hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 2 af 2 < 1 2
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 01/03/2008 16:24
Hej Margit!

Her kommer lige lidt flere oplysninger.

Under punktet ”Tinglæste dokumenter” til venstre her på siden finder du dokumentet ”1862-1863” (det tager lang tid at åbne det). Her kan du finde en del oplysninger om familien:

1863 – Januar - Forligskommissionaforretning 12. januar 1863. Enken Abelone Olesdatter, Nøvlings for hvem fuldmægtig Mahler, Herning, mødte, hsvde indklaget Jens Fonvad, Nøvling, til betaling af 224 rd. 1 m. 4 sk., som han indvilligede i at betale i 2 rater.

1863 - Skøde af 12. juli fra Abelone Olesdatter og Kirstine Chr. til deres stedsøn og broder, Jens Fonvad Christensen, stedaøn af afdøde husmand Christen Jensen, Skibbild mark, Nøvling, på det af dem tilhørende sted, for købesum 1000 rd.

1863 – Jili - Panteobligation af 12. juli fra Jens Fonvad Chr. af Skibbild i Nøvling, til hans stedmoder Abelone Olesdatter enke efter Christen Jensen Hauge af Skibbild mark, Herning, for et laan på 200 rd på hans sted.

1863 – Juli - Panteobligation af 15. juli fra husmand Jens Fonvad Chr., Skibbild i Nøvling, til hans søster Ane Kirstine Chr. for et laan på 200 rd på hans sted.

1863 – Juli – Kvittering og Afkald af 12. juli fra Jens Fonvad Christensen på Skibbild mark, Nøvling, og Ane Kirgtine Chr.til deres atedmoder Abelone Olesdatter, for modtagen arv efter deres fader, husmand Christen Jensen Hauge, Skibbild mark.

Desuden findes dette i dokumentet ”1856-1857”:
1856 – Juli - Skøde af 13. juli 1856 fra Christen Jensen Hauge af Fonvad i Snejbjerg sogn, til Christen Madsen Medom af Albek, på hovedparcellen af gaarden Fonvad, for købesummen 6000 rd.


I dokumentet "1862-1863" findes desuden lidt oplysninger om en svoger til Abelone og Ane Kirstine:
1862 – maj - Panteobligation af 30. maj fra gaardejer Niels Andersen, Korshøj, Nøvling, til selvejergaardmand, Jens Køll Sivertsden, Pugdal, Vildbjerg, for et laan på 500 rd, på hans gaard.


Med venlig hilsen

Erna
Kolding
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 01/03/2008 18:41
Hej Erna

Mange tak for det, du har sendt – det var spændende lige at få det med, alt sammen er det jo med til at give et billede af en familie – og en tid

Og så har jeg da også spekuleret lidt på, hvordan Abbelone Olesdatter mon klarede sig økonomisk i Herning, på den til var det jo stadig mest almindeligt, at de ældre blev på gården, når de unge tog over

Og Jens Fonvad Christensen – hvordan mon det gik ham? Jeg har ikke kunnet finde ham efter 1868, hvor han står fadder til et af søsteren Anne Kirstines børn. Han er ikke død i Nøvling, så han må jo være flyttet engang

M. V. H. Margit
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 01/03/2008 20:55
Hej Margit!

Abelone Olesdatter tror jeg klarede sig godt, for se lige her hvad 1862-1863 dokumentet også rummede:
1863 - marts - Lejekontrakt 18. og 23. marts, mellem væver Peder Christian Christensen Bjerrehus, Herning, og Abelone Olesdatter, enke efter Christen Jensen Hauge af Skibbild Mark, P.C. Bjerrehus vil bygge et beboelseshus i Herning, i hvilket Abelone får en lejlighed, mod at hun laaner Bjerrehus 350 rd. Huset skal ligge i trekanten mellem Aarhus-Ringkjøbing hovedvej og den nye mindre landevej fra Herning til Vejle og Herning gæstgivergaard. Denne byggegrund har Bjerrehus købt af uhrmager Niels Amtrup Nielsen.

Med venlig hilsen

Erna
Kolding
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 01/03/2008 22:33
Hej Erna

Pyha – det lettede at få at vide, at Appelone klarede sig godt i Herning, nu kan jeg sove roligt igen

Noget kunne tyde på, at der har været ben i næsen på den dame – det har sikkert været sundt for Christen Hauge, at være gift med hende

M. V. H. Margit
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 03/03/2008 17:40
Maren Fonvads død – 2-5-1857 – blev fundet i kirkebogen i Snejbjerg.
Jeg kan se, at hendes død også er indført i kirkebogen i Nøvling.

Her kaldes hun ”ugift fruentimmer datter af ugift fruentimmer … ”

Jeg har hidtil troet, at betegnelsen ”fruentimmer” kun blev brugt om kvinder,
der havde født børn uden for ægteskabet.

Kan betegnelsen ”fruentimmer” være brugt om Maren Fonvad,
fordi hun selv var ”uægte barn”?

Eller???

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 03/03/2008 23:44
Det er vel ikke umuligt, at hun selv kan have fået et barn. Hun er vel omkring de 25, da hun dør.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
Margit Louise Jørgensen
Medlemmer

Antal indlæg: 448
Bopæl:
Tilmeldt: 22.10.06
Lagt på d. 04/03/2008 13:41
Hej Feldborg

Mange tak for dit svar

Ja - det må vel være sådan, det forholder sig

Vi få se - måske dukker der et barn op engang

M. v. h. Margit
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
jlarsen
Medlemmer

Antal indlæg: 52
Bopæl:
Tilmeldt: 08.12.10
Lagt på d. 24/07/2011 05:52
Hej jeg har kigget lidt på denne ældre tråd.
citat:
"Hun får faktisk tvillinger (døbt 13 aug 1832). Men det ene dør på bryllupsnatten.

Konen Appelone forlader hjemmet natten mellem den 18 og 19 juni 1832 (altså på det tidspunkt hvor tjenestepigen ikke længere kan skjule sin tilstand) og bliver fundet næste dag ude på heden - hvor hun har skåret sig selv i halsen med en ragekniv. Appelone er på det tidspunkt 60 år gammel og tjenestepigen kun 30. Men skam få den der tænker ilde derom.!"

Nu har jeg fundet den (nogenlunde) samme historie i Søren Manøe's bog: "Mette Magrete Tvistman, Danmarks første kvindelige urmager" (findes bl.a. på biblioteket) Men i denne bog skriver man (side 34) at Appelone skar sig i halsen pga. skammen over at hendes datter der tjente hos Mads Medom fik tvillinger. I bogen støtter man sig til en pastor Krarups dagbog.

Er der nogen der har en kommentar til det?
Venligst Jacob
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
jlarsen
Medlemmer

Antal indlæg: 52
Bopæl:
Tilmeldt: 08.12.10
Lagt på d. 24/07/2011 10:20
For nu at være helt præcis så angiver Søren Manøe som kilde en slægtsbog:
"Et bidrag til historien og forhistorien vedrørende Anton Lauritsen, 1850-1935, og hustru Birgitte Nielsen Bank, 1849-1928 som boede i Videbæk fra året 1882, på gården matricel no. 5-b" af Viggo Bjærre

Denne slægtsbog skulle så angiveligt have brugt pastor Krarup's dagbog som kilde. Forøvrigt står der at de tragiske hændelser skulle være sket i 1831 og i kirkebogen står der som bekendt at det er i 1832. Men slægtsbogen kan jo have taget fejl- derfor disse linier.
Vh Jacob
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/07/2011 11:34
Den samme konklusion er der flere andre der er kommet frem til, bla. netop på basis af Krarups dagbog. Nogle har desuden antydet, at enten Chr. Hauge eller Mads Medom skulle være far til barnet. Og der har endda været teorier fremme om, at Mads Medom forsøger at bestikke præsten til at dysse sagen ned.

Ihvertfald kan det jo nemt give anledning til gætterier.

Min bemærkning: "Appelone er på det tidspunkt 60 år gammel og tjenestepigen kun 30. Men skam få den der tænker ilde derom.!" skal vel også ses i den sammenhæng.

Jeg er dog ikke 100% sikker på om der i det hele taget er noget om den historie, og iøvrigt dør hun vist ikke straks. Det han have givet anledning til de forskellige datoer. Jeg tror jeg har lidt mere materiale liggende et sted, jeg vil lige se om jeg kan finde det.

Pastror Krarups dagbog findes i uddrag i Hardsyssels Årbog 1935 side 85ff.
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1935&Side=91&FraSide=&TilSide=109

Jeg har i flere år førsøgt at finde ud af hvor originalen (som Sulkjær tydeligvis har haft adgang til) befinder sig - men uden held.

Lige en tilføjelse:
Iøvrigt er det vel meget tvivlsomt, om den nævnte slægtsbog har ret i at tjenestepigen er Abbelones datter - og iøvrigt også en lille usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet er den samme tjenestepige Chr. Hauge senere bliver gift med.


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 24/07/2011 12:05
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
jlarsen
Medlemmer

Antal indlæg: 52
Bopæl:
Tilmeldt: 08.12.10
Lagt på d. 24/07/2011 12:09
Det kunne godt tyde på at det er disse dagbogsuddrag fra Hardsyssels Årbog der er kilden for slægts bogen.
Der står her:
http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/Bog/Bogside.php?Aar=1935&Side=100&FraSide=&TilSide=109
ligefør December: 22 November: Mads Medom gav mig et lam.
Og det har man i slægtsbogen fået til at Mads Medom var faderen til sin piges tvillinger og har givet et lam til præsten for at dysse sagen ned.

En anden ting er at Mads Medoms kone (Anne Johanne Christensdatter) kort efter rejser væk for resten af sit liv at bo hos sønnen, Christen Medom i Albæk.
Det kunne måske tyde på at Mads Medom havde 'været sammen med' pigen.

Men ialfald ser det ud til at man har draget konklusioner på et noget tyndt grundlag.
Vh Jacob
 
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/07/2011 13:40
Noget andet er så, at på den tid tror jeg ikke at en evt. affære med tjenestepigen overhovedet ville udløse hverken selvmord, skilsmisse eller andre dramatiske ting. Det hører nærmere hjemme i vækkelsestiden hen mod slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet.

Feks. får naboen Christen Dynesen i Helstrup i 1813 et barn med sin steddatter uden at nogen overhovedet løfter et øjenbryn i den anledning.

Og smedens affære med hans tjenestepige (som Margit har omtalt et andet sted) ligger jo så sent som i 1853 - og her er det jo ikke selve affæren der vækker opsigt, men alene de efterfølgende omstændigheder.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Fonvad i Snejbjerg
jlarsen
Medlemmer

Antal indlæg: 52
Bopæl:
Tilmeldt: 08.12.10
Lagt på d. 24/07/2011 14:48
Du har ret, det er også første gang jeg har stødt på selvmord i forbindelse med uægte børn. Men Abelone Olesdatter kunne jo have haft andre grunde til at være ulykkelig, eller der kunne være tale om en sidste dråbe der fik bægeret til at flyde over...
Det samme kan siges om Mads Medoms kone...
Mvh Jacob
 
Side 2 af 2 < 1 2
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk