 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Lier Hansen og sognefogeden |
Niels Henrik Thormann
Medlemmer
Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 04.01.16 |
| Lagt på d. 04/01/2016 15:33 |
|
|
Tage Lier Hansen skrev i sin bog, "Gjelleruplund", s. 203, at Anders Christensen Meldgaard som sognefoged havde været imod planerne om at opføre herredets første ting- og arresthus i Gjelleruplund.
- Hvor kan Lier Hansen have den oplysning fra?
NHThormann |
|
| Forfatter |
RE: Lier Hansen og sognefogeden |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 04/01/2016 16:54 |
|
|
Lige et hurtigt svar.
Det er vist almindeligt kendt, at ikke bare sognefogeden, men hele Gjellerup by i det mindste lod som om de var imod planerne om et nyt ting- og arresthus i Gjellerup. Angiveligt fordi de var bange for den uro det kunne medføre, men måske også for at presse prisen på en grund lidt i vejret.
Efter lange forhandlinger og tovtrækkeri mistede herredsfogeden så tålmodigheden og lod det nye tinghus opføre på sin egen grund ved gården Laulund i Herning, som på det tidspunkt kun var en ubetydelig landsby med nogle få familier.
Det var jo på præcis den samme måde det gik med den nye hovedvej nogle år senere. Alle regnede det som en selvfølge at den skulle gå i samme spor som den gamle vej over Gjellerup og Herningsholm, og det var da også i første omgang projekteret sådan.
Derfor troede de gode Gjellerupfolk, at de kunne presse prisen for at afgive jord i vejret - med det resultat, at man ændrede planen og lod vejen gå ad en sydligere og mere direkte linje fra Ikast over Hammerum og lige forbi det nye tinghus i Herning, hvor der i mellemtiden også var kommet både et apotek og et gæstgiveri til.
Senere kom så jernbanen også gennem Herning. Og Gjellerup havde definitivt mistet sin status som midtjyllands centrale knudepunkt.
Se også Lier Hansens bog side 25, 49-51, 80
Se evt. også L. Ch. Th. Frølund, "Herning Sogn og Plads", side 24.
mvh, a.f.
Redigeret af feldborg d. 04/01/2016 17:09 |
|
| Forfatter |
RE: Lier Hansen og sognefogeden |
Niels Henrik Thormann
Medlemmer
Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 04.01.16 |
| Lagt på d. 04/01/2016 20:00 |
|
|
Tak for svar! - Det er en udfordring at søge dokumentation også for det "almindeligt kendte". Og da der ikke er noget konkret i fortællingen vedr. prisen på en grund (jf. s.50), men synes at være det vedr. A. C. Meldgaard (s. 203), kan det måske føre til noget at tage fat dér?
Jeg har undersøgt det meste af den officielle korrespondance, herred - amt - kancelli, uden at finde tegn på, at herredsfoged Landt foretrak Lund som hjemsted for huset. Så hvis der er noget at finde, skulle det formodes at være lokalt; derfor søger jeg på Anders Christensen Meldgaard.
NHThormann |
|
| Forfatter |
RE: Lier Hansen og sognefogeden |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 04/01/2016 20:47 |
|
|
Jeg ved ikke om der kan findes noget konkret om det. Men Gjelleruplund var jo på det tidspunkt det eneste logiske valg, så der må jo være grund til at det gik anderledes.
Frølund (1822 - 1877), der jo selv er opvokset på egnen på den tid, slår jo også temaet an i sin bog allerede 50 år efter at tinghuset blev bygget.
Den første Grund til, at Højherning er blevet Herredets
Midtpunkt, er denne, at da Herredsfoged Landt paa
Regjeringens Vegne skulde kjøbe Plads til et Tinghus i
Gelleruplund, enedes Bymændene om at opstille saa store
Fordringer, at han saa sig opfordret til at indstille Lille-
Lavlund som et passende Sted. Hans Forslag toges til Følge
og 1827 opførtes Ting- og Arresthuset. Dette var, som
Kancelliraad Krarup, der i flere Retninger har gjort sig
fortjent af Stedet og Egnen, skriver, »det første Æg i
Reden«24 . - Andre fulgte snart efter, saaledes et Apothek,
1832, anlagt af Apotheker Hejberg i Ringkjøbing,
et Gjæstgiveri (184o, Bertelsen, Bank, Eyde), et Posthus
(1853), en Vindmølle (1857). Som det gik med Tinghuset,
gik det med Aarhus-Ringkjøbing Vej ; ti mens Mændene i
Lund i Mærkepælene saa sikre Tegn paa, at Vejen vilde
komme deres Døre forbi, lykkedes det Herningboerne at
bringe den til sig (1849-5o) . Her til kom Veje til Holstebro
(1851) og Vejle (1862). - Forinden (1845) havde Pladsen
faaet Befordringsvæsenet trukket fra Lund.
Helmuth Krarup (1820 - 1899) omtaler det også i een af de avisartikler der mange år efter hans død blev til bogen "Minder fra Det forsvundne Hammerum Herred". se side 86.
mvh, a.f.
Redigeret af feldborg d. 04/01/2016 21:19 |
|
| Forfatter |
RE: Lier Hansen og sognefogeden |
Niels Henrik Thormann
Medlemmer
Antal indlæg: 3
Bopæl:
Tilmeldt: 04.01.16 |
| Lagt på d. 05/01/2016 13:14 |
|
|
Jeg antager, at Lier Hansen har en bestemt kilde til oplysningen om sognefoged Meldgaard og håber, der må være nogen, som kender til det, og som besøger denne side. Ærgerligt, at TLH ikke giver specifikke henvisninger.
H. P. Hansen har også en version med noget konkret indhold, nemlig at provst Hübertz, Ikast, skulle have stået i spidsen for modstanden, "da en grund blev udset på præstegårdens mark". (Fra gamle dage bd. 3, s. 9-10.) - Her skal man ikke spørge efter kilden, for HPH har jo samlet det op langs Tang Kristensens spor.
NHThormann |
|
|
| | | | |
|
