hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Christian og Ferdinand. Nu er gåden løst!
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 23/09/2011 23:13
Kære alle – og især Ruth Neumeister!

For flere år siden satte jeg nedenstående eftersøgning i DIS-Forum. En person – nemlig Ruth Neumeister - svarede med en henvisning til en Ferdinand født på Fyn. Jeg fik med skam at melde aldrig takket, men det vil jeg så gøre nu, Ruth. Med flere års forsinkelse har et nemlig vist sig, at det tip slet ikke var så tosset!

For lige at genopfriske er her min eftersøgning fra 2005:

Jeg søger – lidt optimistisk måske – fødestedet for brødrene Christian og Ferdinand Christiansen, der fra 1785 boede i Rind s., Hammerum h., Ringkøbing a. Deres fælles moder hed Anne Rasmusdatter og døde 1806 hos sønnen Ferdinand i Holte, Rind s., 82 år gammel.

Tilsyneladende var brødrene tilflyttere, men hvor kom de fra?

Christian Christiansen (ca. 1744-1804) er min ane. Om ham ved jeg, at han cirka 1782 blev gift med Birgitte Cathrine Poulsdatter, født 1756 i Fonager, Borris s., Bølling h., Ringkøbing a. Meget besynderligt fandt giftermålet ikke sted i Birgitte Cathrines hjemsogn Borris, men hvor så? I 1781 fik Birgitte Cathrine i Borris en uægte datter Anne Cathrine. Til barnefader blev udlagt Christian Christiansen Rytter, ’som besvangrede hende i hendes tjeneste i Seest ved Kolding’. Måske er denne rytter Christian identisk med den senere ægtemand. I alt fald figurerer ’min Christian’ senere som Anne Cathrines far. Christian og Birgitte Katrine boede nogle år i Borris sogn, hvorefter de fæstede en gård i Fjederholdt i Rind sogn.

Hans bror Ferdinand (født ca. 1755, død 1823 ) fulgte med til Rind. Her boede han og moderen Anne 1787 hos Christian og Birgitte Cathrine. Ferdinand ernærede sig som ’bondeskrædder’. I 1798 giftede han sig med Karen Giødesdatter og blev gårdmand/boelsmand i Holte, Rind s.
Det er mit håb, at det forholdsvis sjældne fornavn Ferdinand måske vil ringe en klokke hos en eller anden. Hvor kan de to brødre være født? Det skal siges, at jeg har checket kirkebogen for Seest sogn ved Kolding – desværre forgæves.



Dengang forekom det fynske spor mig af forskellige grunde urealistisk, men den anden aften kiggede jeg igen på sagen, og så blev det pludselig SPÆNDENDE. Samtidig dukkede Christian Christensens og Birgitte Cathrines vielse pludselig op ved en søgning på Familysearch. Enten har jeg været meget blind tidligere, eller også er søgefunktionen bare blevet bedre. I alt fald kan man sige, at jeg ikke har været ihærdig nok i min søgen i Kolding og omegn.

Summa summarum er jeg nu 99,9 procent sikker på, at Ferdinand og Christian var fynboer OG halvbrødre:

Deres fælles mor Anne Rasmusdatter giftede sig første gang 1745 i Middelfart med tømrer Christian Ulrik Poulsen. Med ham fik hun tre børn: 1) Karen, født 1746 i Middelfart 2) Frederikke, født 1747 i Indslev sogn, Vends herred og 3) Ferdinand, født 1749 sst. De avancerede navne stammede fra faderens familie, der var almindelige håndværkere men åbenbart med en forkærlighed for adelens fornavne! Christian Poulsen døde i 1750. Ifølge skiftet efterlod han sig intet til enken og de tre børn.

Tre år senere giftede Anne Rasmusdatter sig så igen i Fjelsted sogn med tømrersvend Christen Larsen fra Søndersø. Præsten i Søndersø er ganske vist temmelig sløset i sin kirkebogsførelse – i.e. han anfører ingen faddere – men mon ikke det er min Christian, der blev født i Dallund Mølle i august 1753 som søn af Christen Larsen? Om Anne og Christen fik flere børn har jeg endnu ikke nået at undersøge.

MEN familien ender på en eller anden måde i Binderup, Sønder Bjert sogn nær Kolding. Her bliver både Ferdinand og Christian konfirmeret, OG det er så sandelig også her, at Christian gifter sig med Birthe Cathrine fra Borris, som han havde besvangret ’i hendes tjeneste i Kolding’. Præsten fører kirkebogen på ’slesvigsk vis’, i.e. brudeparrets forældre angives også. Derfor har jeg nu oven i hatten fundet en mor til Birthe Cathrine, hvilket Borris kirkebog ikke har kunnet levere.

Se bare AO, Vejle amt, Nørre Tyrstrup herred, kirkebogen for Sønder Bjert sogn 1775 – 1809 opslag 295.

Hvem var mon denne Peder Nielsen i Borris, Arne?

Endnu en gang tak for tippet, Ruth. Jeg er ved at samle alle oplysninger og deler naturligvis gerne, hvis andre af Christians efterkommere skulle være interesserede. Christians barnebarn Frederikke blev i øvrigt gift med Evald Tang Christensen, men han var åbenbart heller ikke klar over denne fynske forbindelse: Jeg har checket hans personlige arkiv på Folkemindesamlingen.

Vh.

Jytte Duholm
 
Forfatter RE: Christian og Ferdinand. Nu er gåden løst!
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/09/2011 10:24
jytteduholm skrev:
Hvem var mon denne Peder Nielsen i Borris, Arne?

Er der nogen grund til at tro, at Peder Nielsen bor i Borris.?
Så vidt jeg kan se er Birgitte Pedersdatter hverken døbt, konfirmeret eller viet i Borris.

25. marts 1770 dør Gamle Birgithe i Fonager, 93 år. Hun må jo dog trods alt være for gammel til at være mor til Birgitte Poulsdatter født 1756 - men måske er det farmor.?


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Christian og Ferdinand. Nu er gåden løst!
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 24/09/2011 12:38
Kære Arne!

Jeg er stadig helt oppe at køre over at være blevet 'en ægte fynbo', så jeg har faktisk slet ikke haft tid til at kigge efter Birgitte Pedersdatter

Men du har fuldstændig ret: Hun var sikkert ikke fra Borris. Jeg har tidligere ledt efter Poul Christensen Fonagers vielse i Borris og nærmeste omegn uden resultat. Nu ved jeg så, at konen hed Birgitte Pedersdatter og svigerfaderen Peder Nielsen. Men hvor var de fra? Måske vil et nyt kig på fadderlisterne løse problemet.

Det er oplagt at regne den 'Gamle Birgithe i Fonager' som Poul Fonagers mor, men et egtl. bevis foreligger vist ikke endnu.

I øvrigt var der en fejl i det, jeg skrev i aftes: Ferdinand Christiansen var døbt Ferdinand Anton såmænd. Det er det navn, jeg synes var ret avanceret for en dreng af almuen. Han var opkaldt efter en farbror.

Vh.

Jytte D.
 
Forfatter RE: Christian og Ferdinand. Nu er gåden løst!
Jens Aaberg
Medlemmer

Antal indlæg: 93
Bopæl:
Tilmeldt: 12.07.05
Lagt på d. 24/09/2011 16:33
Hej Jytte.
Jeg har også Andreas Evald Tang Christensen og Frederikke Duedal i min database.
De blev gift 16. maj 1866 og hun døde allerede 4 nov. samme år efter at hun havde født en dreng, der døde 3. nov. Så der er ingen efterkommere efter Frederikke.
Jeg har en notits, hvor der står, at de var fætter/kusine. Kan ikke lige nu se, hvor jeg har den oplysning fra.
Mvh.
Jens Aaberg.
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk