred.dk,
hvorpå Ribe Stift med hjælp fra Danmark blev skrevet ud indenfor et
par måneder i vinteren 2014. Et begrænset antal personer har leveret
udskrifter, men hovedlasten blev båret af Marianne Munk og især
Randi Rostrup selv. Mange vil være dybt taknemmelige for denne nemme
adgang til den forbedrede Wiberg - det er en åbenbaring at se hvor
let man kan klikke sig frem til en søgt præst.
Mangfoldig er rækken af projekter der tænkte at ville føre Wiberg ajour -
vel alle forestillet som udgivet i bogform. Nogen af dem kom et vist stykke
af vejen, ingen langt og ingen blev færdige. Ajour i den forstand, at nyt
materiale for de præster og den periode Wiberg behandler føjes ind - ikke
i den forstand at sognene føres op til i dag. Her er nu et projekt, som fører Wiberg
ajour inklusive Sønderjylland og gør det velovervejet, intelligent, eminent
tilpasset til internettet. Wibergs fejl er rettet, hvis de er kendt. Dette
projekt er færdigt nu i den forstand at alle sogne er skrevet ud og præsterne
linket sammen.
Men projektet føres videre. Der er efter Wibergs tid trykt forskninger
om præster omkring 1600 som det vel er intentionen at arbejde ind i teksten,
der er bispernes visitatsberetninger fx for Ribe stift Hegelund og Brorson,
ligeledes et par bisper i Odense stift.
Til hvilken grad de mange spredte arbejder om præster i de forskellige sogne
bliver ført ind i projektet er et åbent spørgsmål. For det første afhænger det
af om der er frivillige "på dugnad (gammelt norsk for nabohjælp)" som har lyst
til at dokumentere det nøjagtigt med kildeangivelser. For det andet afhænger
det af, hvordan projektet føres videre.
Se Randi Rostrup om fortsettelse:
http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/Info.htm#Fortsettelse
Nyt: http://wiberg-net.dk/Info.htm#Fortsettelse

Links:
Wiberg på nett: http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/
Nyt: http://wiberg-net.dk
Teknisk om projektet: http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/Info.htm
Nyt: http://wiberg-net.dk/Info.htm
Arne Feldborgs index til Wiberg på nett: http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=168&amt=bg
Nyt: http://arkivalielister.dis-danmark.dk/wi_vis_navne.php

En omtale i DIS-Forum "metode og teknik"
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,86630.0.html

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 01/07/2015 08:51
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 19/10/2014 14:12
vms skrev:
Wiberg på Nett færdig udskrevet
Alle pastorater i Danmark er nu skrevet ud i Randi Rostrups

Imponerende - simpelthen.

PS. Måske skulle du smide en note ud på Dis-Forum også?


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 19/10/2014 14:17
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 19/10/2014 14:26
Hvor ville du smide noten hen på DIS-Forum,
hvilket forum?

Venlig Hilsen
Villy


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 19/10/2014 14:43
Selv om det ikke er et Dis-projekt kunne det vel godt komme under "Projekter", ellers "Metode og teknik".


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 20/10/2014 13:54
Se under DIS-Forum metode og teknik:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,86630.0.html

PS: i DIS-Forum vises adressen som https://, hvis man bruger
det, kan browseren ikke finde siden. Derimod med http://

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 20/10/2014 13:57
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 20/10/2014 16:44
Ja det er rigtig nok. Link med https:/ virker ikke her på siden. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor, men det burde jeg jo nok se at få kigget nærmere på.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
Birgit119
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 23.02.14
Lagt på d. 28/11/2014 16:11
Tillad mig en rettelse: Wibergs Præstehistorie, Færøernes Provsti: Baagø skal være Waagø.
Venlig hilsen Birgit Samuelsen
 
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 28/11/2014 17:26
Det har du da ret i. Det er vist en fejl der havde sneget sig ind i min oversigt, i en del af Wiberg som vist ikke er med i den norske afskrift.

Det er rettet nu.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
Birgit119
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 23.02.14
Lagt på d. 28/11/2014 19:22
Vent og se,
vh Birgit
 
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
Birgit119
Medlemmer

Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 23.02.14
Lagt på d. 02/12/2014 11:27
Færøernes 7 pastorater og provstelisten er nu lagt på
http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/index.htm
vh Birgit

Redigeret af feldborg d. 02/12/2014 15:39
 
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 02/12/2014 15:47
Glimrende. Det ser godt ud.

Så skal jeg lige have det med i min oversigt også.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: NYT OM WIBERG PÅ NET
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 01/07/2015 09:27
Der er nyt om projektet:
1. det er blevet fordansket, men stadig under norsk ledelse (Randi Rostrup)
2. ny internet adresse: www.wiberg-net.dk
Arne Feldborgs oversigt nu på DIS-DANMARK: http://arkivalielister.dis-danmark.dk/wi_vis_navne.php
3. nyt indarbejdet materiale fra systematiske kilder (vel ca. 15% mere)

Det nye materiale er mest fra systematiske kilder:
a. Kjøbenhavn Universitets Matrikel
b. Nygaards Sedler
c. Brejls skifter, specielt gejstlige
d. For Ribe stift: Hegelunds almanak
e. andre kilder som Kirkehistorisk Samlinger, Personalhistorisk Tidsskrift og mange flere.

Et nogenlunde repræsentativt eksempel på tilføjelser i Hammerum
herred ses i Nøvling-Sinding:
http://wiberg-net.dk/857-Noevling.htm

De tilføjede tekster ses i mørkeblåt.
Der er to nye præster nr. 2b og 2c, hvorved 2c Morten Pedersen
skrives i sort, som om Wiberg selv havde fundet ham i Korrekturer & Tillæg
(der ses ikke noget link til dette faktum, hvis det er et faktum).
I dette pastorat ses tilfældigvis ingen af Brejls skifter, som der ellers ses mange af.

Wiberg på net er ikke blot Wiberg,
det er meget mere, nemlig en version korrigeret for kendte
fejl, nyfundne fejl og fyldt op med hvad der er kommet frem
i literaturen i de 150 år efter Wibergs virke.

Brug Wiberg på net først, derefter hvis nødvendigt originalen.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 01/07/2015 09:55
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: WIBERG PÅ NETT færdig udskrevet
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 01/07/2015 11:05
Tak for korrektionerne.

Randi orienterede mig om ændringerne i begyndelsen af maj.
Se evt:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,96047.msg508372.html#msg508372

Det er måske en fejl at jeg ikke har nævnt det her på siden.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 01/07/2015 11:05
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk