hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Niels Christensen, ca. 1712 - 1772, Brogård, Tjørring sogn
jytteduholm
Medlemmer

Antal indlæg: 118
Bopæl:
Tilmeldt: 03.07.05
Lagt på d. 16/01/2011 18:52
Kære slægtsforskerkolleger!

For nogle måneder siden endte en tråd om Anders Jensen i Bassumgård, Snejbjerg sogn, i en diskussion om Niels Christensen (ca. 1712 – 1772), fæstegårdmand i Brogård, Tjørring sogn.

Niels Christensen er min tip-5 oldefar, og da jeg kan se, at andre end undertegnede er interesserede i at finde ud af, hvor han kom fra, starter jeg denne selvstændige tråd.

I 1969 lod min familie firmaet Dansk Slægtsforskning i Fredericia udarbejde en slægtsbog (Titel: Slægtsbog for efterkommere efter Christen Christensen (Væver) født 1798), hvori det fastslås, at Niels Christensens far var Christen Jensen, der ved matriklen 1688 sammen med to andre var beboer af Brogård i Tjørring sogn. Desværre er der – uvanen tro – ingen kildehenvisninger i slægtsbogen.

Senere har jeg fundet en del flere oplysninger om denne ane, men jeg mangler stadig ’en rygende pistol’ med hensyn til hans forældre.

I bogen Fæster og husbonde i Hammerum herred (s. 31 – 33) omtaler Alfred Kaae en længerevarende restancesag, der i 1746 blev anlagt af en vis Søren Hendrichsen mod fæsteren af Brogård i Tjørring, Niels Christensen. Det er vel den sag, du også henviser til i den tidligere tråd, Arne? Ifølge Kaae lader Niels sig repræsentere af sin bror Peder Nestholt under retsmødet. Jeg har skimmet de mange sider i tingbogen, men synes faktisk ikke lige, jeg kan se nogen Peter Nestholt. Måske andre har bedre øjne? (Se Hammerum herreds tingbog, 1746, opslag 572, 580 – 589, 585, 593, 596, 605 – der er muligvis flere). Under sagen henvises til gamle skøder og domme uden at det dog står klart, om Niels har overtaget gården fra sin far, Men igen: Jeg har kun skimmet …

I ovennævnte bog (s. 23 – 25) refererer Alfred Kaae også en meget spændende, ja gribende sag, som Christen Jensen i Brogård – altså Niels’ mulige/sandsynlige far – var involveret i i 1714: Han forsøgte at redde sin søn Las fra militærtjeneste, og endte med at betale dyrt for det, da hæren som straf konfiskerede alt hans kvæg. Under sagen nævnes, at Christen har fem sønner (og så gentager jeg igen lige dig, Arne!): Jens, Christen, Lars, Peder, som er i sit 13. år, og Niels, som er i sit 8. år. Denne Niels kunne i princippet være ’vor mand’, men han er jo mindst fem år for gammel. Også denne sag har jeg skimmet (Se Hammerum herreds tingbog 1714, opslag 772, 774, 776, 779, 780 med sikkert flere)

Jeg er lige nu ved at samle oplysninger om Niels Christensens børn, og er foreløbig nået frem til denne liste:

Niels Christensen blev gift 1734 i Gjellerup sogn med Maren Nielsdatter fra Busk og fik med hende i alt fald følgende børn:

1. Edel Nielsdatter, født ca. 1737, gift 25.4. 1781 med Jacob Poulsgaard. (Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 – 99, opslag 220)

2. Christen Nielsen, født ca. 1742, gift 13. 7 1776 med sin fætters enke Karen Christensdatter (Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 – 99, opslag 211)

3. Anne Marie Nielsdatter, født ca. 1745, gift 13.7.1776 med Peder Jensen (Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 – 99, opslag 211). Bor ved folketællingen 1787 i Brogård og har sin mor og søster Inger boende hos sig. Så vidt jeg husker også museumsmand H.P. Hansens ane.

4. Anne Nielsdatter, født ca. 1747, gift 30.10. 1766 med Christen Christensen Romvig, død 1785 i Gjellerup sogn. Der er et skifte efter hende, hvor Christen Nielsen nævnes som en bror. Min tip-4 oldemor i øvrigt.

5. Kirsten Marie Nielsdatter, født 1751 i Brogård, Tjørring sogn, gift 3.4.1778 med Mads Poulsgaard. (Se Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 - 1799, opslag 177 og 215)

6. Maren Nielsdatter, født 1754 i Brogård, Tjørring sogn (Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 – 1799, opslag 180), konfirmeret 1772 sst.

7. Inger Nielsdatter, født 1757 i Brogård, Tjørring sogn (Se Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 - 1799, opslag 184 – 185). Konfirmeret sst. 1775. Bor ved folketællingen 1787 hos sin søster Anne Marie.

Christen Nielsens ægteskab er interessant, for han får kongelig tilladelse til at gifte sig med sin fætters enke:

88r32;Samt for Christen Nielsen Brogård og Karen Christensdatter, afgangne Mads Søndergård i Ribe stift, som sødskende barn til hendes afgangne mand, imod betaling. 22 marts 1776. (www.kkermit.dk)

Mads Christensen var bror til en anden ‘kendt’ person, nemlig møller Christen Christensen i Kideris mølle, hvilket fremgår af følgende skifte:
564 Mads Christensen i Tjørring. 25.9.1775, fol.332.r32;E: Karen Christensdatter. LV: Jens Pedersen i Hallundbæk i Hodsager sogn. B: Agathe 8, Maren 4. FM: farbrødre Christen Christensen i Kideris Mølle, Laurids Christensen i Tulstrup i Ikast sogn. (www.brejl.dk)

Men hvordan hang dette fætterskab sammen? Det må vel på en eller anden måde gå gennem Brogård, men hvordan?

Det var mit bidrag for nu …. Jeg ser frem til en forhåbentlig spændende diskussion.

Venlig hilsen

Jytte Duholm
 
Forfatter RE: Niels Christensen, ca. 1712 - 1772, Brogård, Tjørring sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 16/01/2011 21:40
Jeg ved ikke om jeg kan bidrage med noget egentligt nyt. Det er spændende materiale du har lagt frem, og det skal skal ihvertfald granskes nærmere.

men lige et par umiddelbare kommentarer:

jytteduholm skrev:
I bogen Fæster og husbonde i Hammerum herred (s. 31 – 33) omtaler Alfred Kaae en længerevarende restancesag, der i 1746 blev anlagt af en vis Søren Hendrichsen

Søren Henriksen 'kender' vi jo, dels som ejer af et par gårde i Tjørring og Snejbjerg og dels som far til den Maren Sørensdatter (1722 - 1792) der blev gift med Jacob Larsen i Tarp, Sdr. Felding


mod fæsteren af Brogård i Tjørring, Niels Christensen. Det er vel den sag, du også henviser til i den tidligere tråd, Arne? Ifølge Kaae lader Niels sig repræsentere af sin bror Peder Nestholt under retsmødet. Jeg har skimmet de mange sider i tingbogen, men synes faktisk ikke lige, jeg kan se nogen Peter Nestholt. Måske andre har bedre øjne? (Se Hammerum herreds tingbog, 1746, opslag 572, 580 – 589, 585, 593, 596, 605 – der er muligvis flere). Under sagen henvises til gamle skøder og domme uden at det dog står klart, om Niels har overtaget gården fra sin far, Men igen: Jeg har kun skimmet …

Det kunne vel tænkes, at den gode mand Kaae tager selve familierelationen fra H. p. Hansens omtale af en helt anden og noget ældre sag (det er iøvrigt også derfra jeg har taget oplysningen).

H. P. Hansen 1960, Fra Hyrde til Æresdoktor, side 23-24:
Hendes fulde navn var Johanne Olufsdatter (familieskatten 1744, hvor hun kaldes »ældgammel og sygelig«). Oluf eller Ole navnet forekommer sjældent i egnen, og man tør nok gætte på, at hun er datter af den Olluf Ibsen, der er nævnt i Brogård 1630. Da hendes mand hed Peder Jensen, er det sandsynligt, at den Peder Jensen, der døde i Brogård d. 5. 10. 1820, 81 år gi., og som altså må være født o. 1739, var en sønnesøn af Johanne og Peder Jensen. Men af mangel på skriftlige kilder kan man ikke med sikkerhed udrede slægtskabet. Det alm. navn, Christen Jensen, går jo igen, men når der ved en auktion over strøgods og tiende, som beboerne købte, er opført tre ejere i Brogård: Christen Jensen Vemb, Jens Madsen Brogård og Niels Christensen, så viser efternavnet, Vemb, at denne mand er kommen henne fra Vem.

Der var i 1692 tvist mellem Tjørring og Gullestrupboerne om fædrift (tingbogen 13. 8.), og da nævnes følgende mænd: Hans Jensen, Christen Jensen og Niels Simensen i Brogård, og i Brendgård: Niels Matzen, Niels Balzer og Jens I ff ver sen. Og i tingbogen 1699, 1711 og 1714 (26. 4. og 12. 5.) nævnes Christen Jensen, Hans Jensen og som fæster i Brogård Niels Christensen. Det oplyses, at sidstnævnte er broder til Peder Christensen i Næstholt.

Ovennævnte Peder Jensen, der døde 1820, var g. m. Ane Marie Nielsdatter, og hun var f. o. 1744 og døde 1836, 23. 2., 91 år gi. Blandt deres børn skal her nævnes Christen Pedersen, kaldet Kræ Brågor, døbt 29. n. 1782 og død i Brogård 23. 6. 1858. En anden søn, Niels Pedersen, blev d. 10. 10. 1807 g. m. Maren Pedersdatter fra Dalgård.


Alfred Kaae 1971, Fæster og husbonde, side 32 (om en sag i 1746):
Fæsteren [Niels Christensen] mødte ikke på retsmodet, men blev representeret af sin broder, Peder Nestholt, assisteret af Steno Rasch, der fører ordet. Hendrichsen fremlægger skøde af 1669 lydende på at hr. Chr. Andersen, sognepræst i Sunds, sælger Brogard med Brendhusted til den daværende beboer af garden, Las Christensen.

Det er førstnævnte jeg i sin tid tog bemærkningen fra. Men alene det, at se Steno Rasch møde i retten på bondens side er jo helt forfriskende. Men sådan en opkomling af en strøgodsejer (Søren Henriksen) har vel i hans (Steno Raschs) øjne været endnu værre end de selvejerbønder han ellers jagtede.


3.Anne Marie Nielsdatter[/i], født ca. 1745, gift 13.7.1776 med Peder Jensen (Snejbjerg-Tjørring kirkebog 1750 – 99, opslag 211). Bor ved folketællingen 1787 i Brogård og har sin mor og søster Inger boende hos sig. Så vidt jeg husker også museumsmand H.P. Hansens ane.

Det er hans fars morfars forældre.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Christensen, ca. 1712 - 1772, Brogård, Tjørring sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 18/01/2011 23:58
Som jeg også nævner i tråden:
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?rowstart=20&forum_id=2&thread_id=1315#8062
kan jeg ikke helt frigøre mig for tanken om, at de to citater af henholdsvis H. P. Hansen og Alfred Kaa ikke passer sammen sådan rent tidsmæssigt.?

Og så noget andet:
Mads Christensen var bror til en anden ‘kendt’ person, nemlig møller Christen Christensen i Kideris mølle, hvilket fremgår af følgende skifte:
564 Mads Christensen i Tjørring. 25.9.1775, fol.332.r32;E: Karen Christensdatter. LV: Jens Pedersen i Hallundbæk i Hodsager sogn. B: Agathe 8, Maren 4. FM: farbrødre Christen Christensen i Kideris Mølle, Laurids Christensen i Tulstrup i Ikast sogn. (www.brejl.dk)

Det skal jo så også på een eller anden måde indpasses i oplysningerne i denne tråd:
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=685&rowstart=0

Mads (Christensen) Syndergaard bliver gift i Tjørring 24 sep 1761 med Karen Christensdatter og han kaldes Syndergaard resten af sit liv. Men hedder han Syndergaard efter sit hjem, eller gifter han sig til det.?

Fkt-1787; Tjørring - Tiørring Bye ; 3;
12; Christen Kyndesgaard; m; 45; gift,1; Hosbond / Bonde og Gaardbeboer
13; Karen Christensdatter; k; 50; gift,2; Madmoder
14; Agatta Kirstine Madsdatter; k; 19; ugift; Hendes datter af 1.ægteskab
15; Maren Madsdatter; k; 16; ugift; Hendes datter
16; Mads Christensen; m; 10; ugift; Søn af 2.ægteskab
17; Niels Nielsen; m; 39; ugift; Tjenestekarl / Svagelig
18; Anne Christensdatter; k; 59; ugift; Huuspiger eksakt fattige, binder Strømper
19; Kirsten Christensdatter; k; 43; ugift; Huuspiger eksakt fattige, binder Strømper
[Christen Kyndesgaard skal være Christen Syndergaard]

Fkt-1801; Tjørring - Tiøring Bye ; 8;
51; Christen Nielsen; m; 59; gift,1; mand / huusmand med jord, selvejer
52; Karen Christensdatter; k; 66; gift,2; hans kone
53; Mads Christensen; m; 24; ugift; deres søn / vanvittig
54; Agathe Kirstine Christensdatter; k; 30; ugift; deres datter


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk