hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 1 af 2 1 2 >
Forfatter Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 13/04/2012 13:58
Efterfølgende er en oversigt over børn og børnebørn af Christen Poulsen og Bodil Christensdatter, der boede i Toudal fra 1748 til ca. 1800. Jeg har desuden tilføjet nogle gisninger om, hvor Christen og Bodil kunne stamme fra, og en fortegnelse over dokumenter, som jeg har brugt udover kirkebøger og folketællinger.

Kommentarer og supplerende oplysninger er meget velkomne.


Christen Poulsen (Toudal), f. ca. 1716*). Bosat i Toudal, Arnborg sogn. Død 1798 i Døvling, Skarrild sogn, ved yngste søn Jens.
Viet 23/10-1748 i Faster sogn til Bodil Christensdatter (Kiær), f. ca. 1725**), død 1800 i Toudal.

I. Mette Christensdatter, f. 1749 i Toudal. {Død før 1787? / Gift i Arnborg før 1775, hvor vielsesoptegnelserne starter?}.

II. Maren Christensdatter (Kirke), f. 1751 i Toudal. Bosat i Annexgaarden (Kirkegaard), Arnborg sogn. Død s.st. 1823.***)
Viet ca. 1770 til Jacob Christensen Kirke f. 1742, død 1816. Søn af Christen Jacobsen Kirke [f. ca. 1711, død 1797] og dennes første kone [f. ca 1705, død 1768], Annexgaarden (Kirkegaard), Arnborg sogn.

1. Birgitte/Birthe Jacobsdatter, f. ca. 1772, konf. 1788 i Skarrild/Arnborg. Bosat i Ikast sogn: FT-1834 Vester-Isen, FT-1840 Fonnesbæk. Død 1842 i Ikast.
Viet 1812 i Arnborg til enkemand Niels Pedersen af Over-Isen i Ikast sogn, død 1820 s.st. (ifølge dødsoptegnelsen er han født i Gjellerup).
Viet 2. gang 1823 i Ikast til enkemand Peder Nielsen Bøvl af Over-Isen.

2. Else Jacobsdatter, f. 1774. FT-1787 er hun tjenestepige i Toudal, FT-1801 hjemme i Annexgaarden. Bosat i Arnborg sogn: Lille Hjøllund, FT-1834 - 1840 Grene By. Død 1842 i Arnborg Grene.
Viet 1802 i Arnborg til Thomas Poulsen Hesselvig.

3. Christen Jacobsen Kirke, f. 1776. {FT-1787 tjenestedreng i Skarrild by?}. Bosat i Annexgaarden (Kirkegaard), Arnborg sogn. Død 1851 s.st., 75 år gammel.
Viet 1803 i Arnborg til Karen Poulsdatter Greene.

4. Christen Jacobsen Smed/Ahrnborg/Toudahl, f. 1778. Bosat 1) Give sogn, Vejle amt, 2) Arnborg sogn: 1811- Lille Hjøllund, 1822- Toudal, 3) FT-1850 Nørre Vium sogn, Bølling herred. Død 1852 i Nørre Vium, 73 år gammel. ”Døde hos Sønnen Niels Christensen Meldgaard. Født i Kirkegaarden i Ahrenborg Sogn. Faderen Jacob Kirkegaard.”
Viet 1804 i Arnborg til Apollone Christensdatter af Arnborg Grene.

5. Jesper Jacobsen, f. 1780, død 1843 i Skarrild sogn.
Viet 1811 i Arnborg til Maren Larsdatter, se VII.2.

6. Bodil Jacobsdatter, f. 1783. Bosat FT-1834 Give by, Give sogn, Vejle amt. Død 1838 i Give.
Viet 1810 i Arnborg til Laurids/Laust Pedersen af Bæksgaard i Give sogn.

7. Pige 1785, dødfødt.

8. Karen Jacobsdatter, f. 1786. FT-1801 bor hun hos mosteren Anne i Lille Hestlund (se III).
Bosat i Lille Hestlund, Give sogn, Vejle amt. Død 1852 s.st.
Viet 6/8-1805 i Give til Thomas Nielsen af Holtum i Arnborg sogn.

9. Thomas Jacobsen, f. 1790, død 1844 i Tjæreborg sogn, Ribe amt.
Viet 1818 i Arnborg til Karen Larsdatter, se VII.5.

10. Anders f. 1794, død s.å.

III. Anne Christensdatter (Toudal), f. 1753 i Toudal. Bosat i Lille Hestlund, Give sogn, Vejle amt. Død 1839 s.st.
Viet 1786 i Arnborg til Søren Nielsen af Lille Hestlund i Give sogn, søn af Niels Sørensen og Johanne Madsdatter [se FT-1787 Give], død i perioden FT-1801 - 1805.
Viet 2. gang 6/8-1805 i Give til enkemand Niels Madsen af Rønslunde, Ejstrup sogn, død 1833 i Give.

IV. Poul Christensen Toudal, f. 1756 i Toudal, konf. 1773 i Sdr. Felding ”af Scharrild Sogn i Vacancen”. Bosat i Skarrild sogn: FT-1787 Skarrild By, FT-1801 Grene By. Død 1831 i Skarrild Grene [skifte].
Viet 1785 i Snejbjerg til Anne Pedersdatter af Bassumgaard, f. 1755 i Sdr. Felding, konf. 1771 i Assing ”Anne Pedersdatter, Jens Tarps datter”, død 1825 i Skarrild. Datter af Peder Jensen Tarp og Mette Larsdatter. Annes søstre: 1) Else Pedersdatter, ”Peder Jensens datter af Tarp”, konf. 1763 i Assing, 2) Kirsten konf. 1769 i Sdr. Felding?, 3) Bodil f. 1759 i Sdr. Felding, 4) Mette f. 1762 i Sdr. Felding.

1. Dreng 1786, dødfødt.

2. Bodil, f. 1787 i Skarrild by, død 1790. ”Mosteren Bodil Pedersdatter af (Sdr.) Borris bar barnet. Jens Nielsen i Tarp” [Anne Pedersdatters stedfar, se konf. Assing 1771 og FT-1787 Sdr. Felding].

3. Mette Poulsdatter, f. 1789. ”Mosteren Else [Pedersdatter] {af Sdr. Søby, Arnborg sogn?} bar barnet. Frederik Tarp” [gift med Annes søster Kirsten, se FT-1787 Sdr. Felding].
{FT-1801 tjenestepige i Sædding sogn, Bølling herred?}. Bosat 1) Herning sogn 2) FT-1834 - 1845 Gjellerup sogn. {Død 1849 i Gjellerup?: ”Født i Skarrildgreen. Faderen Poul Pedersen. 59 Aar.”}
Viet 1829 {alder 46 år?} i Herning til enkemand Peder Jørgensen af Nederkjær.
- Poul Christian Pedersen, f. 1831 i Herning, konf. 1846 i Skarrild.

4. Peder Poulsen (Green), f. 1791. ”Mosteren Bodil bar barnet” {FT-1801 i Sdr. Søby, Arnborg sogn?}.
Bosat i Grene, Skarrild sogn. Død 1870 i Grene.
Viet 1821 i Ringive til Else Marie Madsdatter af Nørre Langelund i Ringive sogn, Vejle amt.

5. Bodil Poulsdatter, f. 1793. Mette Pedersdatter {barnets moster?} står fadder.
{Bosat i Skjern, Bølling herred?: Bodil Cathrine Poulsen, viet 1824 i Skjern til Jes Nielsen. Død s.st. 1883, ”90 år gammel, født i Skarrild."}.

V. Ane Kirstine Christensdatter, f. 1759 i Toudal. Morbror/moster i Fasterkjær står fadder. {FT-1787 tjenestepige i Rind sogn?}. Død 1788 i Toudal.
Viet 1787 i Arnborg til Lars Andersen af Risbjerg i Brande sogn (se VII).

VI. Christen, f. 1762 i Toudal, død 1763.

VII. Inger Christensdatter (Toudal), f. 1765 i Toudal. Bosat 1) Arnborg sogn: Toudal, 1818- Skibbild, 2) ca. 1823 Hedegaard, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Død 1831 i Hedegaard.
Viet 1788 i Arnborg til enkemand Lars Andersen Risbjerg, f. ca. 1753 (senere Lars Andersen Toudal). Bosat 1) Arnborg sogn: Toudal, 1818- Skibbild, 2) ca. 1823 Hedegaard, Ejstrup sogn, 3) [afgangsliste Ejstrup 1831 -> Skarrild sogn], FT-1834 Lustrup. Død 1837 {alder 72 år?} i Krog, Skarrild sogn [skifte], ved ældste datter Anne Kirstine.
Søn af Anders Sørensen, Risbjerg, Brande sogn, Vejle amt [død i perioden 1763-1773] og Maren Mikkelsdatter [f. ca. 1716, død 1788 i Risbjerg]. FT-1787 bor han i Risbjerg hos broderen Søren.

1. Anne Kirstine Larsdatter, f. 1789 i Toudal. Bosat 1) Skibbild, Arnborg sogn, 2) 1819- Skarrild sogn, FT-1834 Lustrup, FT-1840 - 1850 Krog, FT-1855 Skarrild by, 3) FT-1860 Bukkær, Assing sogn. Død 1862 i Bukkær hos sønnen Lars Rasmussen.
Viet 1817 i Arnborg til Rasmus Peder Christiansen (Heesgaard) af Hjøllund, f. 1794 i Heesgaard, Skarrild sogn, død 1856 i Krog, Skarrild sogn. Søn af Peder Christian Pedersen [død 1804 i Skarrild] og Mette Rasmusdatter [f. 1765 i Skibbild, Arnborg sogn, død 1821 i Heesgaard].

2. Maren Larsdatter, f. 1791 i Toudal. Bosat 1) Arnborg sogn: Toudal, Udflyttergård af Toudal, Skibbild, 2) Skarrild sogn: FT-1834 Lustrup, FT-1840 Pindvig, FT-1845 ved Kirken, 3) FT-1850 - 1855 Snejbjerg, 4) FT-1860 Skarrild. {Død 1867 i Skarrild?: ”Maren Jespersdatter. Enke efter Hmd Anders Jensen, Sneiberg. 76 Aar”. [Skifte]}.
Viet 1811 i Arnborg til Jesper Jacobsen (se II.5.), død 1843 i Skarrild.
Viet 2. gang {alder 50 år?} 1845 i Arnborg til enkemand Anders Jensen (Krog) af Hjøllund, død 1847 i Snejbjerg.

3. Bodil Larsdatter, f. 1792 i Toudal. ”Mosteren Maren Kirke bar det. Fadd: Jacob Kirke og Datter Berthe”. [Tilgangsliste Ejstrup år 1818]. Bosat i Hedegaard, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Død 1867 s.st.
Viet 28/11-1818 i Ejstrup til Rasmus Andersen af Hedegaard, f. ca. 1798 i Hedegaard, død 1843 s.st. Søn af Anders Pedersen, f. ca. 1760 (forældre Peder Christensen og Karen Andersdatter i Hedegaard), død 1820 i Hedegaard, og Anne Kirstine Rasmusdatter, død 1801 i Hedegaard. Parret blev viet 1797 i Hvirring, Skanderborg amt [fundet vha. brejl.dk]. I skiftet efter Anne Kirstine er hendes farbror Niels Pedersen i Vingum (Grædstrup sogn, Skanderborg amt) nævnt som formynder for sønnen Rasmus. {Anne Kirstine f. 1764 i Klovborg sogn? Forældre Rasmus Pedersen i Vingum viet 1763 til Else Marie Andersdatter i Nørskov, Klovborg sogn [[brejl.dk]. Farfar Peder Hansen i Vingum (se FT-1787 Grædstrup sogn). Anne Kirstines bror Peder f. 1767 bliver båret af Peder Hansens datter i Vingum, Kirsten}.
Viet 2. gang 1843 i Ejstrup til Niels Madsen f. 1813, konf. 1829 i Ejstrup, søn af Mads Nielsen og Ane Madsdatter i Rønslunde.

4. Sidsel, f. 1795 i Toudal, død 1797.

5. Karen Larsdatter, f. 1797 i Toudal. Bosat 1) Arnborg sogn: Toudal, Skibbild, Lille Hjøllund, 2) FT-1834 Bæksgaard by, Give sogn, Vejle amt, 3) FT-1840 - 1850 Tjæreborg Mark, FT-1860 Tjæreborg, Tjæreborg sogn, Ribe amt. Død 1869 i Tjæreborg.
Viet 4/10-1818 i Arnborg til Thomas Jacobsen (se II.9.), død 1844 i Tjæreborg.

6. Christen, f. 1798 i Toudal, død s.å.

7. Anders Larsen Toudal, f. 1799 i Toudal. Konfirmeret 1815 i Arnborg [”hos forældrene i Toudal”]. Fadder i Arnborg nov. 1817. {Ikke fundet derefter.}

8. Christen, f. 1802 i Toudal, død s.å.

9. Christen Larsen Toudal, f. 1803 i Toudal. Konfirmeret 1819 i Arnborg [”hos forældrene i Skibbild"]. Bosat i Hedegaard, Ejstrup sogn. Død s.st. 1888.
Viet 1827 i Ejstrup til Kirsten Marie Jensdatter, f. 1804 i Rønslunde, Ejstrup sogn, konf. 1819 i Ejstrup, død 1894 i Hedegaard.
Datter af Jens Jensen, f. ca. 1774 (forældre Jens Madsen og Maren Laursdatter i Rønslunde), død 1809 i Rønslunde [skifte], og Ane Marie Laursdatter, f. ca. 1778 (forældre Laurs Christensen og Inger Christensdatter i Hedegaard), død 1850 i Rønslunde.

10. Peder, f. 1807 i Toudal, død 1811.

VIII. Jens Christensen Toudal, f. 1768 i Toudal. Bosat 1) Døvling, Skarrild sogn, 2) 1818- Skibbild, Arnborg sogn. Død 1826 i Skibbild [skifte].
Viet 1793 i Skarrild til Else Bendtsdatter, f. 1758 i Skarrild, død 1829 i Skibbild. Datter af Bendt Jensen [f. ca. 1720, død 1778 i Døvling] og Mette Pedersdatter [f. ca. 1717, død 1772].

1. Christen Jensen (Skibild), f. 1795 i Døvling. Bosat 1) Skibbild, Arnborg sogn, 2) [Afgangsliste Arnborg 1837 -> Sdr. Kejlstrup, Nr. Snede sogn], FT-1840 - 1850 Boest, Nr. Snede sogn, Skanderborg amt, 4) FT-1855 Vrads sogn, Skanderborg amt. Død 1856 i Vrads.
Viet 14/9-1818 i Arnborg til Abelone Marie Jensdatter af Døvling, f. 1791 i Sdr. Omme sogn, død 1833 i Skibbild. Datter af Jens Pedersen Nedergaard (f. 1763 i Strellev sogn, død 1821 i Skarrild) og Maren Pedersdatter (f. ca. 1759, død 1836 i Skarrild).
Viet 2. gang 1834 i Arnborg til Else Nielsdatter, ifølge FT født ca. 1798 i Bryrup sogn, Skanderborg amt, død 1881 i Nr. Snede, begravet i Vrads.

2. Mette f. 1796, død s.å.

3. Bendt f. 1797, død 1800.

4. Bodil Kirstine Jensdatter, f. 1799 i Døvling. Bosat 1) Vrads sogn [Jens f. 1819], 2) Gludsted, Ejstrup sogn [Else Marie f. 1822], 3) FT-1834 - 1840 Kejlstrup, Nr. Snede sogn, 4) FT-1845 - 1860 Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Død 1866 i Ejstrup, ”pens. jordemoder, separeret fra Christen Pedersen i Kejlstrup”.
Viet 14/9-1818 i Arnborg til Christen Pedersen, tjenende i Karstofte, Skarrild sogn, ifølge FT-1845 født i Assing sogn {f. 1795/1794?}. FT-1834 Kejlstrup, Nr. Snede sogn, FT-1840 Ejstrup, FT-1845 Nr. Snede.

5. Bendt f. 1801, død s.å.

6. Dreng 1803, dødfødt.
_________________________________________________________________________________________


*) Christen Poulsen Toudal, der bliver begravet den 29. april 1798 i Skarrild 82 år gammel, kunne måske være identisk med Poul Pallesen Toftlunds og Mette Andersdatters søn Christen, der bliver døbt marts 1716 i Ikast sogn?
I vielsesoptegnelsen 1748 fra Faster sogn hedder han Christen Toudal, så han har åbenbart på det tidspunkt overtaget fæstet efter Marqvor Nielsen (Toudal), der er fæster i Toudal i skattemandtallerne 1743-44 og dør i 1747.

**) Bodil Christensdatter af Toudal, der bliver begravet den 9. januar 1800 i Arnborg, er sandsynligvis identisk med Christen Kiærs datter Bodil, der bliver døbt 1. juli 1725 i Faster sogn. Hvis det er den samme Bodil, er hendes forældre Christen Jespersen Kiær {død i Faster 1747?} og Anne Olufsdatter, der bliver viet 1724 i Faster sogn. Søren Olufsen {af Gl. Arnborg?}, der optræder som fadder for Christens og Bodils førstefødte, Mette i 1749, kunne i så fald måske være Bodils morbror?
I hendes dødsoptegnelse i Arnborg kirkebog står der: ”gammel 75 Aar 5 Maaneder. Hun efterlod sig 20 Børnebørn.”

***) Jeg har længe forsøgt at få denne tilføjelse i Arnborg kirkebog sat i forbindelse med et af Christen Poulsens og Bodil Christensdatters børn i Toudal, og nu er det lykkedes:

Fød i Todal, Faderen Kristen Povlsen, Moder
Bodild Kristensdatter, hjemme nær 2 Aar som
hun tjente Povel Hesselvig, 46 Aar givt. –
10 Børn, 1 Dreng og en Pige død, 49 Børne-
børn, af dis(?) 12 Børn døde. – Sidste Mandag kl. 11½


(citat fra Arnborg kirkebog 1788-1815, side 90 – opslag 163 på AO og hammerum-herred.dk)

Det drejer sig om Maren Christensdatter (Kirke), født 1751 i Toudal, død i Annexgaarden, Arnborg sogn den 6. oktober 1823 (ifølge Bauers kalender var det en mandag). Hendes mand Jacob Christensen Kirke døde s.st. 1816. Antallet af børn passer, og parrets vielse må have fundet sted i 1770, samme år som Jacob Christensen overtager fæstet efter sin far Christen Jacobsen.
_________________________________________________________________________________________


Dokumenter, fortrinsvis fundet på hammerum-herred.dk. Opslagsnumre henviser til h-h.dk:


Skøder mv.:


Register til Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1772–1795. B-79-Sp-117:

Chresten Poulsen i Toudal hands udgivne Forskrivelse til Niels Nielsen i Fasterkier paa 98 Rbd. Dat. 15de Octob 1775. Aflyst d. 29de Octob. 1787. Folio 130. (Opslag 13, nr. 220)

Chresten Poulsen i Toudahl hans udgivne Forskrivelse til Hans Sørensen i Westergaard i Klockmose (Faster sogn) paa 100 Rbd. Dat. 26de April 1776. Folio 143. (Opslag 13, nr. 242)

Chresten Toudahls udgivne Forskrivelse til Hans Sørensen Klockmose paa 80 Rbd. Dat. 20de Juni 1781. Folio 245. (Opslag 13, nr. 393)

Dito [Casper Møller] hans udstæde auctions Skiøde til Fæsteren Christen Poulsens iboende gaard Toudahl ????? for Summa 163 Rbd. Dateret d 5 Junii 1786. Folio 375. (Opslag 15, nr. 619)

Dito [Hans Ditlevsen Linnet] hans Auctions Skiøde til Jacob Christensen {Kirke?} paa Lille Hiøllund i Ahrnborg Sogn. Dat 13 Julii 1780. Folio 199. (Opslag 42, nr. 327)

NB: Skøde- og panteprotokollerne for Hammerum herred er kun bevaret fra 1790 og frem.

Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1797-1808. B-79-Sp-016:

1797. Skiøde. Anno 1792 den 22 april blev efter Begiæring af Søren Bork fra Store Hjøllund, holdt offentlig Auction over Arnborg Sogns konge-, korn- og kvægtiende. – Lars Andersen af Toudahl fik skøde på tienden til hans gård. Folio 56. (Opslag 56-57, nr. 172)
{Fundet vha. Tinglæste dokumenter, Registratur over genparter af dokumenter indført i Hammerum Herreds Skøde- og panteprotokol 1790-1801, pdf side 68.}

Register til Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1797–1828. B-79-Sp-119:

Jens Christensen Toudahl køber Skivildgaard i Arnborg sogn af Jens Pedersen Nedergaard. Skødet er dateret 13. juni 1818. Folio 49. (Opslag 68, nr. 113)

Lars Andersen Toudahl sælger 1) gården Toudahl til sin svigersøn Thomas Jacobsen Kirkegaard, 2) en parcel udstykket fra gården til svigersønnen Jesper Jacobsen Kirkegaard, 3) en mindre parcel til Christen Jacobsen Ahrnborg. Alle tre skøder er dateret 16. december 1818. Folio 48. (Opslag 136, nr. 111. Opslag 67, nr. 112. Opslag 32, nr. 110)

PS: Thomas Jacobsen sælger få år senere gården Toudahl til sin bror Christen Jacobsen [Ahrnborg]. Jeg har ikke fundet skødet refereret i Registret til skøde- og panteprotokollen, men ifølge en afskrift, der venligst er stillet til rådighed af Jan Toudal (der stammer fra Toudal-slægten i Thy), er skødet dateret 15. maj 1822.

Tinglæste dokumenter, Registratur over genparter af dokumenter indført i Hammerum Herreds Skøde- og panteprotokol:

1832 – 25. feb. 4) Skøde på kirkens anpart i kirke-, korn- og kvægtiende til følgende i Arnborg sogn: 1. Peder Nielsen, Gottenborg, 2. Niels Pedersen, 3. Peder Pedersen, 4. Laurids Nielsen, 5. Christen Christensen, i alt 3 tdr. 6 skæpper 1 fjerding – fra Lars Andersen, boende i Skibild i Arnborg sogn, til velagtede Peder Nielsen, Gottenborg. Dateret Skibild den 24. juni 1820. .... Fremlagt ved auktionen i Store Hjøllund den 14. jan. 1831. (1832-1833, pdf side 9)

1834 - 5. juli. 1) Nota ang. handel mellem Thomas Jacobsen og Lars Andersen om gården Tovdal. Aftægtskontrakt og tiender m.m. (1834-1835, pdf side 28)

1838 - 28. juli. 7) Nota ang. gaarden Skibildgaard i Vester Skibild i Arnborg sogn, ang. skøder tilbage til 1793, aftægtskontrakter, forlig og obligationer m.m. Det indeholder følgende navne: Jens Chr., hans søn Chr. Jensen, Troels Nielsen, Jens Chr. Toudal, Jens Pedersen Nedergaard, Jens Pedersen Kjærgaard, Jens Chr. Peder Jensen og Jens Jensen, provst Høst og fuldmægtig Leth, Peder Iversen Søren Borre, Chr. Jensen, hans fader Jens Chr. og hustru Else Bendtsdatter. John Hansen og Chr. Pedersen. Christen Jensens afdøde kone Abelone Marie Jensdatter, Chr. Pedersen i Døvling, Iver Pedersen og Jesper Enevoldsen. (1838-1839, pdf side 23)

1838 - 1. december. 15) Panteobligation af 11. juni 1819 fra Poul Christensen Toudal til John Hansen, Juellingsholm, Sdr. Omme sogn, på hans gård i Green by i Skarrild sogn, for et lån på 350 rbd. sølv. Aflyst og udslettet 1. decbr. 1838. (1838-1839, pdf side 39-40)

1840 - 4. april. 6) Aflysning af en Christen Jensen Skibbild tilhørende skifteextrakt efter hans kone Abelone Marie Jensdatter. (1840-1841, pdf side 9)

Tyrsting Vrads Herreders Arkiv. Skøde og Panteprotokol 1820-1826 No. 6 Fol 575. B64-SP 7:

Lars Andersen Toftdahl køber matr. nr. 6b Hedegaard i Ejstrup sogn af sin svigersøn Rasmus Andersen. Ifølge en afskrift, der er lavet af Søren Søndergaard og venligst stillet til rådighed af samme, er skødet dateret 24. juni 1824. ( Matr. nr. 6a Hedegaard forbliver i Rasmus Andersens eje.)


Aftægtskontrakter:

Register til Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1772–1795. B-79-Sp-117:

Christen Toudahl hans med sin søn Jens Christen[sen] af Øster Deuling opnotterte aftægts Contract. Dateret den 12te april 1788. Folio 512. (Opslag 17, nr. 829).

Register til Hammerum Herreds skøde-og panteprotokol 1797–1828. B-79-Sp-119:

Thomas Jacobsen Kirkegaard, aftægt til Lars Andersen Toudahl og hustru. Dateret 27. sept 1820. Folio 286. (Opslag 36, nr. 682)


Skifter:

Navneregister til Hammerum Herreds skifteprotokoller 1805 – 1908:

Jens Christensen. Aftægtsmand af Skibild i Ahrnborg sogn. Død 1826. Folio 206.
Opslag 32. Protokol: B-79-0337 [Side 9 af 22]. Hammerum Herred 1824-1828.

Poul Christensen Toudahl. Skarrild Grene. Reg. 31/1-1831. Død 1831. Folio 267b.
Opslag 88. Protokol: B-79-0339 [Side 28 af 30]. Hammerum Herred 1828-1832.

Lars Andersen. Enke- og Aftægtsmand af Skarrild Krog. Død 1837. 567, 572, 588.
Opslag 161. Protokol: B-79-0340 [Side 22 af 42]. Hammerum Herred 1832-1837.

Maren Jespersdatter af Skarrild {alias Larsdatter?}. Død 1867. 211.
Opslag 377. Protokol: B-79-0347 [Side 24 af 35]. Hammerum Herred 1865-1869.

Vrads Herreds skifteprotoller 1794-1808 B64-284 (brejl.dk):

138 Anne Kirstine Rasmusdatter på 30. dagen i Hedegaard. 28.2.1801, fol. 290.

Vrads Herreds skifteprotoller 1803-1821 B64-286 (brejl.dk):

121 Jens Jensen, der døde 11.4.1809 i Rønslunde. 16.6.1809, fol. 186B.


Kongelig bevilling til ægteskab:

Jyske registre – Ægteskabsbevillinger. Film M546896 fra Rigsarkivet - Anno 1788, 160b.
Afskrift ved Kurt Kermit Nielsen (kkermit.dk):

Lars Andersen og hans afg. hustrues søster Inger Christensdatter. 25. April 1788.


Lægdsruller 1789, Lundenæs amt, Lægd 38, Arnborg - Opslag 22 af 81

Christen Poulsen, Toudahl
Jens
, 21 år, 61¼ tommer, hjem, ?? gl.(?) Mands Søn.

Jacob Christensen, Kirkegaard
Christen, 13 år
Christen, 11 år
Jesper, 8 år

____________________________________________________________________

Venlig hilsen
Inger Toudal

RED: Jeg har fremhævet nummereringen for Christen Poulsens og Bodil Christensdatters børn med rødt for at gøre det lidt nemmere at finde rundt i oversigten.

RED: Oplysningerne vedr. Anne Kirstine Rasmusdatter, død 1801 i Hedegaard, Ejstrup sogn.

Redigeret af IHToudal d. 08/08/2012 17:08
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 13/04/2012 16:33
Hej Inger!

Datteren Mette Christensdatter født 1749 kunne måske være hende her:
Husstand: Ringkøbing, Hammerum, Assing, 1787, 2, Nederkirkegård,

Kildenavn, Alder, Civilstand, Kildeerhverv, Husstands/familienr., Matr.nr./Adresse, Kildefødested, Kildestednavn, Nr. ægteskab, Kommentar, Stilling i husstanden, Antal familier/hus, Trossamfund, Handicaps, Køn, Født kildedato, Fødeår, Flyttet til kommunen, Hvornår gift, Antal døde børn, Antal levende børn, Antal ægteskab, Sidste bopæl/oph.sted
Christen Christensen, 24 aar, gift, bonde og gårdbeboer, 2, , , Nederkirkegård, 1, , mand, , , , M, , , , , , , ,
Inger Ibsdatter, 25 aar, gift, , 2, , , Nederkirkegård, 1, , kone, , , , K, , , , , , , ,
Christen Christensen, 1 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , , søn, , , , M, , , , , , , ,
Anne Cathrine Erichsdatter, 24 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , , tjenestepige, , , , K, , , , , , , ,
Povel Andersen, 12 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , , hyrdedreng, , , , M, , , , , , , ,
Jacob Nielsen, 62 aar, gift, skrædder, 2, , , Nederkirkegård, 3, , husmand, , , , M, , , , , , , ,
Mette Christensdatter, 39 aar, gift, binder strømper, 2, , , Nederkirkegård, 1, , kone, , , , K, , , , , , , ,
Christen Jacobsen, 10 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , , søn, , , , M, , , , , , , ,
Maren Jacobsen, 2 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , , datter, , , , K, , , , , , , ,
Karen Michelsdatter, 66 aar, ugift, , 2, , , Nederkirkegård, , Almisselem, inderste, , , , K, , , , , , , ,

Mette og Jacob bliver gift 1783 i Rind.

Ved deres første datters (Kirsten Marie) dåb 16 april 1784 i Assing Kirkebog (opslag) 17 er Anne Christensdatter af Thoudal bæremoder, derfor mit gæt.


Med venlig hilsen

Erna
Kolding
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 13/04/2012 19:06
Hej Erna

Jo, det må være hende, det er nok lidt mere end et gæt. Mange tak skal du have!

Trolovelse i Rind-Herning kb 1723-1814, opslag 177 nederst, vielse opslag 178 øverst:
Jacob Nielsen af Assing og Mette Christensdatter tienende i Holte.

Ved Kierstine Maries dåb i 1784 står Inger Christensdatter, pige hos Jeppe i Overkirkegaard, fadder.
Det kunne evt. være Mettes og Annes søster Inger, f. 1765 i Toudal.

Kierstine Marie dør 7 uger gammel (Assing kb 1775-1796, opslag 33 nederst).

Barn nr. 2, Maren, bliver født i 1786 (samme kb, opslag 20 øverst).

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 13/04/2012 19:12
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 14/04/2012 10:30
Hej Inger,

det er et grundigt arbejde, du har udført med Tovdal.
Jeg havde selv fundet, hvad der blev af fem af Christen
Poulsens børn, men der manglede tre.

Sulkjær nævner side 68 i "Arnborg Sogns Historie", at
Christen Poulsen køber halvgården i Tovdal for 35 rdl.
på auktionen over Lundenæs bøndergodset i 1771.
Sulkjær mener, han får det ikke betalt og derfor optræder
herredsfoged Linnet som ejer fx i 1776.
Dette er vel fra Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol.

I listen over Skibbildgaard er Jens Pedersen Nedergaard og
Jens Pedersen Kjærgaard den samme person. Jens Pedersen
blev født 1763 i Adsbøl Strellev, som søn af en Peder Jensen
kaldet Kjærgaard. Han boede indtil 1800 en tid i Brande, hvor
han blev kaldt Kjærgaard; efter han flyttede til Skibbild blev
han mest kaldt Nedergaard, hvilket muligvis hænger sammen
med den gård (Nedergaard?) ud af tre i 1801 som han
købte - dette er kun en formodning.

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 14/04/2012 10:52
vms skrev:
Sulkjær nævner side 68 i "Arnborg Sogns Historie", at
Christen Poulsen køber halvgården i Tovdal for 35 rdl.
på auktionen over Lundenæs bøndergodset i 1771.
Sulkjær mener, han får det ikke betalt og derfor optræder
herredsfoged Linnet som ejer fx i 1776.
Dette er vel fra Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol.

Det er muligvis en misforståelse / overfortolkning fra Sulkjærs side.

Det findes en lang række eksempler på at herredsfoged Linnet optræder som ejer, eller nok nærmere som mellemmand, på de ejendomme fæstebønderne selv har budt ind på den første auktion. Formentlig er det ham der på bøndernes vegne har afgivet buddet, og nogle steder ses han stadigvæk som ejer helt frem til omkring 1780.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 14/04/2012 10:55
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 14/04/2012 11:47
Som jeg læser nedenstående, så blev Hans D. Linnet bedt om at være auktionsmester, og dermed udstede skøderne på det solgte. Han bød ikke selv på nogen af gårdene, men det ses at Laurits Buch på Tanderup bød på nogle gårde, hvorefter han skødede det videre til beboeren, så han har kun været "stråmand" i disse tilfælde.

Senere i skøde- og panteptotokollen ses også Casper Møller til Højris udstede auktionsskøder, så det er nok samme fremgangsmåde, der er blevet brugt.


SKØDE 1773 til højædle og velbårne hr. major Frantz de Fridenreich (til Herningsholm) på en del tiende- og jordegods i Hammerum herred.
Dato 19.febr. 1773
Hans Ditlevsen Linnet til Nørre Castoft, kongelig majestæts herredsfoged og skriver i Hammerum herred, Lundenæs amt, Riber Stift
GIØRRE VITTERLIGT:
At Anno 1771, den 21.october er på forlangende af velædle og velbyrdige hr. Cancellie-raad Klippe af Lübeck, som ejer af Lundenæs Gaard-gods og tiender i Lundenæs amt, Riber stift beliggende, holdet offentlig auction i Holstebroe, efter derom udstedt og bekendtgjort auctionsplacater, over en del af bemte Lundenæs Gårds tilhørende strøe-gods og tiender i Hammerum herred, efter derover indleveret specificationsjordebog og auctions conditioner af dato 14. og 15.october 1771.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 16/04/2012 15:56
Tak til Villy, Feldborg og Niels Okkels for input. Under alle omstændigheder ser det vel ud til, at Christen Poulsen først får skøde på Toudal i 1786?

Takket være Erna er jeg indtil videre kommet frem til følgende vedr. Christen Poulsens og Bodil Christensdatters ældste barn:

I. Mette Christensdatter, f. 1749 i Toudal. Bosat i Nederkirkegaard, Assing sogn 1783 - FT-1801.
Viet 1783 i Rind sogn ”tienende i Holte” til [enkemand] Jacob Nielsen (Skræder) af Assing.
1. Kirstine Marie, f. 1784 i Nederkirkegaard, død s.å. [bæremor Anne Christensdatter af Thoudahl, blandt fadderne: Inger Christensdatter, tjenende i Overkirkegaard].
2. Maren Jacobsdatter, f. 1786 i Nederkirkegaard, konf. 1803 i Arnborg: ”Maren Jacobsdatter Nederkirkegaard.”

Så stemmer det faktisk, at Bodil Christensdatter i Toudal ved sin død i januar 1800 havde 20 børnebørn i live! Jens Christensens søn Bendt dør senere samme år, men 1803 får Lars Andersen og Inger Christensdatter sønnen Christen, så i sidste ende er der 20 børnebørn der bliver voksne eller - for Maren Jacobsdatters og Anders Larsens vedkommende - i hvert fald konfirmeret.

Vha. Villys kommenterede kirkebog for Arnborg sogn på www.nørvang-herred.dk har jeg fundet ud af, at Jacob Nielsen Skræder bliver gift 2. gang i Arnborg 1778 med Kirsten Christensdatter, der dør 1783 i Assing 67 år gammel. Første kone, der også hed Kirsten Christensdatter, blev begravet i Assing 1778, 71 år gammel (AO, Assing 1775-1796, opslag 32 og 30).

Men hvem er så denne Christen Jacobsen i FT-1787?:

Ringkøbing, Hammerum, Assing, Nederkirkegaard, , 26, FT-1787, A0971
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Christen Christensen 24 år gift mand bonde og gårdbeboer
Inger Ibsdatter 25 år gift kone
Christen Christensen 1 år ugift søn
Anne Cathrine Erichsdatter 24 år ugift tjenestepige
Povel Andersen 12 år ugift hyrdedreng
Jacob Nielsen 62 år gift husmand skrædder
Mette Christensdatter 39 år gift kone binder strømper
Christen Jacobsen 10 år ugift søn
Maren Jacobsen 2 år ugift datter
Karen Michelsdatter 66 år ugift inderste

I den originale folketælling står der Søn af sidste ægteskab. Måske er der tale om en misforståelse? Både i Lægdsrullen 1789 og FT-1801 står Jacob Christensen (Eggeriis) af Nederkirkegaard opført med to sønner, der begge hedder Christen - den ældste er på alder med ovennævnte Chr. Jacobsen. Men i FT-1787 ses kun den yngste af disse sønner. Jeg kan ikke finde ovennævnte Chr. Jacobsen død i Assing i perioden 1787-1789. Og der står ikke noget i lægdsrullen om, at Jacob Nielsen Skræder skulle have en søn.

Venlig hilsen
Inger Toudal

Redigeret af IHToudal d. 16/04/2012 16:17
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 16/04/2012 19:09
Jeg vil mene at Jacob Egeris får tre sønner døbt Christen. 28 apr 1776, 02 nov 1777 og 21 sep 1783, og at de to sidstnævnte lever i 1801.

Det passer også med at de to første (hvoraf den ene dør) er opkaldt efter hendes afdøde mand, og den sidste efter hans far.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 17/04/2012 18:48
Ja, måske er det så Jacob Egeris' søn Christen 'senior', der fejlagtigt er optegnet som Jacob Nielsen Skræders søn i FT-1787 for Assing.


vms skrev:
Sulkjær nævner side 68 i "Arnborg Sogns Historie", at
Christen Poulsen køber halvgården i Tovdal for 35 rdl.
på auktionen over Lundenæs bøndergodset i 1771.


Dette er et ordret citat fra Sulkjær:
"...og da Bøndergodset blev frasolgt Lundenæs ved Auktion i 1771, blev Toudal købt af Fæsteren Chr. Poulsen for 35 Rdl."

Stammer din oplysning om, at det er en halvgård, andetstedsfra?

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 17/04/2012 18:52
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 17/04/2012 19:42
Hej Inger,

jeg må have forvekslet noget. Tovdal har
hartkorn 5 0 0 0, så det er vist ingen halvgård.

Venlig Hilsen
Villy


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 18/04/2012 16:41
Hej,

Christen Poulsen i Tovdal var nogenlunde velhavende:

Nr. 152. Nicolaj Hegelair hands udgivne forskrivelse til Jørgen Pedersen i Holtum, Chresten Poulsen i Toudahl og Jacob Chrestensen i Ahrnborg Kirkegaard for 150 rd Dat: 16de Maii 1774.

dette fra Register til Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1772–1795. B-79-Sp-117.
Jeg havde ikke set, at dette findes affotograferet; Hammerum må være det bedst dokumenterede
herred på nettet. Her en tak for det store arbejde.
Formodentlig har hver af de tre nogenlunde velhavende folk: Jørgen Pederen Holtum,
Jakob Christensen Kirkegaard og Christen Poulsen Tovdal lagt 50 rigsdaler til. Præsten Nikolaj Hegelahr
var ny i sognet og giftede sig i 1775, men allerede i 1780 ses han at eje Skarrild Mølle, som han fæster ud.

De 35 rigsdaler som Sulkjær i bogen "Arnborg Sogn" mener han køber Tovdal for i 1771, rækker ikke til
at købe 5 tønder hartkorn. På den tid ligger prisen omkring 30 rigsdaler per tønde ved auktioner,
så Christen Poulsen har købt et sted med omkring en tønde hartkorn. Dette bruger han til pant
for at låne sig til flere penge, som Inger har opført ovenfor:

1. 98 rigsdaler fra Niels Nielsen Fasterkær, Faster lånt 1775, betalt tilbage 1787.
2. 100 rigsdaler fra Hans Sørensen Vestergaard, Klokmose, Faster i 1776. Ingen udslettelse set.
3. 80 rigsdaler fra Hans Sørensen Vestergaard, Klokmose, Faster i 1781. Ingen udslettelse set.

Siden Christen Poulsens kone Bodil Christensdatter er fra Faster, ville det være interessant at
vide om nogen af disse to er i familie med hende.
Hvad han har brugt pengene til ses ikke i andre køb af gårde eller steder i registret til skødeprotokollen.
Men 1786 byder han ved en auktion på sin iboende gård og får den for 163 rigsdaler, hvilket er knap
33 rigsdaler per tønde hartkorn, hvilket synes at passe. Tovdal har 5 tønder hartkorn. Kun registret er
bevaret, selve skødet er væk, så ad den vej kan man ikke vide, hvem der satte Tovdal på auktion.

Den auktion Sulkjær nævner må være fra Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller. Vides
der noget om tilgængelige afskrifter eller affotograferinger?

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 18/04/2012 19:53
vms skrev:
Siden Christen Poulsens kone Bodil Christensdatter er fra Faster, ville det være interessant at vide om nogen af disse to er i familie med hende.

Niels Nielsen Fasterkær (Niels Nielsen Kjær) har du her:
http://hammerum-herred.dk/gedcom/gedcom_vis_person.php?nr=997

Det var han der på sine gamle dage blev gift med Christen Hannerups datter. Trods fæstebonde sad han rimeligt godt i det og havde beløb i den størrelsesorden udlånt flere steder.

Hans tilgodehavende i Toudal må iøvrigt være vokset efter hans død i 1780, for da oplyses det at Chr. Nielsen i Ejstrup er den største skyldner med 78 Rdl.


Hans Sørensen har vi her:
http://hammerum-herred.dk/gedcom_alle/gedcom_vis_person.php?nr=I11747&donor=af_06

Han var søn af Søren Lauridsen (Aas) og Maren Lasdatter (Lodal) i Klokmose. Hans kone var af Kierkegaard familien fra Sædding. Han var også en ret velhavende mand. Sammen med Mads Pedersen Fastergård og Søren Olufsen i Fasterkjær købte han i 1796 Faster sogns kongetiende for 2400 Rigsbankdaler sølv.

Christen Poulsen Toudals kone Bodil Christensdatter (Kiær) er formentlig døbt i Boris 01 jul 1725 som datter af Christen Jespersen Kiær i Fasterkjær. Så en forbindelse er der helt sikkert, men evt. familieskab kan jeg ikke lige se

Hammerum herreds auktionsprotokol skulle iøvrigt være bevaret fra 1769, men jeg har ikke noget nærmere kendskab til indholdet, vel mest løsøreauktioner?


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 18/04/2012 19:54
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 23/04/2012 00:01
vms skrev:
Formodentlig har hver af de tre nogenlunde velhavende folk: Jørgen Pederen Holtum, Jakob Christensen Kirkegaard og Christen Poulsen Tovdal lagt 50 rigsdaler til. Præsten Nikolaj Hegelahr var ny i sognet og giftede sig i 1775, men allerede i 1780 ses han at eje Skarrild Mølle, som han fæster ud.


Samme dato får han ligeledes 150 rigsdaler i lån af to gårdmænd i Skarrild Sogn:

No. 153. Dito [Nicolaj Hegelahr] hands udgivne Forskrivelse til Ole Minds og Søren Ronnum paa 150 rd. Dateret 16de Maii 1774 - Indført - Folio 102.
(Register til Hammerum Herreds skøde- og panteprotokol 1772–1795. B-79-Sp-117. Opslag 85)


Vedr. auktionen i 1771 kunne man måske også finde noget i Lundenæs Gods' arkiver i Viborg:

Arkivserie: Forskellige sager 1765 - 1775
Arkivinstitution: Landsarkivet for Nørrejylland
Bemærkninger: Indhold: 1766: Fragment og jordebog 1775: Jordebog 1765, 1768: 2 fæstebreve
1771-1773: Auktionskvitteringer vedr. salg af bøndergods
Reference: Afleveringsfortegnelse/2008
Fra Til Arkivskaber: 1765 1775 Lundenæs Gods



Tak til alle, der har bidraget med affotograferinger og afskrifter mv. og har gjort det muligt at finde et væld af oplysninger både her på web-stedet og andre steder på nettet, og til dem der har uddybet diverse punkter i deres svar her på tråden.

Jeg ville også gerne høre fra andre efterkommere af Christen Poulsen og Bodil Christensdatter i Toudal. Mine direkte aner er dem, der er fremhævet med fede typer i oversigten i det første indlæg i tråden.


Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 23/04/2012 00:12
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 25/04/2012 12:20
Hej Inger,

II.1 i din oversigt
Birte Jakobsdatter datter af Jakob Christensen Kirke og Maren Christensdatter.
Jeg har lige gjort hendes vielse 1812 med Niels Pedersen, Over Isen, Ikast.
Du skrev jo, at hans begravelsesbemærkning siger han er født i Gjellerup.
Han begraves 12. maj 1820 i Ikast, 51½ år gammel, dvs. han skulle være født
omkring dec. 1768 og i Gjellerup.
Jeg har kigget efter i perioden 1764-72 :

1. 5 år forkert, Niels * jan 1764, af Peder Nielsen, Lund.
2. Niels * dec. 1764, død spæd, af Peder Jensen Guldforhoved.
3. 4 år forkert, Niels * nov. 1772, af Peder Nielsen, Busk.

I 1787 ses, gammel nok, en Peder Jensen Bjerregaard og Peder Jensen, Nørre Fastrup.
I nettet finder jeg ikke denne Peder Nielsen, Busk.
Disse to Nielser ser ikke tilforladelige ud, når aldersangivelsen er så nøjagtig.

Angående halvgårde i Tovdal:
det kom derfra, at der altid ses to familier i Tovdal, så jeg troede på et punkt, at
det var halvgårde. Men det er ikke tilfældet, der er en stor gård med hartkorn 5 0 0 0
og et lille husmandssted eller et hus.
I 1740 og 1749 er en Jens Olesen af Tovdal fadder.
Før og efter 1743 ses Peder Jensen og kone på aftægt der (de mangler i skattelisten).
I 1784 begraves Maren Mortensdatter gift med Jens Olesen af Tovdal (uklart om det er ham fra 1740).
I 1787 ses Abelone Nielsdatter der. (Hende der går til Grene og dør ved datteren.)
I 1801 Jens Olesen i Tovdal *1733c husmand uden jord gift med Else Pedersdatter

Venlig Hilsen
Villy
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 25/04/2012 21:45
Niels Pedersen købte en ejendom i Over-Isen i 1810 af min tip-4-oldefar Erich Sørensen Suderbæk, der da boede på gården Tyvkjær i Ikast sogn. Ejendommen var på 1 tdr. hartkorn, og han havde købt hovedparcellen af Peder Nielsen Breelunds gård i Over-Isen i 1804, hvor rentekammerets tilladelse til udstykningen er dateret 2.juni 1804. Skødet til Niels Pedersen blev dateret i Tyvkjær den 1.maj 1810, og prisen var 275 Rdl. Skødet blev først tinglæst 19.dec. 1821 og indskrevet i Tyrsting-Vrads herreds skøde- og panteprotokol: B64 - SP7, fol. 244b, 245a, formentlig i forbindelse med Niels Pedersens død.

Niels Pedersen af Busk blev gift 1.gang 10.okt. 1794 (trol. 9.sept. 1794) i Ikast kirke med Dorrete Madsdatter i Isen, forlovere var Povel Issen og Søren Sand. Indskrevet i Ikast Kb. 1709-1815, døde og viede, AO 113.

I samme Kb. AO 64 ses:
Død 1812, 10.marts jordet Niels Pedersens hustru Dorthe Madsdatter af Over-Isen, 60 år gl.

Ringkøbing, Hammerum, Ikast, Uhre, , 2, FT-1801, B8998
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Niels Pedersen 28 Gift Huusmand Daglejer
Dorthe Madsdatter 48 Gift Hands kone
Peder Nielsen 7 Ugift Deres søn

Da Niels Pedersen skrives ”af Busk” ved vielsen, og hans aldern angives som 28 år i 1801, så må det nok anses, at han er søn af Peder Nielsen af Busk og døbt 22.nov. 1772 i Gjellerup kirke.
Det er så alderen ved hans død, der er sat 4 år for høj, så han reelt kun blev 47½ år gl.

M.v.h. Niels Okkels
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 27/04/2012 16:38
Tak til Villy og Niels Okkels for opklaringen af, hvem faderen til Birthe Jacobsdatters første mand var.

I mellemtiden har jeg fundet "the missing links" for søstrene Pedersdatter:

- Anne, i Skarrild FT-1787 og FT-1801, gift med Poul Christensen Toudal
- Else, i Nr. Vium FT-1787 og Arnborg FT-1801, gift med Niels Mouritzen
- Bodil, i Sdr. Borris 1787 og Arnborg FT-1801
- Kirsten, i Sdr. Felding FT-1787 og FT-1801, gift med 1) Frederik Castesen, 2) Jens Svendsen

Anna, f. 1755, Peder Jensen i Tarp hans datter (Sdr. Felding 1755-1774, opslag 4)
Bodil, f. 1759, Peder Jensen Tarps datter (Sdr. Felding 1755-1774, opslag 8)
Mette, f. 1762, Peder Jensens barn i Tarp (samme kb, opslag 12)

- Ingen kirkebog 1745-1755 i Sønder Felding – Assing

Else, konf. 1763 i Assing, Peder Jensens datter af Tarp (Assing 1755-1774, opslag 35)
Kirsten, konf. 1770 i Sønder Felding {af Assing, Moesgaard?} (Sdr. Felding 1755-1774, opslag 39)
Anna, konf. 1771 i Assing, Anna Pedersdatter, Jens Tarps datter (Assing 1755-1774, opslag 35).

Efter Peder Jensens død gifter hans enke Mette Larsdatter [navn fra FT-1787 og FT-1801 Sdr. Felding] sig med Jens Nielsen.

Ved Niels Mouritzen og Else Pedersdatters søn Mouritz’ dåb 1778 i Nr. Vium bærer Kirsten Pedersdatter af Felding barnet (Nr. Vium 1709-1817, opslag 311 nederst).

Kirsten Pedersdatter og hendes mand Frederik Castesen overtager gården i Tarp, Sdr. Felding. I 1786 får de en datter døbt Mette Marie. Ved hjemmedåben i præstegården holder konens søster, Anne Pedersdatter af Skarrild, barnet til dåben (Sdr. Felding 1775-1796, opslag 14).


Poul Christensen Toudal og Anna Pedersdatters børn født i Skarrild:
Bodil, f. 1787 (død 1790). Mosteren Bodil Pedersdatter af (Sdr.) Borris bar barnet. Jens Nielsen i Tarp.
Mette, f. 1789. Mosteren Else [Pedersdatter] bar barnet. Friderich Tarp.
Peder, f. 1791. Mosteren Bodil bar barnet.
Bodil, f. 1793. Mette Pedersdatter blandt fadderne, måske barnets moster

Bodil Pedersdatter Tarp bliver viet 1805 i Arnborg til Hans Eskildsen af Nr. Søby, Rind sogn. Hendes forlover er Niels Mouritzen, gift med Else.

Jeg var 99% sikker på, at Anne i Skarrild, Kirsten i Sdr. Felding, og Else og Bodil i Arnborg var søstre, døtre af Peder Jensen og Mette Larsdatter i Tarp, Sdr. Felding, men nu er den sidste tvivl vist fjernet.

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 27/04/2012 16:48
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 27/04/2012 17:48
Der er vel rimelig grund til at antage, at Mette er født 1724 som datter af den i andre sammenhænge velkendte Lars Thuesen i Tarp g m. Kirsten Jacobsdatter Harboe.?


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 01/05/2012 15:04
feldborg skrev:
Der er vel rimelig grund til at antage, at Mette er født 1724 som datter af den i andre sammenhænge velkendte Lars Thuesen i Tarp g m. Kirsten Jacobsdatter Harboe.?


Mette Larsdatters alder i FT-1787 og FT-1801 for Sdr. Felding passer i hvert fald med, at hun skulle være født i 1724 (AO, Sønder Felding 1723-1745, opslag 5), og den datter, der bliver boende i Tarp, hedder Kirsten. Enken Mette Larsdatter i Tarp dør i 1813, ifølge kirkebogen 90½ år gammel (AO, Sønder Felding 1810-1815, opslag 26).

I 1785 bliver Peder Jensens og Mette Larsdatters datter, Anne Pedersdatter af Bassumgaard gift i Snejbjerg med Poul Christensen [Toudal] Arnborg (AO, Snejbjerg - Tørring 1750-1799, opslag 130).

Anne Pedersdatters forbindelse til gården må så være morbroderen Thue Larsen Tarp, søn af Lars Thuesen og Kirsten Jacobsdatter Harboe i Tarp, Sdr. Felding, og fætrene Lars og Jens Thuesen i Bassumgaard, Snejbjerg sogn, se bl.a.

http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=1436#8220 og

http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=662#3549

Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 01/05/2012 16:20
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
IHToudal
Medlemmer

Antal indlæg: 278
Bopæl:
Tilmeldt: 30.11.09
Lagt på d. 03/05/2012 17:46
Jeg googlede Mette Larsdatter. f. 1724 i Tarp, Sdr. Felding sogn, for at finde lidt mere om hende, men der var ikke meget at hente. Her er hvad der findes af oplysninger om hendes to ægtemænd i Sdr. Felding kirkebog:

1) Peder Jensen af Tarp dør april 1765 i sit 50. år (AO, Sønder Felding 1755-1774, opslag 29). Han er altså født ca. 1715.

Peder Jensen bliver gift med Mette Larsdatter, før vielsesoptegnelserne i Sdr. Felding starter 1755. Det ældste barn jeg har fundet, Else, bliver konfirmeret 1763 i Assing. Ifølge FT-1787 Nr. Vium og FT-1801 Arnborg skulle hun være født ca. 1748. Der er ingen kirkebog for Sdr. Felding 1745-1754.

2) Jens Nielsen Heerborg(?) af Vorgod sogn og enkekonen Mette Larsdatter i Tarp bliver trolovet i dec. 1765 og viet i april 1766 (AO, Sønder Felding 1755-1774, opslag 36).

Jens Nielsen dør i april 1799 i sit 69. år (h-h.dk, Sdr. Felding kb 1795-1809, opslag 20), så han skulle altså være født ca. 1730.


Venlig hilsen
Inger T.

Redigeret af IHToudal d. 03/05/2012 17:49
 
Forfatter RE: Toudal, Arnborg sogn / Christen Poulsen og Bodil Christensdatter
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 04/05/2012 22:14
Tak for de supplerende oplysninger.

Jeg tror vi roligt kan gå ud fra, at Mette er datter af Lars Thuesen i Tarp. At hun bliver gift fra Bassumgaard tyder jo også i den retning.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Side 1 af 2 1 2 >
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk