 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Knud Christensen Bruun |
LHBagger
Medlemmer
Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 30.06.05 |
| Lagt på d. 03/11/2015 21:05 |
|
|
Knud Christensen Bruun er degn i Nørre Vium og Vorgod. Han dør i 1751 og der er skifte efter ham 16 juni 1751. Jeg vil gerne have flere oplysninger om ham, bl.a. hvad der står om ham i Ejner Poulsen "Hardsyssels Degnehistorie".
Mvh Leif |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 03/11/2015 22:36 |
|
|
Hardsyssels Degnehistorie, side 524:
3.
Knud Christensen Bruun, 1738—51, indsat
6. S. e . Trin . 1738, Sognedegn her til sin Død 15.
Maj 1751, han fik Degnebolig 1740, den købtes for
20 Sldr. af den forrige Degns Arvinger. -- Gift med
Tale Maltiisdatter Junghans.
3 B.:
1) Malthe, f. 1722, blev gift og boede p . »Rødegaarden«< p. Amager;
2) Christen, f. 1726, i Tjeneste hos Prof. Kehl i København;
3) Ellen Margrethe, f. 1729, ugift 1751.
1743 »slipper«, Degnen med 1 Rdl. i Kopskat, »for hans kum-
merlige Tilstand, da han næppe har Brødet, s. A. Forlig mel-
lem Degnen og Sr Jens Chr. Rabbæk paa Allergaard ang. Degne-
boligen, der var brøstfældig.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 03/11/2015 22:50 |
|
|
N. Madsen Vorgod, 1926: Fra Vorgod og Nørre Vium Sogne. Side 117ff
Men i Vorgod har Degnen, Knud Christensen
Bruun, sit svare Læs. Han skildrer indgaaende sin
jammerlige Stilling i en Indberetning 1741:
»Efter høybiudende Øvrigheds Ordre kand Degnen
udi Wordegoed og Vium - - berette, at sam
me Degns kalds indkomst er ussel og ringe, ja, Be -
boerne kommen i en slet og ond vane, siden enhver
giver Degnen, hvad de lyster og siger Nej, naar de
behager. Mit Indkomst af Korn, hvoraf jeg efter Lo-
ven skal pensere daler, kan beløbe imod 6 Tdr.
Rug og 7 Skpr. Byg, en Offerdag, som ey nydes uden
af en half snes Stykker, der giver 2 Skilling mere
end 1 Skilling af hver. Ekstra er lidet faldet siden
min Ankomst til dette lidet Brød. Smaarædsel er af
samme Beskaffenhed, at de giver 1 Snes eller
Snes Æg, hvem det behager, og nogle en liden ost
og lader bliver (være), hvem der vil, men med Paastand,
det er ingen Rettighed.
En degnebolig har disse W. og N-V. Kirkers Ejer
Jens Rabech paa Allergaard i Borris Sogn anvist
mig ifjor Michelsdag og der efter hans skriftlige
Ordre gjort den til en perpertueret degnebolig, og
samme Hus staaende ved Wordegoed Kirke, 8 Fag
og ganske forfalden paa Tag og Tømmer og Leer
— (dertil) er et Ager Rug, Græs-, Jord- og vandlos
Hus, digerne nedfalden og en del ganske bort -
ført, købt for 20 Rdl. af forrige salig Degns Arvin -
ger. Samme brøstfældige Hus har ey været mulig i
Mindelighed at faa ham til at lade reparere og be -
vare i forsvarlig Stand, da jeg efter Loven samme
skal holde vedlige Ingen Pension, det nogen
kan mindes, er givet af dette ringe Brød og eragter
da høybydende Øvrighed Gunstigst, hvad Pension
der kan svares af mig og hustrus og børns fattige
mundportion, hvor ringe den og kan være at klæde
sig for, da Skatter og daglige forefaldende Udgifter
fraregnes. Saa jeg ey kand mit hele kalds Udkomme
beregne over til en Snes Daler. Gud ved Udkommen
er fattig og liden at leve og svare Pension af. Gud
bøje hans kgl. Mayestæt og høje Øvrighed i Naade
at se til os fattige Degne, at (vi) kunde nyde og
kræve noget vist at leve og pensere af. <
Men samme Aar har Præsten, Ridefogden fra
Sindinggaard og største Lodsejer »paa mit Herskabs
Vegne<< været samlet i Vorgod Kirke »for at ligne
og afgøre Skolevæsenet for samme Sogn<< og blev
da Resultatet følgende :
»Degneboligen findes meget brøstfældig overalt<< ;
der bør bygges 2 Fag Hus til Bryggers, »for at
Ungdommen kan have fornøden og tom Husrum.<<
»Et meget vidtløftigt Sogn i Begreb, saaledes
at største Delen bestaar af enlige Steder kan ingen
Skolehuses Bygning her blive vitterlig. De bekvem -
meste Steder : Vorgodbye, Barda, Piilgaard, Vester -
Naur og Videbech bestaaende af Hartkorn 69 Tdr.
ungefæhr, hvorfor Degnen holder Skole fra Mortensdag
og til Gregorius, saa det ikke længere af den
Ranson*), som ved forrige Sogne yderligere er ble -
ven foreskreven, kan være gjorligt. — Der behaves
en omløbende Skolemester for Store og Lille Ahle,
beliggende ungefæhr en Mil fra Kirken, samt Abildtrup
en halv Mil fra Kirken, saa de af adskillige
Vandstrømme er omringet og kun staar for Hart -
korn 14 Tdr., og som de ikke til nogen anden Skole
kan samles, har de erklæret, at de ligesom tilforn
hver Vinter ville med Præstens Samtykke tage en
Person til deres Børns information paa deres egen
Bekostning, imod at de for andre Udgifter bliver
forskaanede.
Udi denne Sogns Kandter behøves endnu tvende
Skoler — 1) for store og lille Fjelstervang, trende
hele gaarde, staaende ungefæhr for Hartkorn 2 2
Tdr., og en stor Mil beliggende fra Kirken og 2
for Trøstrup, Øster- og Vester-Herreborg, Kielstrup,
Birchmose og Tulsgaard, som er bestaaende
af 41 Tdr. Hartkorn og 1 Mil fra Kirken. - - For
hvilke alle ommeldte Byers og Stæders Ungdom
Degnen har vedtaget at holde Skole og med Præ -
stens Indseende, forsyne med forsvarlige Skolernestre
i forbemeldte Tid eller saa længe gjørligt være
kan. Dog paa den Maade, i Fald ingen bekvem Skoleholder
skulde kunne faaes i disse tvende Distrikter,
som selv kunde holde sin Kost hjemme, at han saa
nyder sin Kost af Sognet.
Degnen faar fornødent 2 Fag bygget til Degne -
boligen og paalagt (!) aarlig 10 Rdl. og 1 Læs Tørv
af hver Mand, som søger Skolen udi Degneboligen
— udi de andre to Skoledistrikter svarer hver Mand
1 Læs Tørv til sin Skole eller saa meget som fornødent
Biøres til Varme for Ungdommen til denne
Udgift kommer, hvad Lovordningen fører.«
Skønt der nu bliver bygget to Fag til Degneboligen,
saa »Skolehuset« bliver 3 Fag, er det hele elendigt.
Efter Biskop Brorsons Ordre bliver der atter i
1744 afholdt Syn over Degneboligens Tilstand. Det
hedder bl. a.: »Stolperne taget i Øjesyn: nogenlunde.
Remmerne ingensteds ormfrit. Kakkelovnen bestaar
af sorte Potter.«
Knud Bruun holder paa, at Kirkeejer Rabech »bør
give ham en schikelig Penge til Reparation, saa den
Misforstaaelse, som hidtil haver været dem imellem
kunde ophæves.« Rabech svarede, »at intet var ham
kærere« og tilbyder endogsaa »at give Hr. Bruun i
rede Penge 21 Rdl.« — »Hr. Bruun kan som aldrende
Mand ikke godt finde sig i nogen Fortrædelig -
hed« og tager mod de 21 Daler.
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 03/11/2015 22:54 |
|
|
V. Nørlund Christensen, 1982, Vorgod Bogen, side 200ff
Jochum Købke fik opført degnebolig 1726. Han fik tilladelse af kirkeejeren
Søren Christensen til Hessle med i Biiium ved Varde til at bygge et hus
på kirkens fortov syd for kirken. Det måtte højst bestå af 8-9 fag med en
liden kålhave. Efter degnens død skulle efterfølgeren kunne købe degneboligen
efter vurdering af fire uvildige skønsmænd. Der skulle betales 2
mark årlig til kirkeejeren. Da Købke døde, androg arvingerne ved sønnen,
Michel Jochumsen Købke i Ringkjøbing, kirkeejeren om at købe huset
imod billig betaling efter skønsmænds vurdering. Denne nye kirkeejer
Jens Christensen Rahbæk i Borris kan ikke indestå for, hvad den tidligere
kirkeejer muligvis har sagt, Så skriver sognepræsten, Blichfeld, til denne
Søren Christensen til Hesselmed. Denne svarer straks præsten, som han
kalder sin højtærede fornemme ven, og fortæller, at der ikke var nogen
degnebolig, hverken i hans tid eller i hans salige faders tid. Men det er
rigtigt, at han for nogen år siden tillod, at der blev bygget »en liden hus« på
kirkens fortov, og at han gav tømmer til sammes opførelse, men at det nu
er ham uvedkommende. Blichfeld har også skrevet til nuværende kirkeejer,
og denne skriver tilbage og kalder præsten velærværdige fornemme
ven og hilser venligst fra sig og hustruen. Han er tilfreds med, at den
tidligere kirkeejer vil komme til Vorgod og håber, at denne vil stille den
salige degns arvinger tilfreds. Det endte med, at Jens Rahbech købte
degneboligen for 20 sletdaler.
I en indberetning 1743 fortæller Knud Bruun, at der tidligere har været
en degnebolig, som gamle folk i sognet beretter om. Den havde tillæg af
ager og eng. Endnu findes en toft imellem Vorgodby og præstegården og
nogle agre, 13 stykker, som den dag i dag er kaldt Degnetoften og Degnesager
og nogle få engstykker, som bruges til Vorgodby, og agrene til Vorgod
præstegård, der ellers er forsynet rigeligen med mark, mere end drives
kan. Ja, der af ligger i mængde i lang lyng begroet. Hvis ellers ønskes, kan
200
gives udførligere efterretning om måden, og hvorledes samme kan være
tilgået og degneboligen fravendt.
Knud Christensen Bruun fik altså degneboligen overdraget, men den
var i så slet en tilstand og næsten ubeboelig. Den var ganske forfalden.
Den blev dog sat i tålelig stand, at familien flyttede ind i den. Men den var
alligevel så dårlig, at til sidst tabte Bruun tålmodigheden og indstævnede
kirkeejeren Jens Rabech 1744 på Hammerum herredsting for ad lovens vej
at tvinge denne til at gøre sin pligt. Det blev en meget omfattende procedure,
hvor K. Bruun fremfører en mængde beklagelser. Han optræder ligefrem
som en vældig procurator. Kirkeejeren får hjælp af sin svoger, Mads
Staby på Gudumkloster og Strandbygård, der også fremfører et langt
indlæg. Som K. Bruun modsiger. Og mod hvem der anlægges kontrastævning.
Der har været foretaget syn over degneboligen ved nogle mænd fra
Nr. Vium. Men Bruun påstår, at de var afhængige af kirkeejeren. Ganske
vist blev der foretaget reparationer, uden det hjalp. Bruun nævner ofte, at i
stedet for et forsvarligt hus fik han et »vandløs brøstfældigt ager-græs-og
engløs hus. Slet opbygget af ussel fyrtømmer«. Han ønsker en brønd eller
stensat kilde. Han fortæller, at der tidligere har været forsøgt at grave en
brønd. Pladsen var udvist. Der blev gravet 3-4 favne dybt. Og der var
vand. Sten var hjemkørt til brønd. Et hjul købt i Vorgod. Men det gravede
blev kastet til. Jeg vil ikke ønske min værste fjende slig vandbæren, der
dog selv ved børn eller andre må lade opslæbe. Vand skal hentes i Vorgod
å, og det falder møjsommeligt, og er langt over 870 alen, og sandig, ond
vej, bakke opad til kirken. Har ikke til dato kunnet holde ko eller so, eller
mindre bæster at hente fornøden vand til husbehov. Bruun beklager også,
at der er andre fejl ved kirkerne, som kirkeejerne ikke afhjælper. Ofte er
der ingen streng til kirkeklokken, eller anden fejl, at klokken ikke uden
fare kan ringes. I Vium er der ingen messehagel, og har ikke været i lange
tider. Tavlerne, der skal ombæres at samle tavlepenge i, som falder i
kirken, må fæstes sammen med knappenåle. Sådan er der meget kirkeejerne
har forsømt gennem årene. Sådan var der ingen degnebolig, hvorfor
Købke måtte bo langt fra kirken ved åen.
Efter skolelovens anvisning om forbedring af skolevæsenet blev der dog
bygget til degneboligen 3 fag skolehus ved vesterertden ved foranstaltning
af Lundenæs Stamhus, som største lodsejer i sognene.
3. Knud Christensen Bruun. Han blev indsat i embedet 6. s. e. trin 1738
og var sognedegn til sin død 15.5.1751. Han købte degneboligen 1740 af
forrige degns arvinger for 20 sletdl. Han var gift med Tale Maltisdatter
Junghans. De havde 3 børn. Malthe f. 1722 blev gift og boede på Rødegården
på Amager. Christen, f. 1726 var i tjeneste hos professor Kehl i
201
København. Ellen, f. 1729, var ugift 1751. 1743 slipper degnen med at
betale l rdl. i kopskat »for hans kummerlige tilstand, da han næppe har
brødet«. Bruun klager over degneboligen. 1743 bliver der forlig mellem
degnen og Sr. Jens Chr. Rahbæk på Ahlergård i Borris angående degneboligen,
der var brøstfældig.
Knud Christensen Bruun var fra Ørum præstegård øst for Viborg søn af
sognepræsten Christen Knudsen (Faderen præst i Rødby). Død 1701. Gift
l med Margrethe Frantsdat. Død 1700.
En broder var sognepræst i Kobberup-Feldingbjerg,
Han fortæller i den senere beskrevne strid med kirkeejeren, at vel bliver
han regnet for ustuderet, men i hans unge år udi hans salige forældres
præstegård i 8 a 9 år blev informeret i latinen, som han siden ikke har
glemt. De første 2 år i Vorgod var degneboligen ubrugelig, og der var ikke
noget hus at få til leje, så han måtte logere i præstegården, medens kone og
familie boede i Ringkøbing, Hele dette forhold om degneboligen er kendt
fra en indberetning af K.Bruun juli 1743. Fra kommissionsmøde om
skolevæsenet 1741 samt fra et stort sagsanlæg beskrevet i tingbogen for
Hammerum herred 1744. (Udskrift heraf fylder 28 store skrevne foliosider).
11. juli 1744 blev retssagen mellem hæderlig Knud Bruun, sognedegn for
Vorgod og Vium menigheder og kirkeejeren seignieur Jens Rahbech,
afsluttet ved dom afsagt af Kgl. Majestæts herredsfoged og skriver udi
Hammerum herred velædle og velvise Johan Busch, St. Toustrup i Snejbjerg:
4. Jes Pedersen var sognedegn fra 1751 til 1765. 1755 berettes han at
være habil. Degneboligen er så godt som forrådnet og fordærvet. Kortelig
at melde, huset er i den tilstand, at intet af tømmeret kan tjene engang til
hjælp til et nyt degnehus at oprette. Det ville og blive Jes Pedersen alt for
svar på egen bekostning at kunne gøre det, så som hans vilkårs omstændigheder
og embedets udkomme ikke tillader det. Hvorfor jeg som tilforn i
allerstørste ydmyghed vil have min degn, der er en ganske skikkelig mand,
tilligemed hans ansøgning overleveret til Deres Højædle Højærværdigheds
gunstige forsorg.
Thi kendes for ret,
at Vorgod og Viums ejere Sr. Jens Christensen Rahbech på Ahlergård i
Borris sogn pligtig er og bør at anskaffe degnen Knud Bruun det ham
anviste hus, som til perpetueret degnebolig er, udi lovforsvarlig stand med
tømmer, tag, loft, ler, vinduer, døre, vand, kålhauge, således at det degnen
for et fuldkommen syn kan leveres til vedligeholdelse for ham og efter-
202
kommere inden i dag 8te uger, alt efter loven, og allernådigst udgangne
forordning af 23.jan. 1739 dens 9 art. samt derpå grundede øvrigheds
ordrer. Så bør og Jens Rahbech at betale til degnen hæderlig Knud Bruun
for den tab, fortræd og udgift, han i mangel af degneboligs anskaffelse, og
derefter dets istandsættelse er tilføjet med husleje, vognleje og andet 30
rigsdaler. Ligeledes bør Jens Rahbech at betale til justitskassen 4 rigsdaler
for sin ulydighed tid efter anden imod høje øvrigheds ordrer, og denne
selvforvoldte processes omkostninger til degnen 12 rigsdaler, alt inden 15
dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang,«
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
feldborg
Super Administrator
Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05 |
| Lagt på d. 03/11/2015 23:03 |
|
|
Hans far, nr. 6 her:
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=wiberg3&sideid=347&storleik=125
http://wiberg-net.dk/1406-Oerum-B.htm
mvh, a.f. |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
LHBagger
Medlemmer
Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 30.06.05 |
| Lagt på d. 05/11/2015 20:39 |
|
|
Tusind tak for det.
Det var væsentligt mere end jeg havde regnet med  . Ingen af de fire kilder angiver hvad der sker med datteren Ellen, og jeg har ikke fundet andre oplysninger om hende. Hmm, må jo bare fortsætte.
mvh Leif
|
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
Erik Brejl
Medlemmer
Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05 |
| Lagt på d. 10/11/2015 22:46 |
|
|
Hvis du klikker på linket i wiberg-net.dk til gejstligt skifte i Nørlyng herred lbnr.169 vil du se, at hun i 1768 er g.m. Jørgen Jørgensen Scharff i Slagelse
Erik
|
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
LHBagger
Medlemmer
Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 30.06.05 |
| Lagt på d. 13/11/2015 21:52 |
|
|
Hej Erik
Tak for det. Den overså jeg i første omgang.
I mellemtiden har jeg fundet en Jørgen Jørgensen Schou og Ellen Margrete Bruun viet i hjemmet i Holbæk den 10.juni 1761. (Kirkebog, Sct. Nicolai Sogn, Holbæk, 1700-1777, V, f. 57). Det er jo lidt uden for herredets grænser! Mon ikke det er den rigtige familie.
mvh Leif |
|
| Forfatter |
RE: Knud Christensen Bruun |
Erik Brejl
Medlemmer
Antal indlæg: 230
Bopæl:
Tilmeldt: 28.07.05 |
| Lagt på d. 16/11/2015 09:57 |
|
|
Jo, det tror jeg, du har ret i, og nu kan jeg godt se, at der står Schof, så det retter jeg til Schou.
Det er jo mit held, at nogen kigger med fra en anden indgangsvinkel, så den slags kan blive rettet.
Tak skal du have |
|
|
| | | | |
|
