hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
Bodil Madsen
Medlemmer

Antal indlæg: 4
Bopæl:
Tilmeldt: 15.03.15
Lagt på d. 15/03/2015 17:16
Han blev ejer at sin gård den 3. april 1761. Det nævnes i skifteprotokollen for Lundenæs og Bøvling amter 1760 - 74, side 396 ved skiftet efter ham den 13. september 1770.

Men hvem købte han gården af?

Det synes ikke at være Ribe Hospitals Gods som i 1732 ejede 4 gårde i Vester Rabjerg, nemlig 1/3 gård som en anden af mine aner var fæster på, en 2/3 gård og 2 halvgårde.

Desuden søger jeg oplysning om hvor han og hans kone, Inger Jensdatter kom fra.

De fik 6 børn:
Anna født 1751, Jens 1754, Ane 1755, Margrethe 1757, Maren 1762 og Maren 1766. Alle døbt i Dejbjerg kirke.
Af dem levede kun de 3 ved skiftet efter faderen i 1770, nemlig Jens Larsen 16 år, Anne 14 år og Maren i 5. år.

Da der ved skiftet ikke var mødt nogen hverken fra faderens eller moderens side, blev der beskikket værger og formyndere for børnene.

Inger Jensdatter blev senere gift med Boje Bojesen. Hun døde i 1802 i Øster Rabjerg og blev begravet den 29.12. i Dejbjerg.

Jeg har ikke fundet noget skifte efter hende.

Fadderne ved børnenes dåb synes alle at være lokale, bortset fra dåben i 1751 hvor Gravers Rabiergs tjenestepige, Maren, fra Holm land var blandt fadderne.

Jeg har fundet en trolovelse den 4. oktober 1750 (opslag 94) i Ny sogn/Gl. sogn kirkebog mellem Lars Christensen af Stadel og Ing Jensd. af Nør Lyngvig. Forloverne : Gravis Dat af Stadel og Niels Pedersen af Synder Lyngvig. De blev viet Dom. 24 . post. trinitatis ( 8. nov.) 1750.

Men jeg har ikke fundet yderligere oplysninger om dette par.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen
 
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 17/03/2015 00:19
Bodil Madsen skrev:
Jeg har fundet en trolovelse den 4. oktober 1750 (opslag 94) i Ny sogn/Gl. sogn kirkebog mellem Lars Christensen af Stadel og Ing Jensd. af Nør Lyngvig. Forloverne : Gravis Dat af Stadel og Niels Pedersen af Synder Lyngvig. De blev viet Dom. 24 . post. trinitatis ( 8. nov.) 1750.

Det hjælper nok ikke så meget. Men iflg denne side:
http://hammerum-herred.dk/kirkeboeger/ny_sogn/Ny_Gl_Sogn_1732-76_Trol.pdf
skulle den ene forlover hedde Gravers Pedersen Dal.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 17/03/2015 00:19
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
Bodil Madsen
Medlemmer

Antal indlæg: 4
Bopæl:
Tilmeldt: 15.03.15
Lagt på d. 17/03/2015 23:05
Hej Feldborg.
Tak for dit svar. Det kan godt være at dit svar kan være nyttigt. Kirkebogen nævner nemlig ikke at Gravis hedder Pedersen. Så han må være kendt af den der har lavet listen og optræder måske i kirkebogen eller et andet sted. Jeg kan også godt se nu at der står Dal. Det var en vildfaren streg fra bogstavet ovenover der fik det til at ligne et t.
En oplysning i skiftet om at Lars Holm skylder 3 rdl. til Maren Pedersdatter på Holms Land peger i retning af at der kan være familiemæssig forbindelse. 3 rdl. var dengang jo mange penge.
Jeg prøver nu at forske på Gravers Pedersen.
Med venlig hilsen
Bodil Madsen
 
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
vilandt
Medlemmer

Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.07
Lagt på d. 20/03/2015 16:40
Bodil Madsen skrev.
Men hvem købte han gården af?

Det synes ikke at være Ribe Hospitals Gods som i 1732 ejede 4 gårde i Vester Rabjerg, nemlig 1/3 gård som en anden af mine aner var fæster på, en 2/3 gård og 2 halvgårde
Ribe hospitals ejendomme i Rabjerg blev solgt på auktion i 1741 - køberen var Ringkøbing købmanden Laurids Nielsen Rindum, han købte same år Holmgård i Lem og har vel lagt Rabjerg under Holmgård.
I 1750 opretter han en arvedelingskontrakt - den ældste søn Niels får holmgård, med den betingelse at han senere skal give sin yngre bror Jens halvdelen af værdien (han var kun 15 år )
Laurids Rindum dør 1753, hans enke 1768.
I 1761 stadfæstes arvedelingskontrakten. Jeg tolker det sådan at Niels ikke har villet give Jens sine penge og at han derfor er gået rettens vej. Det er vel ikke usandsynligt at Niels Rindum har været nødt til at sælge nogle gårde for at betale broderen. Lars Holm har vel købt den gård han var fæster af:

mvh. c.v.
 
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
Svend Aage Nielsen
Medlemmer

Antal indlæg: 106
Bopæl:
Tilmeldt: 21.03.06
Lagt på d. 21/03/2015 08:06
Angående trolovelsen i Ny sogn vil jeg tro Lars Christensen hører hjemme i denne familie:

Anne Laursdatter, født ca. 1699 i Jerlev, død 1770/1783 i Stadil sogn.

Hun blev gift med (1) Christen Andersen, 01.12.1720 i Stadil, født 24.12.1697 i Stadilby i Stadil sogn (søn af Anders Christensen og Anne Andersdatter), døbt 27.12.1697 i Stadil, død 23.10.1736 i Stadilby i Stadil sogn, begravet 28.10.1736 i Stadil.
Christen: Fæstegårdmand. Kolby Fjerding i Stadil (Dal i Stadilby (403)). (Havde yderligere børnene: Anders 1721, Anne 1726, Maren 1729, Kirsten 1736-36). Skifte Søndervang (G442-2) s. 61, 5 børn.

Børn:
i. Johanne Christensdatter født 15.12.1731.
ii. Lauridtz Christensen, født 18.10.1723 i Stadilby i Stadil sogn.

Hun blev gift med (2) Gravers Pedersen (Dahl), 22.09.1737 i Stadil, født 27.02.1704 i Opstrup i Stadil sogn (søn af Peder Nielsen og Karen Graversdatter), døbt 27.02.1704 i Stadil, død 22.01.1768 i Stadil sogn, begravet 27.01.1768 i Stadil.
Gravers: Fæstegmd. Dahl i Stadilby (403) 1757-52.

Børn:
iii. Christen Graversen, født 30.05.1738 i Stadilby i Stadil sogn, døbt 08.06.1738 i Stadil, død okt. 1738 i Stadilby i Stadil sogn.
iv. Karen Graversdatter, født 30.05.1738 i Stadilby i Stadil sogn, døbt 08.06.1738 i Stadil, død okt. 1738 i Stadilby i Stadil sogn.
v. Christen Graversen, født 03.10.1739 i Stadilby i Stadil sogn, døbt 04.10.1739 i Stadil, død 1740 i Stadilby i Stadil sogn, begravet 26.10.1740 i Stadil.
vi. Christen Graversen, født 22.09.1741 i Stadilby i Stadil sogn.

Jeg har desværre ingen oplysninger om, hvorvidt det er ham der ender i Dejbjerg.

Se også Folk og beboelser i Stadil nr. 403
http://www.stadil-vedersoe.dk/pages/10754/Stadil/

Mvh Svend Aage Nielsen
 
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
Bodil Madsen
Medlemmer

Antal indlæg: 4
Bopæl:
Tilmeldt: 15.03.15
Lagt på d. 21/03/2015 18:03
Mange tak til Vilandt og Svend Aage Nielsen.
Desværre kan jeg ikke finde nogle arkivalier vedr. Holmgaard eller Sønder Holmgaard i Lem i daisy. Arkivhåndbog for Nørrejylland nævner også at der ingen fæste- og skiftearkivalier findes.
Ribe Hospitals Gods har skiftearlivalier men jeg har ikke fundet arkivalier vedr. salg i Familysearch. Om der findes nogle ved jeg endnu ikke. Statens Arkiver er nede i øjeblikket.

Til Svend Aage Nielsen.
Tak for den udførlige redegørelse vedr. familien i Stadil. Jeg er enig i at Lars Christensen/Holm nok hører hjemme i denne familie. Ingen af de oplysninger jeg har fundet om ham, peger på noget andet.
Hans ældste datter får navnet Anne ligesom moderen. Den 3. datter får navnet Maren. Ved hendes dåb bliver hun båret af sin faster. Det kunne jo godt være Maren. Indtil nu har jeg ikke fundet Maren (fasteren) gift.
At ingen familiemedlemmer møder op ved skiftet efter ham, stemmer godt med at stedfaderen var død et par år før og søsteren Johannes mand også. Søsteren Anne, som jeg ikke er helt sikker på, har fået en ny mand. Han har formentlig ikke kendt familien i Øster Rabjerg.

Så er der hans bror, Anders Christensen. Ham har jeg ikke fundet.
Ved 2 af børnene er Jens Husteds kone fadder i 1754 og 1755, men der står ikke noget om hvor hun er fra.

Så nu er der nok en pause for Arkivalieronline kommer nok ikke op før mandag.
mvh
Bodil Madsen
 
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/03/2015 18:45
Vedr. Arkivalier Online, prøv:
http://www4.sa.dk/
http://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside

Prøv evt. også at gå til den nye billedviser via een af disse sider:
http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/FT.htm
http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/KirkebogBS.htm
http://78.156.97.214/ao/ao_kb_vis_form.php
http://78.156.97.214/ao/ao_vis_form.php


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Lars Holm, Øster Rabjerg, Dejbjerg sogn, død 1770
Bodil Madsen
Medlemmer

Antal indlæg: 4
Bopæl:
Tilmeldt: 15.03.15
Lagt på d. 22/03/2015 16:37
Tak for linkene. Dem har jeg gjort god brug af. Desværre endnu ingen gennembrud med Lars Holm.
mvh
Bodil Madsen
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk