hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Forfatter Jørgen Knudsen Tranberg
Gerda Lundtofte
Medlemmer

Antal indlæg: 5
Bopæl:
Tilmeldt: 22.07.05
Lagt på d. 09/08/2010 15:02
Jørgen Knudsen Tranberg f. 12.10.1800 på Agersnapgård i Ølgod.
Spørgsmålet er hvor og hvornår døde han?
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 09/08/2010 15:41
Hej Gerda

Er de ham her, du efterlyser? – Han flytter i 1852 fra Rind til Vildbjerg.

Ringkøbing, Hammerum, Rind, Gunderup, Huus, 168, FT-1850, B8261
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Knudsen 51 Enke Tjenestedreng Ølgod, Ribe Amt
Thomas Jørgensen 15 Ugift hans Barn Gjellerup
Ane Maria Jørgensen 13 Ugift hans Barn Gjellerup
Apolona Maria Jørgensen 8 Ugift hans Barn Her i Sognet
Mette Maria Jørgensen 4 Ugift hans Barn Her i Sognet
Hans Christian Jørgensen 2 Ugift hans Barn Her i Sognet

Hilsen Margit
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 09/08/2010 17:09
Hej Gerda

Han døde i Timring den 7-4-1853, han er da gift med en Grethe Mikkelsdatter og fik den 20-3-1853 en søn døbt, Mikkel, i Timring kirke.

Hilsen Margit
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
JohnThygesen
Medlemmer

Antal indlæg: 34
Bopæl:
Tilmeldt: 23.01.08
Lagt på d. 09/08/2010 21:01
Hej Gerda.

Må jeg anbefale Tage Olesen's bog: Ølgod sogns gård- og slægtshistorie.

Der står en hel del om ham og hans familie.

Mvh
John
http://www.bbsyd.dk/medumgaard/index.html  
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Carl Kofoed
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 29.07.05
Lagt på d. 09/08/2010 23:35
Hej Gerda! Jeg har med møje og besvær fundet dette om min sognefælle. Jeg garanterer ikke for at det er komplet - mne næsten! Hilsen - Carl.
Jørgen Knudsen Tranberg, født -___-1800 i Agersnap, Ølgod sogn, døbt -___-1800 i hjemmet, fremstillet 12-okt-1800 i Ølgod kirke, konfirmeret 2-apr-1815 i Ølgod kirke, død 7-apr-1853 i Timring sogn, Ringkøbing amt, begravet 17-apr-1853 i Timring sogn, Ringkøbing amt. Han blev gift med (1) Margrethe Nielsen, gift i udlagt barnefader. Han blev gift med (2) Ane Marie Jensdatter, gift 3-apr-1822 i Ølgod kirke, født -okt-1797 i Østbæk, Ølgod sogn, (datter af Jens Poulsen og Birthe Pedersdatter) døbt 8-okt-1797 i Ølgod kirke, død 1-jun-1834 i Nørre Fastrup, Gjellerup sogn, begravet 8-jun-1834 i Gjellerup Sogn. Han blev gift med (3) Karen Thomasdatter, gift 6-jan-1835 i Gjellerup kirke, født -___-1809 i Agerskov Gjellerup, (datter af Thomes Jensen og Ane Kirstine Olufsdatter) døbt 11-jun-1809 i Gjellerup kirke, død 7-jul-1849 i Rind sogn, Rinkøbing amt, begravet 11-jul-1849 i Rind sogn, Rinkøbing amt. Han blev gift med (4) Grethe Mikkelsdatter, gift 8-nov-1850 i Timring kirke, født -___-1821, (datter af Mikkel Jensen og Birthe Gjermodsdatter) død 9-sep-1856 i Timring sogn, Ringkøbing amt, begravet 18-sep-1856 i Timring sogn, Ringkøbing amt.

I. Anna Magdalene Jørgensdatter, født 8-maj-1820 i Ølgod sogn, Ribe amt, døbt 8-maj-1820 i hjemmet, død 7-apr-1886 i Hoven sogn, begravet 14-apr-1886 i Hoven sogn. Hun blev gift med Jens Poulsen, født -___-1821 i Henne sogn, Ribe amt, stilling: daglejer.

II. Jens Jørgensen Tranberg, født 8-jun-1822 i Østbæk, Ølgod sogn, døbt 9-jun-1822 i Ølgod kirke.

III. Ingeborg Jørgensdatter, født 24-aug-1823 i Egknud, Ølgod sogn.

IV. Birthe Jørgensen Tranberg, født 24-aug-1826 i Hjedding, Ølgod sogn, døbt 25-aug-1826 i hjemmet, død 2-sep-1841 i Rind sogn, Rinkøbing amt, begravet 12-sep-1841 i Rind sogn, Rinkøbing amt.

V. Knud Jørgensen Tranberg, født 2-apr-1829 i Hjedding, Ølgod sogn, døbt 10-maj-1829 i Ølgod kirke.

VI. Peder Jørgensen, født 3-maj-1832 i Gjellerup Sogn, døbt 13-maj-1832 i Gjellerup kirke, død 14-maj-1832 i Gjellerup Sogn, begravet 19-maj-1832 i Gjellerup.

VII. Peder Jørgensen, født 7-apr-1834 i Fastrup, Gjellerup sogn, døbt 13-apr-1834 i Gjellerup kirke, død 8-jun-1834 i Fastrup, Gjellerup sogn, begravet 15-jun-1834 i Gjellerup.

VIII. Anne Marie Jørgensen, født 7-mar-1837 i Gjellerup Sogn, døbt 27-mar-1837 i Gjellerup kirke, død 20-jul-1927 i Rind sogn, Rinkøbing amt. Hun blev gift med Henrich Mouritsen, født 6-okt-1820, død 24-mar-1906 i Orneborg, Rind sogn, begravet 31-mar-1906 i Rind sogn, Rinkøbing amt.

IX. Peder Jørgensen, født 16-jul-1839 i Fastrup, Gjellerup sogn, døbt i hjemmet, fremstillet 1-sep-1839 i Gjellerup kirke.

X. Anne Kirstine Jørgensdatter, født 16-jul-1839 i Gjellerup Sogn, døbt i hjemmet, fremstillet 1-sep-1839 i Gjellerup kirke, død 24-aug-1841 i Rind sogn, Rinkøbing amt, begravet 30-aug-1841 i Rind sogn, Rinkøbing amt.

XI. Abelone Marie Jørgensdatter, født 12-sep-1842 i Rind sogn, Rinkøbing amt, døbt 23-okt-1842 i Rind kirke, konfirmeret 19-apr-1857 i Vildbjerg kirke.

XII. Mikkel Jørgensen Lysgaard, født 20-mar-1853 i Knebsdal Timring, døbt 21-mar-1853 i hjemmet, død 25-jun-1928 i Skoleg. 22 Herning, begravet 30-jun-1928 i Vildbjerg Kirkegård, stilling: gårdejer. Han blev gift med Johanne Thomsen, gift 19-nov-1875 i Sunds kirke, født 27-maj-1856 i Sunds Vandmølle, (datter af Thomas Lauridsen og Maren Johanne Hagelskjær) døbt 7-jul-1856 i Sunds kirke, død 21-jul-1939 i Skoleg. 22 Herning, begravet i Vildbjerg.
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 09/08/2010 23:49
Vedr. Mikkel Jørgensen Lysgaard, født 20-mar-1853 i Knebsdal Timring, og hans efterslægt, se evt. også "Hagelskjærbogen" under:

Nr 1194 / 5. Lysgaard-Slægten fra Vildbjerg. (side 247 i min udgave af bogen).


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Carl Kofoed
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 29.07.05
Lagt på d. 10/08/2010 00:37
Hej igen på Frilandsvej! Et par kommentarer! Jørgens første datter, Anna Malene, kaldes et sted en Hetære. Jeg ved ikke, hvad det er, men det lyder da ikke pænt - og dog har hun særdele agtværdige folk i sin efterslægt. Han har altså haft travlt, da han var 20 til 22 år med at få spredt sine gener! 12 børn, og så blev han kun 52 år! Den yngste søn var meget virksom i De Gudelige Forsamlinger i Hammerum Herred. På biblioteket i Ølgod findes der en hel kasse med papirer og fotos om slægten Tranberg i Ølgod sogn. Eller rettere på Arkivet samme sted. Jørgen Tranberg har måttet kæmpe det meste af sit liv for at klare sig. Hilsen - Carl.
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Gerda Lundtofte
Medlemmer

Antal indlæg: 5
Bopæl:
Tilmeldt: 22.07.05
Lagt på d. 10/08/2010 01:02
Carl Kofoed,
Endnu engang må jeg sige dig tak for din utrolige viden om min familie, Tranbergerne. De var en mangfoldig skare, med mange forskellige gøremål og mange børn.
Hilsen til din kone og så godnat.
Gerda
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Carl Kofoed
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 29.07.05
Lagt på d. 10/08/2010 01:27
Jeg har engang skrevet lidt om Jørgen Tranberg, så det kommer her:
Et meget begivenhedsrigt liv på 52 år!

Jørgen Knudsen Tranbergs far var Knud Lund Jørgensen Tranberg, født og døbt 28-sep. 1774 i Aarre kirke i Faaborg sogn. Moderen var Ingeborg Pedersdatter, og de blev gift 6. juni 1794 i Ølgod kirke. Ingeborg var født i Vestergaard i Vester List i Ølgod og døbt 21. april 1776 i Ølgod kirke.

Det er dog Jørgens farfar, der i 1785 køber Agersnapgaard fri af Lindbjerggaard for 450 Rd. I 1785. I 1789 køber han en nabogård for 750 Rd. Knud Tranberg havde handelstalent. Ved auktioner i Varde købte han ofte gårde, som han solgte videre til samme pris. Han var agtet og anset, var med i det første sogneforstanderskab i 1842.

Således købte han 26. april 1824 matr. 3a i Hjedding for 200 rbd. Men solgte den videre til sønnen Jørgen Knudsen Tranberg for 100 rbd., der 3. april 1822 i Ølgod kirke var blevet gift med Ane Marie Jensdatter fra en agtet slægt. Hun boede i Østbæk, og der fødte hun deres første barn Jens 2 måneder efter, Jens Jørgensen Tranberg.

Jørgen Tranberg bliver som 19-årig udlagt som barnefader af Margrethe Nielsen i Harkes i Ølgod sogn til An Malene, som jeg har noget om. Hans næste barn kommer 2 måneder efter brylluppet, så det går virkelig hurtigt her!

Jørgen kan også handle – 7. november 1830 sælger han i Hjedding for 500 rbd. og flytter familien til Fastrup i Gjellerup sogn øst for Herning. Her føder Anne Marie Jensdatter 2 drenge med navnet Peder Jørgensen, og som begge to dør, da de er 2 måneder. Hun dør ved den sidste fødsel, 2 måneder efter, og den sidste dreng dør, den dag, hun bliver begravet.

Jørgen bliver et halvt år efter gift, 6. januar i Gjellerup kirke med Karen Thomasdatter, som føder 4 børn, før hun dør 7. juli 1849 i Lille Gunnerup i Rind sogn.

Jørgen bliver gift sidste gang 8. november 1850 i Timring kirke med Grethe Mikkelsdatter, datter af Mikkel Jensen og Birthe Gjermodsdatter i Timring.
 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Carl Kofoed
Medlemmer

Antal indlæg: 69
Bopæl:
Tilmeldt: 29.07.05
Lagt på d. 10/08/2010 13:27
Hej Gerda! Her er lidt om din fjerne slægtning, Jørgen Tranbergs uægteskalige datter Anna Magdalene Jørgensdatter, kaldet Ann Malene. Det er altså en meget fjern slægtning, men nogle af hendes 5 sønner klarede sig.

Dette er et udtog af håndskrevet manuskript i Egvad Bibliotek af Thomas Kr. Hansen kaldet Thomas List om Krageris, Om naboer og Omgangskreds:

Omkring 1850 begyndte der at blive mere røre derude på heden. Barslundgård var i 1818 blevet delt i to gårde, 1a og 2a. Til 2a hørte mange hundrede td. ld. hede.
I Haulund i Ølgod boede en pottekone, Margrethe. Hun havde en datter, Ane Malene, som også lavede potter. Det var et par kraftige kvinder, som ikke altid gik godt i spænd. Da de en-gang slagtede en kalv, blev de uenige, og Margrethe kom da til at jage en kniv ind i øjet på datteren, der fra da af så kun havde et øje.
Til afveksling fra moderens selskab fik Ane Malen en kæreste, der hed Jens Poulsen, og de giftede sig. Det begyndte godt! På bryllupsmorgenen gav Jens hende en lussing, fordi hun, mens hun redte brudesengen, kom til at rive en kop ned, der stod på et bord. Hun var jo altid lidt stor i sine bevægelser. Og "det er katten ta' mig sandt," har hun selv fortalt. Siden var det ikke altid let at afgøre, hvem der havde den "udøvende" myndighed.
Efter nogle år var forholdene lidt trange i det lille hus i Haulund, for der begyndte at komme småfolk. De må have solgt hytten, og så skulle de se sig om efter et nyt sted at bo. Ingen ved, hvad der gjorde, at de kom til Barslund, men det gjorde de. De købte en parcel lige ind til Aa-dum skel og for en del afgrænset af den lille bæk Ejbæk. Det var vist i 1850, og stedet kom til at hedde Gejlkjær, nuværende Barslundvej 13.

Søren Barslund i Barslundgård skulle bygge husets "yderstim¬mel", og stenene til dette og til de andre nybyggerhuse derude på Barslund Hede blev strøget og brændt midtvejs mellem Bars¬lundgård og nybyg¬gerne. For år tilbage kunne man se, hvor teglovnen havde været. Huset var ikke større end højst nødven¬digt, 7 fag. Muren blev 2 3/4 alen (1,72 m) til bjælkerne, så der var lige 3 alen mellem loftet og det lerstampede gulv. Der var en forstue mod syd og en tofags stue i den østre ende, som blev brugt til pottemageriet. Til modsat side fra forstuen var dagligstuen, der også var sove¬værelse. Køkkenet var mod nord bagved stuen, og resten af de 7 fag var udhus.

Det blev ikke helt fredeligt i det ny hus heller. Blev de uenige, drillede de hinanden. An Malen kunne så tøjre køerne i kornet for at ærgre Jens. Han var så nødt til sætte studene i kålene for at få ligevægt! Jens ville gerne spille kort og have en stor dram, og det blev det ikke bedre af. Men de to kvinder var af et vist robust håndelag - engang låste de Jens inde i fåresti-en til hans egen betragtninger! Andre gange fik de hjælp af en tjenstvillig nabo, og så fik Jens en omgang tørre klø. Der stod ofte gny ud fra Gejlkjær.
Til sidst forlod Jens sine kvinder. An Malen styrede så selv i nogle år, men det var slet ikke så let, som hun havde troet. Så hun solgte og fik sig tilskrevet en stor aftægt. Hun fik et lille hus op at stå i det sydøstre hjørne af marken, og så var hun på aftægt sammen med fire ukonfirme-rede drenge. Hun lavede potter og havde et par får.
Ude i bedstefars have findes der tykke lag af potte¬skår, som kom frem i 1997, da der blev gra-vet en vandledning ned. Men Gejlkær kunne ikke klare den store aftægt - det er set før. Når de ikke kunne præstere aftægten fik de med An Malen at be¬stille, og så var hun ikke at spøge med. Derfor skiftede Gejlkjær ejere hele tiden, først en Jens Kastbjerg, så Knud Baggesgaard, Niels Baggesgaard, en Andreas Jensen, der gjorde et mere velment end vellykket forsøg på at forgive An Malen. Næste ejer var Lavst Mejner, så en der hed Henrik, og så Lavst Bolkvig. Da hans kone An Bolkvig døde af tæring, solgte han Gejlkjær til en ung mand fra Brejning, Jens Pedersen. For¬holdende var nu mere afdæmpede end før, men An Malen var det stadig galt med til gensidig forbitrelse. De kom da overens om, at An Malen skulle have hele Søn-dermarken som afløsning for aftægten. Denne sønderlemmelse var til stor skade for ejen-dommen, men Jens Gejlkjær med familie kunne da være der.
An Malen klarede sig i sit hus til 1886, da hun døde af tuber¬kulose.

 
Forfatter RE: Jørgen Knudsen Tranberg
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 16/08/2010 21:29
Hej til jer alle!

Til jeres orientering så føder Karen Thomasdatter ikke kun 4 men 7 børn.

Ud over dem som er nævnt, får Jørgen og Karen også følgende:
Thomas Jørgensen, fodt 09 nov 1835 i Nørre Fastrup, Gjellerup
Mette Marie Jørgensen, født 24 apr 1846 i Gunderup, Rind
Hans Christian Jørgensen, født 17 dec 1848 i Gunderup, Rind

Med venlig hilsen

Erna
Kolding
 
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk