hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Erik Brejl
Medlemmer

Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05
Lagt på d. 29/01/2009 14:47
Hvem var Kirsten Thomasdatter Lunds første mand?
Hun nævnes som enke efter Jeppe Jepsen Brevig ved skifte efter en datter Inger Lauridsdatter i Holstebro 1752 se skifteuddrag lbnr.128

Holstebro købstad skifteprotokol 1744-1756. B78-162
128 Morten Lauridsen Horslund og hustru Inger Lauridsdatter i Holstebro. 2.4.1752, fol.358B.
Hans A:
1) bror Søren Lauridsen Horslund i Viborg
2) halvsøster Sidsel Lauridsdatter Horslund 16
3) halvbror Niels Lauridsen Horslund 13
4) halvsøster Dorthe Marie Lauridsdatter Horslund 12
5) halvbror Peder Lauridsen Horslund 10
6) halvsøster Maren Lauridsdatter Horslund 9
7) halvsøster Abelone Lauridsdatter Horslund 8
FM: Hartvig Lund i Holstebro, Peder Sørensen Schandorff.
Hendes A:
1) mor Kirsten Thomasdatter Lund, enke efter Jeppe Jepsen Bredvig
2) søster Ellen Lauridsdatter 27
3) halvsøster Lassenia Marie Jepsdatter Bredvig 19
4) halvbror Thomas Christian Jepsen Bredvig 18 i skole i en præstegård ved Ålborg. Født værge mors søstersøn Mads Pedersen Lillelund til Sindinggård.
Gavebrev 1735 til afdøde kone fra [morbror] Thomas Thomsen Lund på Rybjerg.
(Sml. Lundenæs og Bøvling amter skiftebrev 21.2.1752 efter Ellen Christensdatter på Rybjerg lbnr.221).
Erik

Personkredsen har været inde og vende tidligere se:
http://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=20&rowstart=0

Redigeret af Erik Brejl d. 29/01/2009 15:00
www.brejl.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 29/01/2009 19:47
Kære Erik!

Jeppe Jepsen Bredvig og Kirsten Thomasdatter Lund var fætter og kusine, hvilket fremgår af følgende bevilling:

47
Jep Jepsen Brevig af Bjødstrup i Ribe stift [Gjellerup sogn?], ægteskabs bevilling i forbudne led.
Bevilger og tillader, at Jep Jepsen Brevig og Kirstine Thomasdatter Lund, bønderfolk af Bjødstrup i Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være søskende børn. Hafnia den 16 februar 1731.


(Kilde: www.kkermit.dk)

Det må betyde, at Jeppe var søn af Maren Christensdatter og Jeppe Andersen, der boede i Ørre sogn i slutningen af 1600-tallet.

Jeg har noteret følgende i min database om familien (og ja, det er et længere citat!)

Maren Christensdatter var datter af Christen Jensen og Kirsten Madsdatter i Over Simmelkjær, Ørre sogn. Dette kan bevises med sikkerhed, da der er bevaret diverse arveafkald fra Maren og hendes søskende. Maren boede også selv i Over Simmelkjær med sin første mand Jep Andersen. Han nævnes 1699, hvor han ordnede det praktiske i forbindelse med begravelsen og arven efter svigermoderen Kirsten Madsdatter, og atter 1700, hvor han optræder i mandtalslisten for Ørre sogn (3).

I 1709 var Maren Christensdatter så blevet gift med Thomas Clausen i Bredvig, der det år lånte sin svoger Laurids Christensen i Bjødstrup penge. Thomas nævnes i mandtalslisterne for Ørre 1710-12, men var død 1719, hvor Maren som enke førte sag mod broderen for at få de til ham udlånte penge tilbage (4).

I 1728 førte Maren Christensdatter atter sag mod familien i Bjødstrup for at få penge, denne gang fra svigerinden Mette Pedersdatter, Laurids Christensens enke (5)

Måske er Maren identisk med den Maren Brevig, der blev begravet 2. januar 1741 i Ørre sogn (6). Helt sikker kan jeg desværre ikke være. Der er tilsyneladende ikke bevaret et skifte.

Maren Christensdatter havde med sikkerhed børnene Jeppe og Bodil - og måske også et par døtre mere:

1. Anna Kirstine Jepsdatter (?), født ca. 1699, død 1771 i Sønder Fastrup, Gjellerup sogn. Gift 22.10. 1728 i Ørre sogn med Clement Jensen fra Sønder Fastrup. Desværre er det endnu ikke lykkedes mig at finde Anna Kirstines efternavn. Ved vielsen nævnes hun kun som ’Anna Kirstine af Brevig i Brevig’. Hun fik ingen børn med sin Clement, og optræder i Gjellerup Kirkebog blot enkelte gange som fadder – altid kun som ’Stine’ eller ’Clemmend Jensens Kone’. Der var tilsyneladende ingen nærmere forbindelse mellem Anna Kirstine og de formodede fætre og kusiner i Gjellerup sogn – i alt fald ikke at dømme ud fra fadderlisterne. Måske har der heller ikke været de varmeste følelser de to familier imellem – jævnfør de ovennævnte retssager! Tilsyneladende havde Anna Kirstine en søster boende hos sig i Fastrup, eftersom ’Clemmend Jensens Konis Søster i Fastrup’ en enkelt gang optræder som fadder. Desværre er der heller ikke her noget skifte, hverken efter Clement, Anna Kirstine eller den ukendte søster (7).

2. Jep Jepsen Brevig, død 1744 i Holstebro (8). Jep Jepsen Brevig var købmand i Holstebro og rimelig velhavende. Han nævnes nogle gange i i J. Aldals store Holstebro-historie (9), men desværre optræder han ikke i borgerskabsprotokollerne. Tilsyneladende blev der heller ikke holdt skifte efter Jep Brevig, hvilket kan undre.

Jep Jepsen Brevig giftede sig 1731 i Gjellerup sogn med sin kusine Kirsten Thomasdatter Lund, født ca. 1696, død 1772 i Holstebro. Kirsten var en datter af ’gårdspekulanten’ Thomas Thomsen Lund (1655-1746) og Ellen Christensdatter (født ca. 1662 - død 1752 på godset Ryberg, som ejedes af en datter og svigersøn) (10)

.......

3. Bodil Thomasdatter, om hvem, jeg kun ved ganske lidt. Hun blev 17.10.1728 gift i Ørre med Jens Jensen af Merrild i Vildbjerg sogn. Ved vielsen kaldtes hun ’Bodil Thomasdatter af Brevig i Brevig’ (13). Bodil døde 1740 i Hedeagerhus, Merrild Mark, Vildbjerg sogn efterladende sig mand og 4 små børn: Thomas, 9 år, Jens, 5 år, Karen , 10 år samt Edel, 7 år. Der findes et skifte efter Bodil – heri nævnes hendes ’Broder Jeppe Bredvig i Holstebroe’, som enkemanden skyldte penge (14).

4. Birthe Sophie Thomasdatter, født ca. 1709, død 1774 i Ørre Degnebolig, Ørre sogn. Gift med Christen Iversen (1704-1776), bonde (?) i Bredvig i Ørre sogn, derefter sognedegn i Ørre 1758-1775.

At Birgitte Sophie skulle være en datter af Maren Christensdatter og Thomas Clausen er ren hypotese! Desværre peger ingen gode kilder som f.eks. fadderlister eller skifter i denne retning (af den simple grund, at de ikke er bevaret). MEN Birthe Sophie boede med sin mand Christen Iversen i årevis i Bredvig, Ørre sogn. Måske boede de der endda, mens den ’gamle Maren Bredvig’ stadig var i live: I alt fald er den ældste datter Maren født i Ørre sogn ca. 1738 ifølge indførslen ved hendes død (15). Hun kunne vel også sagtens være opkaldt efter en mormoder Maren?

Navnet på Birthe Sophies yngste datter Bodil Kirstine tyder også på en forbindelse: De to formodede mostre hed Bodil og Anne Kirstine, og den gamle Maren Christensdatter i Bredvig havde en søster ved navn Bodil og en mor, som hed Kirsten (16).

Imod tesen taler det faktum, at Birthe Sophie og husbond Christen Iversen var ganske ubemidlede: Som skiftet efter dem viser, blev der intet at arve. Det tyder jo ikke på en afstamning fra velhavende selvejerbønder. Var det måske gået tilbage for parret?

Det kan i øvrigt undre, hvorfor en fattig bonde som Christen Iversen pludselig på sine ’ældre’ dage blev udnævnt til sognedegn. Havde det mon noget at gøre med ’gode forbindelser’ til f.eks. herskabet på Sindinggaard, altså Lillelunderne, der måske var halvfætre (via deres bedstemor Ellen Christensdatter)?


Så vidt min database. Diverse kildehenvisninger er udeladt her (men nævnte skifter findes på din hjemmeside). Kommentarer modtages med kyshånd - især til teorien om min tip-5 oldemor, Birgitte Sophie Thomasdatters afstamning.

Mvh.

Jytte Duholm

Redigeret af jytteduholm d. 29/01/2009 19:51
 
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Erik Brejl
Medlemmer

Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05
Lagt på d. 29/01/2009 21:39
Tak for din spændende udredning, der satte nogle af personerne ind i videre sammenhæng.
Jeg kan desværre ikke finde vielsen 1731 i Gjellerup. Jeg kan heller ikke finde hendes fars død i Gjellerup ej heller i Ørslevkloster som foreslået i den tidligere henviste tråd, Hvor ved du fra, at han døde 1746, og ved du hvor han er begravet?
Jeg tænkte at hvis nu Wiberg har ret, så kunne det være Bostrup i Lyby sogn, men det hjælper heller ikke, Ørslevkloster ligger nemlig ikke i Salling.
Erik
Jeg håber også at finde hendes første mand der jo hed Laurids, når der er to Lauridsdøtre i "mit" skifte.
www.brejl.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 30/01/2009 00:28
Kære Erik!
Du har fuldstændig ret: Faktisk bliver Jeppe Bredvig og kusine Kirsten Lund ikke viet i Gjellerup, men det er altså der, de opholder sig, da den kongelige bevilling gives.

M.h.t. Thomas Thomsen Lund og Ellen Christensdatter: Her har jeg vist helt blåøjet stolet på, hvad andre har skrevet, f.eks. i slægtsbogen Vid hvem du er. Der er nok tale om det sædvanlige fænomen: En oplysning cirkulerer fra trykt kilde til trykt kilde og lidt rundt på nettet, og ingen ved til sidst, hvor den kom fra.

Jeg har også forgæves ledt efter Kirsten Thomasdatters første vielse til en mand ved navn Laurids Smedegaard. Min database siger følgende om Kirsten Lunds børn:

Kirsten havde været gift før med en mand, der må have heddet Lars Smedegaard, for hun havde en datter Ellen Larsdatter Smedegaard med ind i ægteskabet med Jep Brevig. Sammen fik Kirsten og Jep tre børn, alle født i Holstebro: Lassine Marie, født 1733, Thomas Christian, født 1734 og Anna Friis, født 1737 (opkaldt efter byens nys afdøde præstekone Anna Friis Basballe). Børnenes skæbne har jeg ikke udforsket nærmere, men lidt ved jeg da: Ellen Larsdatter Smedegaard blev gift 1760 med en Mads Andersen Borch. Selv døde hun 1804 i Holstebro. Sammen med broderen Thomas Christian oprettede hun et legat på 400 rdl., hvis renter skulle uddeles til de fattige! Godt 70 år senere var pengene dog nærmest ’spist op’ (11) Thomas Christian levede som ugift studiosus til sin død i Holstebro i 1797. Sandsynligvis var ikke blot Thomas, men også Ellen barnløse. Om Lassine Marie ved jeg endnu intet, men den lille Anna Friis døde som baby (12).

Datteren Inger, som optræder i dit skifteuddrag, kendte jeg ikke.

Mvh.

Jytte D.

Redigeret af jytteduholm d. 30/01/2009 00:30
 
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 30/01/2009 11:45
Erik Brejl skrev:
Jeg kan desværre ikke finde vielsen 1731 i Gjellerup. Jeg kan heller ikke finde hendes fars død i Gjellerup ej heller i Ørslevkloster som foreslået i den tidligere henviste tråd, Hvor ved du fra, at han døde 1746, og ved du hvor han er begravet?

Jeg er ikke helt med. Hvis begravelse drejer det sig om.?

Hvis det er de nævnte Thomas Thomsen Lund og Ellen Christensdatter så er de begge begravet i Velling, jvnf. Gert Hviid.
Se skiftet:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=90


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Erik Brejl
Medlemmer

Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05
Lagt på d. 30/01/2009 13:16
Tak for ovenstående. Jo det var ham jeg mente, mrn det burde jeg have vidst.
Jeg har fået en mail fra en slægtsven, der oplyser at Kirsten Thomasdatter Lunds første mand hed Laurids Bertelsen, begravet 27.11.1728 i Holstebro 45 år.
Hendes anden mand Jeppe Jepsen Bredvig, begravet Holstebro9.5.1742.
Erik
www.brejl.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Doris Thing Pedersen
Medlemmer

Antal indlæg: 51
Bopæl:
Tilmeldt: 04.07.05
Lagt på d. 30/01/2009 17:39
Jeg har med interesse læst denne tråd.

Her kommer et beskedent bidrag:
Jep Brevig døde i Holstebro den 2. maj 1744 og blev begravet den 8. maj iflg. Holstebro KB 1740-1766. AO opsl. 90.
Doris
http://sites.google.com/site/thingfamilie/  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Erik Brejl
Medlemmer

Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05
Lagt på d. 30/01/2009 19:28
Tak skal du have. Du har jo ret. Jeg tjekkede det faktisk ikke.

Erik
www.brejl.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl:
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 30/01/2009 22:44
Det er rigtig, at Holstebro kirkebog 1740-1766, opslag 90 har: - der står Ao 1744 d: 2 Maij døde Jep Brevig, og blef begrafved dend 8 Maij.

I Holstebro 1694-1775, opslag 35: 1744 (for år tilbage på m-film, læste jeg året som 1742, jeg kan nu godt se der skal stå 1744) d: 9de Maji blef Borgeren Jep Brevig begravet.

men bortset fra dette, så er de to kirkebøger ikke identisk, den ene siger begravet den 8 Maij, den anden den 9 Maij ?

Hilsen
Gert Hviid
 
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 31/01/2009 01:10
Gert Hviid har sendt mig en række skifter og andre værdifulde oplysninger om familien Th. Thomsen Lund igennem flere generationer. Herunder også oplysninger om en del af de personer der omtales her i tråden.

Se øverst på siden: http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=90

Tilføjet lørdag kl. ca. 17.30: Jeg har netop modtaget yderligere 4 filer fra Gert. De bliver lagt op senere på dagen.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 31/01/2009 17:24
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 08/02/2009 22:00
Gert har sendt yderligere 3 nye filer, samt en opdatering til een af dem de filer der tidligere er lagt op.

Hold selv øje med siden.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 08/09/2014 22:03
Kære alle!

Jeg har sammen med Margit Jørgensen, også aktiv på denne side, fundet spændende nyt (synes vi da selv ;) om Maren Christensdatter og Thomas Clausen fra Bredvigs børneflok, som er omtalt ovenfor. Der var med sikkerhed en datter mere - nemlig Anne Cathrine Thomasdatter (ca. 1710 - 1790), gift i Rødding i Vildbjerg sogn, og via hende er det sandsynliggjort, at Birthe Sofie Thomasdatter (1709 - 1774), degnekonen fra Ørre, faktisk også var en datter af Maren og Thomas i Bredvig.

Jeg lægger snarest nærmere forklaring i en separat tråd.

Venlig hilsen

Jytte D.

Jeg har rette lidt på formateringen mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 09/09/2014 00:06
 
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 08/09/2014 22:05
… og undskylder i øvrigt den besynderlige formatering i seneste indlæg.

Vh.

Jytte
 
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 09/09/2014 00:46
Ja, jeg har jo hørt lidt om det. Det lyder spændende, vi ser frem til det.

Og så dukker der jo stadigvæk en Birthe Sofie op hist og pist. Det ligner jo en tanke, men lad os nu se hvad i kommer op med.

Og så har jeg forsten også en anden tilføjelse til selve Thomsen-Lund familien. På siden:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=124
er der et dokument der hedder "Stamtavle_Lund.doc". her står der på side 4:
3.2. Thomas Pedersen Lillelund, dbt. 17.4.1712 i Skjern, videre skæbne ubekendt.

Thomas Pedersen Lillelund bliver først præst i Ulstrup-Gundersted og senere i Aarslev-Tilst. To af hans sønner bliver også præster. Se nr 11:
http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/30-Aarslev-T.htm


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: 1752 Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro
Gert Hviid
Medlemmer

Antal indlæg: 15
Bopæl:
Tilmeldt: 21.03.07
Lagt på d. 09/09/2014 13:38
Kirsten Thomasdatter Lund (1696-1772)
~ 1. omk. 1716 m. Lars Bertelsen i Holstebro (1683-1728)
~ 2. 1731 m. Jep Brevig i Holstebro ( ? - 1744)

Holstebro købstads kirkebog

1719 d: 11 April blef Lars Bertelsens Datter Inger døbt. Konen som bar barnet var Maren Bertelsdatter, de andre fadere: Jens Bertelsen, Morten Andersen, Maren Thomasdatter, Kirsten Nielsdatter og Dorothea Pedersdatter.

1725 d: 17 Jan: blef Lars Bertelsens Datter Ellen døbt. Konen som bar det, var Jens Bastrups hustrue, de andre faddere: Christen Busch, Anders Doübler, Anne Jensdaatter, Inger Lauritzdaatter og Kiersten Jensdaatter.

1726 nævnes som fadder Lars Bertelsens hustrue Kiersten.

1728 d: 27 Nov: blef Sal: Lauritz Bertelsen begravet æta: 45.
Jep Brevig af Bjødstrup i Ribe stift [Gjellerup sogn], ægteskabs bevilling i forbudne led.
Bevilger og tillader, at Jep Brevig og Kirstine Thomasdatter Lund, bønderfolk af Bjødstrup i Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være søskende børn. Hafnia den 16 februar 1731.
Sindinggård gods Skifteprotokol 1723-1790 G 430-1
Skifte efter afdøde Bodil Thomasdatter i Hedeagerhus på Merrild Mark. 30.6.1740, fol.105. E: Jens Jensen. B: Karen 10, Thomas 9, Edel 7, Jens 5. Desuden nævnes enkemandens bror Laurids i Merrild, søster Abelone sst, far Jens Jensen sst og afdødes bror Jeppe Bredvig i Holstebro.
Hardsyssels Aarbog XIV: Holstebro: 4de Classe De beste af Borgerskabet her i bÿen som bruger Handel. Er:
No 10 Jep Brevig, har nogen liden Uden og Inden Lands Handel, Og nogen Aufling, Samt Øll og Brendeviins Sahl, har og taget Stoer Skade Ved Ildebrand in Ao 1733, og saa Vit vides udj temmelig Stand.
Iflg: J. Aldals bog: Holstebros historie gennem tiderne: I mellem nuværende Slagterigade og Enghavegade brændte (1733) Jep Brevigs Gaard med Købmandsvarer og Bohave. Tab 1250 Rigsdaler. I 1735 siges det om Jep Brevig, at han sidder i temmelig god tilstand. Jep Brevig var i skat ansat til 20 Rdlr. I 1737 boede han i sin Gaard i Østergade, som han havde ladet opbygge efter branden i 1733.
Holstebro købstads kirkebog

1733 d: 22 Martij blef Jep Brevigs datter Lassine Marie døbt: Rector Spletz Kone bar d: Hans Rasmussens Kone Lieutnant Muusis datter, sampt Byefogeden og Oluf Thuesenius vare faddere.

Konfirmeret 1750: Larsinie Marie Brevig i 18 Aar.

1734 Konfirmeret d: 16de Septbr blef Inger Larsdatter, Jep Brevigs Stifdatter exam: … æt: 16.

1734 d: 1ste Octobr blef Jep Brevigs Søn Thomas Christian døbt. Susc: Lars Horslundes hustrue. T: Christen Busch, Mad: Brunow, Thomas til Claus Schivis, Lars Nyeboes hustrue, Claus Schivis hustrues Søster.
[På skiftet efter Thomas Lund til Slumstrup 1750, nævnes det at Thomas Lund var med til at betale Thomas Christian Brevig’s skolegang].

1737 Dom: Oculi d: 3die Martij blef Jep Brevigs datter Anna Friis døbt. Susc: Rector Spletz hustrue Ingeborg Møller. Test: Rasmus Henrich Overgaard, Christen Busch, Christian Bastrups hustrue Anne Mortensdatter, Niels Nyeboes hustrue Maren Nielsdatter, Sal: Hans Rasmussens datter Giertrud Marie.

1738 Torsdagen d: 26de Junij blef Jep Brevigs mindste datter Anne Friis Basballe jordet.

1744 d: 9de Maij blef Borgeren Jep Brevig begravet. [Holstebro 1694-1775, opslag 35]

1744 d: 2 Maij døde Jep Brevig, og blef Begrafved dend 8 Maij. [Holstebro 1740-1766, opslag 90]

1747 d: 25 Octobr En Onsdag hafde Morthen Haaslund p: Sønderld. Sammenvielse efter Kongl: bevilling af 1ste Septembr med Inger Lauritzdatter Sal: Jep Brevigs datter. Texten …… 56 – 5 – f de hafde meste deris f ældre udj Contagionen 1745.
Ao 1747 d: 25 Octobr Stod Morten Lauridtzen Horslunds Brÿllup med Inger Lasdatter Smidegaard, hiemme i hendes Moder Kiersten Tommasdatters Huus, Effter Kongel: Maÿtz: Allernaadigste tilladelse.

1749 d: 9 Mart: var Morten Haaslunds liden Søn Lauritz i Kirchen, efter at den var Hiemdøbt for dends Svagheds skyld. Susc: Hans Hartvig Lunds Kone Cathrine Nyboe. Test: Jens Busch, Peder Elbech den yngre, Lauritz Haaslund, Niels Nyboes Kone Maren Nielsdaatter og Elle Lasdaatter Smidegaard.

1750 d: 7 Febr: ere Morten Haarslunds liden Søn Lauritz begravet, som døde d: 2 Febr:

1752 d: 10 Jan: døde Morten Haarslunds hustrue Inger Lauritzdaatter og blev begravet d: 17 Jan:

1752 d: 22 Martii døde Morten Haarslund og blev begravet d: 31 Martii.

Ao 1760 dend 23 Octobr Stod Mads Andersøn hans Brÿllup med Ellen Larsdatter Smidegaard. Blef Copuleret i deres Eget Huus efter Kongelig Maÿtz: Allernaadigste tilladelse.
Mads Andersen Borch og Ellen Larsdatter Smediegaard. Copulations Seddel forevist. Copulerede Hiemme i Huuset efter Allern: Bevilling. d: 23 Oct: 1760. Forlovere: Søren Borch og Peder Schive.

Mads Borch, Kiøbmand og Hustrue Ellen Larsdatter, en søn Anders døbt d: 14 Aug: 1761. Susc: Mette Andersdatter Borch Christian Solgaards. Test: Stine Blohm Niels Lassens, Jomfrue Kirsten Nyeboe, Peder Clausen Schive, Studios Christen Juul, Anders Hvass fra Tviis Closter.

Mads Andersen Borch og Hustrue Ellen Larsdatter, en søn Lars døbt d: 16 Dec: 1763. Susc: Maren Andersdatter Borch Peder Schives. Test: Larsine Brevig, Hans Nielsen Behrensdorfh, Hans Borch og Lambret Borch.

1764 d: 11te Jan: døde Mads Borch liden Søn Lars og blev begravet d: 16 Jan: 14 uger.

Mads Andersen Borch, Kiøbmand og Hustrue Ellen Larsdatter, en datter Anne Kirstine døbt d: 7 Dec: 1766. Susc: Mad: Kirsten Nyeboe Hr Kanneworffs. Test: Maren Andersdatter Peder Clausens, Anders Windfeld, Jochum Weller Guldsmed, Studiosus Niels Christian Nyeboe.

1772 d: 3 Jan: døde Kirsten Thomasdatter Sl: Brewigs og blev begravet d: 10de ejusd: æt: 76.
Skifte efter Kirsten Thomasdatter Lund i Holstebro. 3.2.1772, fol.293B.Enke efter: Jeppe Bredvig, [død 2.5.1744]. B: 1) Lassine Marie Jepsdatter Bredvig 2) Thomas Christian Jepsen Bredvig, student i Lemvig. Første ægteskab med [Laurids Bertelsen, begravet 27.11.1728]. B: 1) Ellen Lauridsdatter Smedegaard g.m. Mads Andersen Borch.[2 Inger Lauridsdatter, skifte 2.4.1752 lbnr.128].
[Kilde: Erik Brejl]

1775 nævnes som fadder Thomas Christian Brevig

1780 d: 21 November døde Kiøbmanden Mads Borch og blev begravet d: 28 ejusd: ætat: 50 Aar.

1787 d: 20de Martij døde Jfr. Lasenia Maria Brevig, og blev begravet d: 27de ejusd: æt: 54 Aar 2 dage.

Iflg: folketællingen 1787 Holstebro Købstad, logerede Hr Thomas Brevig, 51 Aar og ugift, i ejendommen Østergade nr. 16.

1788 nævnes som fadder Sr Brevig

1788 d: 16 Oct: døde Jfr: Anna Kirstine Borch, og blev begravet d: 22 ejusd: æt: 22 Aar.

1797 d: 12 Aug: blev Hr Brevig begravet gammel 63 Aar.

1804 d: 20 Oct: døde Enken Madme Bork og blev begravet d: 29 Ditto gaml: 80 Aar.
[Ellen Larsdatter, datter af Lars Bertelsen og Kirsten Thomasdatter Lund].

Jyske registre: 1797 - 1798
Film fra Rigsarkivet M 548127 - 128
Kongelige bevillinger om testamenter m v.
Dispositions confirmation gratis, for Ellen Larsdatter afgangne Mads Borks efterleverske, af Holstebro. Hun er enke efter købmand Mads Bork i Holstebro, der har vel i ægteskabet været børn, men de er alle forlængst døde, så hun der nu er 73 år, til sin største bedrøvelse har ingen børn eller livsarvinger. Hun testamenterer 1000 rdr til byens fattige, der skal sættes i fast ejendom, således at capital og rente kan stå sikker og tryg, og af samme capital skal 10 mest trængende, husarme, skrøbelige og sande fattige, der er født her i byen, til hvert års juni måneds udgang, deraf årlig nyde renten. Nævner også en broder, salig Thomas Christian Brevig. Tjenestepigen Johanne Jensdatter, der har tient hende tro og flittig i 10 år, skal hvis hun bliver hos hende til hun dør, på samme måde gives hun 50 rdr, ligesom de sengeklæder hun ligger på skal være hende forærede, som universal arving apoteker Faber. 3 november 1797.

# # #

Morten Lauridsen Horslund og hustru Inger Lauridsdatter i Holstebro. 2.4.1752, fol.358B.
Hans A:
1) bror Søren Lauridsen Horslund i Viborg
2) halvsøster Sidsel Lauridsdatter Horslund 16
3) halvbror Niels Lauridsen Horslund 13
4) halvsøster Dorthe Marie Lauridsdatter Horslund 12
5) halvbror Peder Lauridsen Horslund 10
6) halvsøster Maren Lauridsdatter Horslund 9
7) halvsøster Abelone Lauridsdatter Horslund 8
FM: Hartvig Lund i Holstebro, Peder Sørensen Schandorff.
Hendes A:
1) mor Kirsten Thomasdatter Lund.
Mors første ægteskab med [Laurids Bertelsen i Holstebro, begravet 27.11.1728]
2) søster Ellen Lauridsdatter 27.
Mors andet ægteskab med Jeppe Jepsen Bredvig i Holstebro, [død 2.5.1744]
3) halvsøster Lassenia Marie Jepsdatter Bredvig 19
4) halvbror Thomas Christian Jepsen Bredvig 18 år, i skole i en præstegård ved Ålborg. Født værge mors søstersøn Mads Pedersen Lillelund til Sindinggård.
Gavebrev 1735 til afdøde kone fra [morbror] Thomas Thomsen Lund på Rybjerg. (Sml. Lundenæs og Bøvling amter skifte efter Ellen Christensdatter 21.2.1752 lbnr.221).
[Kilde: Erik Brejl].

# # #
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk