 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Bølling herredsting 1783 |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 12/11/2005 20:08 |
|
|
Jeg sidder her med en lejermålssag fra 1785, og ved ikke i hvilken by den foregår.
”Retten er sat i Bølling herredsting betient af Herredsfogeden Raadmand Montagne, Herredsskriveren Byeskriveren Hviid…….osv. osv…..Quinden Kirsten Hansdatter her i byen.”
Der nævnes ikke, i hvilken by Kirsten Hansdatter befinder sig.
Er der en af jer der ved, hvor retten er sat ?
Ruth Neumeister |
|
| Forfatter |
RE: Bølling herredsting 1783 |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 14/11/2005 15:21 |
|
|
Fra 1778 og en del år frem var Ting- Arrest- og Raadhuset i Ringkøbing også tingsted for både Ulfborg-Hind og Bølling Herredsretter. Det passer jo også fint med at herredsfogeden samtidig var rådmand i Ringkøbing.
mvh, a.f.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Bølling herredsting 1783 |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 16/11/2005 15:19 |
|
|
Hej Arne.
Mange tak for svar.
Nu er så lidt på den, for ved et tilfælde fandt jeg dette i Hanningbogen, og nåede desværre ikke at svare mig selv.
I bogen står en hel masse om herredstingets forhistorie, og derefter:
1688 kom en forordning om at søge ting indenfor 4 vægge.
Bølling herredsting har haft en bygning af træ som tinghus på Hanning kirkegård, men det er sikkert gået til i tidens løb, som så mange andre tinghuse.
I 1715 klarede man sig uden tinghus
1730-1796 i Schræbgaard i Hanning, hvorefter det flyttede til Skjernbrogaard..
Af herredsfogeder var der i den periode jeg søger:
1750-1761 Thomas Montagne, men han synes at have fungeret indtil sin død
1761-1784 Søren Borck
1784-1810 David Marcus Seidelin.
Blev der afholdt ting mere end et sted ?
Ruth
|
|
| Forfatter |
RE: Bølling herredsting 1783 |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 16/11/2005 18:49 |
|
|
Du har ret i at det ikke helt hænger sammen. Mit forste udgangspunkt var en omtale af Ringkøbing Rådhus:
Rådhuset er det tredje på stedet. Det første blev bygget i 1629 og indeholdt rådsstue, tingstue og arrest. I 1778 blev det erstattet af et nyt rådhus, da den gamle arrest var så forfalden, at der skulle være vagt ved arrestanterne, for at de kunne forvares sikkert.
Det nye rådhus kom - ud over at være arrest- og tinghus - også til at omfatte Ulfborg-Hind Herred og Bølling Herred, idet de to herreder ikke havde eget arresthus. Indtil 1777 havde de to herreder tingsted i Madum mellem Ringkøbing og Ulfborg.
Jeg vidste at Ulfborg-Hind faktisk havde haft tingsted i Madum indtil 1777, men undrede mig godt nok lidt over om det også skulle gælde for Bølling. Sådan opfattede jeg altså det citerede.
Men det må være en misforståelde, udtrykket de "to herreder" må gælde for Ulfborg og Hind herreder, men ikke for Bølling, både jvnfr. det du skriver og jvnfr. Trap Danmark 5. udgave:
Bølling herred (* 1231 Bylængheret). Mod n. var grænsen Venner å el. et tilløb til denne. Den sydl. del af Velling so., Venner by, Vennergd. og Nørby, hørte derfor til Bølling hrd., resten til Hind hrd. Sdr. Lem so. og hele el. en del af Ølstrup so. hørte til Bølling hrd., men ved reskr. af 29/11 1822 og 25/1 1843 blev Sdr. Lem og Ølstrup so. i Bølling hrd. samt den sydl. del af Velling so. henlagt til Ulfborg-Hind hrdr. Vorgod å udgjorde skellet ml. Bølling og Hammerum hrdr., således at de dele af Borris, Nr. Vium og Vorgod so., som lå ø.for, hørte til Hammerum hrd. Ved reskr. af 25/1 1843 blev de lagt til Bølling-Nr. Horne hrdr.
Fra 14/s 1715 var herredsfogden også byfoged i Ringkøbing. Lønborggård og Skjern birker blev forenet m. Bølling hrd. samt m. Nr. og Ø. Horne hrdr. 17/6 1796. Bølling hrd. blev lagt sammen m. Nr. Horne hrd. 26/4 1814. If. bkg. af 21/3 1873 blev Brejning so. fra 1/6 lagt fra denne jurisdiktion til Ulfborg-Hind hrdr., og if. bekendtgørelse af 8/8 1892 blev fra 1/1 1893 visse dele af Vorgod so. overført fra Bølling-Nr. Horne hrdr. til Hammerum hrd. 1919 blev de to hrdr. til retskr. nr. 84, fra 1956 nr. 94, samt politikr. nr. 62. If. lov af 21/3 1956 blev den del af Vorgod so., som hørte til politikr. nr. 62, overført til politikr. nr. 59, Herning kbst. m.v.
Tinghøje nævnes nv.f. Fjelstervang i Vorgod so. samt nv.f. Bavnsbjerg i Barde i så. so. Disse steder synes dog for afsides til herredstinget. To tinghøje nævnes i sogneskellet ml. Ølstrup og Sdr. Lem 1638. På et sognekort over Hanning fra dette år findes ml. Hanning kirke og GI. Han-ning en stensætning m. 9 sten, betegnet Bølling herreds ting. Tidl. har tinget måske været længere mod n. i så. so., thi nv.f. Skårup ligger Tinghøj og Galgehøj. 1753 oplyses det, at tinget »i forrige tider« skal have været ved en høj på Hanning kirkegårds grund, hvor der også skulle have været et tinghus. Indtil 1757 var det i Gl. Hanning, hvor det holdtes i en bondegd., men 7/12 s.å. fik byfogden lov at holde det i V. Venner, Velling so. Efter hans død blev det 1761 flyttet tilbage til GI. Hanning. 13/11 1766 bestemte amtmanden, at det skulle være i Sdr. Lem so. 23/4 1777 blev det flyttet til Ringkøbing rådhus. På dette tidspunkt havde hrd. ikke noget tinghus. 20/4 1814 blev det bestemt, at tingstedet skulle være i Skjern.
Dette passer dog heller ikke helt sammen med det du citerer. Men oplysningen om at tingstedet i en periode ligger i Lem ser ud til at være rigtig nok. I bogen Vorgod Sogn citerer Abildtrup to steder sager fra 1771 hvor der bruges udtrykket: "Bølling Herredsting, der da holdtes i Gammelgaard i Lem"
Men der er åbenbart nogen usikkerhed om det i den her sammenhæng mest interessante, nemlig hvad der sker der efter 1777.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Bølling herredsting 1783 |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 18/11/2005 18:54 |
|
|
Hej Arne.
Ualmindelig interessant læsning, der kræver noget koncentration og et Danmarkskort. (Vi er på overarbejde i firmaet)
Jeg kan godt se, at der er divergenser i forhold til Hanningbogen, så jeg vil bruge noget af søndagen til at studere den fulde tekst i bogen, og prøve at sammenligne dem med dine informationer.
Jeg kan allerede nu se, at jeg blander tinghøje og tingsteder sammen, idet jeg troede, at de fulgtes ad.
Jeg vender tilbage.
Ruth
|
|
| Forfatter |
RE: Bølling herredsting 1783 |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 20/11/2005 20:35 |
|
|
Hej Arne.
Det hjalp desværre ikke meget at holde teksterne op mod hinanden.
Hanningbogen skriver ikke noget nævneværdigt om den periode jeg leder efter, men uddyber overflytningen til Skjern:
Bølling herreds tingbog fortæller om Bendt Ejstrup, der havde jaget ulve ved Ejsdal, og disse ulve blev bragt til herredstinget. (Der nævnes ingen årstal).
”Herredstinget var dengang dvs. 1730-1758 i Skræbsgaard i Hanning. Der blev den hængt op i en galge…osv.
Altså tingstedet blev nu flyttet fra tinghøjen til Skrebsgaard, hvor det forblev indtil 1796, da det flyttedes til Skjern brogaard. Hvorfor flytte herredstinget til herredets sydligste gård, af flere årsager. Bølling herred var blevet lagt sammen med Nørre Horne herred syd for Skjern å. Amtets kontor var ved nedlægningen af Lundenæs flyttet til Ringkøbing. Der var ingen til at føre tilsyn med broen over Skjernå, der var meget vigtig for samfærdslen. Den nye amtmand F.C.Hansen var meget ivrig efter, at veje og især broer kom til at fungere. Han sendte derfor to gårdmænd fra Brejning, for et efterse veje og broer fra Brejning kirke til Skjern kirke. Ved indberetningen er både broen over Ganer å i Finderup og vasen ved Vasegården nævnt som i god stand. Broen over Ganer å bliver dog alligevel forbedret med nye bjælker. Men Skjern broen er det store problem. Det var almindeligt, at den mand der bekostede en bro havde lov til at kræve bropenge, således som også Dejbjerg-Hanning kommune tilbød Niels Jensen Rækker Mølle, hvis han selv ville lave broen ved gården. Det ville han dog ikke.
Resultatet ved Skjern å blev, at herredsfogeden blev flyttet til Skjern-brogaard midt mellem de to herreder fik opsynet med den store bro og som naturligt vel sagtens bropenge af de rejsende.”
Ruth
|
|
|
| | | | |
|
